lørdag den 23. september 2017

Til Santiago i æseltempo

Fransk pilgrim har skrevet en bog om at gå fra Anjou i Frankrig til Santiago sammen med et æsel.
Pilgrimme har meget tilfælles, men er også meget forskellige. Den franske pilgrim, Caroline de Danne, der i dag er konsulent i et firma i Lyon i Sydfrankrig, tog efter sine studier på et fransk universitet, et sabbatår for sammen med æslet Pepite at gå til Santiago. Det er der kommet en bog ud af. Helt ærligt, jeg har ikke læst bogen, der bærer titlen Compostelle au pas de l’âne (Til Santiago i æseltempo), men de brudstykker, som jeg har set på nettet lyder anderledes end det, som jeg plejer at læse fra pilgrimshånd. Caroline de Danne gør sig mange observationer undervejs. Netop æslet er årsag til at rigtig mange mennesker henvender sig til hende, ligesom hun selv kommer til at føle et nært fællesskab - ikke bare med de mange andre pilgrimme, men også æslet, som hun må aflevere igen ved hjemkomsten til Frankrig.
Caroline de Danne lægger ikke skjul på, at pilgrimsfærden har været en religiøs vækkelse for hende, og at hun på sin et-årige tur har haft oplevelser af en slags åbenbaringer, som hun ikke mener er tilfældige.
Hvis du skulle have lyst til at læse mere om hendes bog og et lille interview med hende, kan det læses her: http://www.pelerin.com/Pelerinages/Chemin-de-Saint-Jacques-de-Compostelle/Tout-savoir-sur-le-chemin-de-Saint-Jacques-de-Compostelle/Compostelle-avec-un-ane
Her fotoet fra bogens omslag:

torsdag den 21. september 2017

Camino Madrid, Salvador, Primitivo og Fisterra i en hjemmevideo

Antallet af "hjemmevideoer" på You tube om pilgrimsvandringer på Camninoerne i Spanien er i antal ved at overgå antallet af friske rundstykker hos bageren om søndagen. Her nok en fra amerikanske Magwood, bosiddende i Spanien, der som undertegnede, har lavet sin egen blok om pilgrimvandring. "Magwood" har sammen med andre gået af fire spanske Camino-ruter i år: Camino Madrid til Sahagun / 330 km; Camino San Salvador (Leon - Oviedo)/120 km; Camino Primitivo (Oviedo- Santiago)/260 km ; samt Santiago Fisterre-Muxia/ 120 km. caminoerne er gået her i sæsonen 2017, og billederne fra denne samlede tur er der kommet nok en hjemmevideo ud af, som du kan se her, hvis du har lyst: https://www.youtube.com/watch?v=lf4EnUbWKrU Du kan end videre se Magwoods pilgrimshjemmeside her: https://magwood.me/

tirsdag den 19. september 2017

Via de la Plata - ruten med de få pilgrimme

Via de la Plata minder på mange måder om Camino Frances for 25 år siden. Få pilgrimme, rigtig pilgrimsliv, men også problemer med pludselig lukkede herberger.
Via de la Plata er den af de "kendte" store pilgrimsveje i Spanien, der stort set ikke har oplevet en stigning i antallet af pilgrimme i årevis. For forholdsvis få år siden, da der gik 11.729 af Camino del Norte, 2.720 af Camino Ingles og "kun" 5.544 af Camino Primitivo havde Via de la Plata for længst passeret ca 8.000 pilgrimme om året, men så er der heller ikke sket noget siden. Der går stadig 8.000 - 9.000 pilgrimme årligt af Via de la Plata, men over 12.000 af Camino Primitivo og 10.000 af Camini Ingles, mens Camino del Norte i år vil passerer 18.000 pilgrimme og Camino Portugues for længst har passeret 50.000 pilgrimme årligt.
Undertegnede er pt af Via de la Plata for anden gang - første gang var i 2012. Og det er en fantastisk rute, som jeg varmt kan anbefale, men den er ikke uden problemer - især når det gælder overnatning og pausesteder undervejs. Trods det er det primært ældre, der går på ruten; som en yngre fransk kvindelig pilgrim skrev her i foråret efter at have gået Via de la Plata: Aldrig har jeg set så mange gamle mænd i underbukser. Hendes iagttagelse stemmer overens med mine erfaringer. Jeg er selv en af de gamle mænd.
Ruten følger stort set de første 600-700 km den gamle romerske landevej Via de la Plata, derefter vælger langt de fleste pilgrimme at dreje fra efter Zamora af via Sanabria og over bjergene til Ourense og Santiago. Der er langt mellem bebyggelser og overnatning, men ruten går de første 600-700 kilometer stort ikke op og ned, så selve stien er ikke så strabadsseerne. Når den alligevel er anstrengende skyldes det noget så simpelt, som mangel på pausesteder. Man kan gå 20-30 km uden kroer, små byer eller uden så meget som en bænk. Nogle steder er annoncerede herberger pludselig lukkede - f.eks. med en seddel på døren eller i et enkelt tilfælde stod meddelelsen helt inde i gården bag ved, hvorefter pilgrimme kunne stå foran herberget hele eftermiddagen og vente på at det åbnede, før en lokal nabo kunne fortælle dem, hvordan det stod til.
Til gengæld betyder det lille antal pilgrimme, at man dagligt møder de samme, og at der opstår rigtigt pilgrimsliv langs ruten, og at stemingen på mange måder minder om Camino Frances for 20 år siden. På herbergerne er de generelt meget imødekommende og ikke stressede, fordi et utal pilgrimme vælter ind dagligt og "slås" om de bedste senge, som det kan opleves på Camino Frances og Camino Portugues. Kirkerne er åbne, og der er - om ikke dagligt, så meget jævnligt tilbud om aftenmesser eller i bedste fald pilgrimsmesser. En del private herberger har dog hævet prisen over normale "Camino-Frances-priser", fordi de ret bogstaveligt har monopol i miles omkreds.
Her tallene for ankomne pilgrimme af Via de la Plata til Santiago i år:
August: 1.473; Juli: 1.699 ; Juni: 1.179; Maj: 1.351; April: 929; Marts: 173; Februar: 76; Januar: 23. I alt er der altså de første 8 måneder i år kommet 6.730 ind til Santiago af Via de la Plata, så intet tyder på, at denne rute i år nærmer sig 10.000, som de øvrige "mindre", men kendte pilgrimsruter i Spanien for længst har passeret.
Her en årets pilgrimme på en af de utallige ca 2.000 år gamle broer fra romertiden.

søndag den 17. september 2017

Pilgrimspas til Fisterra/Muxia

Du behøver IKKE nyt pilgrimspas for at overnatte på de kommunale herberger på turen mod havet. Det du har brugt på turen til Santiago de Compostela er godt nok.
Jeg har købt et pilgrimspas/Credencial til at gå Camino Frances i oktober. Jeg vil gerne fortsætte til Fisterra og Muxia. Behøver jeg et nyt pas ?, lyder spørgsmålet.
Nej det gør du ikke. Det pilgrimspas, som er gyldigt til Camino Frances kan sagtens bruges på den "ekstra-tur" til havet. De private herberger/overnatningssteder på denne 3-4 dages tur, kræver ikke pilgrimspas, men de kommunale herberger gør, og her kan du sagtens genbruge passet, som blev stemplet med ankomstdagen til Santiago.
Her et godkendt pilgrimspas, som de sælges fra bl.a. Katolsk Forlag http://katolskforlag.dk/

fredag den 15. september 2017

Alternativ til Camino Frances via Sarria

Der er mega trængsel på Sarria - Santiago - specielt i sommermånederne. Der er stort set ingen pilgrimme på Camino Inverno, som kan være et alternativ til dem, der gerne vil gå en rute med lidt færre pilgrimme.
Der skrives meget på nettet om, at der er alt for mange pilgrimme, der alene går de sidste ca 120 kilometer af Camino Frances fra Sarria til Santiago. I år ca 25.000 i månederne juli og august. Der klages over mangel på senge, meget støj og trængsel på pilgrimsvejen. Senest - i efteråret 2016 - da jeg gik Camino Primitivo og stødte ind i Camino Frances i Melide (blækspruttebyen), synes jeg personligt ikke, at det var et problem - tværtimod synes jeg tit, at det er oplivende med de spanske ungdomsgrupper, når de kommer syngende (ofte Mariasange/salmer) med store grin og ofte store vabler. Men til dem, der mener, at det ville være rart med et alternativ - eksisterer der faktisk et. For nogle få år siden etablerede en af de - utallige - spanske pilgrimsvenneforeninger en vintersti uden om bjergene ved o Cebreiro, Camino Inverno. Stien har faktisk åben hele året, og der er etableret overnatning langs ruten. Få benytter den, men den går i en bue mod Camino Sanabres (sidste del af Via de la Plata), så man kommer ind i Santiago syd fra sammen med pilgrimmene fra Via de la Plata. Jeg har ikke selv gået ruten, men læst på nettet, at der kommer flere herberger langs den, og at den tidligere omtalte mangel på afmærkning nu skulle være i orden.
Ruten udgår fra den gamle ridderby Ponferrada. Den "traditionelle" Camino Frances fra Ponferrada over O Cebreio og Sarria er på knapt 220 km. Vinterruten (Camino Inverno) er på knapt 260 km - altså kun en til to dagsetaper længere, set i forhold til at hele ruten af Camino Frances fra Saint Jean Pied de Port til Santiago efterhånden har passeret 800 km, så om man skal gå 800 km eller 840 km, gør vel næppe den store forskel. Du kan læse mere om Camino Inverno på bla. disse to hjemmesider: http://www.mundicamino.com/los-caminos/66/camino-de-invierno/ og på https://www.gronze.com/camino-invierno
Her et foto fra oktober 2016, ca
ti kilometer før Monto Gazo, hvor både Camino del Norte og Camino Primitivo er stødt ind i Camino Frances, og der bliver mere trængsel. En del af de pilgrimme, som man møder på de sidste 100-120 km før Santiago, bor iøvrigt ikke på de traditionelle herberger. De spanske grupper bor ofte på skoler, og flere rejseselskaber med pilgrimsrejser/vandring på programmet har bagagetransport fra hotel til hotel. Du møder dem på stien, men ser dem sjældent, når du har tjekket ind på et herberg.

onsdag den 13. september 2017

Husk det blå sygesikringsbevis

Pilgrimme har ikke automatisk fri adgang til lægehjælp i Spanien.
Det kan synes overflødigt, men jeg har læst på nettet, at en pilgrim uden blå sygesikringsbevis var overrasket over at skulle betale for lægehjælp i Spanien. Mange amerikanere og canadiere uden forsikring har måttet sande, at det kan være dyrt at blive behandlet selv for vabler, og nogle oplyser, at de har hørt,at lægehjælp er gratis for pilgrimme i Spanien. Det er det IKKE. Men som dansker og EU-borger er det blå sygesikringsbevis en rigtig god hjælp. For nogle år siden fik min medpilgrim desværre en rigtig ondartet mundbetændelse på første del af Camino Frances. På et lille hospital i Estella blev der taget hånd om sagen. Ingen regning ved visning af det Blå Kort.
Men når nogle pilgrimme fejlagtigt tror, at der er gratis lægehjælp, kan det skyldes, at mange frivillige - også lægestuderende - langs de store "Caminoer" tager sig af pilgrimme med først og fremmest vabler uden om det traditionelle sundhedssystem, og her er det ikke nødvendigt at vise sygesikringskort eller en forsikringspolice frem. Og denne service nyder amerikanere, canadiere og andre uden for EU også godt af.
Her et ældre billede (Via de la Plata 2012), hvor en schweizisk pilgrim (uden for EU) bliver behandlet gratis af sygeplejersken Lola, der brugte en time dagligt på at lappe pilgrimsfødder sammen - helt gratis. Men det er ikke en selvfølge, men alene lutter godhed.

lørdag den 9. september 2017

Over 11.000 pilgrimme på Camino Primitivo

Camino Primitivo er på 10 år blevet en langt mere populær pilgrimrute, selvom den fysisk set er en af de vanskeligste pilgrimsveje i Spanien.
Camino Primitivo har det hele, smuk natur, spændende byer og så er ruten fra Oviedo med sine 307 km, langt kortere end de andre pilgrimsruter i Spanien, hvis man ser bort fra, at langt de fleste pilgrimme på Camino Portugues starter i Porto ( 235 km) eller i Tui (105 km). For ti år siden i 2007 var der 2.569 pilgrimme, der tog turen til Santiago af Camino Primitivo, hvilket var væsentlig færre end antallet af pilgrimme på ikke bare Camino Frances og Camino Portugues, men også set i forhold til Camino del Norte og Via de la Plata. I 2016 var der 12.089 på Camino Primotivo, væsentlig flere end på Via de la Plata og tæt på Camino del Norte. For få dage siden passerede antallet af pilgrimme på Camino Primitivo i år 11.000 pilgrimme, så sidste års rekord med på 12.089 bliver givet slået. Du kan læse meget mere om denne "natur-pilgrimsrute" her på siden under Europæiske Pilgrimsveje, men husk en ting: Ruten fra Oviedo kan IKKE anbefales om vinteren. Det er simpelthen for farligt. Om vinteren går der stadig nogle pilgrimme på ruten, men kun de sidste ca 100 km fra Lugo.
Her to pilgrimme på vej op af bjerget mod "Hospital" - en af de hårdeste - men også smukkeste - etaper på pilgrimsvejene i Spanien.

Santiago-katedralen på 2 Euro-mønter

Fra 2018 bliver det muligt at erhverve sig 2 Euro-mønter med et billede af Santiago-katedralen på. Der bliver i første omgang lavet 300.000 mønter.
Gad vide hvor mange af dem, der kommer i omløb, og hvor mange der ender som souvenir hos os pilgrimme. Til næste år vil der sandsynligvis komme over 300.000 pilgrimme til Santiago og bede om et compostela, så 300.000 mønter er måske i underkantet.

torsdag den 7. september 2017

Varsling om strejker i spanske lufthavne.

Skal du ud at gå Camino et sted i Spanien i nærmeste fremtid, er det nok værd lige at følge med i forhandlingerne mellem ansatte og staten i de 46 spanske lufthavne.
Der er varslet strejker i mange spanske lufthavne mellem den 15. og 17 september. Der er samtidig indledt nye overenskomstforhandlinger i dag, torsdag, så måske vil varslingerne ikke blive noget. Her på jakobsvejen.dk vil vi ikke følge sagen tæt, men den engelsksprogede spanske nyhedshjemmeside: https://www.euroweeklynews.com bringer løbende servicenyheder om bl.a. lufthavnsforhandlingerne.

onsdag den 6. september 2017

Tysk pilgrim død umiddelbart tæt på Valcarlos.

Pilgrim blev fundet død ved siden af landevejen over Pyrenæerne.
En spansk chauffør kaldte straks 112, da han fandt en livløs pilgrim i en grøft ved siden af landevejen ved Valcarlos ikke så langt fra Roncesvalles, skriver avisen Diario de Navarra. Den døde pilgrim er fundet ved 43 km stenen på landevej N 135, hvor alternativruten over Pyrenæerne fra Saint Jean Pied de Port går. Pilgrimmen, en 48 årig tysker, blev forsøgt genoplivet på stedet, men uden held. Den døde pilgrim skal nu obduceres, så dødsårsagen kan fastslås med sikkerhed.
Ruten over Valcarlos Fra Saint Jean Pied de Port til Roncesvalles er fast vinterrute og langt sikrere at gå end bjergvejen over Leopoder-passet, kendt som Napoelonsruten. Langt de fleste pilgrimme foretrækker normalt Napoleonsruten, og det plejer at være på denne rute, at enkelte pilgrimme, kommer til skade, skal hentes ned at redningsmandsskab eller i værste fald dør. I forhold til de over 70.000 der hvert år går over Pyrenæerne, er det dog et meget lille antal, der kommer galt afsted.
Du kan læse artiklen om ulykken på denne hjemmeside:http://www.diariodenavarra.es/noticias/navarra/2017/09/05/fallece-peregrino-aleman-burguete-mientras-realizaba-camino-santiago-navarra-549430-300.html

tirsdag den 5. september 2017

Over 100.000 Santiagopilgrimme i juli/august

De to sommermåneder har haft en stigning på over 6 % i antallet af pilgrimme i forhold til i fjor.
Santiago bliver fortsat mere og mere populært som pilgrimsmål. Og intet tyder indtil videre på, at pilgrimstrenden er for nedadgående - tværtimod. I juli og august i år er der kommet henholdsvis 47.470 og 57.679 pilgrimme, samlet 105.149 ind til Santiago, hvilket er det største antal i en sommer nogensinde. Det er over 6 % mere end i de samme to sommermåneder i 2016, hvor der kom henholdsvis 45.471 og 53.704 eller ialt 99.175 pilgrimme. I denne sommer passerede man altså de magiske 100.000 pilgrimme, og inden året er omme, er der nu stor sandsynlighed for at man kommer tæt på eller over 300.000 Santiagopilgrimme i 2017. Hvilket også vil være det største antal på et år nogensinde.

lørdag den 2. september 2017

Dagbog fra forårstur på Camino Portugues

Camino Portugues er for mange pilgrimme blevet camino nr. 2 efter en vellykket pilgrimsfærd på Camino Frances. Det gælder også Keld Lauritsen fra Hillerød( 71 år), der har lavet denne beretning fra sin tur fra Porto Til Santiago og videre til Fisterra i foråret. En pilgrimstur, der ikke gik helt efter forventning på grund af mindre skader undervejs.

Lille rejseberetning, Camino Portugues april 2017 af Keld Lauritsen

På turen på Camino Frances i september 2014 havde min gåven Lars og jeg ikke ambitioner om at gå til Finisterra fra Santiago, som derfor blev endemålet for dette års vandring. Siden Camino Frances har vi under vores fælles gåture lejlighedsvist berørt muligheden for at gå til Finisterra for ligesom at få afsluttet Caminoen ordentligt. Lars og jeg besluttede i efteråret 2016 at vi foråret 2017 ville gå den Portugisiske camino med endepunkt i Finisterra.
Turen blev planlagt iht John Brierleys guide med udgangspunkt i Porto.
Inden vores pilgrimsvandring på Camino Frances i 2014 var Lars og jeg under vores små fælles vandreture lidt bekymrede over Lars’ knæproblemer og mine ankelledsproblemer. Men til vores store glæde gik vi de ca. 800 km. på 32 dage med et snit på 25 km/ dag uden en dags hvile og uden fysiske problemer med knæ eller ankel eller andet.Vi havde under vores småture inden caminoen været lidt spændt på om den sædvanlige ømhed, der kan optræde dagen efter længere gåture ville fortage sig under camino-vandringen. Og det gjorde den fuldstændig.
Pilgrimsdagbog
Mandag 3/4 fløj vi med Norwegian til Lissabon hvorfra vi havde planlagt at tage TGVtoget til Porto. Informationen i lufthavnen kunne imidlertid oplyse at jernbanen var under reparation, så vi tog bus til busstationen, hvorfra vi kørte ca. 3 timer med bus til Porto, hvor vi tilfældigt fandt et fremragende albergue: Nice Way Albergue beliggende centralt i byen. God stemning, venlige, nysgerrige og imødekommende unge mennesker, som også bød på morgenmad inden vandringen startede.
Tirsdag 4/4 Porto er en ualmindelig smuk by og starten på caminoen fra katedralen ud langs floden Douro mod Atlanterhavet ligeledes smuk og betagende. I det fjerne moler dækket af bølger, der væltede skummende ind over.
Efter at have drejet til højre mod nord langs stranden mødte vi den lange træbro, der strækker sig herfra mange kilometer mod nord. Vi slog følge med et par unge tyske piger, som vi sagde farvel til ved Angeiras, hvor vi var trætte og de havde mod på mange flere kilometer til støvlerne. Vi fandt en dejlig hytte på en campingplads med vaskefaciliteter og mulighed for aftensmad. Ved nabobordet sad en lidt formummet pige, som ikke indbød til kontakt, men som sidenhen på vandringen viste sig at være Karola, en charmerende og frisk ung tysker, som havde mod på at gå denne camino alene.
Onsdag 5/4 fortsatte vi på træbroen mod Vila do Conde og derfra mod San Pedro de Rates med det tidligst åbnede pilgrimsalbergue (donativo) på den portugisiske side af caminoen, åbnet i 2004. ”Overpilgrim” Poul-Erik havde tidligere vejledt os om at gå igennem byen pga risikoen for at fare vild ved passage udenom byen, som han selv havde erfaret.
Torsdag 6/4 fra Rates mod Barcelos igennem smukke landskaber med enkelte bakker (130m) igen med overnatning i sovesal, hvor jeg var glad for min varme (og meget lette) sovepose i den kølige nat. Lars og jeg delte
glæden ved vores sovesalserfaringer fra september 2014 (ørepropper, rygsækslogistik, bade/wc adfærd ift tidspunkter og pilgrimskolleger etc.)
Fredag 7/4 startede vi i Barcelos med Ponte de Lima som mål. Det var varmt med bagende sol og da vi nåede til Lugar do Corgo kiggede vi indenfor i Casa da Fernanda, som står rosende omtalt i guiden. Vi mødte Fernanda, som meddelte at hun var udsolgt. Men hun virkede til at vores udstråling, eller mangel på samme, krævede en indsats i form af drikkelse og vejledning, om hvor busstoppestedet fandtes. Så vi ”snød” de sidste km. frem til Ponte de Lima. Smuk by (igen) som navnet siger beliggende ved Rio Lima med en ca. 300 m. lang bro, hvis fundamenter stammer fra romertiden.
I Ponte de Lima fandt vi et Hostal med et billigt dobbeltværelse til de rekreationskrævende gentlemen, hvilket viste sig at være ganske heldigt, da vi
Lørdag 8/4 havde brug for værelset til fortsat hvile bl.a. fordi Lars følte sig lidt sløj og mit ve. fodled også godt kunne bruge en dags rekreation. Om eftermiddagen hvor vi begge var på højkant, fik vi inspiceret Ponte de Limas fortræffeligheder bl.a. en opstilling af en deling romerske (pap)soldater ved floden, på afstand meget livagtige. Vi var nu kommet godt bagefter den oprindelige plan, så vi besluttede os for det store ”snyd”. Dagen efter kørte vi så med taxa hele vejen fra Ponte de Lima til Rubiaes. Både taxa og bus er fantastisk billigt i Portugal.
Palmesøndag 9/4 vandrede vi så (styrket efter div. ”snyderier”) fra Rubiaes via en lang bro over grænsen til Galicien til Tui, en fantastisk middelalderby med originale bygninger og vejføring. Rio Minho danner grænsen mellem Portugal og Spanien. Fra Tui vandrede vi
Mandag 10/4 ca. 23 km. videre mod Mos, hvor vi overnattede i et lille, hyggeligt albergue. Vi mødte de to tyske piger fra træbroen ved starten på turen. De havde forstået at der var completo på herberget, så de ville videre sammen med et par drenge med taxi. Efter de var draget af blev der overraskende åbnet for senge både i kælderen og på loftet. Fra Mos gik vi
Tirsdag 11/4 videre til Redondela, hvor vi besluttede os for at tage nok en bus til Pontevedra for at kunne holde planen om ”indtog” i Santiago Skærtorsdag eftermiddag. Men så havde vi til gengæld også mod på de ca. 22 km. til Caldas de Reis med de varme kilder til kongelige fødder.
Onsdag 12/4 nåede vi til fods Padron, hvor Apostlen Jakob iht traditionen oprindelig gik i land og startede sin missioneren. I Santiago-kirken er der under højalteret opbevaret fortøjningsstenen, hvor Jakob lagde til. Overnattede i Hostal Flavia og gik så
Skærtorsdag 13/4 de ca. 25 km. til Santiago gennem Eucalyptusskovene og på tværs af alle vandløbene, som er så karakteristiske for Galicien. Vi havde forudbooket et værelse i hotel Casas Reais Boutique – og det var da ganske dejligt at kunne bade sit legeme i uforstyrrethed og sove i en rigtig seng og ikke i underkøjen på alberguet. Hotellet ligger lige ved gaden hvor pilgrimmene fra Camino Frances i en lind strøm myldrer mod domkirken.
Langfredag 14/4 deltog vi i pilgrimsmessen, celebreret af ærkebiskoppen, og på langfredagsvis uden orgel og klokker. Til gengæld var der passionsspil i rigelig mængde på domkirkepladsen med sørgemusik og stabat mater og den korsfæstede på vogne trukket afsted af ku-klux- klan lignende hætteklædte mænd. Om aftenen kunne vi fra hotellets vinduer overvære en større procession gennem gaderne ved 22-tiden.Vi blev opmærksomme på muligheden for at overvære Mozarts requiem i en kirke langfredag aften med et lokalt kor og mexikanske solister. Dejligt, naturligvis, men ikke videre imponerende kvalitet i præstationen. Vel udhvilede gik vi så
Lørdag 15/4 de 22 km. til Negreira med overnatning i albergue Alegrin.
Påskesøndag 16/4 til Olveiroa med bl.a. en ca. 3,5 km. lang, stejl stigning i bagende sol, og hvor mit venstre ankelled udvirkede en egl. ”bodsgang” der.
2. påskedag 17/4 til Finisterra med indlogering på Hospedaje Lopez med en væver og omkringvimsende ældreværtinde, og efterfølgende lille vandretur til fyret med den fantastiske udsigt over Atlanten. Til min overraskelse var der kl. 12 messe i kirken i Finisterra (jeg troede ikke at 2. påskedag var helligdag i Spanien), som jeg så selvfølgelig deltog i.
Tirsdag 18/4 ledte vi efter busstoppestedet for bussen til Santiago. Stedet var flyttet i anledning af Påsken, men vejledt af et hold unge tyskere fandt vi frem til bussen og kunne afslappede sætte os til rette og beskue
gåturen i retrospektet. Overnatning igen i Casa Reais Boutique.
Onsdag 19/4 taxa til Santiago (flot, moderne) lufthavn, Iberia Express til Madrid og derfra hjem med Norwegian.
Sammenfattende kan man vel sige, at Santiago er det spirituelle højdepunkt for turen og Finisterra det landskabeligt smukke højdepunkt. Vi havde sol og fint vejr uden en dråbe regn på turen, selvom Galicien er kendt for bygevejr også i april. Fin tur og også skønt at komme hjem til DK med udsprungne bøgetræer og gensyn med familien.
Mit pedometer beregnede at vi brugte ca.- 3000kcal./ dag og altså ca. 42000 kcal/14 dage sv. t. ca. 4667 g fedt – vægten viste da også, at jeg havde tabt mig en 4-5 kg. Dejlig lille bigevinst ved en caminovandring.
Konklusion: Fin camino-vandring med storslåede landskabelige oplevelser, men med minusser på den spirituelle konto ift. hvad vi oplevede på Camino frances. Og vi ku godt mærke at vi ikke var så fit for fight, som vi var for ca. tre år siden, men alligevel har vi (Lars og jeg) på en lille gåtur i DK luftet den lille drøm om at gå Camino Frances nok engang til september 2018. Så kan vi jo håbe på, at miraklet indtræder nok engang, så vi ”ustraffede” går de 800 km. uden pausedag og ”snyd”.

fredag den 1. september 2017

Næste pilgrimstræf om to måneder

I de seneste år har en gruppe pilgrimme mødtes to gange årligt - forår og efterår - for at udveksle erfaringer. Nye deltagere er meget velkomne.
En gruppe pilgrimme, garvede såvel som nybegyndere, har de seneste år holdt pilgrimstræf i det storkøbenhavnske område. Gruppen har sit udspring i katolske menigheder, men er åben for alle pilgrimsinteresserede. Ideen er at hjælpe nye pilgrimme på vej, ligesom de "gamle" selv udveksler erfaringer om diverse pilgrimsruter.
Næste møde er sat til fredag den 3. november i Sankt Knud Lavard kirke i Lyngby, der ligger i gåafstand fra Lyngby station. Møderne har tidligere fundet sted i Hillerød, på Frederiksberg og i Sankt Ansgar i Bredgade i midten af København. Der har de seneste 3-4 år dannet sig et mønster for disse pilgrimstræf; man mødes til messe i kirken kl. 17.00. Bagefter er der fællesspisning med pilgrimssnak i menighedssalen.
Der har været forskellige temaer for møderne, men der er altid "fri snak", hvor det er muligt at spørge ind til alle de praktiske spørgsmål i forbindelse med pilgrimsvandring, som man måtte have.
I år har pilgrimme fra kredsen gået af bl.a. Camino Portugues, Via de la Plata, Die Bonifatius Route i Tyskland, men der vil også være pilgrimme til stede, der har erfaringer fra alle de store pilgrimsruter i Spanien, samt pilgrimsvandring i Frankrig, Portugal, Tyskland, Italien m.m.
Af hensyn til indkøb af mad og pilgrimsvand (både rød og hvid) bør man tilmelde sig inden pilgrimstræffet. Det kan ske her til jakobsvejen@gmail.com
Der kommer mere om næste pilgrimstræf her på www.jakobsvejen.dk senere.

torsdag den 31. august 2017

Nok et nyt herberg på Camino Portugues

Der bliver stadig flere overnatningsmuligheder på Camino Portugues - også før Porto.
Med over 50.000 pilgrimme årligt er Camino Protugues uden sammenligning, den mest benyttede pilgrimssti i Spanien efter Camino Frances, og det giver sig udslag i, at det der tit åbnes nye private herberger. Det kan være i "nedlagte" hoteller eller ombyggede private huse. Selvom langt de fleste pilgrimme begynder deres vandring af Camino Portugues i Tui på grænsen mellem Spanien og Portugal eller i den nordportugisiske storby Porto, åbnes der nu også flere herberger mellem Lissabon og Porto. Nu er der åbnet et mellem Albergaria A Velha og Albergaria A Nova. Albergaria A Nova har i forvejen et rigtig godt privatherberge, og nu altså en lille kilometer før, i Moinho Garcia/Pinheiro da Bemposta. Herberget er indrettet i en idyllisk gammel vandmølle. En seng koster 12 euro, og den kan reserveres via www.booking.com.
Og nu er antallet af pilgrimme, der dagligt kommer ind til Santiago, begyndt at falde igen efter at det har ligger på omkring 2.000 daglig i lang tid. I går onsdag kom der "kun" 1.315 pilgrimme ind.

søndag den 27. august 2017

Nye GPS-kort til Fatima - Santiago

Pilgrimsforeningen for Fatima - Santiago ruten har gjort det nemmere at gå denne alternative rute.
Caminhos de Fatima Santiago har nu fået en engelsk hjemmeside, hvor du kan få helt nye GPS-kort i i din telefon, så det bliver væsentlig lettere at følge de blå og gule pile - enten fra Santiago til Fatima eller den den modsatte vej. Du kan læse mere her: http://www.caminho.com.pt/mapas_e.html

lørdag den 26. august 2017

Filmen the Way : Hvor er den optaget ?

I følge nogle amerikaneres opfattelse blev Camino de Santiago først berømt, da filmen The Way gik over lærredet i USA. Nu er der lavet en hjemmeside, hvor du kan se hvor hver enkelt scene er filmet.
There is no doubt that "The way", the 2010 movie starring Martin Sheen, has been one of the most influential factors in popularizing the Camino worldwide, hedder det i begrundelsen for at lave en hjemmeside, hvor du kan se, hvor hver enkelt scene i filmen blev optaget, og så tilføjer det spansk/amerikanske firma bag opgørelsen over filmen dog: specially in the U.S.
Og der vel er næppe tvivl om, at filmen the Way er en af årsagerne til, at der i dag tales så meget amerikansk på Camino Frances, som tilfældet er, men pilgrimme med USA-pas udgjorde i 2016 stadig "kun" ca 5,5 % af de ialt 277.854, der gik til Santiago de Compostela i fjor. Trods det er der sikkert nogen, der vil morer sig over at se, hvor Martin Sheen slog sine folder som pilgrim på Caminoen. Og det kan ses på denne hjemmeside: http://caminofacil.net/en/the-way/
Der går iøvrigt forlydender om på nettet, at en film the Way nr. 2 er på vej !

torsdag den 24. august 2017

Rute fra Saint Jean Pied de Port til Nordruten !

Der er en afmærket sti på 4 etaper fra Saint Jean Pied de Port til Irun, hvor Camino del Norte mod Santiago begynder.
Er der nogen forbindelse mellem Saint Jean Pied de Port og Kystruten til Santiago (Camino del Norte) ?, lyder spørgsmålet. Og svaret er: Ja. Jeg har ikke selv gået ruten, men fortsatte selv over Pyrenæerne, da jeg tog turen fra Le Puy i Frankrig (Via Podiensis/Gr 65) til Saint Jean Pied de Port. Det er min fornemmelse, at forholdsvis få danskere tager den meget smukke pilgrimsrute Via Podensis gennem Frankrig, og derfra videre af Camino Frances til Santiago. De fleste danskere begynder i Saint Jean Pied de Port, og skulle de ha' lyst til at prøve Nordruten (Kystruten til Santiago) tager de direkte til Irun og begynder derfra. Men skulle man have lyst til at tage fra Le Puy og videre af Camino del Norte (Kystruten), som spørgsmålet antyder, er der for få år siden lavet en forbindelse, hvor man i så stort omfang som muligt prøver at undgå landeveje. Nederst på siden, de informationer, som www.jakobsvejen.dk umiddelbart ligger inde med, men der findes flere franske hjemmesider, der kan hjælpe interesserede på vej bl.a. pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port, der kan findes på: http://www.aucoeurduchemin.org/
Men her de 4 etaper mellem Saint Jean Pied de Port og Camino del Norte:
1) St Jean Pied de Port - Bidarray (22 km)
2) Bidarray - Espelette (17 km)
3) Espelette - Ascain (17,5 km)
4) Ascain - Hendaye / Irun (18,5 km)
Altså ca 75 km i alt.
Der er ikke herberger hele vejen, men alternative overnatningsmuligheder. Her en liste taget fra en fransk pilgrimshjemmeside:
St Jean Pied de Port - Irun : hébergements
Bidarray -
A : gîte "Aire Zabal" (route de la Poste) (05 59 37 72 92 - 06 60 81 09 20) - 30 places - nuit 15 € - mayie.irrinoa@yahoo.fr -
- AC : "Bidarray accueil pèlerin" (contigu au gîte "Aire Zabal") - 4 places, sanitaires - Résa. impérative
- A : gîte d’étape "Baztan Arteka / Auñamendi" (05 59 37 71 34) - 80 places - nuit 14 €, pt déj. 3,50 € - artekagr10@orange.fr - infos@arteka-eh.com - www.arteka-eh.com
Espelette
- A : gîte d’étape "Bakeanea" - quartier Elizalde, au 1er étage du bâtiment de la crèche (Ttipien Etxea), entrée sur la G - réserver à l’avance à l’OT - 14 places ; 2 chambres, 2 salles d’eau, 2 WC indépendants, salle avec tables et chaises, micro-ondes, frigo, bouilloire - nuit 10 € - Mairie:05 59 93 91 44
- H : Hôtels
St Pée sur Nivelle ( sur la variante)
Auberge " Jakobia Sempere" au presbytére ( 10€)
Philippe:06 14 12 51 22
André : 05 59 59 04 38
Mixel : 07 77 91 62 06
Kattin : 06 67 71 81 40
Ascain
- H : Hôtels
- OT : Office de Tourisme d’Ascain (05 59 54 00 84)
- remarque : pas de gîte ni d’accueil pèlerin ; nuitées H ou CH à partir de 45 € !
Urrugne
- H : Hôtels
- C : Camping "Larrouleta" (pas de bungalow)
- OT : Office de Tourisme d’Urrugne (05 59 54 60 80) - info@urrugne.com - http://www.urrugne.com/
- remarque : le gîte "Manttu Baita" (à Olhette/Trabenia, sur le GR-10) est très excentré
Hendaye
- A : Centre Bella Vista (rue Goyara) (hors chemin, sur les hauteurs d’Hendaye) (+33 5 59 70 58 51) - prix pèlerins : nuitée en chambre collective, sans drap 20€ - avec ptit dèj. 25,90€ - repas 15€
- H : Hôtels
- C : Campings
- OT : Office de Tourisme d’Hendaye (05 59 20 00 34) - http://www.hendaye-tourisme.fr/
Irun
- A : auberge pèlerins (18, c. Lucas de Berroa) (635 743 774) - 40 places (15 avr-15 oct) - de 16h à 22 h
- AJ : Albergue juvenil "Martin Dozenea" (18, avenida Elizatxo) (943 621 042) - accepte les pèlerins munis de leur crédencial.
- H : Hôtels

onsdag den 23. august 2017

Længere vej ind til Santiago

Den sidste etape af Camino Frances (og Camino del Norte og Camino Primitivo) ind til Santiago er gennem årene blevet længere og længere. Nu forlænges den yderligere, men kun midlertidigt.
De sidste 20-25 km af Camino Frances ind til Santiago virker ofte uendelige og ikke helt uden grund. Mange af de gamle kilometersten og andre tegn, der viser, hvor langt der er, passer overhovedet ikke. Først blev vejen forlænget for at pilgrimme ikke måtte komme for tæt på landevejen. Dernæst blev lufthavnen udvidet, hvilket forlængede ruten med nok små 5 km, samtidig med at man fik fornemmelsen af at gå i ring. Hvilket heller ikke er helt forkert. Nu skal broen over hovedvej A9 umiddelbart før Santiago sættes i stand, og med god grund for der har et par år været nogle " nærmest livsfarlige planker", som man meget let kunne snuble i. Men det betyder også, at det aller sidste stykke fra Monte de Gozo bliver forlænget med yderligere 1,7 km. Arbejdet skulle blive færdigt en gang i efteråret, men det er før sket - også i Spanien - at den slags arbejde tager længere tid end bebudet.
Du kan læse mere om projektet i den lokale avis el Correo Gallego på denne mailadresse: http://www.elcorreogallego.es/santiago/ecg/as-obras-do-paso-superior-ap-9-san-lazaro-obrigaran-desviar-trafico-rodado-peonil/idEdicion-2017-08-14/idNoticia-1069024/

tirsdag den 22. august 2017

Informative små videoer om Camino vandring i Spanien

Lige nu udgives der den ene gode video om pilgrimsvandring i Spanien efter den anden i en serie, der hedder: Don't Stop Walking.
En pilgrim ved navn Andrew laver pt en række fantastisk små informationsvideoer på en engelsk om det at gå pilgrimsvandring i Spanien. Jeg synes, at de er ualmindelig informative og sjove. Andrew har også en hjemmeside, som du finder her: https://www.beyondtheway.net/ , hvorfra du kan klippe til alle hans små videoer, som ligger på you tube. Den sidste i rækken. Ankomsten til Santiago og hvad så ? Er netop lagt ud. Den kan du se den direkte på dette link: https://www.youtube.com/watch?v=MBb3LFriPJ8


mandag den 21. august 2017

Caminoen som reality show i TV

Spansk TV er begyndt en ny serie, der nu har gået i både juli og august under titlen "Buen Camino". Programmerne er en blanding af dokumentar og reality show. Udsendelserne er - selvfølgelig - på spansk, men en del er tekstet på grund af diverse dialekter, så du kan måske få noget ud af at se med. De allerede sendte programmer, der varer over 50 minutter hver, kan ses på denne hjemmeside: http://www.rtve.es/alacarta/videos/buen-camino/

søndag den 20. august 2017

Pamplona melder om færre sommerpilgrimme i år

Der er stor forskel på køn, alder og nationalitet på santiagopilgrimmene i Pamplona over året. Over en 1/4 alle turistovernatninger i byen er pilgrimme.
Den nordspanske avis Noticias de Navarra oplyser, at pilgrimsherbergerne i Pamplona i denne sommer for første gang i seks år melder om færre pilgrimme i juni/juli/august. Formodninger blandt herbergerne over denne ændring er vidt forskellige. Nogle mener, at det er de høje varmegrader i år. Andre mener, at det er fordi pilgrimmene er begyndt at foretrække Camino del Norte, men alle melder i udtalelser til Noticias de Navarra om færre optagede senge - også det kendte tyske og meget populære pilgrimsherberg, Paderborn, der ligger på vej ind i den historiske bydel.
Pamplona er første store by på Camino Frances efter overgangen fra Frankrig (Saint Jean Pied de Port) over Pyrenæerne til Spanien.
I den anden ende af Camino Frances er der ikke færre pilgrimme ind i de seneste år, tværtimod har antallet af pilgrimme, der når til Santiago, aldrig været større.
I Pamplona oplyser herbergbestyrerne til Noticias de Navarra, at der er stor forskel på alder, nationalitet og køn på pilgrimmene hen over året. I juni/juli og august er det primært spanierne selv, der går; - ofte i familier med mange unge, samt et overtal af kvinder. Og de få udlændinge, der går om sommeren er primært tyskere, italienere og franskmænd. I de øvrige måneder af året er over 90 % af de pilgrimme, der overnatter i Pamplona ikke-spaniere. Og i de senere år har der været rigtig mange nordamerikanere, oplyses det. Der er ikke nøjagtige tal på disse udsagn. Et præcist tal fremgår af artiklen, nemlig at i en stor turistby som Pamplona udgør pilgrimmene hele 26,5 % af alle turistovernatninger i byen - over en fjerdedel er altså på vej til Santiago.
Du kan læse hele artiklen på dette link: http://www.noticiasdenavarra.com/2017/08/10/vecinos/pamplona/los-albergues-de-iruna-notan-menos-peregrinos-este-verano
Her et foto fra avisen med denne billedtekst: El Portal de Francia da la bienvenida a los peregrinos que llegan a la ciudad.

fredag den 18. august 2017

Næsten 100 procents ligestiling på Caminoen

Der er sket en gradvis, men sikker udvikling for pilgrimsvandring mest for mænd til en fordeling med halvt af hvert køn.
I år vil der være langt flere kvinder på pilgrimsruterne i Spanien end nogensinde før - både antalsmæssigt, men også rent procentvis i forhold til antallet af mænd. Jeg har samlet nogle tal sammen, der tydeligt viser udviklingen fra den gang, der var få pilgrimme årligt - og stort set alle gik Camino Frances - til i år, hvor meget tyder på, at det samlede antal pilgrimme, der kommer til Santiago og beder om et compostela, vil nærme sig eller passerer 300.000.
Prøv at se på tallene herunder. For 27 år siden var 2/3 af (de meget få pilgrimme) mænd. I fjor 2016 nærmede man sag fifty-fifty (halvt af hvert køn), og her i 2017 var der i en måned, april, flere kvinder end mænd, der gik til Santiago, og senest i 2018 vil der være lige mange af hver køn - eller flest kvinder på Caminoen, hvis den nuværende udvikling fortsætter. Hvad kan man så bruge disse tal til ?
Undertegnede synes, at det er lidt interesant, at pilgrimsvandring er for mennesker i alle aldre - næsten, og nu også stort set lige mange af begge køn. Alle mennesker kan altså gå pilgrimsvandring, og af diverse udtalelser/skriverier fra dem, der gennemfører, tyder det på, at det er en stor berigende oplevelse for næsten samtlige pilgrimme.
Her årstallene på det samlede antalk pilgrimme fordelt på køn, mændene er (undskyld) nævnt først:
1990 ......... 4.918........ 66,78........ 33,22
2005 ........ 93.929 ....... 59,31 ....... 40,69
2006 ........ 101.149 ....... 59,21 ....... 40,79
2007 ........ 114.466 ....... 58,56 ....... 41,44
2008 ........ 125.758 ....... 58,29 ....... 41,71
2009 ........ 147.467 ....... 58,94 ....... 41,06
2010 ........ 272.417 ....... 55,70 ....... 44,30
2011 ........ 183.378 ....... 57,71 ....... 42,29
2012 ........ 192.458 ....... 56,53 ....... 43,47
2013 ........ 215.879 ....... 54,60 ....... 45,40
2014 ........ 237.882 ....... 54,02 ....... 45,98
2015 ........ 262.447 ....... 52,93 ....... 47,07
2016 ........ 277.854 ....... 51,84 ....... 48,16
Og her de enkelte måneder i indeværende år.
2017/01 ... 1.304 ....... 67,45 ....... 32,55
2017/02 ... 1.696 ....... 66,04 ....... 33,96
2017/03 ... 5.176 ....... 55,68 ....... 44,32
2017/04 ... 26.928 ....... 49,86 ....... 50,14
2017/05 ... 35.345 ....... 50,52 ....... 49,48
2017/06 ... 41.620 ....... 50,64 ....... 49,36
2017/07 ... 47.470 ....... 50,31 ....... 49,69
-------------------------------------------------
ialt 159.590 ........ 50,48 ....... 49,52

onsdag den 16. august 2017

Pilgrimsberetning i Washington Post

Amerikanerne fylder mere og mere på Caminoerne i Spanien, primært Camino Frances. Og det ser ud til at, der kommer endnu flere.
Begejstrede amerikanere, der går fra Saint Jean Pied de Port til Santiago og måske videre til Fisterra, vender hjem til USA og fortæller vidt og bredt om, hvor "fantastisk og vidunderligt" det var. Efter filmen the Way fra 2010 begyndte amerikanerne så småt i større tal at gå "Caminoen". Nu er der så mange, at flere pilgrimme i spøg kalder Camino Frances for "Camino Americano". Og der kommer givet flere. For mange amerikanere vender hjem og fortæller alle steder om "deres livs tur". Her en ny beretning fra Washington Post:
https://www.washingtonpost.com/lifestyle/travel/friends-join-pilgrims-from-all-over-the-world-on-spains-camino-de-santiago/2017/08/10/c085e7fe-73d0-11e7-8f39-eeb7d3a2d304_story.html?utm_term=.36234a8c96a0

mandag den 14. august 2017

Nok en pilgrim for vild i Pyrenæerne

En 70 årig amerikaner blev hentet ned af redningsmandskab mellem Jean pied de Port og Burguette (Roncesvalles).
Den nordspanske lokalavis, Diario de Navarra, har på sin hjemmeside dateret den 12. august efter kl. 21 nok en historie om en pilgrim ( en 70 årig amerikaner), der er faret vild i Pyrenæerne. Pilgrimmen skulle have mistet orientringen ca 2 km før Roncesvalles, og derfor søgt om hjælp. Han blev hentet ned af redningsmandskab og var i god form.
Historien kan læses her: http://www.diariodenavarra.es/noticias/navarra/2017/08/12/buscan-una-peregrina-extraviada-entre-roncesvalles-burguete-546016-300.html
Det er - om ikke dagligt - så efterhånden jævnligt,m at man i spanske aviser kan læse om lignende hendelser. I de senere år har over 70.000 pilgrimme passeret Pyrenæerne mellem Saint Jean Pied de Port og klostret i Roncesvalles (ved Burguette). Med så mange pilgrimme om året, er der en vis selvfølgelighed i at flere redningsaktioner er nødvendige.

Lange køer af pilgrimme overalt i Santiago

Det er svært at få plads til alle pilgrimme ved de store messer i katedralen kl. 12.00 og 19,30
Aldrig har der været så mange pilgrimme i Santiago som nu, skriver den galiciske avis la Voz de Galicia. Det er kæmpekøer foran katedralen til de store pilgrimsmesser kl. 12.00 og 19,30, hvor omkring 1.500 pilgrimme og turister kan masse sig ind til en messe. Køerne til disse messer begynder allerede en time før. Der er flere andre messer fra tidlig morgen til sen aften, men det er især de to store, der trækker mennesker til.
Restuaranterne i byen nyder godt af de mange pilgrimme, og det kan pt. være svært at finde en ledig seng i byen. I juli kom der over 47.000 pilgrimme ind til Santiago, og la Voz de Galicia er ikke tvil om, at antallet af pilgrimme i juli vil passerer 50.000. Dertil kommer de mange turister, der også ønsker at se/besøge Santiago i sommermånederne.
Her to billeder fra la Voz de Galicia, hvor pilgrimmene står i en lang kø før 12.00 messen. De t første billeder viser den sædvanlige kø på selve pladsen foran sideindgangen (sydporten), hvor alle lukkes ind igennem, mens det andet billede viser, at køen går helt ned i Rua do Vilar, forbi det tidligere pilgrimskontor, der blev flyttet blandt andet på grund af lange køer i geden.

lørdag den 12. august 2017

Pilgrimme faret vild på Camino Primitivo

To pilgrimme måtte hentes ned fra bjergene ved Berducedo/Pola de Allande på Camino Primitivo.
Bjergene kan være farlige - også om sommeren, viser artikler som flere spanske medier via nettet bringer om en redningsaktion på Camino Primitivo. To pilgrimme, mand og kvinde, begge 39 år, fik kaldt SOS via telefonen og hentet ned af redningsmandskab fra Pola de Allande. Nationaliteten på de to, oplyses ikke. Redningsaktionen fandt sted for nogle få dage siden i bjergene mellem Borres (Hospitales) og Berducedo på Camino Primitivo nær ved bjerget Santa Coloma, der ligger uden for ruten. De to pilgrimme var faret vild i tågen på det smukkeste, men også det sværreste sted på Camino Primitivo, hvor den traditionelle og svære rute knapt 100 km efter Oviedo og 215 km før Santiago går fra Borres op i over 1.200 meters højde til Hospital; op og ned over Alto Santa Maria til Puento del Pola; og ned igen til Bercudo - en anstrengende, men fantastisk tur på ca 25 km uden beboelse eller anden service undervejs. Hvor og hvordan de to pilgrimme er faret vild vides ikke, men de blev fundet ca 4 km fra bjerget Santa Coloma, der ligger et pænt stykke uden for ruten.
De to pilgrimme var i to timer mellem kl. 17.00 og 19.00 i kontakt med redningsmandskabet (brandmænd) fra Pola de Allande, men de var trods godt mod ikke i stand selv at finde vej og mørket sænkede sig. De blev derefter samlet op og bragt til herberget i Berducedo. De var trods kulde og en hel dag på bjerget ikke mere forkomne, end at de dagen efter forsatte pilgrimsvandringen mod Santiago.
Du kan læse mere om sagen på disse to spanske hjemmesider: http://www.europapress.es/asturias/noticia-localizados-dos-peregrinos-desorientaron-niebla-allande-mientras-hacian-camino-santiago-20170807204028.html
Og http://www.lne.es/asturias/2017/08/07/rescatados-peregrinos-perdieron-niebla/2146386.html
Jeg har i efteråret 2016 gået den rute, hvor de to pilgrimme for vild. Alt tyder på, at de to har haft rigeligt med vand med, ellers havde de næppe været i så god kondition, som beskrevet. Så husk altid masser af vand i bjergene.
Det er en af de smukkeste etaper jeg kan erindre på en pilgrimsrute i Spanien. Men nok en gang viser historien, at man skal undersøge vejrudsigten meget grundig inden man går op. Også på dette stykke ( som mellem Saint Jean Pied de Port og Roncesvalles i Pyrenaæerne) er der nemlig en alternativ rute tæt på "civilisationen", hvor muligheden for at fare vild er væsentlig mindre - eller reelt ikke eksisterende. Jeg er selv glad for, at jeg gik over Hospital (klosterruinerne i bjergene), men vandring i bjerge er altså ikke ufarligt. (Og her et foto fra den fantastiske tur.)

torsdag den 10. august 2017

For få senge på de spanske "Caminoer" i august

En del pilgrimme melder om "alt optaget" på herbergerne i disse dage.
August er - som sædvanlig - den måned, hvor der kommer flest pilgrimme ind til Santiago. Og netop nu er der trængsel alle steder. Flere pilgrimme melder om problemer med at få en seng, især på Camino Portugues fra Tui på grænsen mellem Portugal og Spanien og resten af vejen til Santiago. I august går rigtig mange yngre spaniere pilgrimsvandring, især på de sidste ca 100 km fra Tui på Camino Portugues eller endnu flere fra Sarria på Camino Frances. I går onsdag kom der 1.800 pilgrimme ind til Santiago, og i tirsdags 1.900 op til weekenden bliver der givet flere.

Sovepose på Caminoen ?

Man kan ikke længere regne med, at der er tæpper til rådighed på sovesalene.
Er det nødvendigt med sovepose på Caminoen, hvis jeg skal gå i september?, lyder spørgsmålet. Og svaret er Ja. Enhver kan selvfølgelig gøre som de har lyst til, men den tid, hvor en lagenpose - oftest af silke - var rigelig, idet man kunne tage et tæppe på herberget for at holde varmen, er forbi. Mange herberger har ikke længere tæpper, og det skyldes frygten for væggelus. (Du kan læse mere om væggelus andre steder her på siden.)
Bor du på pension/hotel eller privatværelse vil der som hovedregel altid være en opredt seng, men på herberger - både de kommunale, kirkelige eller private - er det ikke længere givet, at der er tæpper til rådighed. Og det kan være koldt om natten. Jeg husker især store temperaturforskelle fra en tur på Camino Frances til Santiago, netop i september, men i 2006, hvor det var 40 grader varmt i Burgos og minus 1 om morgenen i Villa Franca på vejen op til O Cebreiro. Her måtte jeg have små vanter på for at holde om stokken uden at fryse.
Så min anbefaling er klar. Tag sovepose med.

mandag den 7. august 2017

Store følelser på Caminoen !

En canadier har haft sit livs oplevelse på Camino Frances og har svært ved at vende tilbage til hverdagen
For mange bliver den første tur af Camino Frances en oplevelse for livet. For nogen så stor en oplevelse, at hverdagen bagefter synes forandret. Her et indlæg fra canadiske Jamie, som hun har skrevet på det engelsksprogede forum www.caminodesantiago.me :

I walked 7 weeks France Camino in May and June, 2017.
I came home in July and now is August.
I don't know what I have been doing since I came back.
I really miss the time I walked every day through the mountains, forests, endless wheat fields, vineyards, numerous villages, highways..
Every thing seems unreal now like a dream. I was both happy and in pain on Camino, just like living a life in real world but somehow I was happier and less confused than real life.
Now I am back in a city I live now. I can't really stand the noise and crowd.
I don't really feel like doing anything. I feel like I have lived fully enough on Camino and I am thrown back in a place where I don't feel a life.
I have never had this kind of feeling after travel before.
Is this normal? or am I just too sensitive

lørdag den 5. august 2017

Advarsel mod alternativ rute på Camino del Norte

Den megen asfalt på Camino del Norte får nu pilgrimme til at foreslå en meget farlig alternativ sti.
Det tyske pilgrimsikon, Raimond Joos, der er forfatteren bag en række Outdoor-guidebøger, er nu ude med en advarsel mod en "ny" alternativ rute på Camino del Norte. Der har igennem længere tid været skrevet en del på flere hjemmesider om smukke afstikkere fra Camino del Norte af stier tættere på kysten. Men måske er nogle af de alternative stier direkte farlige for pilgrimmene. De mange forslag har i hvert fald fået Raimond Joos ud med en direkte advarsel mod altertavstien bag El Pontarrón del Guriezo ved Orinon-massivet ud til havet i Cantabrien - altså mellem Castro Urdiales og Laredo, hvor den officielle Camino er over 40 km i træk på asfalt.
Det er livsfarligt at tage en alternativ sti langs havet, skriver Raimond Joos. Læs her den tyske tekst.
Küstenweg: ACHTUNG: Gefährlicher Weg vorbei an Oriñón über das Felsmassiv
Hallo Pilgerfreunde
Wählt nicht den neuerdings von einigen m.E. unverantwortlichen Pilgerfreunden propagierte Küstenweg, der gleich hinter El Pontarrón del Guriezo beginnt, über Oriñón verläuft und weiter entlang der Küste über ein felsiges Bergmassiv führt.
Dieser Weg bzw. Kletterpfad ist an nicht wenigen Stellen absturtzgefährlch und mangelhaft gekennzeichnet und gefährlich abgelegen. Es kam für Pilger daher bereits zu kritischen Situationen. Die Route ist grundsätzlich nur solchen Personen anzuraten, die zu Genüge mit den Herausforderungen und Gefahren einer alpinen Bergwanderung vertraut sind und dabei auch mit der entsprechenden Sicherheitsausrüstung und sehr leichtem Gepäck unterwegs sind. Grundsätzlich kann die Strecke daher keinesfalls Pilgern empfohlen werden.
BC
Raimund Joos

fredag den 4. august 2017

Mange store ungdomsgrupper på Camino Frances

Over 11.000 pilgrimme i juli begyndte deres pilgrimfærd i Sarria. Juli og August er de måneder, hvor mange pilgrimme ankommer i store grupper til Santiago.
Juli og August er helt anderledes i sammensætningen af pilgrimme, der går til Santiago, end resten af året. Det hænger sammen med sommerferien, hvor mange unge - især spanske - tager turen til Santiago sammen med andre - ofte med ungomdspræsten forrest. Flere af disse grupper begynder deres pilgrimsfærd ca 100 km før Santiago, så af de næsten 47.500, der i alt kom til Santiago i juli, begyndte de 11.895 (25 % af alle månedens pilgrimme) turen i Sarria, 3.921 ( eller 8,3 %) begyndte på grænsen til Portugal i Tui, også ca kun lidt mere end 100 km fra Santiago.
Her et foto af en katolsk ungdomsgruppe på 1.300, der kom til Santiago i denne uge, og som blev modtaget på pladsen foran katedralen af biskoppen. Billedet er taget fra la Voz de Galicia.
De store grupper, der går pilgrimsvandring i juli og august, er dog ikke ene på stien. Der er stadig mange induviduelle pilgrimme, der oftest begynder deres tur længere væk fra Santiago. Således startede 4.160 deres pilgrtimsfærd i Saint Jean Pied de Port knapt 800 km fra Santiago. Mens andre gik endnu længere; 77 hollandske pilgrimme gik hele vejen hjemmefra, mens nogle mindre grupper bnegyndte deres pilgrimsfærd i de to store andre katolske valfartssteder, der har afmærkning hele vejen til Santiago; nemlig fra Lourdes i Sydfrankrig, hvor 50 pilgrimme begyndte; mens 34 startede i Fatima i Portugal.
De mange pilgrimsgrupper, der begynder deres færd, forholdsvis tæt på Santiago, giver to meet forskellige pilgrimsoplevelser, når man ankommer til SanktJakobs grav i juli og august. De induviduelle, der går langt, har først en mere traitionel pilgrimsoplevelse, som ændres når man nærmer sig Santiago med syngende, ofte meget livlige og grinnene unge, der bruger en del af sommerferien sammen med andre på en mindre pilgrimsfærd.

onsdag den 2. august 2017

Stadig nye pilgrimsrekorder i Santiago

Næsten lige mange mænd og kvinder gik til Santiago i juli i år.
Det er først og fremmest spanierne selv, der bruger juli ( og også august) til at gå til Santiago, men 43 procent af julis 47.470 Santiagopilgrimme kom dog fra lande uden for Spanien. Og juli blev nok en rekordmåned. I fjor ( juli 2016)kom der 45.471 pilgrimme ind til Santiago, så denne sommer ser ud til at blive den største pilgrimssommer nogensinde rent talmæssigt. Flere og flere synes at have fået lyst til at gå pilgrimsvandring. Altså en stigning siden i fjor på 1.999.
Og selv om man - især på danske hjemmesider, herunder Santiagopilgrimsforeningens indlæg på Momondo, kan læse at moderne pilgrimsvandring har meget lidt med religiøsitet og kristendom at gøre, så svarer disse konklusioner ikke til de motiver, som pilgrimmene selv opgiver ved ankomsten til Santiago. I juli meddelte over 23.000 eller 50 % af samtlige pilgrimme, at de gik af primært religiøse grunde; 41 % oplyste, at de havde en kombination af religiøse og kulturelle grunde som motivation for deres pilgrimevandring; mens "kun" 9 % fortalte af de gik af IKKE-religiøse grunde.
Der går langt flere unge om sommeren end i forårs- og efterårsmånederne. 40 % af julis santiagopilgrimme var under 30 år,
"kun" 10 % over 60 år, mens halvdelen var mellem 30 år og 60 år.
Og tendensen med, at pilgrimsvandring er lige så meget for kvinder som for mænd fortsætter. I juli var der næsten præcist halvt af hver køn: 23.588 kvinder og 23.882 mænd.

tirsdag den 1. august 2017

Nok et herberg på vintercaminoen

Trods meget "reklame" er Vintercaminoen/Camino de Invierno ikke blevet det store tilløbsstykke. Men der åbnes stadig herberg på ruten.
Interessen for at gå pilgrimsvandring i Spanien om vinteren stiger, hvilket jeg skrev om her på siden så sent som i går.
Nu kan jeg læse i la Voz de Galicia, at der nu åbnes nok et herberg på Camino de Invierno, der går i en bue uden om bjergene ved o Cebreiro for at ramme det sidste stykke af Camino Sanabres (Via de la Plata) og gå ind i Santiago syd fra. Vintercaminoen er lavet som et alternativ, for at pilgrimmene om vinteren slipper for turen over bjergene ved o Cebreiro; men i følge diverse statistikker ikke så benyttet. Pilgrimforeningen for Camino de Invierno har gjort meget for at udbrede kendskabet til ruten, og nu skulle der efterhånden være herberg med passende afstand hele vejen igennem.
Forleden havde den galiciske avis, la Voz de Galicia, en nyhed om, at der nu er lavet nok et herberg mellem Monforte de Lemos og Chantada. Du kan læse mere på avisens hjemmeside:
http://www.lavozdegalicia.es/noticia/lemos/2017/07/28/primer-albergue-peregrinos-ribeira-sacra-estara-savinao/0003_201707M28C1992.htm

mandag den 31. juli 2017

Mange herberg lukker i vintermånederne

Der bliver flere og flere, der går Camino Frances fra november til april. Men vinter-pilgrimsvandring er noget helt andet end i sommerhalvåret.
I år nærmer det samlede antal pilgrimme på Camino Frances sig 175.000, og der vil formentlig i hele 2017 være tæt på 70.000, der har taget en tur på Camino Portugues. Den store stigning i antallet af pilgrimme har betydet en "udvidelse" af sæsonen, så flere og flere pilgrimme går om vinteren.
I øjeblikket er der ekstra trafik på pilgrimshjemmesiderne - også her på www.jakobsvejen.dk , hvilket viser at mange er i gang med at forberede efterårets - og måske vinterens pilgrimsgrimsvandring. Et af spørgsmålene lyder: Hvor mange herberg er åbne om vinteren ? Og svaret er, at rigtig mange herberg lukker, men at man sagtens kan finde overnatning hele vejen fra Saint Jean Pied de Port til Santiago, men at det kræver lidt mere "planlægning" undervejs.
1) Napoleonsruten over Pyrenæerne fra Saint Jean Pied de Port til Roncesvalles lukker 1. november og åbner først igen 1. april. Her er ingen herberg åbne, og hvis man trods lukningen alligevel tager denne rute, er det ikke alene mere farligt om vinteren, man skal også regne med at skulle betale et kæmpe beløb, hvis man via mobilen tilkalder hjælp og skal hentes ned af redningsmandskab.
Derfor anbefaler jeg, at man i stedet tager alternativ-ruten over Valcarlos, hvor der er både overnatning og andre services.
2) En del - især private herberg (altså dem der lever af at tage mod pilgrimme) lukker om vinteren.
Her vil jeg anbefale to hjemmesider, som hjælp.
Den ene har specialiseret sig i at lave en vinterherbergsliste, og da de lukkede ned for i år (i april 2017) skrev de på hjemmesiden, at de ville være tilbage her senest i november. Hjemmesiden hedder fakltisk også Vinterherbergssiden. Du kan finde den her: http://www.aprinca.com/alberguesinvierno
Den anden hjemmeside er min pt. favorithjemmeside, når det gælder herberg, privatværelser, pensioner, hoteller m.m. langs Caminoerne i Spanien, nemlig www.gronze.com , som altid er værd at gæste, når der skal findes overnatning.
Jeg vil dog anbefale, når man går om vinteren (uanset hvad der står på ovenstående hjemmesider), at man lige ringer til det herberg (pension el.lign), hvor man vil overnbatte for at sikre sig, at der er åbent. Det er formentlig tids nok om morgenen - eller aftenen før - når dagens etape ligger nogenlunde fast.
Der er langt mere åbent på Camino Frances om vinteren end tidligere. I fjor gik der flere pilgrimme på Camino Frances i vintermånederne end i sommerhalvåret for 30 år siden. Men vinterpilgrimsvandring kræver mere end overnatningssteder. Der kan være sne, kulde og dårligt vejr, så tænk både på andet tøj og varm sovepose, samt tænk i alterative ruter over bjerge, hvis vejret kræver det. Caminio Primitivo KAN IKKE anbefales om vinteren.

lørdag den 29. juli 2017

8 dage på Bonifatius-Route

Tyskland er et helt anderledes pilgrimsland end Spanien, Portugal og Frankrig. Her min praktiske pilgrimsdagbog for 8 dages vandring i Hessen i juli 2017.
Jeg har før gået pilgrimsvadring i Tyskland (og Østrig), men det tager alligevel en dag eller to at vænne sig til den helt anderledes form for pilgrimsfærd, der er etableret uden for Spanien, Portugal og Frankrig, der var de første lande til at reetablere eller genbefolke de allerede eksisterende pilgrimsruter. Bonefatius-Routen i Tyskland går fra Mainz til Fulda af en ca 190 km lang rute. Da kørervejen kun er ca 140 km, fortæller alene pilgrimvejens længde, at ruten går zig-zag eller i store buer gennem byer og landskab. Bonefatius-routen er tydelig lavet med inspiration fra pilgrimsruterne i Spanien i begyndelse af dette årtusind, men har aldrig fået den store succes, selvom der hvert år er flere pilgrimme på ruten. Bonifatius er Tysklands Apostel, kristnede store dele Midttyskland i en over 50 årig periode i 700 tallet inden han som 80 årig blev myrdet af hedninger. Efter sin død ved det nuværende Mainz bar kristne ham til Fulda, hvor han stadig ligger begravet. Pilgrimsruten er etableret i starten af 2000-tallet forbi en række Bonifatius-kirker/kappeller og andre kristne symboler. Den oprindelige rute for ligfærdet kendes ikke præcist. Da jeg fra midt i juli i år gik turen sammen med min yndlingspilgrim mødte vi kun 2 andre gående pilgrimme undervejs, og de gik oven i købet den modsatte vej af os, så det blev kun til et kort møde.
Ruten er rimelig godt afmærket, men langt fra så godt som i Spanien og Frankrig. Vi måtte flere gange ty til det fremrangende kort, som vi havde fået i Domkirken i Mainz, hvor vi ikke bare hentede vores vandrepas, men på alle måder blev flot serviceret. Kortet hjalp os hver gang afmærkningen manglede, var mangelfuld eller, når vi gik fra ruten for at finde overnatning. Kortet er fra 2009, men stadig meget brugbart. Guiden: Outdoor: Bonifatius-Route er fra 2010 ( og ikke udgivet siden) er også brugbar, men når det gælder overnatning og andre serviceoplysninger (butikker, spisteder m.m.) helt forældet. Trods det gik det faktisk rigtig godt; selvom vi brugte lidt tid på at finde overnatning et par gange, var det ikke noget stort problem.
Ruten begynder i det katolske Mainz, hvor kirkerne var åbne og med daglige messer/gudstjenester, men gennem de mange evangeliske byer/landsbyer på de første 4-5 etaper var kirkerne primært lukkede med få undtagelser.
Det er væsentlig dyrere at gå i Tyskland end i Spanien, Portugal eller Frankrig. Vi havde et døgnforbrug på ca 110 Euro for to personer i dobbeltværelse- og vi var på intet tidspunkt ekstravagante - tværtimod spiste vi ofte kold mad (brød/ost) indkøbt undervejs. Går man alene skal man regne med at bruge mere end halvdelen af 110 euro pr. døgn.
Her den praktiske dagbog:
Dag 1) Tog fra København til Mainz (heldagstur). Overnatning på parfumeret hotel i Mainz uden internet 75 Euro.
Dag 2)(Mainz - Bad Weilbach 19,5 km). Morgenmesse i Katedralen, hvor en meget imødekommende Frau Riel, efter telefonisk henvendelse få dage før, havde lagt både pilgrimspas, stort geografisk pilgrimskort, samt en noget ufuldstændig overnatningsliste til os i sakristiet, hvor vi blev modtaget meget venligt og hjælpsomt. Vi gik ud af byen ved 8,30 tiden og begyndte turen langs Rhinen, hvor vi fik morgenkaffe og brød med ost til en rimelig pris efter få kilometer på en campingplads, hvor vi mødte en del ferie-cyklister, der var på tur langs Rhinen med bifloder. Landskabet var præget af en blanding af landbrug (vinmarker) og by, idet Mainz og Franfurt nærmest er vokset sammen. Vi snakkede en del med motionister og andre, der benyttede de samme stier som os. Vi passerede flere kapeller, flotte herregårde (slotte) undervejs. I Bad Weilbach havde begge hoteller lukket. Den første uden for byen ville - måske - åbne kl. 17.00. det andet var lukket ned for weekenden, men efter at have ringet på ,fik vi et dobbelt værelse uden morgenmad eller anden form for service, pris 75 Euro. Vi spiste tysk mad på en lokal Gasthaus, der var ejet af indere. Kirken (katolsk) var åben med mulighed for stempel af pas.
Dag 3) (Bad Weilbach - Niederursel 29,4 km ) Stadig gennem vinmarker og lidt andet landbrug, samt et utal af forstæder til Frankfurt, der står med sine høje huse tæt på ruten. Turen går nord om Frankfurt og lufthavnen, hvis aktivitet hele tiden høres og ses. Der er - trods det - mange flotte udsigtspunkter undervejs, samt hyggelige "rigtig tyske landsbyer" med bindingsværkshuse midt i storby-sceneriet. Ruten snor sig (ulogisk) på skift mellem nord og syd, så man synes, at man pludselig kigger ned på en sti, man forlængst har passeret. Vi havde en ide om at overnatte i Eshborn efter 24 km, men ingen overnatning direkte på ruten, og ingen svar på telefonomrigninger til eventuelle overnatngssteder uden for ruten, fik os til at fortsætte til Niederursel (yderligere 5,3 km), der lå som en 1700-1800-tals landsby omgæret af højhuse (Frankfurt) på alle sider. Hotellet, Der Hof, havde udsolgt alle 10 værelser, men en venlig dame i receptionen trykte en privat "Zimmerfrei"-liste ud til os, og efter en rundringning fik vi husly hos Susanne ( 45 euro). Vi spiste "moderne" tysk på en in-restaurant. Den mere traditionelle tyske restaurant i byen havde lukket om mandagen.
Dag 4) (Niederursel - Klein-Karben 18,3 km + små 4 km uden for ruten rundt i Gross-Karben på udkig efter overnatning). Landskabet stadig det samme med Franfurt tæt på, ligesom ruten ofte passerer S-togsstationer med jævnlig afgang ind til Frankfurt. Stadig mange kapeller, kirker og andre Bonifatius mærkesteder. I et højhuskvarter passerer vi gennem en park, hvor en kilde springer lyststigt omgivet af bl.a. en Bonifatius statue.
Kilden skulle være begyndt at springe, da ligtoget for over 1260 år siden passerede her. Vi drikker vand af kilden og fylder vore vandflasker, da en tysk motionist advarer os. Det er IKKE drikkevand, siger han. Vandet er koldt og friskt, så vi drikker glade videre, og der sker os intet. I det hele taget undrer det os, at tyskere, ligesom mange danskere, i stor udstrækning køber drikkevand i stedet for at tage det udmærkede vand fra hanen. I Klein-Karben måtte vi nok en gang sande, at "udkant-Tyskland" også eksisterer. Byens Gasthaus åbnede - måske - kl 17.00. Trods opringninger til mobiltelefon og tryk på dørklokke på privatboligen fik vi ingen klarhed. Kl 15.00 gik vi på jagt i "nabobyerne". I Gross-Karben ca 2,5 km fra ruten fandt vi en moderne lille by med hotel ( 88 Euro for et dobbeltværelse med morgenmad og en sød servitrice, der så den anden vej, da vi tog lidt ekstra-pålæg med til frokosten). Vi var lidt træt af snitsel og spiste kold aftensmad på værelset, der også fik trukket snore i alle retninger til vasketøjet.
Dag 5 (Klein-Karben-Kloster Engelthal 28,3 km + 2 km tilbage til ruten) Det blev ugens længste etape. Landskabet begyndte at ændres, byer og vinmarker blev afløst af mere landlige omgivelser med æbleplantager, samt mindre stier gennem småskove. Ruten - der overordnet set går fra vest mod øst - springer stadig i alle retninger, så går man syd på et stykke, for pludselig at gå mod nord. Et besøg ved et Bonifatius kors fik ruten til at gå nærmest i ring, så en to kilometervej i lige linje blev mere end fordoblet, men ok. Det er en pilgrimsrute, og vi går lidt grinende og undrer os, da vi endelig ser Bonefatius-korset, Derefter går ruten af små lidt våde stier i skoven på grund af nattens kraftige regnskyld, der i øvrigt blev værre undervejs.
Og pludselig står vi foran kloster Engelthal, hvor vi har meldt vores ankomst hos Benediktenerinderne på forhånd. Vi bliver modtaget flot af sr. Anna og siden af Sr. Maria Magdelena. Klostret ligner mest af alt et rokokopalads med en kirke med barokudsmykning. Vi bliver inviteret til at deltage i både vesper og komplet, og spiser aftensmad med bl.a. en Jesuiterpræst, der er blevet præsteviet af en nu afdød dansk biskop. Vi føler os hjemme. (63 Euro i alt for overnatning i dobbeltværelse, aftensmad og morgenmad).
Dag 6) (Kloster Engelthal - Ortenberg, der ligger uden for Ruten ialt ca 27 km) Ruten går gennem lidt fugtige skovområder (våde sko og lidt fugtige tæer) og danser igen lidt lystigt nord og syd for at vise nye landsbyer og kirker frem, der desværre ofte er lukkede.
Vi bliver reddet fra en pludselig kort og meget kraftig regnbyge af et fugletårn med tag (tak for det). Kort tid efter skinner solen og det bliver meget varmt,og støvlerne hurtig tørre, og vi går på af en højderyg, som vi dog forlader for at finde overnatning "nede af bjerget" i Ortenberg. 2-3 km fra stien, næppe inde i byen bliver vi mødt af et kæmpeskilt: Pension, hvor en ældre sød værtinde, Frau Schlözer, tager imod. Jo hun har plads, 69 Euro med morgenmad, mulighed for tøjvask med tørring under tag. Gratis kaffe samt en hyggelig have at sidde i. Ortenberg er en flot by med bymur, slot i toppen af byen med evangelisk kirke, små krogede gader og bindingsværk. Vi spiser udmærket tysk mad på en lille Gasthaus hos et hyggeligt ældre ægtepar. Stedet lukker formentlig, når de ikke kan mere. Vi konstaterede, at Tysklad - med års forsinkelse - er begyndt at lukke ned i landsbyerne, ligesom her i Skandinavien. Men her og nu nød vi fortiden, mens en by som Ortenberg stadig har Pension (Zimmer frei) og gammeldags kro.
Dag 7) ( Ortenberg- Burkhards ca 25 km inkl. 2 km op af bjerget tilbage til ruten). Pyha opturen tilbage til højderyggen, hvor ruten går af en middelaldervej, der flere steder er mere mudret sti end vej, giver både lukkede skove og flotte udsigter. Nu er æbleplantagerne erstattet af kornmarker, der trods stråforkorter flere steder er slået ned af nætter med kraftig regn. Mange flotte små landsbyer har lukkede butikker og lukkede kroer. Vi møder grønsagsbilen og bagerbilen, der har afløst de fysiske butikker. Enkelte steder åbner Gasthaus'et dog kl. 17.00. Nogle af de små landsbyer har sommerturister. I Burkhardt er der to hoteller og to mindre gårde med sommerudlejningsboliger. Vi spørger den første og bedste i byen, der desværre har udsolgt. Men dørtelefonen får byens store Gasthaus til at lukke os ind ved 15-tiden, selvom stedet først åbner kl. 17.00. Vi får et dobbelt værelse med morgenmad til 75 Euro. Byen har ingen butikker. Vi går en runde i byen, hvor kirkerne er lukkede, og hvor det er en nærliggende badesø, der trækker sommergæsterne til. Vi spiser typisk tysk, men undtagelsesvis veltillavet mad.
Dag 8) (Burkhards - Blankenau ca 23 km ) Skove, små byer uden nævneværdige butikker, lukkede kroer og smukke store kirker præger dagens etape.
Et sted, hvor en enkelt lille butik med lidt af hvert stadig holder ud, taler vi med præstekonen. Kirken - en middelalderbygning - er åben, og præstekonen fortæller, at alle i dag kører til de lidt større byer med Lidl, Aldi m.m for at handle, og at det er et gennemgående træk for hele Hessen. De små landsbyer mister liv. Selv skal hun over at handle i de tre landsbynabobyers eneste butik. For år tilbage lukkede butikkerne, i fjor den sidste åbne gasthaus, de gamle køber mad hos bagerbilen, grøntsagsbilen o.s.v., men hvor længe går det. Vi kender historien andre steder fra, mens vi går forbi de velholdte huse og haver. Vi fortsætter gennem landsbrugslandskabet, hvor gårdene ligger i byerne, og der i modsætning til i Danmark stadig nogle steder går køer på markerne. Vi har ringet til Blankenau i forvejen, hvor vi for første og eneste gang skal bo på pilgrimsherberg. Vi har forsøgt en gang før på ruten, men det havde lukket. En sød bestyrer, Andrea Weber, står på vejen foran sit hus, da vi kommer ind i byen. Herberget ligger overfor kirken. En fire-sengs-stue med køkken og to toiletter/badeværelser. Ren luksus til 17 euro pr. næse inkl. gratis kaffe/the. MEN Blankenau har ingen kro eller butik, så maden bestilles i et tyrkisk pizzaria i nabobyen, der bringer ud pr. bud. Vi er igen i katolsk område, hvor statuer, kapeller og anden religiøse symboler tydeligt viser, at vi har passeret "konfessionsgrænsen". Præsten tager os med i bil til nabobyen, hvor han holder aftenmesse. Vi føler os meget velkommen, og Frau Weber oplyser, at hun har pilgrimsgæster mindst en gang om ugen i sæsonen, og at det er nok til at stedet foreløbig kører videre (Tak for det). En enkelt gang har hun måttet lægge madrasser ud for at få plads til alle.
Dag 9 og 10) Vi går næste dag til Fulda ( ca 23 km) gennem skove, passerer små valfartssteder med kirker og kroer. Nu har alt åbent. I en af valfartskirkerne (Kleinheiligkreuz) kun ca 15 km før Fulda kan pilgrimme overnatte i et siderum, hvis de bestiller plads i forvejen. Vi følges hele dagen med Jakobsvejen (Vogelberg-ruten), og vejen/stien er perfekt afmærket med både muslingeskal og Bonifatius-sýmbol. Vi passerer bl.a. Sankt Jakobskirche undervejs, hvor der er søndagsmesse. ligesom vi kommer ind i kirken. En ualmindelig smuk kirke. Og så når vi målet, Katedralen i Fulda, hvor Bonitifatius ligger begravet i krypten. I Fulda er der nok af overnatningsmuligheder, men vi har fået lov til at bo to nætter hos Benediktinerinderne, der har et kloster lige midt i byen. (Pris Spende/Donativo) Fulda er stort set en barokby med en væsentlig undtagelse, Sankt Michaels Kirche, der er Tysklands ældste kirke, Romansk og noget helt særligt. Vi bliver en hel dag ekstra i byen og ser så meget som muligt - trods silende regn det meste af tiden. Vi følger desuden tidebønner og messer hos vore værtinder.
11 dag) Tog Fulda - København.

torsdag den 27. juli 2017

Live-Camino-blog i amerikansk avis

Amerikanske Kelly Osborne-Rozgonyi er pt på Camino Frances. Og det skriver hun næsten dagligt om i Tampabay Times, en avis der udkommer i Florida i USA.
Amerikanerne har de seneste år været mere og mere taltstærkt til stede på pilgrimsvejene i Spanien - dog primært Camnino Frances, der af nogle pilgrimme har fået tilnavnet "Camino Americano". Det var filmen "The Way", der satte den nordamerikanske interesse for pilgrimsvandring i gang. Sydamerikanerne havde gået "Camino" i årevis. Nu fortæller den 30 årige lærer fra St Petersburg i Florida dagligt om sin pilgrimsfærd fra Saint Jean Pied de Port til Santiago. I skrivende stund nærmer hun sig Ponferrada. Det er lidt underligt for en europæer (specielt vesteuropæer), at det er så bemærkelsesværdigt i USA, at en kvinde går sådan en tur alene. Er det ikke lidt farligt ?, synes amerikanerne at spørge.Du kan følge hendes daglige blog på Tampabay Times hjemmeside på denne adresse: http://www.tampabay.com/features/travel/on-the-camino-de-santiago-a-tampa-bay-woman-chronicles-her-500-mile-walk/2329437

onsdag den 26. juli 2017

Bonifatius-Route - en anderledes pilgrimsvandring

Pilgrimsruten til minde om Tysklands Apostel går fra Mainz til Fulda og er på ca 190 km. En foreløbig beskrivelse af pilgrimsvandring af Bonifatius' ligfærd.
Det er helt anderledes at gå pilgrimsvandring i Tyskland end i Spanien, Portugal eller Frankrig. Der er et utal af Jakobsveje, og enkelte andre pilgrimsruter. En af de kendteste er Die Bonifatius-Route. Bonifatius er Tysklands Apostel ( Ligesom Ansgar er Nordens ). Han nåede fra år 716 til 754 at oprette flere kristne menigheder og klostre i det centrale Tyskland, inden han blev myrdet af hedninger i en alder af 86 år. Hans lig blev båret fra Mainz til Fulda ( en strækning på under 150 km), og Bonitifatius Route blev med tydelig forlæg af jakobsvejene i Spanien anlagt som nutidig pilgrimssti på få år efter år 2000. Stien går i Zig-Zig rundt om mange kirker og mindre landsbyer, så den i udstrækning er tæt på 190 km. - altså langt længere end landevejen.
Den er afmærket rimelig godt, ligesom der er mulighed for overnatning langs ruten eller i nærheden af ruten. Jeg tog turen med min medpilgrim i juli 2017 og brugte 8 dage eller et gennemsnit på under 25 km. daglig., Hertil kommer dog, at vi to gange undervejs måtte uden for ruten, ca 2 km hver vej, for at finde overnatning.
Jeg vil en af de nærmeste dage lave en egentlig dagsberetning fra 8 dage på Bonifatius-Route, men her lidt hovedkonklusioner.
Ruten er afvekslende fra Mainz via Frankfurts mange nordlige forstæder, gennem vinmarker, senere æbletræer og i slutningen gennem skove og kornmærker inden Fulda er nået. Afmærkningen er ikke lige så god som i Spanien eller Frankrig, men langt bedre end det jeg har oplevet på Jakobsveje i Østrig. Ruten er på korte stræk identisk med Jakobsvejen gennem Vogelberg. Overnatning foregik for vores vedkommende på små hoteller( pension), to gange på et kloster og kun en gang på et "pilgrimsherberg". Der eksisterer reelt ikke pilgrimsherberger langs ruten, men enkelte steder er det muligt at overnatte billigt. Vi mødte kun to andre pilgrimme på hele ruten, og de gik i modsat retning af os. Ruten er dog kendt af naboer, og vi havde en del social kontakt med folk langs ruten, samt på Kloster Engelthal, hvor de jævnligt modtog pilgrimme. Det samme gjaldt på det eneste "herberg", hvor vi overnattede ved siden af præsteboligen i Blankenau.
Det er væsentlig dyrere at gå i Tyskland end i Spanien. Vores gennemsnitpris for 2 personer var på næsten 110 Euro tilsammmen pr. døgn. Dertil kommer togbillet fra København til Mainz og retur fra Fulda til København. Hvis man går alene er det noget dyrere, da vi boede på dobbeltværelse.
Konklusion: Ruten er afgjort værd at gå, men helt anderledes end andre pilgrimsruter. Der findes reelt ikke pilgrimsliv undervejs, men andre former for social kontakt, samt klosterfællesskab. På "herberget" i Blankennau oplyste en meget imødekommende bestyrer, at hun her i sæsonen havde overnattende pilgrimme mindst en gang ugentlig. Det er dog nok en forudsætning at kunne lidt tysk for at få noget ud af fællesskaber på ruten. Personligt vil jeg ligeledes anbefale, at man går ruten sammen med mindst en anden. Især på første halvdel af ruten, samt gennem flere af de mindre byer, er et kort nødvendigt. Vi fik et fremragende kort med hele pilgrimsruten indtegnet på informationskontoret ved Domkirken i Mainz, hvor vi også købte vores pilgrimspas. Outdoor har lavet en trykt guide, der dog er fra 2010, men sammen med anden information er den stadig brugbar


søndag den 23. juli 2017

Ruta de la Lana - nok en alternativ rute

Med over 170.000 pilgrimme årligt på Camino Frances er efterspørgslen på "alternetive" jakobsveje i Spanien steget.
Ruta de la Lana er nok en alternativ rute fra syd til nord. Ruten går fra Alicante til Burgos ( ca 670 km) og derfra af Camino Frances fra Burgos til Santiago ( ca 500 km. ) Ruten er altså, hvios man tager hele turen til Santiago. en af de længere. Nu har tyske Gertraud Altendorfer lavet en hel hjemmeside om ruten, hvor det også er muligt at stille spørgsmål. Hun har gået ruten denne sommer, og hendes hjemmeside om turen er meget detaljeret og oplysende: https://gertrudisaltendorferrutadelalana.wordpress.com/

fredag den 21. juli 2017

Mere politi langs Caminoen

To røverier på henholdsvis Camino del Norte og Camino Portugues har fået spansk politi op på mærkerne langs pilgrimsvejene.
Der har det desværre været to meget ubehagelige episoder langs pilgrimsruterne i Spanien/Portugal i denne sæson. Den første lidt tidligere på året på Camino Portugues kun en halv etape før Porto, hvor et yngre pilgrimspar blev direkte i overfaldet af to yngre mænd. Den unge mand forsvarede sig og gik til modangreb, men valgte at betale røverne penge, da han frygtede for sin kærestes helbred. Jeg har ikke hørt, om det portugisiske politi skulle have fået fat i gerningsmændene, og det tolker jeg - indtil videre - som om, at det ikke er lykkedes.
Den anden episode er af nyere dato og er også alvorlig (26. juni). Røveriforsøget skete mellem Baamonde og Miraz ca 90 km før Santiago og knapt 50 km før Camino del Norte møder Camino Frances ved Arzua. En kvindelig pilgrim blev truet med pistol, begyndte at skrige, smed rygsækken og løb væk, fik fat i en anden pilgrim, kom tilbage til stedet, hvor rygsækken stadig lå der. Her tyder det desværre heller ikke på, at politiet har fået fat i gerningsmanden. Til gengæld fortæller andre pilgrimme - via nettet - at de siden har passeret dette sted uden problemer.
Spanske og Portugisiske aviser har - så vidt undertegnede er informeret - ikke haft artikler om hændelserne. Til gengæld kan man i flere spanske aviser læse, at politiet denne sommer er massivt til stede langs Camino'erne i Spanien. Jeg var selv forbavset i foråret på Via de la Plata over jævnligt at møde politibiler de mest mærkelige steder, hvor politiet bare vinkede venligt til mig.
De tilsammen fire involverede pilgrimme i de to episoder har senere oplyst via nettet, at de er fortsat til Santiago og endda videre til Fistera uden problemer. De to episoder i år skal - hvor ubehagelige de end er - ses i forhold til, at der formentlig kommer 300.000 pilgrimme ind til Santiago i år.

onsdag den 19. juli 2017

Camino Mozárabe kan blive næste store rute

Den næsten 1.300 km lange jakobsvej fra Middelhavet til Santiago får mere og mere omtale på nettet af pilgrimme, der har taget turen.
Camino Mozárabe er en af de pilgrimsruter, der blev brugt mindst i middelalderen. Ruten begynder ved Middelhavet ved Malaga rammer efter ca 600 km Via de la Plata ved Merida, hvorefter den følger Via de la Plata resten af vejen til Santiago. Ruten har fået navn efter de daværende muslimske herskeres navn for kristne, der udgjorde "den laveste klasse" i samfundet, men som trods det i flere perioder, når de muslimske herskere følte sig sikre i deres magtpositioner, fik lov til at gå til Santiago. Deraf navnet på ruten. Nu som i middelalderen var den langt mest benyttede rute til Santiago, Camino Frances, hvor store grupper af europæere - først og fremmest franskmænd, men også bl.a. danskere, bevægede sig til Sankt Jakobs grav.
Nu forsøger nogen at gøre Camino Mozárabe til et alternativ eller andet valg som pilgrimsrute, og det er først og fremmest garvede pilgrimme, der går på ruten. Der er kommet langt flere overnatningssteder langs ruten, men som på Via de la Plata er der flere steder langt mellem herbergerne, og ruten er rimelig anstrengende, men også flot og i følge dem, der har prøvet, noget helt særligt.
Nu har en af pilgrimsveteranerne, under pilgrimsnavnet Magwood, lavet en times film om sin tur fra Middelhav til Atlanten. Turen gik fra Malaga til Fisterra, var på 1.365 km og tog 52 dage. Du kan se filmen på denne adresse:
https://www.youtube.com/watch?v=6TKMxFiGZY0

mandag den 17. juli 2017

Tysk pilgrim død på Via de la Plata

En 65 årig tysk pilgrim er formentlig død af varme/hedeslag i Cerro del Calvario på 3.etape af Via de la Plata.
De nærmere omstændigheder i forbindelse med en ældre tysk pilgrims pludselig død midt på 3. etape af Via de la Plata efter Sevilla tæt på Almadén de la Plata her i juli undersøges stadig. Men de foreløbige undersøgelser tyder på, at pilgrimmen er død af af hedeslag - men trods det undersøges sagen stadig af det spanske politi. Varmegraderne omkring Sevilla har været nærmest ekstreme i længere tid.
Der dør pilgrimmene på pilgrimsvejene i Spanien hvert eneste år, og i år er ingen undtagelse. Langt de fleste som følge af sygdom ( dårligt hjerte primært), få ved ulykker bl.a. i bjergene eller på landevejen, og der er i vor tid sket et mord. Det skete påskedag i 2015 på Camino Frances, hvor en 41 årig kvindelig pilgrim blev myrdet på stien mellem Astorga og Rabanal. Morderen er i øvrigt dømt for rovmord og kommer til at sidde i fængslet det meste af sit liv.
Men her i forbindelse med det seneste dødsfald (den 65 årige tysker), kan det ikke siges for tit. Husk vand; Er det varmt, masser af vand; Og er der - som på Via de la Plata - langt mellem byer/barer og huse, så mange liter vand.

lørdag den 15. juli 2017

Momentvise busstrejker i Santiago

Er du i Santiago eller på vej dertil. Er det værd at undersøge om busserne kører.
Galicien har haft en del busstrejker her i sommer, og det ser ikke ud til at være slut. Der er flere gange varslet strejker, der - her i seneste omgang - er kommer momentvis siden 11. juli. Det er muligt at følge med på avisen la Voz de Galicia's hjemmeside, som du kan se her: http://www.lavozdegalicia.es/noticia/galicia/2017/07/12/suspendida-huelga-transporte-galicia/00031499888492949540671.htm
Busstrejken betyder at taxi'erne har svært ved at følge med, og strejken berører både busserne til og fra Fisterre/Muxia, samt lufthavnsbusserne. Det er muligt at gå til lufthavnen på 2-3 timer.
Her et billede hentet netop fra la Voz de Galicia's hjemmeside, der viser ventende busrejsende.

onsdag den 12. juli 2017

Gamle mænd i underbukser

Via de la Plata er en anderledes rute end de andre "Camino'er" i Spanien.
Aldrig har jeg set så mange gamle mænd i underbukser, siger en ung fransk kvindelig pilgrim efter at have gået Via de la Plata. Bekrivelsen er efter undertegnede opfattelse helt korrekt (jeg er selv en af de gamle mænd), og den unge franske piges indtryk af Via de la Plata er kun en af de ti punkter om Via de la Plata, som Irske Kevin, der har gået en hel del pilgrimsvandring, har på sin hjemmeside: http://www.thesenioradventurer.com/ ; beskrevet i ti punkter, om hvordan han synes, at Via de la Plata adskiller sig fra Camino Frances.
Du kan læse de ti punkter herunder om lidt, men et par enkelte tilføjelser vil jeg give. a) Jeg fik ikke vabler på Via de la Plata. Jeg vil ikke påstå, at man altid kan undgå vabler, og at det er pilgrimmens egen skyld, hvis vablerne kommer. Vi pilgrimme er meget forskellige rent fysisk, og nogen kan bare ikke undgå vabler. Men vi/jeg/du/I kan gøre meget for at undgå vabler, hvilket jeg har skrevet om tidligere her på siden. b) Jeg er fuldstændig enig i, at Via de la Plata er en af de fysisk mest krævende ruter i Spanien. Det skyldes IKKE, at det går op og ned, for det gør det ikke nævneværdigt de første 500-600 km. Men det skyldes primært de lange afstande mellem overnatning, barer og rastesteder. Der findes kun meget få steder med bænke eller anden rastemulighed undervejs. C) Herberg er lukket trods meddelelser om det modsatte, hold dig hele tiden underrettet via www.gronze.com , og ring hellere en gang for meget i forvejen til herberger/anden overnatning for at sikre dig, at stedet er åben, og der også er en seng, når du når frem.
Her i de ti punkter fra Kevins hjemmeside:
1. LONGER: Via de la Plata (VDLP) is 1000 kilometers vs. 790 kilometers on Camino Frances.
2. LESS INFRASTRUCTURE: Fairly often you have to walk 15-30k with no Cafe or tienda(shop) to stop for food and drink. Also there are stretches where you have to walk as far as 30k to get to the next Alberguefor a bed.
3. LESS FLEXIBILITY REQUIRING MORE PLANNING: On Frances you can just wake up and pack your gear and start walking. You are never far from a cafe or albergue. On VDLP because of Point 2. you really need to do some planning before you start each day.
4. MORE INTIMATE: If you find Frances too crowded you will like VDLP as you can walk 30k and see as little as 4-5 people but rarely more than 10-12 in a day. Of course this will depend on the time of year you go and your speed. You usually know most of the people at the Albergue each night. I began 10 May and entered Santiago 22 June.
( Her et af mine foto fra en hyggelig aften undervejs hos præsten don Blas, der forstår at lave en rigtig god pilgrimsstemning.)
5. VDLP IS MOSTLY OLD MEN: It is rare to meet people under 40 and very rare to meet anyone under 25. I did befriend a 30 year old French girl who I ran into several times including at the end in Muxia and we were both laughing in tears as she told me she was so tired of the old men walking around the albergue’s in only their underpants. When I realized I was one of those old men I laughed even harder.
6. VDLP IS MORE OF A LONG DISTANCE WALK: This may be a very personal comment but I talked to others who agreed that the VDLP is more of a long distance walk. It did not feel as spiritual as Frances. Between Seville and Salamanca, the first half, it seemed like a walk through Roman history with all the bridges and the theatre and aqueduct of Merida and of course the great archway at Caparra. That said, after you veered west at Granja de Moreruela and especially in Galicia the Camino feel was stronger.
7. VERY FEW FIRST TIME PILGRIMS: The VDLP is long and difficult and not well known so there are very few first time peregrino's. Consequently there is less intimate discussion around your reasons for being here. The talk is more serious centered around your previous Camino experiences.
8. VDLP IS LESS FUN: It’s longer and more grueling with the lack of infrastructure. But there seems to be less fun. I suppose the lack of diversity and high percentage of old men has something to do with that. Although it got better in the second half.
9. HAS A DIFFERENT FEEL WALKING INTO SANTIAGO: While still emotional, I felt more relief than anything else coming into Santiago.
10. COMPLETING VDLP FELT LIKE MORE OF AN ACHIEVEMENT THAN FRANCES: I found walking Frances fun and a great experience and had no physical issues. VDLP was long, difficult, and seemed to never end. Admittedly, I had blister problems on the VDLP and none on Frances.

tirsdag den 11. juli 2017

Vinter-camino er også en mulighed !

Flere og flere - ofte erfaren pilgrimme - er begyndt at tage Camino Frances om vinteren. Her en beretning fra engelske Bob, der som 40 årig manglede noget i livet og stillede sig selv spørgsmålet: Hvad ville du gøre hvis du vandt i lotteriet. Han tog konsekvensen, solgte hvad han ejede og gik fra Saint Jean Pied de Port til Fisterre på 33 dage. For Bob ( der kun opgiver sit fornavn på nettet) blev pilgrimsvandringen en form for terapi. Han oplyser, at han lider af depressioner, men at han kan bekæmpe det med bl.a. pilgrimsvandring. Vintercaminoen begyndte han i januar i år. Nu har han lavet en hjemmeside om sin tur med masser af vinterfotos. Det er ikke en praktisk vejledning i at gå Caminoen om vinteren, men snarere en meget personlig beretning. Du kan se netadressen nederst i denne artikel. I bunden af Bobs hjemmeside er der nogle flotte, men meget specielle vinterbilleder fra Caminoen. Bemærk, at du ikke kan bruge eller kopierer dem uden tilladelse, da Bob ønsker at bevare sin copyright.
https://www.asecondlife.co.uk/blog/in-search-of-suffering

søndag den 9. juli 2017

De gule piles succes !

De gule pile - som tegn på pilgrimsvandring - har gået deres sejrsgang over hele Europa. Manden bag pilene er for længst død.
I 1984 fik præsten Elías Valiña i O Cebreiro; der ligger ca 167 km før Santiago, en ide, som det nærmest må have været umuligt for ham at forstå rækkeviden af. I begyndelsen af 1980erne var enkelte franske pilgrimme begyndt at gå fra Le Puy i Frankrig til Santiago, og sammen med de få spanske pilgrimme, der gik om året, blev det i starten af 1980erne ikke til mere end et par tusinde pilgrimme årligt. De franske pilgrimme overnattede i klostret i O Cebreiro og fortalte Elías Valiña om, hvor svært de havde ved at finde vej i Spanien. Fra Le Puy til Saint Jean Pied de Port på kanten af Pyrenæerne var stien (GR 65- som pilgrimsruten i Frankrig hed på det tidspunkt) afmærket hele vejen, men når pilgrimmene kom ind i Spanien, måtte de hele tiden spørge om vej på et sprog de ikke kunne, nemlig spansk.
Vi maler gule pile hele vejen fra klostret i Roncesvalles til Santiago, foreslog Elías Valiña en gruppe yngre spanske pilgrimme, der heller ikke syntes, at det var særlig nemt at finde vej på Camino Santiago (Jakobsvejen). Og så begyndte de at lave gule pile. Først i Galicien fra O Cebreiro til Santiago og i løbet af få år var hele Jakobsvejen (Caminoen, som den i dag kaldes her i landet) fra Pyrenæerne til Santiago plastret til med gule pile. I 1989 - samme år som præsten Elías Valiña døde - fulgte 5.760 pilgrimme de gule pile til Santiago. Og i år vil antallet af pilgrimme, der går til Santiago formentlig passerer 300.000, samtidig med, at der er malet gule pile på kryds og tværs i hele Spanien, der nu har over 30 jakobsveje, som hvert år befolkes af rygbærende pilgrimme i et antal, der overgår al fantasi. I resten af Europa findes pilgrimsstier med gule pile eller Jakobsvejens officielle vartegn, muslingeskallen, og her i nord, hvor pilgrimsvandring blev forbudt efter reformationen som værende ugudelig og kættersk, går i hundredevis af pilgrimme hver sommer rundt mellem vore middelalderkirker i større grupper med en folkekirkepræst i front, ligesom over 2.000 danske pilgrimme nu årligt tager turen over Pyrenæerne til Santiago.
Her en pil på den østrigske jakobsvej, hvor afmærkningen også tydelig har træk fra don Elías Valiña i O Cebreiro.