onsdag den 20. december 2017

En anderledes julefortælling !

Den portugisiske pilgrimsforening for Fatima-Santiago, Associação de Amigos dos Caminhos de Fátima, har udsendt et ikke helt almindeligt julebrev, som du kan læse her i en engelsk udgave eller selv se på deres hjemmeside:

fredag den 15. december 2017

Jakobsvejen.dk i 2018

Alle læsere af jakobsvejen.dk ønskes en velsignet juletid og et godt pilgrimsår.
Her lige før 3. søndag i advent går www.jakobsvejen.dk på "ferie", sådan at forstå, at siden kun opdateres sporadisk, ligesom mailen jakobsvejen@gmail.com på denne side af nytårsaften kun læses en gang imellem.
Siden jeg åbnede www.jakobsvejen.dk i 2014 er antallet af besøgende steget stødt og denne stigning fortsætter, ligesom flere og flere sender en mail. Jeg har derfor besluttet at fortsætte med at skrive om pilgrimsvandring på www.jakobsvejen.dk til næste år, idet interessen synes at være til stede.
Jeg egner mig dog ikke til Facebook og lignende sociale hjemmesider, så kontakten mellem de pilgrimme/læsere, der ønsker "at tale" med mig, foregår fortsat via mail (jakobsvejen@gmail.com). Lidt langsommeligt, men sådan har jeg nu besluttet, at det skal være. I er - selvfølgelig - fortsat velkommen til at kommentere indlæg eller skrive indlæg selv via Google+, men det er der indtil videre kun meget få, der har benyttet sig af.
Den mindre gruppe pilgrimme i hovedstadsområdet med primært katolsk baggrund, men heldigvis også andre, der i nogle år, forår og efterår, har mødtes til pilgrimstræf, besluttede på mødet i Lyngby i efteråret at holde næste træf, fredag den 16.marts kl. 17.00, i Sankt Vilhelms Kirke i Hillerød - altså inden for S-togsnettet. Ved mødet i Lyngby var der tilmeldt 23 pilgrimme, men med mandefald lige før mødet. Trods det var der stemning for at fortsætte.
Fotoet på denne pilgrims-julehilsen er taget på Via de la Plata i år - midtvejs på pilgrimsrutens længste etape med ca. 40 km mellem to overnatningssteder. Den romerske ruinby, Caparra ligger ca 400 km fra Sevilla og 600 km fra Santiago, og fortæller sin egen historie om menneskelig civilisation for 2.000 år siden. Herfra ønsker jeg alle læsere en velsignet juletid, Guds fred og alt godt, med håb om, at I får mulighed for at gå den pilgrimsrute i 2018, som I har ønsket jer.


torsdag den 14. december 2017

Pilgrimsrådgivning på tysk

Hvis du er tysktalende, kan du via den tyske pilgrismforening få tips, informationer og rådgivning om pilgrimsvandring både pr. e-mail og telefon
Her på jakobsvejen.dk modtager jeg jævnligt mails med spørgsmål om pilgrimsruter, overnatning, fly-muligheder og meget andet, men selvom jeg selv synes, at jeg har gået de europæiske pilgrimsruter tynde, er der selvfølgelig nogen, der ved væsentlig mere om al det praktiske end jeg gør. I den tyske pilgrimsforening, Deutsche st Jakobus Gesellschaft, er det muligt at sende såvel e-mail samt at telefonere til et "levende" menneske og stille det spørgsmål. Du kan læse om mulighederne her: http://deutsche-jakobus-gesellschaft.de/pilgerberatung/

tirsdag den 12. december 2017

Pilgrimsveje i Italien

Der kommer stadig flere pilgrimsstier i Italien, men herbergerne langs de mange ruter er af meget forskellig standard - alt efter region.
Nu tættere, du kommer på Rom på en pilgrimsfærd i Italien, nu større "risiko" er der for, at du får lidt sværere ved at finde et billigt natlogi, og det ser - desværre stadig - ud til, at især Lazio-regionen ikke har så meget service for pilgrimme at tilbyde, mens det foreksempel skulle være blevet meget bedre i både Toscana og Umbrien. Men her en hjemmeside, der er rimelig godt opdateret på de pilgrimsruter, der allerede er, og de ruter, der er under planlægning.http://www.turismo.beniculturali.it/home-cammini-ditalia/ Og det er blevet væsentlig flere og bedre tilrettelagte pilgrimsruter i de senere år. Ovennævnte side gennemgår 42 ruter, hvoraf den mest benyttede givet er Via Francigena efterfulgt af Cammino de Assisi.
Her et foto taget af undertegnede af Peterskirken fra Monte Mario på Via Francigena på vejen ind mod Rom.

søndag den 10. december 2017

Vil du være hospitaleros i Spanien ?

Den spanske pilgrimsforening, FEDERACIÓN ESPAÑOLA DE LAS ASOCIACIONES DE AMIGOS DEL CAMINO DE SANTIAGO laver sammen med den tyske pilgrimsforening, DEUTSCHE ST. JAKOBUS - GESELLSCHAFT forårskursus for pilgrimme, der gerne vil være hospitaleros på et herberg.
Alle pilgrimme, der har overnattet på kommunale, kirkelige eller foreningsdrevne herberger i Spanien, har mødt frivillige hospitaleros (herbergsmedarbejdere), der ofte udfører et fantastisk uegennyttigt arbejde for os pilgrimme. Hvis du selv, efter at have gået pilgrimsvandring, har lyst til at blive hosptaleros, er det muligt at deltage i et kursus for frivillige. De tyske pilgrimsforeninger er gået sammen med de spanske, så du ikke behøver at tage til Spanien for at deltage. Forårskurset i Tyskland finder sted den 9 - 11 marts i Jugendherberge in Limburg/Lahn statt, der ligger mellem Franfurt og Bonn, og derfor kan nås fra Danmark med tog. Du kan se mere om kurset, samt om tilmelding m.m. på den tyske pilgrimsforenings hjemmeside:http://deutsche-jakobus-gesellschaft.de/termine/?no_cache=1&tx_nxappointments_appointments%5Bappointment%5D=38&tx_nxappointments_appointments%5Baction%5D=show&tx_nxappointments_appointments%5Bcontroller%5D=Appointment&cHash=39574d8f757ef40f00a28b7ca78c142e . Her et gengivelse af kursusindholdet på tysk: Die FEDERACIÓN ESPAÑOLA DE LAS ASOCIACIONES DE AMIGOS DEL CAMINO DE SANTIAGO unterhält seit 25 Jahren das Netzwerk HOSPITALEROS VOLUNTARIOS. Diese arbeiten unentgeltlich eine Monatshälfte in einer von derzeit rund 20 Herhergen in Spanien, die Pilgern auf SPENDENbasis Unterkunft gewähren, in einigen Fällen auch ein gemeinsames Mahl.
Voraussetzung für den Einsatz sind eigene Pilgererfahrung, hinreichende spanische Sprachkenntnisse und die Teilnahme an einem Vorbereitungswochenende. In Deutschland wird dieses Wochenende durch die DEUTSCHE ST. JAKOBUS-GESELLSCHAFT e.V. und ihren Beauftragten für Freiwillige Pilgerherbergseltern, HEINRICH-K. BAHNEN, seit dem Jahr 2000 durchgeführt.
Das nächste Wochenende findet vom 09. bis 11. März 2018 in der Jugendherberge in Limburg/Lahn statt. Die Unterbringung erfolgt in Mehrbettzimmern, Die Gesamtkosten liegen bei ca. 100 - 120 EUR.
Wer daran interessiert ist, melde sich bitte formlos per E-Mail.
Interessierte erhalten dann spätestens Anfang 2018 die formelle Ausschreibung, aufgrund derer sie sich definitiv anmelden können.

torsdag den 7. december 2017

Camino Mozárabe for de garvede pilgrimme

Camino Mozárabe, der begynder tre forskellige steder i det sydøstlige hjørne af Spanien, er begyndt at blive mere populær for "veteranpilgrimme".
De pilgrimme, der har gået alle de kendte "store" pilgrimsruter i Spanien er nu begyndt at gå de mere ukendte og senest afmærkede ruter. En af dem, der nu ser ud til at blive mere populær, er Camino Mozárabe, der har ikke mindre end tre startsteder i det sydøstlige hjørne af Spanien: Almería, Malaga og Jaén. Ruterne fra de 3 startsteder støder sammen i den lille by Baena ca 60 km før Cordoba, hvorfra ruten fortsætter mod Via de la Plata, som den forenes med i romerbyen Mérida.
Pilgrimsruten blev kun brugt sporadisk middelalderen. Mozarab er det navn som Mauerne brugte om de lokale kristne, da de styrede store dele af Den iberiske Halvø fra 800 tallet og frem. Selvom Mauerne sad hårdt på magten fik de lokale Mozarab i perioder lov til at gå til det kristne pilgrimssted i Santiago de Compostella. Ruten kom fra flere byer i det muslimsk styrede område, deraf det samme navn på de tre ruter, der støder sammen fra hvert sit sted i den lille by Baena.
I dag gør lokale pilgrimsforeninger arbejder på at gøre disse caminoer mere populære, og især ruten fra Almería nævnes nu som en mulighed på flere pilgrimshjemmesider. Den lokale pilgrimsforening gør en stor indsats for denne rute, sehttp://www.almeriajacobea.es/p/el-camino-mozarabe-en-almeria-en-los.html , og de opfordrer alle, der vil gå den, til at skrive til dem, når de starter på ruten, almeriajacobea@gmail.com , idet den lokale pilgrimsvenneforening så vil sikre alle pilgrimme overnatning, hvis der - mod forventing - pludselig skulle være fuldt hus på de små herberger undervejs.
Jeg har ikke selv gået ruten og kan derfor kun anvise hjælp de steder, hvor jeg selv ville forsøge mig, hvis jeg skulle af sted. De to spanske hjemmesider http://www.mundicamino.com og www.gronze.com er undtagelsesvis ikke informative om dette stykke. Jeg kan på nettet læse, at en del pilgrimme, der er "trætte af ræset" på de kendte ruter, har planer om at gå Camino Mozárabe fra Almería i 2018, og at den lokale pilgrimsforening lover at hjælpe alle godt på vej.
Så Buen Camino til dem, der har lyst at prøve en af de ruter i middelalderen, hvor pilgrimmene ofte skulle argumentere meget overfor den muslimske regeringsmagt for at få lov til at gå.

mandag den 4. december 2017

Fra 68 pilgrimme årligt til 300.000

Pilgrimsvandringen har - med Santiago de Compostela som igangsætter - oplevet en utrolig renæssance. Formentlig den største siden middelalderen.
Motiverne er formentlig ændret fra lidt til meget for mange af de millioner af mennesker, der de seneste år har taget rygsækken på og bevæget sig ud på de mange reetablerede pilgrimsstier i Europa. Men der er ingen tvivl om, at der aldrig har gået så mange tusinde af pilgrimme årligt rundt på Europas pilgrimsstier som nu - heller ikke i midelalderen, hvor antallet af europæere kun var en lille brøkdel af det nuværende befolkningsgrundlag. Af oversigterne fra pilgrimskontoret i Santiago kan man læse, at over 40 % af nutidens pilgrimme går til Santiago af primær religiøse grunde. Lidt flere går af en kombination af religiøse og andre motiver, mens knapt 10 % går af ikke-religiøse grunde. Så selvom motiverne fra middelalderen formentlig er ændret, har pilgrimsvandring i vores årtusinde også noget med religion/kristendom at gøre. Og antallet stiger som sagt eksplosivt.
Bedst statistik laver de i Santiago de Compostela, der er målet for langt de fleste 2000 års-tals pilgrimme. Den spanske hjemmeside caminomilenario.com har lavet en oversigt for antallet af Santiagopilgrimme hel tilbage til 1970, før der blev sat gule pile hele vejen fra Saint Jean Pied de Port til Santiago, - altså fra den gang hvor pilgrimmene selv måtte finde vej, selvom et gammel slidt skilt eller en gammel sten enkelte steder hjalp dem på vej.
I 1970 gik 68 pilgrimme til Santiago. Tallet ændrede sig ikke stort i 1970erne, lidt op og ned, med de hellige år - ca hvert 6 ( hvor Sankt Jakobsdag falder på en søndag) - som udntagelsen, hvor antallet af pilgrimme kunne tælles i flere hundrede. 1986 bliver det første Ikke-hellige år, hvor antallet af pilgrimme springer rammen og flerdobles. Det er altså 30 år siden, at pilgrimsvandringens renæssance for alvor begyndte.
Jeg har taget nedenstående tegning fra http://caminomilenario.com . På deres egen hjemmeside kan du se de præcise tal for antallet af pilgrimme år for år

lørdag den 2. december 2017

Lidt flere vinterpilgrimme !

Det bliver stadig mere populært at gå pilgrimsvandring i Spanien om vinteren, selvom antallet af pilgrimme fra november til marts er langt under sommerens.
Her første weekenden i advent kan pilgrimskontoret i Santiago oplyse, at der kom 7.346 pilgrimme ind til Santiago i november. Et meget lille antal i forhold til de over 57.000 pilgrimme, der gik Jakobsvejen/Caminoen i august i år, men et meget stort tal set i forhold til antallet af novemberpilgrimme for bare få år siden. I år 2.000 var der under 10 % i forhold til i år med 688 og i 1989 kom der 15 pilgrimme ind til Santiago i november. Så konklusionen er klar. Det er blevet mere og mere populært at gå pilgrimsvandring til Santiago - også om vinteren, hvor mange pilgrimme oplyser, at der er langt mere ro og åndelighed end i de hektiske pilgrimsmåneder fra midt april til slut oktober.
Og det samlede antal Santiago-pilgrimme er indtil nu i år med novembertallene blevet til 298.247, så senest til jul vil det magiske tal på 300.000 Santiagopilgrimme på et år formentlig være passeret.

torsdag den 30. november 2017

142 tons pilgrimsaffald kan genbruges

Mange års kampagne for at få pilgrimme til at samle eget affald ind og komme det i genbrugsbeholdere har delvis hjulpet.
Enhver, der har gået af camino'erne i Spanien, kan ved selvsyn konstatere, at pilgrimme sviner, og at de/vi sviner rigtig meget. For et par år siden gik en række frivillige spaniere i gang med en kampagne for at få pilgrimmene til i det mindste at lægge den del af affaldet, der kan genbrugses i dertil indrettede beholdere langs Camino Frances og Camino del Norte. Og det ser ud til at denne kampagne har hjulpet, selvom en erfaren gammel Jeronimus som undertegnede stadig synes, at der ligger alt for meget affald langs ruterne.
I følge den spanske hjemmeside Vivecamino er der her i 2017 langs Camino del Norte og Camino Frances samlet 142.558 kg genanvendeligt affald op. Pilgrimmene har benyttet de henholdsvis gule og blå beholdere langs ruterne. De 38.782 kg var bl.a. plastikflasker og dåser, mens 103,776 kg var papir og pap.
Med 300.000 pilgrimme på de spanske camino'er i indeværende år er det altså ca ½ kilo affald pr. pilgrim, der er gået i en genbrugsbeholder. Så når tallet deles ud pr. pilgrim lyder det ikke af så meget.
Non-profit organisation Ecoembes, der står bag affaldskampagnen, er - i følge Vivecamino - tilfreds med at kampagnen har hjulpet, og at pilgrimmene er begyndt at blive mere miljøbevidste.

onsdag den 29. november 2017

Fremstød for Camino Aragones

Der investeres nu millioner i nyt pilgrimscenter ved den østlige "pilgrimsvej" over Pyrenæerne ved Somportpasset og videre af Camino Aragones.
Den lille stationsby Canfranc i Pyrenæerne 7-8 km "nede" af Somportpasset på den spanske side af grænsen får nyt stort pilgrimscenter. Vejen over Somportpasset var i middelalderen for de pilgrimme, der kom fra/passerede Toulouse (Via Tolosano) på deres vej mod Santiago de Compostella. Camino Aragones bliver "forenet" med Camino Frances lige før Puente la Reina.
I følge http://www.heraldo.es/ skal der nu investeres 500.000 Euro i en ombygning af en gammel stationsbygning i Canfranc, der fremover skal være modtagelsescenter m.m. for de pilgrimme, der går over Pyrenæerne ved Somportpasset, eller som begynder deres pilgrimsvandring mod Santiago her. Velkomstcentret skal i følge avisen indeholde både herberg, reception med info om ruten, samt læseværelser og et udstillingsområde. EU yder store tilskud. Intereserede kan læse mere om projektet her: http://www.heraldo.es/noticias/aragon/2017/11/24/canfranc-abrira-puerta-del-camino-santiago-1210139-300.html
Undertegnede har selv passeret Somportpasset for nogle år siden, da jeg gik fra Arles i Provence til Logrono på Camino Frances. Lige nu går jeg med tanker om at tage en del af denne tur igen i foråret 2018, dog således at jeg begynder i Toulouse og laver en omvej over Lourdes tilbage til Via Tolosano ved Oloron-Sainte-Marie, og derfra de 3 etaper direkte syd op til Somportpasset, hvor jeg så vil passerer det kommende pilgrimscenter, der ikke er anlagt så hurtigt.
Ruten over passet er - efter undertegnedes mening - fantastisk flot med det grønne, våde skovområde nord for Pyrenæerne og det lidt mere golde område Syd for grænsen. Her et foto fra en af de få broer over vandløbene nord for Pyrenæerne på den franske side af grænsen, hvor man ofte må bruge sine - eventuelt begrænsede - ingeniørevner for at komme tørskoet videre.

mandag den 27. november 2017

Kendt herberg på Camino Madrid lukker !

I de senere år er Camino de Madrid, der tilslutter sig Camino Frances ved Sahagun, blevet mere populær. Nu lukker klostret i Medina de Rioseco ned.
Albergue Religiosas Clarisas del Monasterio, der har til huse i et Clariserkloster i Medina de Rioseco, har de senere år været et af højdepunkterne for mange pilgrimme på Camino Madrid. Nonerne har været både psykisk og fysisk til stede, selvom du taler med dem gennem et gitter, har de har skabt en særlig atmosfære for de pilgrimme, der har overnattet hos dem. Nu forlyder det fra pilgrimsforeningen i Madrid, at klostret er ved at lukke ned, og at de - efterhånden - gamle nonner flytter til et kloster i Valladolid, hvilket formentlig betyder, at herberget lukker ned. Lukningen skulle i følge de meddelelser, undertegnede kan finde på netttet, ske allerede her til december før jul.
Det er den samme historie man hører i rigtig mange klostre i Europa med nogle enkelte undtagelser, nemlig at tilgangen af nye munke/nonner er faldet drastisk, hvorefter de efterhånden gamle munker/nonner flytter sammen med andre og lukker klostrene ned, som derefter - enten bliver museer eller overgår til andet brug. For nylig kunne vi her på www.jakobsvejen.dk - desværre - fortælle, at herberget i Tosantos på Camino Frances, der drives af lægfranciskanere, også står foran lukning.
Her et foto af klostret i Medina de Rioseco. Der findes andre - men langt dyrere - overnatningsmuligheder i Medina de Rioseco. De nærmeste herberger ligger ca 12 km både før og efter Medina de Rioseco.

søndag den 26. november 2017

For få senge i Roncesvalles medio maj og primo september.

I følge - meget foreløbige - opgørelser har der i foråret og efteråret været dage, hvor alle sengepladser og mere til var optaget i Roncesvalles.
Herberget i Orreaga/Roncesvalles (Albergue de Peregrinos) har igen i år haft dage, hvor pilgrimme er sendt videre i taxier på grund af overfyldte sovesale. Når alle bygninger med køjer i og omkring klostret er taget i brug er der plads til i alt 257 pilgrimme frodelt med (183 + 34 + 40 = 257), altså ikke kun 183 senge i det nye herberg, idet de gamle og meget slidte sovesale rundt om klostret tages i brug ved overbelægning. Arbejdet med at drive dette kæmpeherbeg varetages stort set kun af frivillige, dog således at medarbejderne i klostret eller munkene selv tager over i vintermånederne, hvor der kun kommer få pilgrimme dagligt.
En meget foreløbig opgørelse lavet af nogle af de frivillige viser, at der har været dage, hvor pilgrimme er sendt videre med taxi. På langfredag, den 14. april ankom der 322 pilgrimme, altså flere end herbeget kunne klare. Fra den 28. april til den 3. maj blev pilgrimme i store tal (ingen endelig opgørelse) sendt videre til de næste byer. I hele maj var det jævnligt svært at skaffe senge til alle. De to travleste dage i foråret var henholdsvis den 28. april og den 3. maj med over 400 pilgrimme pr. dag.
Og igen i september var der problemer, men knapt så slemt som i foråret, dog således at klostret/herberget den første uge af september måtte afvise mellem 40 og 80 pilgrimme dagligt.
Det er muligt at reservere en seng i Orreaga/Roncesvalles (Albergue de Peregrinos) i forvejen. Dog "kun" for de første 60-70 reservationer, mens resten af sengene er først til mølle princippet. Her hjemmesiden på herberget:http://www.alberguederoncesvalles.com/index.php
Jeg har også en ide/forslag til de pilgrimme, der går over Pyrenæerne i april/maj og september/oktober. Bestil plads 6 eller 8 km oppe af bjerget fra Saint Jean Pied de Port til den dag i ankommer til Saint Jean Pied de Port. Første overnatningssted ( ca 2 til 2½ time oppe), Hunto eller Orisson (ca 3 til 3½ time oppe). Det gør første - meget hårde - etape af Napoleonsruten over Pyrenæerne meget nemmere at gå, samtidig med at I kommer så tidlig i mål i klostret Orreaga/Roncesvalles, at I er sikre på en seng. Både i Huntto ( http://www.gites-de-france-64.com/ferme-ithurburia/ ) og i Orisson ( http://www.refuge-orisson.com/ )er det muligt at bestille plads i forvejen.
Her er pilgrimme en tidlig morgen i maj ved at gøre sig klar til afgang fra Orisson over Leopoder til Roncesvalles.

lørdag den 25. november 2017

San Francisco i Santiago som pilgrimskirke !

En stor del af de daglige pilgrimsmesser i Santiago de Compostela kl.12.00 vil i 2018 blive læst i San Francisco kirken tæt på pilgrimkontoret.
Det ligger nu fast, som oplyst her på siden i går, at en stor del af pilgrimsmesserne i Katedralen i Santiago de Compostela bliver flyttet til en anden kirke. Den lokale avis, la Voz de Galicia, har haft en større artikel om den store indvendige restaurering af Katedralen, der kan læses på spansk denne hjemmeside:
https://www.lavozdegalicia.es/noticia/santiago/santiago/2017/11/17/misa-peregrino-trasladara-primera-vez-templo/0003_201711S17C1995.htm
Her fremgår det også, at "midlertidig pilgrimskirke" bliver San Francisco del Valle de Dios, der er en stor klosterkirke, hvor franciskanermunke stadig tager imod. Kirken ligger ikke ret langt fra pilgrimskontoret, og er - efter danske forhold - en meget stor kirke, selvom der ikke er lige så mange pladser som i katedralen. Kirken var oprindeligt en middelalderkirke opført i 1200 tallet, og den har sin helt egen historie.
I følge traditionen/legenden eller de historier, der er i omløb om kirkens og klostres tilblivelse, var det Den hellige Frans af Assisi selv, der under sin pilgrimsvandring til Compostela i 1214 , der stod bag klostrets opførelse. Franz blev hilst velkommen af ​​en familie fra Compostela. Franz betroede manden i familien, Cotolai , at bygge et kloster, og Franz viste selv vej til en skat skat i nærheden af ​​Hermitage af San Paolo do Monte (San Payo del Monte), der ville give dem mulighed for at udføre arbejdet. Val de Deus (Guds dal) var en ejendom ejet af Benediktinerklostret San Martiño Pinario (San Martín Pinario), som gav det til gengæld for en årlig fiskekurv, en tradition som klostrets Franciskanere videreførte som årlig betaling Benediktenerne helt op til slutningen af ​​det 18. århundrede. I dag er der henholdsvis hotel og mødelokaler i det tidligere Benedektinerkloster, mens Franciskanerne stadig er i byen.
Det oprindelige Franciskanerkloster og kirke gik delvis til grunde i begyndelsen af 1700-tallet, og der er kun fem spidse buer tilbage i hovedklosteret. Selve kirken er i dag i delvis barok-stil med en facade fra 1700-tallet. Kirken er meget brugt, og franciskanerbrødrene er meget aktive i socialt arbejde i Santiago. Det tidligere herberg for pilgrimme med indgang i klostermuren bag ved kirken, er i dag samlingssted for hjemløse, hvor de dagligt bespises af munkene. Herberger for Santiagopilgrimme er der masser af andre, der tager sig af - de hjemløse og udstedte har et større behov for franciskanernes hjælp, synes at være ledetråden.
Men her i 2018 vil pilgrimsmesserne altså i stor udstrækning finde sted i kirken i den dal lige nedenfor Katedralen, hvor Santiagopilgrimmen Frans fra Assisi tog initiativet til kloster og kirkebyggeri for over 800 år siden. Og billedet her ved siden af viser med al tydelelighed, at kirken ligger - ikke bare i en dal - men nærmest et dybt hul, hvor man skal ned af en del trapper fra gadeplan for at komme ind i kirken. Og så er Franciskanerkirken - iøvrigt - en af de få kirker i Santiago, hvor det stadig er muligt for andagtssøgende/pilgrimme at tænde et levende lys, hvilket mange Santiagopilgrimme benytter.

fredag den 24. november 2017

Katedralen i Santiago restaureres indvendig

En del pilgrimsmesser i Santiago de Compostela flyttes næste år fra Katedralen til andre kirker.
Den omfattende restaurering af katedralen i Santiago de Compostela flytter efter nytår fra facaden og ind i selve kirkerummet, meddeler katedralens kontor i Santiago. Man vil forsøge at holde katedralen åben - så vidt muligt dagligt - for besøgende, men restaurereringen kan ikke undgå at støje så meget, at det ind imellem vil forstyre så meget, at pilgrimsmesserne, der normalt finder sted kl. 12.00 og 19,30 dagligt, vil blive flyttet til andre kirker i området. Og det berømte røgeseskar, del Botafumeiro, der for mange pilgrimme er noget særligt, vil stort set ikke komme til at svinge til næste år.
Du kan læse mere om den omfattende restaurering på denne hjemmeside: http://www.20minutos.es/noticia/3188724/0/obras-catedral-santiago-restringiran-cultos-2018-fachada-estara-sin-andamios-marzo/
Hvor de daglige pilgrimsmesser på henholdsvis engelsk, tysk, fransk, italiensk, portugisisk og polsk vil blive læst næste år, er der endnu ingen information om.

tirsdag den 21. november 2017

Alder ingen hindring - En utrolig historie

93 årige amerikanske Dorothea Adaskin og hendes 60 årige datter gik her i sommer Camino Frances fra Saint Jean Pied de Port til Santiago.
Jeg vil gå en anden Camino i Europa om få år, siger Dorothea Adaskin, der gav sig god tid og gik 15 - 25 km om dagen. Lad hver med at bestille en billet hjem, før du når Santiago, lyder hendes råd til kommende pilgrimme. Hele historien herunder er sakset direkte fra hjemmesiden https://www.goanacortes.com/all_access/article_ebec5774-be72-11e7-80b8-5b4a77cf52cf.html , hvor du også kan se billeder af de to.
Her den engelske udgave:
Mother-daughter pair of Dorothea Adaskin and Tanya Bigge took a vacation this summer, just like many other people.
The difference was their packs were filled with bandages and shoe inserts and only one extra pair of shoes.
Adaskin, 93, and Bigge, 60, both of Anacortes, walked the 500 miles of the Camino de Santiago, starting in France and stretching through Spain.“I am very proud of her,” Bigge said of Adaskin. “She went up and down mountains and walked in the heat and the rain. She was the one that did it. I got to be there.”
Bigge said she went to help her mom but didn’t expect to get as much of out it as she did.
“It is life-changing,” she said.
It’s physically just a walk, she said, but it changes the way you go about your day and the way you think about things.
Adaskin agreed and said she got her own perspective from it, as does anyone who has ever set foot on the Camino de Santiago.
“Everyone walks a different camino,” Adaskin said.
Healthy and uninjured
Adaskin said when she was starting out on the camino, she had two goals: to walk the whole thing, beginning to end, and to end the trip well and healthy, with no injuries.
“We managed to do that,” she said.
She said news of her would travel up and down the trail. People were shocked to discover her age and would take photographs with her out on the trail.
Sometimes, she would arrive at an alberque (a Spanish word meaning hostel), and people would be waiting for her, asking her if she was the 93-year-old walking the camino.
“We were always hugging people on the trail, people we had never met,” Adaskin said.
The albergues were set up along the route and contained several rows of bunk beds, around 6 to 30 in a room, Adaskin said.
Adaskin is no stranger to travel. She has seen many countries around the world and has studied in Denmark twice.
The women had tried a portion of the trail before, but their other walking companion, a friend from Bulgaria, only had a limited time, so they didn’t complete it.
Adaskin always planned to go back, and Bigge offered to go with her.
Focusing on everything
To get the most out of the trip, they focused on seeing everything they could see.
“It’s the little things, like the variety of the flowers and the plants,” Adaskin said.
There were animals, like dogs, cats and cows along the way, not to mention the farmlands and the wooded areas.
“We wouldn’t have wanted to miss anything,” she said.
She even saw a praying mantis or two, plus all the beautiful scenery and landmarks.
“We saw everything we wanted to see,” she said. “We stopped at every church along the way.”
The history of the landmarks along the camino, and the camino itself, were fascinating, Adaskin said.
The churches, for example, were all built for different faiths and contained so much history. Many times, the people there spoke English, so they could tell her what she wanted to know.
One of those history stops turned into so much more, Adaskin said. Soon after the women started out at the beginning of the trail (in France), they visited a monastery and slept in bunks where monks once slept.
When they moved on, they made it to an abbey and talked to the man who owned it, learned the history and moved on to Pamplona.
The history of the abbey stuck with them, though, and after a night in Pamplona, they turned around and went back to the abbey.
The owner was digging down the walls and the dirt next to the abbey, finding artifacts from centuries ago, Adaskin said. The women spent five days helping him dig and carry dirt away by the wheelbarrow-full.
Adaskin said although she walks in the forest lands and around Anacortes as much as she can, she wasn’t physically ready for the strenuous camino journey, but the work with the wheelbarrows and digging definitely helped prepare her for the rest.
Other people walking the camino would stop to help for an hour or two, as well, Adaskin said.
“It was a really great experience,” she said.
There was also the history behind the camino itself. Adaskin said she was fascinated by the idea of walking where thousands of other people did exactly the same thing.
“We are walking in the footsteps of centuries of people,” she said.
Several people want to get the walk done in a certain time frame or to see how fast they can do it, Adaskin said, but Adaskin and Bigge had plenty of time, so they walked between 15 and 25 kilometers a day (or about nine to 15 miles).
Packing light, taking time
When walking that far, it is especially important to take care of the feet, making sure you have enough inserts and bandages to take care of blisters, Adaskin said.
Bigge said she packed items to help, but since the camino has become so popular, many stores along the way now carry everything walkers need.
That frees up some space in the pack, which can get heavy, Bigge said. The women only brought one change of clothes.
They didn’t always have access to laundry facilities, so they would bring the clothes into the shower and stomp them underfoot to get out the sweat and dirt of the day and then hang them out on bushes near the alberques.
Bigge said the experience made her realize that people rely on stuff too much. On the trail, it’s best to carry a pack that only weighs about 10 percent of a person’s body weight. There is something special about being out with only limited supplies, she said. She realized there are so many things, life’s little luxuries, that she shouldn’t take for granted.
When she got back to the United States, it took time to fit back into the rhythm of everything, she said. She didn’t just get up each morning and start walking first thing.
Other people do the camino in sections at a time, instead of taking the whole thing start to finish, Adaskin said, but she’s glad they went the whole way.
“There is something about staying with it day after day,” she said. “You find a place to sleep, and then you get up and do it again.”
Bigge said everyone on the trail has a different motive but that the camino keeps drawing people back to it. She intends to visit another camino in Europe in a few years.
She said she recommends people go with a one-way ticket. That way, there’s no deadline for a return.
“Live with very little and enjoy what is around you,” Bigge said. “Even the tiredness, the soreness and hunger, just appreciate that for what it is, what it will bring to you later. Don’t complain. It will pass and it will make you stronger.”

søndag den 19. november 2017

Tosantos-herberget lukker måske !

Mange pilgrimme har nydt godt af lægfranciskanernes gæstfrihed i Tosantos på Camino Frances. Måske er det snart slut.
Tosantos på Camino Frances, der ligger mellem Belorado og Villafranca Montes de Oca, ca 45 km før Burgos, har siden pilgrimsvandringen til Santiago fik sin renæssance, været et godt pausested for mange pilgrimme. Herberget har i alle årene været drevet af lægfranciskanere med den karismatiske José Louis i front. I de senere år har han fået stor hjælp af en anden lægfranciskaner, Jesus. Lige nu er det Jesus, der alene driver stedet, der trods stort pres af mange pilgrimme, stadig drives donativo med fællesspisning og fælles aftenbøn i kapellet under taget.
José Louis har været sygemeldt i længere tid, og han har for forholdsvis kort tid siden gennemgået en stor hjerteoperation, og han melder nu ud, at det er mere end tvivlsomt, at han kommer tilbage til herberget i Tosantos. Jesus, der har taget orlov fra almindeligt arbejde i flere år, oplyser, at han skal tilbage til arbejdsmarkedet, og ejerne af stedet ( den lokale menighed/kirke) vil ikke drive et kommercielt herberg. Skal der være herberg i bygningen, skal den drives som et kristent herberg, hedder det. Og indtil nu har ingen budt sig til for at overtage de to lægfranciskaneres plads.
Det ser derfor foreløbig ud til, at herberget ikke er åbent, når pilgrimmene næste år banker på.
Jeg er en af dem, der har overnattet i Tosantos flere gange, og jeg er José Louis og hans medbrødre meget taknemmelig for deres store omsorg for os pilgrimme.
Her svinger José Louis taktstokken ( i gul trøje) i køkkenet, hvor pilgrimmene laver fælles middag, og nederst slapper et par pilgrimme af i haven foran indgangen.

fredag den 17. november 2017

Fra Porto lufthavn til Caminoen ?

Lufthavnen i Porto ligger midt imellem kystruten og centralruten på Camino Portugues, og det er muligt at starte sin Camino uden at tage til Porto først.
Er det muligt at begynde at gå mod Santiago direkte fra Lufthavnen i Porto (Oporto) i Nordportugal ?, lyder spørgsmålet. Og svaret er ikke bare Ja, men også, at det sagtens kan lade sig gøre. Campingpladsen i Lavra tæt på Camino Portugues/Kystruten ud af Porto ligger under 10 km til fods fra Lufthavnen. Campingpladsen står i diverse guider som pilgrimsherberg (rabat), og bruges af en del pilgrimme på deres første nat efter Porto. Har man mod på mere, kan man selvfølgelig fortsætte ud til havet og derfra af ruten langs stranden til Via de Conde, der har et rigtig godt herherg. Og dagen efter tage enten kystruten videre eller gå til centralruten. Det er også muligt at gå direkte til Centralruten fra Lufthavnen, ligesom det er muligt at tage første nat i Lavra og følge de gule pile derfra til centralruten.
Se selv på dette kort, hvor tæt Caminoen er på Lufthavnen: https://hiking.waymarkedtrails.org/#?map=15!41.2604!-8.6924
Hvis du vælger at gå mod kystruten - som i øvrigt bruges det første stykke af langt de fleste pilgrimme på vejen ud af Porto, kan det svare sig at gå igennem tunnelen under lufthavnen og direkte mod Lavra.
Her et foto fra Campingpladsen Lavra, hvor en pilgrim har sat benene op efter dagens etape, der gik fra Porto og ikke lufthavnen

onsdag den 15. november 2017

Praktisk hjælp til pilgrimsvandring

Her to gode spanske hjemmesider, der giver overblik - både til valg af pilgrimsrute og overnatning.
Der sker hele tiden noget på internettet, som forandrer de råd, som jeg tidligere har givet, når det gælder informationer om pilgrimsvandring i Spanien eller andre steder. Da mange potentielle Santiagopilgrimme dette efterår stiller spørgsmål, vil jeg her nævne to hjemmesider som pt. er i top.
Hvilken rute i Spanien skal jeg vælge ? Her er der meget hjælp at hente på denne hjemmeside: http://www.editorialbuencamino.com/mapa-del-camino-de-santiago/ Den har efter - min personlige mening - afløst http://www.mundicamino.com/ , som den hjemmeside, der giver bedst overblik, når det gælder ruter i Spanien.
Den anden hjemmeside, som jeg pt bruger dagligt, når jeg er på pilgrimsvandring i Spanien, er www.gronze.com , der - ligeledes efter min mening - giver langt det bedste overblik, når det gælder overnatningsmuligheder. NB: Jeg har dog oplevet, at et herberg nævnt på www.gronze.com var lukket, selvom det ikke var opført, og at et herberg var genåbnet, selvom det stadig stod som lukket. Men trods det, er det en meget brugelig hjemmeside.
Flere hjemmesider om pilgrimsvandring opdateres ikke og er derfor ikke længere så brugbare.
Jeg ved, at rigtig mange pilgrimme - specielt lidt yngre - alene bruger apps på telefonen som guides på en pilgrimsvandring. Jeg har stadig en trykt med, når det kan lade sig gøre. Og her har jeg ikke ændret favorit. Det bedste valg i Spanien er stadig Rother Wanderführer , når det er muligt - dog med en undtagelse. På Camino Portugues anbefaler jeg den engelske af John Brierley. Jeg køber Rother Wanderführer på tysk, da jeg har erfaret, at de engelske udgaver af Rother Wanderführer ikke altid er lige godt oversat.


mandag den 13. november 2017

Vigtigt herberg på Via de la Plata genåbnet.

Via de la Plata er meget vanskelig at gå på grund af manglende pausesteder og ikke mindst manglende herberger. Nu genåbner et vigtigt herberg.
Spanske hjemmesider oplyser, at et af de meget vigtige herberger for planlægningen af Via de la Plata, er genåbnet efter to-tre års pause. Albergue del Embalse de Alcántara ligger 34 km efter/nord for Cáceres, og dermed i forvejen en pæn dagsmarch væk, for dem der ønsker at overnatte og se den smukke by Cáceres under vejs fra Sevilla til Santiago. Herberget der ligger mutters alene sammen med et lukket hotel ned til en kæmpe kunstig sø (vandreservoir) har været lukket nogle år, fordi man ved byggeriet - af det meget moderne herberg - glemte at sikre, at afløbet fra toiletter m.m. ikke måtte forurenede søen. Det skulle nu være bragt i orden, så det bliver væsentlig lettere at gå fra Cáceres og nord på.
Da jeg passerede stedet på min pilgrimsvandring af Via de la Plata i år var både hotel og herberg lukket helt ned. Det betød en lang tur fra den mindre by, Casar de Cáceres ( en forstad til Cáceres mod nord) uden pausesteder, bebyggelse eller andet før 34 km efter - og måske endda lidt mere på grund af "omkørsel"/lukket sti i forbindelse med anlægget af Spaniens højhastigheds-togbane. Første overnatningssted var den lille by Cañavera, hvor herbergsfatter udnyttede sin placering (monopol) ved at tage 20 euro for en seng på sovesal uden service af nogen art - snarere tværtimod. Nu kan jeg på nettet se, at åbningen af Albergue del Embalse de Alcántara har ført til en lille prisnedsættelse og "gratis morgenmad" i Cañavera.
Åbningen af Albergue del Embalse de Alcántara har dog ikke løst alle problemer med manglende herberger langs Via de la Plata. Det kommunale herberg i Guillena 23 km nord for Sevilla (1. etape) er stadig lukket, så der kan blive trængsel på det lille private herberg i Guillena. Og der er stadig ingen herberg, pausesteder eller så meget som en bænk på den 37 km lange 15. etape fra Carcaboso til Aldeanueva del Camino. Så pausesteder med borde og bænke på denne etape ville være kærkomment.
Der er flere andre steder på Via de la Plata, hvor etaperne er ret så lange. Men for de der har lyst til at gå denne både flotte - og ikke mindst 2000 år gamle historiske vej, er det altså en stor hjælp, at Albergue del Embalse de Alcántara er genåbent. Det er ikke helt billigt at bo der. Det koster 15 euro inkl. morgenmad for en seng, og derudover er du nød til at købe mikroovnsmad på herberget, da der hverken er bar, købmand eller noget andet i over 10 kms omkreds.
Så skal det iøvrigt - oven på alt dette brok - siges, at der på Via de la Plata er fremragende herberger bl.a. i klostre (Alcuéscar og Monasterio de Oseira), donativoherberger - både kirkelige ( ikke mindst Don Blas i San Pedro de Rozados) - og pilgrimsvennestyrede (bl.a. i Zamora og Tábara), ligesom flere af de private herberger i bl.a. i Carcaboso ( hos Senora Elena) ; La Calzada de Béjar (hos Maxi og Manuella) og i Puebla de Sanabria (Casa Luz) er med til at skabe en god pilgrimsstemning for de forholdsvis få pilgrimme, der går Via de la Plata.
Og her et foto fra 2012 af en pilgrim ved Embalse de Alcántara få kilometer før det nu genåbnede herberg.

søndag den 12. november 2017

Ingen Botafumeiro i Santiago-katedralen den næste uge

Pilgrimme der kommer til Santiago de næste par dage må undvære en af de store atraktioner, når de gårt til pilgrimsmesse i Katedralen; røgelseskaret Botafumeiro.

For nogle dage siden mærkede de 8 mand, der styrer det store røgelseskar; Botafumeiro, at det ikke helt svingede som det skulle, oplyser den galiciske avis, la Voz de Galicia. Det har betydet, at man af sikkerhedsgrunde har taget Botafumeiro'en ud af drift nogle dage, mens den gås efter i sømmene. Det er især forankringen i toppen af kuplen/loftet, der skal gås efter, oplyser avisen.

lørdag den 11. november 2017

April og oktober som pilgrimsmåneder

Vejret er op og ned, men antallet af pilgrimme i april og oktober er lavere end i maj og september, hvor der kan være pres på herbergerne - især på Camino Frances.
Hvilken tid af året er det bedst at gå pilgrimsvandring i Spanien?, lyder spørgsmålet. Og det er ikke sådan lige til at svare på, da det afhænger meget af den enkelte. Det er min fornemmelse, at langt de fleste danskere foretrækker maj og september til de lidt længere camino'er/jakobsveje i Spanien. De fleste går stadig af Camino Frances, som stadig får flere og flere pilgrimme - også hele vejen fra Saint Jean Pied de Port, selvom stigningskurven er fladet ud i de senere år. Camino Protugues, Camino del Norte og Camino Primitivo har haft en eksplosiv udvikling i antallet af pilgrimme - også her rigtig mange i maj og september, mens Via de la Plata er stagneret i antallet af pilgrimme, men desværre også i antallet sengepladser.
Jeg har fundet dagstallene for ankomne pilgrimme til Santiago i oktober i år frem. Her først tallene:
01.10.17 1.280
02.10.17 1.066
03.10.17 1.034
04.10.17 1.032
05.10.17 1.305
06.10.17 1.528
07.10.17 1.519
08.10.17 1.293
09.10.17 1.042
10.10.17 956
11.10.17 1.080
12.10.17 1.319
13.10.17 1.454
14.10.17 1.307
15.10.17 1.281
16.10.17 831
17.10.17 780
18.10.17 862
19.10.17 840
20.10.17 1.153
21.10.17 1.087
22.10.17 780
23.10.17 553
24.10.17 691
25.10.17 628
26.10.17 655
27.10.17 1.072
28.10.17 830
29.10.17 538
30.10.17 415
31.10.17 537
Jeg kom selv dette efterår ind til Santiago, den 1. oktober kl. 20.00 om aftenen af Via de la Plata og oplevede en by med rigtig mange pilgrimme, men også god stemning og sengepladser til alle: Og til pilgrimsmessen i Katedralen, den 2. oktober kl. 12.00 måtte nogle pilgrimme stå op - primært på grund af mange "turister", men køen til henholdsvis pilgrimskontor og katedral denne mandag formiddag var ikke uoverskuelig. På selve Via de la Plata oplevede jeg kun få gange fyldte herberger,og langt de fleste nætter var der ledige overkøjer.
De pilgrimme, der kommer ind i oktober, har - hvis de tager hele Camino Frances, Camino del Norte eller Via de la Plata - begyndt deres pilgrimsvandring i september eller tidlig start oktober. Camino Portugues fra Porto og Camino Primitivo fra Oviedo tager max 2 uger - snarere kun 10-12 dage, så her er der forskydninger i startdagen.
Det samlede antal pilgrimme i april i år, der kom ind til Santiago, var på 26.928 mod oktobers 31.341, så her er dagstallene i gennemsnit på færre pilgrimme, dog med den forskel, at der kan komme rigtig mange pilgrimme ind i forbindelse med påsken, hvor mange kun går de sidste 100 til 200 km før Santiago, hvilket godt kan give stort pres på enkelte dage.
Altså: Pilgrimsvandring med start i begyndelse af april og ultimo september/start oktober er en god mulighed, hvis man ønsker pilgrimsliv uden at skulle "løbe efter en seng", som jeg kan læse, at nogen gør. Jeg har indtil videre ikke selv haft store problemer. Til gengæld er vejret langt fra stabilt. Det regner ofte i april; og i september i år var vejret ekstremt godt - ingen regn. Til gengæld måttet spaniere og portugisere slås med skovbrande.
NB: Bemærk ! Hvis du skal af Camino Frances kan turen over Pyrenæerne fra Saint Jean Pied de Port, specielt af Napoleonsruten, være vanskelig i april. Ruten er helt vinterlukket fra 1. november til 1. april. Om vinteren skal man tage turen over Valcarlos. Og nok et NB: Camino Primitivo kan være nærmest umulig at passerer i april. Det sker her som på Napoleonsruten, at pilgrimme farer vild på grund af sne, tåge, regn eller en blanding af det hele. Og der kan altså være minusgrader i bjergene

fredag den 10. november 2017

Hvad er det dog med den Camino !

Nettet er fyldt med refleksioner fra hjemvendte pilgrimme, der synes at livet efter pilgrimsvandringen er anderledes end livet før. Herunder et af de nyere, skrevet af Eliot fra Australien, der gik Camino Frances i september/oktober i år. Før du læser hans meget blandede oplevelser, har jeg dog nok en gang lyst til at citere den forhenværende pave af tysk herkomst, Benedikt XVI, der ved en tale/prædiken i Santiago i 2010 udtrykte sig kort og klart: "Wer nach Santiago pilgert, kann nicht der Gleiche bleiben!" Og som derefter gav et råd til både til os europæere i almindelighed og pilgrimme i særdeleshed: "Kehr um, Europa! Sei wieder du selbst! Besinne dich auf deinen Ursprung! Belebe deine Wurzeln wieder!"
Men her har du refleksionerne fra den nye Santiagopilgrim Eliot:
Lessons and Reflections >
• At least once a day you feel defeated and incapable
• At least once a day you feel strong and invincible
• None of these feelings reflect the reality (Fortunately)
• Dried Fruit and biscuits as if there was no tomorrow to avoid falling sugar\
• 80 % of the things you think are necessary are useless and will weigh all day in your backpack on your back
• How long is a step
• How long is a metre
• Where are your tendons (oh yes, you have some tendons there too!
• Many people lose their jobs and decide to walk
• Many people get fired and decide to walk
• Boys and girls fall in love
• Hungarian girls start alone with a tent for 2, meet Italian boys only parties: they end up finding who brings the tent and who makes love
• Thirst for wifi
• The real thirst that you walk for hours and having finished the water supply (then you won't even know what wifi is)
• Walk, eat, drink, sleep
• Strangers are not strangers
• You're not scared, at 5 in the morning, in the dark with a flashlight: all you can meet is another like you
• When you see the bell tower it's not over: it's still a long way to the fucking bell
• At a certain point 10 km stop being 8 minutes by car and become 2 and a half hours
• Don't need a mirror to dress before you leave
• Sunrises, sunsets, wine wine, cerveza
• Don't need a mirror almost ever at the end in life
• Re-rate your middle-class clothing: Pouch, batteries, poncho, suit, socks and sandals. Bad is useful, almost always
• The Spirit of sharing
• Sometimes I worry too much.


onsdag den 8. november 2017

4 spanske ruter med rygsæktransport

Via de la Plata synes at være den eneste af de 5 store Caminoer, hvor du er "nød" til at bære rygsællen selv.
Rygsæktransport er blevet mere almindeligt langs de store Caminoer i Spanien, selvom langt størstedelen af pilgrimmene synes at bære deres rygsække selv. Jeg har før her på siden beskrevet, at såvel det spanske postvæsen som firmaer Jakotrans har udvidet deres service for pilgrimme, der gerne vil have rygsækken kørt en etape, mens de selv går. Nu har jeg fået information om at postvæsnet har udvidet deres rygsæktransport, så denne service nu findes på fire af de store Caminoer i Spanien, nemlig Camino Frances, Camino Portugues, Camino del Norte og Camino Primitivo. Dermed synes, Via de la Plata (Sølvruten) at være den eneste af de store ruter, hvor rygsækken ikke kan blive transporteret. Dog således, at postvæsnet har rygsæktransport på den sidste del a Camino Sanabres (Via de la Plata) fra Ourense til Santiago. Interesserede kan se mere her: http://www.elcaminoconcorreos.com/es/transporte-mochilas.php

mandag den 6. november 2017

Stadig flere turister i Galicien

Hoteller, herberger og privat udlejning i Galicien melder om det travleste år nogensinde. I 2017 ventes der i alt 9 millioner turist-overnatninger, oplyser den lokale galiciske avis, la Voz de Galicia.
med en stigning i antallet af overnatninger i 2017 på over 5 % til samlet 9 millioner overnattende pilgrimme/turister har Galicien aldrig haft et så forrygende turistboom før, oplyser la Voz de Galicia. Og der er ingen tvivl i "turistindustrien"om at det først og fremmest er Katedralen og Jakobsvejen (Camino de Santiago) der trækker de mange tusinder af gæster til den forholdsvis lille region i Spanien med under 3 millioner indbyggere.
Dette blev kraftigt understreget ved en ceremoni i Katedralen i Santiago forleden, hvor man fejrede, at ​​Calixtino Codex - en bog (formentlig) skrevet af munken Aymeric Picaud i årene 1135 til 1145 nu er kommet på Uniscos Verdensarvsliste. Her sagde præsidenten for delstatsregeringen i Galicien, Alberto Núñez Feijoo, at der er ingen tvivl om, at Katedralen i Santiago, der huser ​​Calixtino Codex og Sankt Jakobs grav er en væsentlig årsag til den øgede turisme i Galicien, og at "vi galicere gerne deler vores rigdom med en hel verden".
Her et foto fra la Voz de Galicia fra ceremonien i katedralen. ​​Calixtino Codex er tilegnet en pave og fortæller om livet som pilgrim i Europa på vej til Sankt Jakobs grav i 1100-tallet. Værket skulle have meget detaljerede beskrivelser af overnatningssteder og spisesteder for pilgrimmene. Nogle kroer bliver omtalt alt andet end venligt. Bogen kan ses i Katedralens museum. Den er nylig restaureret og udstilles nu igen efter at have været stjålet og dermed forsvundet i flere år. Det viste sig, at det var en ansat i Katedralen, der syntes, at han fik for lidt i løn, der var løbet med det uvurderlige værk.

søndag den 5. november 2017

Napoleonsruten er LUKKET

Her den 1. november lukkede napoleonsruten for i år, og den genåbner 1. april næste år. Man kan i mellemtiden tage turen over Valcarlos.
Kan det lade sig gøre at passerer Pyrenæerne i november, lyder spørgsmålet. Svaret er Ja. Men som det tidligere er oplyst her på www.jakobsvejen.dk, så er den meget populære Napoleonsrute via Col Leopoder lukket om vinteren fra 1. november til 1. april. Det er 3. år, at myndighederne - på begge sider af grænsen - har besluttet sig for lukke. Vinterlukningen blev en realitet efter, at der i vinteren 2014/15 var 72 redningsaktioner med snescootere og helikopter. Lukningen af ruten betyder, at de pilgrimme, der alligevel går den vej op, og pludselig får brug for hjælp, står med en stor regning bagefter, idet pilgrimme om vinteren selv skal betale for redningsaktioner af og ved den lukkede rute.
Alternativet til ruten over Col Leopoder er vejen over Valcarslos, som i øvrigt i middelalderen var den oprindelige pilgrimsvej. Hvorfor kravle højere op af bjergene end nødvendigt og måske endda sætte livet på spil, har middelalderpilgrimmen formentlig konkluderet.
Her et link til www.gronze.com , hvor du kan se hvilken vej, du skal gå over: https://www.gronze.com/etapa/saint-jean-pied-port/valcarlos/roncesvalles
Det er i øvrigt altid en god ide at orientere sig om vejrforholdene i bjergene mellem Saint Jean Pied de Port og Roncesvalles inden opstigningen.

fredag den 3. november 2017

Stadig flere Santiagopilgrimme

De ti første måneder af 2017 er over 290.000 pilgrimme kommet til Santiago, så de magiske 300.000 pilgrimme på et år nås formentlig.
I oktober i år kom der 31.341 pilgrimme ind til Santiago - nok en rekord for oktober, og heraf var 15.539 (49,58%) kvinder og 15.802 (50,42%) mænd, altså næsten lige mange af hvert køn. Og her en sidebemærkning: For bare få år siden var mændene i flertal på pilgrimsstierne i Spanien. I oktober 2010: I alt 26.600 pilgrimme, heraf 56% mænd og 44% kvinder; oktober 2006: i alt 7.706 pilgrimme, heraf 60% mænd og 40% kvinder. Mange kvinder går i øvrigt alene.
Med oktobers antal pilgrimme har pilgrimskontoret i Santiago indtil nu i år uddelt 290.901 compostela'er (bevis for veloverstået pilgrimsfærd). Hvis der kommer bare det samme antal Santiagopilgrimme ind til katedralen i november og december i år, som i fjor (2016), nemlig henholdsvis 6.394 og 2.864 kan pilgrimskontoret allerede et par dage før nytår oplyse, at der i 2017 er kommet over 300.000 pilgrimme til Santiago. Det formentlig højeste antal på et år nogensinde.
I hele 2016 blev det til 277.854 - også en stor rekord, som altså ser ud til at blive slået i år med ca 22.000 eller ca 8 % .
Der er ikke de store forskydninger i oktober de enkelte Camino-ruter i Spanien imellem: Camino Frances 20.017 (63,87%); Camino Portugues 5.581 (17,81%); Camino del Norte 1.570 (5,01%); Primitivo 1.151 (3,67%); Ingles 1.033 (3,30%); Via de la Plata 937 (2,99%). Det ser ud til at Via de la Plata stadig - imodsætning til alle andre ruter - stagnerer eller endda har et lille fald i antallet af pilgrimme.
Det er værd at bemærke, at 5.846 (18,65%) er startet i Saint Jean Pied de Port, og hvis man dertil lægger de mange pilgrimme, der er startet før Saint Jean Pied de Port (f.eks. Le Puy med 382) har over 20 % af pilgrimmene med ankomst i oktober gået pænt langt for at nå deres mål, samtidig med at tallene illustrerer, at der kan være noget om snakken - eller rettere skriverierne på nettet - om fyldte herberger i og efter Pyrenæerne i september/start oktober. Det tager jo ca 4 uger ++ at gå fra Pyrenæerne til Santiago.

torsdag den 2. november 2017

Væggelus - måske et nedadgående problem !

Den tyske hjemmeside, Pilgerforum, har igen i år spurgt de af medlemmerne, der har gået i år, om de er blevet bidt af væggelus.
Problemet med væggelus (primært på de spanske ruter) er stadig ikke løst, selvom den årlige tilbagemelding om problemet, som den tyske hjemmeside pilgerforum.de står for, viser, at det - heldigvis - ser ud til at være et mindre problem end tidligere. I perioden 28.10.2013 - 29.12.2016 har ialt 432 pilgrimme givet tilbagemeldinger efter endt pilgrimsvandring, og det blev i fjor til følgende opgørelse over de 4 år: 24% af de 432 pilgrimme meddelte, at de var blevet bidt. Nu har pilgerforum.de igen i år spurgt årets pilgrimme om de er blevet bidt eller ej, her har har indtil nu 111 pilgrimme svaret, og her svarene, som gengivet på hjemmesiden:
Wen haben die Wanzen 2016 bzw. 2017 gestochen ?
Mich haben die Wanzen 2016 bzw. 2017 auf Pilger- oder Fernwanderwegen gestochen? 15 (13.5%)
Mich haben die Wanzen 2016 bzw. 2017 auf Pilger- oder Fernwanderwegen nicht gestochen? 96 (86.5%)

Altså en kraftig procentvis nedgang set i forhold til tidligere år. Undersøgelsen er selvfølge ikke statistisk sikker, men den giver trods det (fordi spørgsmålene stilles hvert år til medlemmer af pilgerforum) et fingerpeg om, hvordan situationen ser ud. Jeg har selv været på Via de la Plata i år, og her hørte jeg - desværre også - om problemer med væggelus.

onsdag den 1. november 2017

Meget få pilgrimme på Camino Aragones

Camino Aragones er et rigtig godt alternativ til Saint Jean Pied de Port, men antallet af pilgrimme på ruten er nu skrumpet voldsomt.
For nu 2½ år siden gik undertegnede fra Arles i Provence/Sydfrankrig over Toulouse og Oleron Saint Maria videre over Pyrenæerne ved Somportpasset og derfra af Camino Aragones til "sammenløbet" med Camino Frances tæt på Puente la Reina. Det var efter - min opfattelse - en fantastisk tur. Nu læser jeg på den spanske hjemmeside Heraldo, at der er sket et mere end drastisk fald i antallet af pilgrimme, der ankommer til Santiago med afgang i eller gennemgang af Camino Aragones. Camino Aragones følger floden Aragona, og stien går fra toppen af Pyrenæerne på grænsen mellem Frankrig og Spanien i 1640 meters højde. I 2010 valgte 1.115 pilgrimme at begynde deres pilgrimsfærd til Santiago på Camino Aragones - altså ved Somportpasset. I 2014 var der 517 og her ultimo oktober var det foreløbig samlede antal for 2017 - 49 pilgrimme. Artiklen har - af gode grunde - ingen tal på, hvor mange pilgrimme, der er gået af Camino Aragones uden at fortsætte til Santiago, men et fald fra over 1.000 pilgrimme til under 50 ankomne pilgrimme fra den rute er temmelig meget. Og hvis ikke der kommer flere vil herberger og anden pilgrimsservice langs ruten naturligt nok lukke ned. Du kan læse hele artiklen her: http://www.heraldo.es/noticias/aragon/2017/10/26/camino-peligro-1204010-300.html
Jeg går netop med planer/ideer om, at min forårstur skal gå fra Toulouse over Lourdes til Oleron Saint Marie op af Pyrenæerne til Somportpasset og af Camino Aragones til Obanos og derfra til Pamplona (ialt formentlig ca 500 km), så jeg er begyndt at lede lidt på nettet efter informationer om, hvordan ruten ser ud nu, ligesom det er rart at vide lidt om det sving jeg gerne vil tage over Lourdes.
Herunder lidt fotos fra 2015 fra pilgrimsruten over Somportpasset. Det er en ualmindelig flot naturrute med bøgeskove, vand ( lidt rigeligt måske) op af bjergene i Frankrig og næsten gold natur når passet og grænsen til Spanien passeres. Der var - da jeg gik for 2½ år siden - rigelig med pilgrimme til at skabe pilgrimsliv, ligesom kirkerne generelt var åbne undervejs og flere steder med aftenmesser endda med særlig fokus på pilgrimslivet.

mandag den 30. oktober 2017

Vandring i Skotland

Pilgrimsvandring breder sig, og nu er der i Skotland lavet fem pilgrimsruter, som skulle være klar med både overnatning, afmærkning m.m. Jeg har ikke selv prøvet at gå dem, men har for år tilbage gået The West Highland Way, som jeg opfatter mere som en flot naturrute end en egentlig pilgrimrute. Om de nye ruter er mere natur end traditionel pilgrimsvandring har jeg derfor ingen mening om, men er du interesseret, kan du læse mere om her:
http://fifecoastandcountrysidetrust.co.uk/Fife-Pilgrim-Way_68.html

fredag den 27. oktober 2017

Flotte billeder fra Camino Frances

Der laves et utal af små film fra diverse camino vandringer. Her nok en lavet af Elizabeth Carmody, der gik Camino Frances i maj-juni i år. Efter undertegnedes mening, er der rigtig mange flotte billeder. Og genkendelsens glæde, skal man heller ikke kimse af. Du kan se videoen her: https://www.youtube.com/watch?v=HDYWHY8sSN8

onsdag den 25. oktober 2017

2017 nok et rekordår

Allerede den 15 oktober i år passerede antallet af Santiago-pilgrimme 278.000 - altså flere end i hele 2016.
Det bliver stadig mere og mere populært at tage rygsækken på og bevæge sig af en af de mange pilgrimsveje mod Santiago de Compostela i Galicien. 2017 bliver formentlig det år i historien, hvor der er kommet allerflest pilgrimme ind til katedralen i Santiago, idet tæt på 300.000, når nytårsklokken ringer, vil have henvendt sig på pilgrimskontoret og bedt om et compostela. (bevis for veloverstået pilgrimsfærd). Når oktober går på held vil omkring 290.000 pilgrimme være kommet ind til Santiago i år. Men det er ikke bare i Spanien, at der går flere og flere pilgrimme. På de franske pilgrimsveje meldes der også om en stigning - specielt på ruten mellem Le Puy og Saint Jean Pied de Port, men også andre steder. I Italien er Via Francigena blevet mere besøgt, og i Danmark gås der gruppe-pilgrimsvandring (en slags valfart) rigtig mange steder med den lokale folkekirkepræst i front.
I Spanien følger faciliteterne til de mange pilgrimme stort set med, selvom der er meldt om spidsbelastning i Pyrenæerne ultimoapril/primo maj, og igen i september, hvor en del pilgrimme blev henvist til madrasser på gulvet eller måtte gå længere end beregnet for at få en seng. Skal du ud at gå af en af de spanske ruter i 2018, er det ikke nogen dårlig ide at lave lidt research inden du tager afsted.
Pilgrimme holder pause på den mindre "besøgte" Via de la Plata (Sevilla - Santiago) den 17. april i år.

mandag den 23. oktober 2017

Guide til Muxia - Fisterra

Hvis du skal gå en 2 dages tur langs "verdens ende" ved Fisterra kan denne miniguide være en hjælp.
En del Santiago-pilgrimme fortsætter efter ankomsten til Santiago de Compostela mod Fisterra på den ene eller anden måde. Har du et par dage til overs inden flyet går hjem igen, er den smukke tur langs havet mellem Fisterra og Muxia en mulighed. Den tyske pilgrimsguideforfatter fra "Outdoor", Raimund Joos, har redigeret siderne i guiderne, der viser vejene mod Muxia og langt dem ud på nettet. De kan hentes her: http://camino-de-santiago.de/muxia.pdf
Her et foto fra verdens ende ved Fisterra taget for et år siden, hvor pilgrimme beundrer solnedgangen i Atlanterhavet..

lørdag den 21. oktober 2017

Ilden i Spanien - ikke Længere et pilgrimsproblem

Vejret i Spanien har ændret sig fra tørke til regn og lavere temperaturer.
Flere hjemmesider oplyser, at de kraftige skovbrande i Spanien er ved at være under kontrol, og dagbladene skriver ikke længere om problemet. Vejret har ændret sig væsentligt, nu er der igen lavere temperaturer med regn flere steder. Pilgrimme, der kommer til Santiago oplyser, at ilden ikke har været noget stort problem på deres pilgrimsvandring.

fredag den 20. oktober 2017

Via de la Plata er gammelmandsruten

Pilgrimsforeningen, "Helligånden på Caminoen/Caminoens ånd" viser i ny pilgrimsoversigt, at Via de la Plata har en helt anden sammensætning af pilgrimme end de andre ruter i Spanien.
Pilgrimsforeningen "El Espíritu de Santy" El Camino Sanabrés har netop udsendt deres magasin for september, hvori de beskriver forskellige aktuelle begivenheder langs Caminoen. Foreningen driver derudover Donativo-herberget i Tabara, og i septembernummeret har de lavet en statistik for overnattende pilgrimme i Tabara i juli i år. Og tallene her bekræfter fuldstændig det billede, som jeg selv har fået af Camino Via de la Plata/Camino Sanabres, mens jeg selv gik ruten her i år. Tabara er første større station efter at Via de la Plata har delt sig i to, den ordinære, men ikke så brugte rute mod Astorga, samt varianten, som i dag bruges af langt de fleste pilgrimme, Camino Sanabres. Her udrag af statistikken:
Der har ialt overnattet 247 pilgrimme på herberget i juli, heraf var 213 til fods og 34 på cykel. 79 var kvinder og 168 mænd, altså forholdsvis mange flere mænd. På Camino Frances er der stort set lige mange af hver køn, dog med kvinderne i lille overtal. Og alderen på Via de la Plata/Camino Sanabres er langt højere end gennemmesnittet på pilgrimme i Spanien. 1 under 20 år;30 mellem 21 år og 35 år; 56 mellem 35 år og 50 år, og hele 160 - langt over halvdelen over 50 år. Denne statistik får mig til at tænke på en mail tidligere på året, hvor en yngre fransk kvinde/pige skrev efter at have gået hele Via de la Plata: Jeg har aldrig før i mit liv set så mange gamle mænd i underbukser.
Langt under halvdelen af pilgrimmene var spaniere, nemlig 97, europæerne med 135 udgjorde flertallet, og som sædvanlig med franskmænd, italienere og tyskere i front. Og der var "kun" 9 fra USA. Det ser ud som om, at amerikanerne, der "pilgrimsmæssigt" er eksploderet antalsmæssigt de seneste år, foretrækker Camino Frances.
Intet i denne statistik, der er fra juli, overrasker mig, så derfor vil jeg godt tilføje for egen regning, selvom der ikke er statistik, der bekræfter det: Der er meget få førstegangspilgrimme på Via de la Plata, hvilket giver livet langs pilgrimsruten en ro, som man formentlig ikke oplever på Camino Frances, der er blevet noget mere hektisk.
Har du lyst til at læse bladet, kan det ses på dette link: https://tuvozdigital.com/images/flash/revistas/pdf/17revistasPDF/revista_N43.pdf
Her et billede af bladets
redaktør José Almeida, der er ved at servere mad på herberget i Tabara for to pilgrimme fra Madrid. Fotoet er taget 18. september i år.

tirsdag den 17. oktober 2017

Link til brandudviklingen langs caminoerne

Du kan følge med i brandudviklingen i Spanien og Portugal på dette link. http://lagisteria.com/incendios-en-tiempo-real-24h-48h-mapa-web/

Pilgrimstræf i Storkøbenhavn, den 3. november.

Skal du på pilgrimsvandring i 2018, eller er du allerede en garvet pilgrim, er dette storkøbenhavnske pilgrimsforum måske noget for dig. Det er en uformel kreds af pilgrimme, der mødes to gange årligt.
En gruppe pilgrimme, nybegyndere såvel som garvede har de seneste 3-4 år holdt to årlige møder, forår og efterår, i det storkøbenhavnske område. Gruppen har haft sit udspring i katolske menigheder, men alle er og har været velkommen. Det næste møde foregår i Sankt Knud Lavard kirke i Lyngby, fredag den 3. november kl. 17.00.
Pilgrimstræffene har efterhånden fået en nogenlunde fast form. Man mødes til messe kl. 17.00. Går i menighedssalen, hvor der er et nyt lille tema om pilgrimsvandring, hvorefter der er fælles spisning med fri snak og erfaringsudveksling - nogle gange har vi delt os i grupper efter behov, så en gruppe f.eks. har talt om Camino Frances, andre om Camino Portugues, mens andre igen har talt om at gå pilgrimsvandring i Italien. Andre gange har der været fri snak om pilgrimsvandring - alt efter behov. Tilmødet om godt to uger er der kommet to ønsker fra læsere af www.jakobsvejen.dk om valg af tema, som vil blive behandlet i små oplæg. 1) De store pilgrimsruter i Spanien, hvad for een skal jeg vælge ?, og 2) Hvor meget skal en førstegangspilgrim træne for at kunne gennemføre ? Men der er - selvfølgelig - åbent for at drøfte alle spørgsmål om pilgrimsvandring.
Der har allerede meldt sig nogen til næste træf, og af deltagerlisten kan man se, at der i år er pilgrimme med i træffet, der her i 2017 har gået af Camino Portugues, Camino Frances, Via de la Plata ( Camino Sanabres), samt pilgrimsvandring i Tyskland. Der vil ligeledes være pilgrimme til stede, der i tidligere år har gået af pilgrimsveje i Frankrig, Østrig og Italien, samt de andre store ruter i Spanien.
Da der - som skrevet ovenfor - er fællesspisning, vil arrangørerne af hensyn til indløb gerne have tilmeldinger. Det kan ske her til jakobsvejen@gmail.com
Her et billede af Katedralen i Santiago, taget tidligere i denne måned, fra en lidt usædvanlig vinkel, ved udgangen fra den gamle del af byen mod Fisterre-Muxia. En del pilgrimme fortsætter denne 3-4 dages tur mod havet, når de er ankommet til Santiago Compostela af en af de længere pilgrimsruter.

mandag den 16. oktober 2017

27 døde i Portugal

Her kl. 12,59 melder Danmarks Radio om yderligere dødsfald i Portugal:
Voldsomme skovbrande i Portugal har kostet mindst 27 mennesker livet.

Det oplyser Portugals civile beredskab mandag på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet AFP.

Brandene brød ud søndag og hærger den nordlige og centrale del af landet.

Se også artiklen herunder:

Mindst 8 døde i skovbrande i Galicien og Portugal

Store skovbrande i Galicien og den nordlige Portugal koster menneskeliv. Indtil videre er mindst 3 personer omkommet i flammerne i Galicien og 5 i Portugal. Brandene hærger i Galicien tæt på kysten og en af Camino Portugues-ruterne ( Kysten) tæt på Vigo i de mindre byer i og omkring Nigran; Mens store skovområder i Nordportugal er ramt af ilden. I de spanske aviser kan jeg ikke finde noget om, hvorvidt nogle af Camino-ruterne er lukket af brandene. Galicien og det meste af Portugal har oplevet en usædvanlig tørke i de seneste måneder.
Da jeg i gik af Via de la Plata/Camino Sanabres i september frem til starten af oktober, mødte vi pilgrimme een skovbrand undervejs kun 5-10 km fra ruten, og da vi gik ind i Galicien, der ellers - næsten - altid oplever regn og tåge, var vejret strålende, men også tørt. Præster/menigheder i Galicien beder i disse dage - meget usædvanligt - om regn.
Tjek selv på portugisiske/spanske/galiciske hjemmesider, hvor brandene hærger, hvis du er eller skal på pilgrimsvandring i Portugal eller Galicien i disse dage.
Opdateret i dag mandag kl. 8,34
Denne hjemmeside har nyt om branden: https://www.rt.com/news/406771-wildfires-galicia-victims-evacuations/
Og her et kort hentet på nettet med angivelser af brandsteder i Portugal og Galicien/Nordspanien. Som det ses af kortet er flere af pilgrimsruterne - ikke mindst Camino Portugues helt fra Porto - muligvis berørt, ligesom der er symboler på skovbrand både ved Camino del Norte (ved Gijon) og Camino Primitivo (ved Oviedo). Jeg har netop læst på en pilgrimshjemmeside, at der nu skulle være brand i nærheden af klostret Samos i Galicien på Camino Frances.

Nordisk pilgrimsstævne i Maribo

Pilgrimme med udgangspunkt i den evangelisk lutherske kirke i Norden og i Hamborg holder weekend-pilgrimstævne i Pilgrimshuset i Maribo, der er tilknyttet Maribo Domkirke.
Der er oplæg med vurderinger af, hvordan pilgrimslivet trives i de nordiske lande, når pilgrimspræster fra folkekirken, De lutherske Kirker i Norden, samt Hamborg mødes til pilgrimsstævne i Maribo den 17. til 19 november, ligesom der gennem workshops sættes fokus på såvel praktiske som "åndelige" spørgsmål i forbindelse med pilgrimsvandring i primært de nordiske lande. Her emnerne: Elisabeth Lidell: Pilgrimsvandring over Luther-rosen; Andreas Blinkenberg: Herberger langs pilgrimsruterne. Hvad efterspørger pilgrimmene?; Martin Lind: Den kristne pilgrims menneskesyn; Einar Vegge: Relationen mellem det udadvendte og det inderlige i pilgrimsvandringen; Hans-Erik Lindström: Pilgrimsbevægelsens fremvækst og værdigrundlag.
Tilmelding senest 7. november til pilgrimspræst Elizabeth Knox-Seith på mailadressen: ELKN@KM.DK Mobil 0045 - 26 70 99 05

lørdag den 14. oktober 2017

Du har brug for kontanter i Spanien !

Der findes hævemuligheder langs de fleste Caminoer/pilgrimsveje i Spanien, Frankrig, Tyskland og Italien, men du skal ikke regne med at overnatningtssteder,barer m.m.vil lade dig betale med kreditkort.
Hvor mange kontanter skal jeg have med på Caminoen ? Kan jeg betale med mastercard/visakort undervejs ?, lyder spørgsmålene. Jeg har svaret på disse spørgsmål før, og der er reelt ikke sket væsentlige ændringer (fremskridt) de seneste mange år - alt efter hvilket land du går pilgrimsvandring i, dog med en undtagelse. Der er blevet flere hæveautomater undervejs.
1) I Spanien og Portugal, og på landet i Frankrig ser de helst kontanter. Flere steder i Tyskland, ligeledes på landet, er det eneste kort der accepteres deres eget tyske bankkort, mens mastercard og visakort ikke accepteres. I det hele taget virker det som om, at det meste af Europa er langt bag efter Skandinavien, når det gælder brug af betalingskort. Så svaret er meget enkelt: Du kan ikke undvære kontanter.
2) Hvor mange kontanter skal jeg så anbefale ? Og her bliver jeg dig svar skyldig, for det afhænger helt af hver enkelts forbrug og tryghedsbehov. Tidligere var det nødvendigt at have rigtig mange kontanter med i Spanien, fordi mulighederne for at hæve undervejs, var begrænsede - hvilket det stadig er nogle steder i f.eks. Portugal. Men langs Camino Frances, Camino del Norte og Camino Portugues's spanske del er der rigtig mange hæveautomater, desværre ofte til "ågerkurser".
Lever du forholdsvis spartansk uden dyre resturanter og bor på billigste herberger, kan du i Spanien og Portugal sagtens komme ned på et forbrug under 30 euro pr. dag. I Frankrig (hvor mad og overnatning generelt er af højere standard) noget mere, mindst 40 euro pr. dag, og i Tyskland, hvor der stort set ikke findes herberger, skal du regne med forholdsvis dyr overnatning (efter spanske/portugisiske forhold) , mellem 75 og 90 euro pr.nat for to i dobbeltværelse med undtagelse af de få steder, hvor der findes et herberg, samt en forholdsvis højere pris, hvis du går alene og har enkeltværelse. Her kan du heller ikke altid regne med at kunne bruge et internationalt betalingskort i de små byer, hvor prisen på værelset er lavest. Jo dyrere værelse - des større mulighed.
Her et foto fra juli i år af et dobbeltværelse på den tyske pilgrimsvej, Route Bonifatius, der kostede 89 Euro. Her kunne der betales med mastercard. Men boede vi "billigt" på pension f.eks. 65 euro, blev der krævet kontanter.

torsdag den 12. oktober 2017

Tysk pilgrimsdagbog fra Camino del Norte

En tysk pilgrim, der kalder sig ved dæknavn, Ultreia1972, har lavet flere beskrivelse af de forskellige pilgrimsruter. Her senest fra Camino del Norte fra foråret i år, som indeholder mange praktiske informationer. Den kan læses på denne hjemmeside: http://camino.tips/camino-tips/camino-del-norte-2017-teil-1/
Og i går kom der 1080 pilgrimme ind til Santiago, så pilgrimssæsonen i Spanien udvides mere og mere.

tirsdag den 10. oktober 2017

Væggelus på Albergue Monte Irago, Foncebadón, på Camino Frances ?

På den engelsksprogede hjemmesiden www.caminodesantiago.me meddeler pilgrimmen, Alexander A Z, at han har set og fotograferet væggelus på et privatherberg umiddelbart før Jernkorset mellem Astorga og Ponteferrada på Camino Frances: For those wishing to avoid a bedbug experience the info of the place is: Alburgue Monte Irago in Foncebadón, specifically the 2nd floor. Han fremviser et væggelus-eksemplar til ejeren af dette private herberg, der i følge Alexander A Z svarer: Det er en del af en Camino. Altså stadig i følge Alexzander A Z og hjemmesiden www.caminodesantiago.me agter ejeren af det private herberg IKKE at gøre noget ved sagen.
Personligt ville jeg nok gå uden om dette herberg. Der er masser af andre herberg/overnatningsmuligheder på strækningen mod Jernkorset bl.a i Rabanal.
I følge den spanske pilgrimshjemmeside www.gronze.com ( som i øvrigt varmt kan anbefales), koster en seng i Alburgue Monte Irago in Foncebadón 8 Euro. Der er to sovesale i herberget med plads til tilsammen 35 pilgrimme. Nogle få pilgrimme har givet stedet karakter/bedømt det på www.gronze.com det er blevet til 3 grønne og 3 røde kort.
Jeg har flere gange før her på siden skrevet om væggelus på herbergerne på caminoerne i Spanien, og om hvad man selv kan gøre. Det er min erfaring, at nu mere beskidt og ulækkert et herberg er, jo større risiko for væggelus. Og det er ikke alene de kommunale, der kan være ulækre. Nogle private herberg kan være meget slemme og ligeglade - specielt i højsæsonen. I år vil der formentlig gå over 170.000 pilgrimme af Camino Frances. 300.000 pilgrimme i alt af de spanske caminoer. Så det er næppe muligt helt at undgå væggelus eller andre sundhedsforstyrende tiltag på nogle herberger.

mandag den 9. oktober 2017

Mange santiagopilgrimme foretrækker oktober

Pilgrimssæsonen i Spanien spredes mere og mere ud, så der fra 1. april til og med oktober er rigtig mange pilgrimme på stierne.
Her i begyndelsen af oktober er gaderne i Santiago fyldt med pilgrimme, og køen foran pilgrimskontoret af pilgrimme, der venter på at få deres Compostela (bevis for pilgrimsfærden) næsten "uendelig" lang. Her i weekenden (7. og 8. oktober)kom 2.812 pilgrimme ind på to dage, og det er altså pænt mange for oktober. September i år slog ny rekord - men forholdsvis beskedent (ca 5 %). Min forudsigelse er allerede nu her godt en uge ind i oktober, at der vil komme langt flere pilgrimme ind i oktober i år i forhold til i fjor (2016), hvor der kom 28.222 pilgrimme ind.
Der har de seneste år vist sig en mærkbar tendens i nationalitet henunder året. Spanierne, som nu årligt er i mindretal set over hele året, går primært om sommeren, og er i flertal i juli og august. Det øvrige Europa + USA sender pilgrimme afsted i forår og efterår, og om vinteren er pilgrimme fra Sydkorea i front. Samlet set over hele året er der stort set lige mange mandlige og kvindelige pilgrimme - dog således, at mændene i år har været i flertal om sommeren, mens kvinderne var i flertal i april og her igen i september. Og aldersfordelingen skifter også med langt flest unge sommer og vinter, mens de ældre (gamle) over 60 år foretrækker april/maj og september/oktober.
Her et foto af Katedralen i Santiago fra en lidt usædvanlig vinkel taget for en uge siden. Vejret i september har været helt fantastisk i Galicien ( og i øvrigt det mest af Spanien). Det kan spille ind i det store antal af pilgrimme i disse dage.

fredag den 6. oktober 2017

Dagbog fra Via de la Plata sep.-okt. 2017

Beretning om 19 dages pilgrimsvandring fra Salamanca til Santiago (481 km). Sidste halvdel af Via de la Plata er langt mere afvekslende end første del.
I foråret (se under 17. maj) gik jeg første del af Via de la Plata fra Sevilla til Salamanca (ca 500 km) og planlagde samtidig anden del til september-oktober i år. Det er første gang, at jeg på den måde har delt en rute over i to, men det virkede samlet set helt OK. Da jeg gik ud af Salamanca sammen med min medpilgrim for 3½ uge siden, føltes det som om første halvdel af ruten var meget langt væk, men efter meget få dage smeltede de to pilgrimsvandringer lidt sammen, sådan at oplevelserne fra første halvdel kom tættere og tættere på. Anden halvdel af Via de la Plata virkede samlet set meget lettere end første halvdel - også selvom de sidste 300 km før Santiago har pænt mange opstigninger og nedstigninger. Det skyldes primært, at der var langt kortere mellem pausesteder - kun enkelte dage gik vi her på 2. del 18 km - eller der omkring - før, der var morgenkaffe, mens der på 1. del er et par dage med tæt på 40 km uden så meget som en bænk at sidde på.
Vejret var med os pilgrimme i Spanien i september. Det blev til 19 dage på stien uden at have regnbukser på en eneste gang. Da vi nåede Galicien bad præsterne i kirken om regn - Ja, det passer. Det havde ikke regnet i det ellers så regnfulde Galicien i ugevis; og landrug og vandværkerne sukkede. Jeg har et utal af gange gået ind i Santiago i regnvejr. Denne gang, den 1. oktober kl. 20.00 om aftenen viste apotekernes lysskilte 27 grader. Der var et par enkelte - meget kolde morgener, hvor mine små børnehandsker skulle frem, men eller lå dagstemperaturen fra 22 til 30 grader. For nogle lidt rigelig. For undertegnede perfekt.
12. sep.: Afgang Kastrup-Madrid med Norwegian. Flyet var 2 timer forsinket. Derefter bus til Salamanca, ligeledes to timer senere end beregnet, så vi først ankom til vort lille hotel midt i byen ved 20-tiden.
13. sep. Vi (min medpilgrim og jeg) gik først ud af byen ved 8 tiden, hvor lyset var brudt frem. Efter en længere tur gennem byen kom de lange "uendelige" jordveje, som jeg kendte så godt fra Extremadura, men nu uden sorte grise, enkelte steder med køer, men ellers med høstede kornmarker langs vejen. Rother Wanderführer foreslår en etape fra Salamanca til El Cubo del Vino, ialt knapt 38 km. Min medpilgrim og jeg havde besluttet os for at stoppe før og efter to gange ½ times pauser undervejs med kaffe og støvlerne af, gik vi til en meget lille bebyggelse, Urbanización El Chinarral, der ligger ca 24 km efter Salamanca. Det sidste stykke ad en jordvej parrallet med Motorvej og N-vej. Vi overnattede på privatherberget, Albergue Casa Saso, der viste sig at være nogle mobilhome i en have med pool. Vejret var strålende, og værtsparret, meget imødekommende tidligere Santiagopilgrimme. Vi var 9 overnattende pilgrimme, hvoraf langt størstedelen, var begyndt i Salamanca - altså samme dag. Det blev for undertegnede i alt 25 Euro for seng (meget lidt plads på sovesalen), aftensmad incl. vin og vand, samt øl og vand i løbet af eftermiddagen. Herberget var pænt og rent, men i regnvejr ville der ikke være nogle fællesarealer overhovedet, andet end en ekstrem lille sovesal. Det gode vejr gav mulighed for en tur i pool'en og afslapning udenfor.
14. sep. Urbanización El Chinarral - Villanueva de Campeán (ca 28km). Rimelig nem dag med en længere pause i El Cubo del Vino. Da stien (bred jordvej) gik langs motorvejen de første ca 13 km, begyndte vi allerede at gå i mørke ved 7-tiden om morgenen. Landskabet fortsat uændret med "uendelige vidder". Vi fik eget dobbeltværelse i privatherberget, Via de la Plata, i Villanueva de Campeán ( i alt 20 Euro). Herberget var møgbeskidt og ulækkert, og vi fortrød, at vi ikke havde taget en seng på det kommunale herberg. Vi spiste menu del dia på landsbyens eneste bar (ok), hvor vi også havde samvær med andre pilgrimme.
15. sep. Villanueva de Campeán - Zamora (ca 18 km). Nok en gang uændret landskab med en bue næsten rundt om byen før denne fantastiske middelalderby, så vi kunne gå over den smukke bro fra 1200-tallet. Oprindelig en romersk by, så kristenet. Indtaget af maurerne og genstand for kampen mellem Austuriens Kristne konge, og muslimske herskere, indtil den omkring år 1000 blev sikret af Det nordspanske kongedømme, Austurien, og i en længere årerække var grænseby mellem Mauerriget og resterne af Den kristne Iberiske Halvø. Byen blomstrede op i 1200-tallet og har et hav af kirker, samt andre bygninger i romansk stil. Hvor de tidligere "stor-byer" på Via de la Plata efter Sevilla; Merida, Cáceres og Salamanca har tydelige spor efter romerne og delvis Mauerne, er Zamora ren middelalder og en meget smuk udgave fra 1100-1200 tallet.
Det kommunale herberg, der iøvrigt ligger midt i byen i en historisk bygning fra middelalderen, var lige så flot, rent og faciliteteret, som jeg huskede det fra min første tur på Via de la Plata for 5½ år siden. Betalingen stadig donativo med et amerikansk ægtepar som frivillige værter (hospitaleros). Vi glædede os over igen at være i en by med kirkelig betjening, så der var aftenmesse. Vi spiste "hjemme", idet herberget har et udmærket køkken. De frivillige stod for morgenmaden inden vi lidt sent ca kl 8.00,
16. sep. gik ud af byen: Zamora - Montamarta ( ca 19 km). Meget nem lille vandredag - stadig uden op og nedstigninger, selvom vi nu nærmer os Galicien og ændringerne i landskabet, så småt begynder at vise sig. Vi boede igen på privatherberg med køkken (helt alene). Vi spiste igen hjemme, gik til aftenmesse i den lokale kirke. Vi lavede morgenkaffe selv, før vi
17. sep.. Montamarta-Granja de Moreruela ( ca 23. km) gik ud af byen ved 7,30-tiden. Fra Monramarta er der to muligheder for fortsat vandring mod Tábara. Den offcielle vej direkte nord ca 23 km og derefter stik vest - eller væsentlig kortere direkte nordvest af N 621. Vi valgte den lange, men også langt smukkere vej af primært jordveje, hvilket gav en ekstra overnatning. Stien gik stadig lige ud - ingen skov, ingen bjerge eller for den sags skyld bakker. Zamora ligger i 640 meters højde på den spanske slette, og Granja de Moreruela i 701 meter. Da vi ankom til byen søndag middag var der festmesse (Ophøjelse af korset) i kirken med efterfølgende byfest i hele byen. Vi så programmet. Mobilt discotek midt i byen til 5 morgen. Uhadada. Vi syntes, at det næsten tomme herberg, der kun havde fået en pilgrim, spanske Manuel, da vi ankom, lå lidt for tæt på festen; så vi måtte til lommerne og flytte til dyr Casa Rural (50 Euro for to), men så havde vi også en hel etage med stor stue, soveværelse, badeværelse og adgang til veludstyret køkken for os selv. Men da det var søndag og byens eneste lille købmandsbutik havde lukket, hjalp det lige lidt. Byens overfyldte barer bød kun på tapas og fest, så efter lidt snak med folk i byen gik vi - lidt tvivlende af en jordvej 2½ km langs motorvejen til en motorvejsrasteplads med benzintank uden for en hver form for bebyggelse. Her på jordvejen bag ved tanken holdt et utal af biler, og i restauranten var der fyldt af festklædte mennesker ( Vi så lidt sølle ud i vores pilgrimstøj). På flere borde stod der reserveret, men en venlig tjener fandt - lidt heldigt - et ledigt to-mandsbord i denne kæmpesal med plads til over 100 gæster. Søndagsmiddag - 3 retters førsteklasses mad med bl.a. en stor bunke fremrangende spansk skinke med melon, tunsalat og mikset salat til forret. Svinekæber til hovedret og chokoladekage til efterret indkl. glimrende vin og vand. 10 Euro pr. næse. Og så på en morovejsbenzintank. Maden lå lidt tung, da vi bevægede os 2½ km tilbage til vores senge, godt grinende, når de lokales biler fyldt med hele familien langsomt passerede os på den hullede jordvej på vej til eller fra søndagsmiddagen. Så fik vi set det med: Fremragende mad på en benzintank til 10 Euro pr. person med det hele.
18. sep. Granja de Moreruela - Tábara ( 25 km ), lige uden for Granja de Moreruela delte Via de la Plata sig i to. Den "rigtige/ordinære" rute mod Astorga, hvor Via de la Plata forenes med Camino Frances, der derefter går stik vest mod Santiago eller varianten, den i dag mest benyttede rute, Camino Sanabres. Vi havde allerede hjemmefra besluttet at gå ad Camino Sanabres. Den snor sig nordvest, vest og endelig mod nord til Santiago ca 370 km fra Granja de Moreruela. Endelig efter knapt 630 km fra Sevilla kom der skov, søer og lidt bjerglignende landskab. Vi passerede floden Esla med smukke udsigter og kom efter en tur i mere blandet landskab til Tabara. Første kaffepause dog først efter 18 km. Der er temmelig øde på strækningen. I Tabara tjekkede vi ind på Albergue de peregrinos de Tábara, der drives af en pilgrimsvenneforening med donativo (betal hvad du synes i en kasse ved udgangen). Sød og imødekommende José tog imod. Rigtig god atmosfære; men men men. Det ville være rart med bare en smule rengøring af sovesalen. Vi havde en hyggelig dag og aften med fællesspisning. Men mødte senere på ruten en yngre pilgrim, der var blevet bidt af insekter (muligvis væggelus) i Tabera, og vi syntes selv, at vi så noget mistænkeligt kræ på sovesalen. Ja ( som mand tør jeg næsten ikke sige det), men havde der været bare et kvindeligt medlem af denne sympatiske pilgrims-venne-forening, var herberget formentlig væsentlig renere og mindre ulækket. Vi spiste venlige Josés mad, smagte hans hjemmelavede pilgrimssnaps uden at blive syge.
19. sep. Tábara-Santa Marta de Tera (24 km) Enkelte små stigninger med en god pause på en bar i Villanueva de las Peras. Vi møder nu stort set de samme pilgrimme hver dag. To sympatiske svenske "piger" omkring de 70 år. Den ene født i Danmark og derfor tillige dansktalende, samt et hollandsk ægtepar. Vi har spist sammen nogle gange, men langt fra hver dag, da vi helst spiser sent eftermiddag, og de andre lige før "sengetid" ved 20-21-tiden. Vi rammer nu floden Tera, som vi kommer til at se mere til, de kommende dage. Santa Marta de Tera har udvendig for oven over en af indgangene til kirken en af de ældste Jakobsstatuer (1000-tallet) i sten, der findes. Det ejendommelige ved denne statue er, at det er en fredelig Jakob. I 1000-tallet og 400 år frem var Jakob i de fleste tilfælde soldaten til hest, der stoppede muslimernes fremrykninger eller stod i spidsen, når kristent land skulle generobres.
Santa Marta er desværre - ligesom mange kirker i Spanien - blevet mere museum end kirke, idet adgang til kirken uden for messetiderne går gennem en dør (museum/kultur eller noget andet) mod entre. Det er ikke prisen på de 2 til 3 euro i entre, der er mig imod. Min indsigelse går alene på, at der overhovedet findes entre til en kirke. Kirken skal være åben for alle andagtssøgende, sådan. Så jeg blev uden for kirken.
20. sep. Santa Marta de Tera - Mombuey (37 km) Første rigtige lange dag på denne pilgrimsvandring. Vi gik tidligt ud af byen i mørke, selvom det ikke var helt let at finde vej, gik det rigtig godt. Den ene af vores svenske veninder har fået en grim vabel under foden, som ikke rigtig vil læges, så de når næppe så langt som os i dag, så her et af de farvel/Buen Camino, som pilgrimslivet tit byder på. Nu begynder stien at bevæge sig lidt mere op og ned, men kun lidt- samlet 330 meter i opstigning og 180 meter ned. Mombuey ligger i 891 meters højde. Vi følger Tera-floden de første 11 km og holder en lang pause, før vi fortsætter gennem klippe og busklandskab langs en større sø, forbi det lille kristne herberg i Villar de Farfon, hvor vi drikker en citronvand, snakker lidt med værtsparret før vi tager det sidste store hug til Mombuey, hvor vi ankommer ved 16-tiden. Herberget i byen er stadig ikke et besøg værd, så vi indlogerer os på byens eneste hotel ( 40 Euro for et dobbeltværelse med eget bad/toilet), der er først aftensmad ved 21-tiden. Vi går til messe og hilser undervejs på et par "nye" pilgrimme inden vi kommer lidt sent i seng ved 22-tiden.
21. sep. Mombuey - Puebla de Sanabria (31 km ). Vi går tidligt i mørke, hvilket teknisk er rimeligt nemt, idet Caminoen følger N 525 - ikke ufarligt, men vi skal ikke lede efter vej. Vi har et par meget små cykellygter med blink, som vi sætter foran og bag på rygsækken, så bilerne kan se os, samt en lille lygte i hånden. Efter to rigtig gode pauser, når vi den meget smukke by, Puebla de Sanabria, først på eftermiddagen. Vi tjekker ved 14,30 tiden ind i et af de meget tidlige private herberg på Via de la Plata, Casa Luz, der drives af et mere end ældre ægtepar. Herberget hører afgjort til de bedre. Alle underkøjer i sovesalen er optaget, men vi overtaler "mutter" (jeg har boet der før) til at åbne nok et rum, som vi får helt for os selv. (Tak for det). Herberget ligger nedenfor selve Puebla de Sanabria, der nærmest er en borg med snævre gader og flere kirker på toppen af et "bjerg" ( 904 meter). Vi køber ind, laver selv mad og spiser med brasilianske Fernando, der insisterer på at vaske op, mens vi går op af trapperne til "borgen/byen", hvor der er aftenmesse i kirken.
22. sep. Puebla de Sanabria - Lubián ( formelt 30 km, men på grund af AVE - (hurtig-togs-anlægsarbejde), gik dagens etape af mange omveje op af bjergene af N 525. Virkelig hård dag. Den oprindelige rute er med sin stigning på næsten 700 meter til 1350 meters højde, ikke nem, men smuk og på IKKE-ASFALT. Over 30 km på asfalt gør ondt i både knæ og fødder. Trods det nogle flotte udsigter.
Herberget er ikke helt fyldt, da vi når frem, men vi er trætte og beslutter os for hostal oppe i byen ( 40 Euro for dobbeltværelse). Ikke den bedste beslutning, da vi senere opdager, at vi er løbet ind i nok en byfest, lokal helgenfest, med diskotek til langt ud på natten. Vi spiser forinden rigtig god middag hos ellers sur køkken-dame til 9 Euro pr. person. Vi snakker med en sympatisk præst i byen, men han vil ikke konkurrerer med larmen og holde aftenmesse. Pilgrimsvennerne får en mere rolig nat på herberget i udkanten af byen, end vi gør på Hostal.
23. sep. Lubián - A Gudiña ( 24 km) Smuk bjergtur, hvor AVE-byggeriet ikke giver omveje. Turen går stejlt op over Puerto A Canda-passet ( 1259 meter ved indgangen til Galicien) og knapt så stejlt ned igen. Vi går gennem bjerg- og klippelandskab med stenede stier og egekrat, samt storblomstrende lyngplanter. Vidunderligt og kun 24 km. Vi ankommer til A Gudiña i god tid, får gode pladser på en kæmpe sovesal, spiser kedelig mad ude. Vi går til smuk messe i Sankt Martin, og sover fortrinligt med 24 andre på sovesalen ( helt fyldt) - trods snorken. Det må være manglen på søvn fra seneste nats diskotekslarm.
24. sep. A Gudiña - Laza (35 km). Vi er ved at komme i form og går meget tidligt ud af byen, hvor vi de første kilometer følges med Giuseppe, jævnalderen italiener bosiddende i Tyskland, som vi har haft fællesskab med flere gange undervejs. Dagens rute er typisk galicisk med lidt "fattige og forsømte" landsbyer, skiftende landbrugslandskab, mest animalsk, vekslende med klipper og skove. Vi passerer på vejen en af de ikke så få "pilgrimscafeer", hvor en pilgrim har lavet selvbetjenings- eller/og muslingebesmykket pausested - ofte ikke så hygiejnisk. I Laza flytter vi nok en gang på privatherberg, hvor vi får eget værelse med toilet/bad- og efter spanske forhold - stort ta'-selv morgenbord - til 40 Euro. Vi spiser ude med mange andre pilgrimme bl.a. 22 årige meget kønne tyske Hanna, der har gået den østligste af de tre portugisiske ruter, der støder ind i Sanabres-ruten umiddelbart før Laza. Hun har ikke mødt en eneste pilgrim på vejen; Har boet alene på herbergerne hver nat, og ind i mellem - forståeligt nok - følt sig lidt utryg. Heldigvis uden grund.
25.09. Laza - Xunqueira de Ambía ( 33 km). Nok en lang dag i galicisk landskab, men vi er kommet i form, selvom der undervejs er en kraftig stigning mod Talarino i 984 meters højde, hvor vi møder Via de la Platas "jernkors", der her er lavet af træ, og hvor pilgrimmene først for forholdsvis få år siden er begyndt at lægge sten ved korset, som ved Jernkorset på Camino Frances efter Rabanal. Forinden drikker vi kaffe hos nok en Veteranpilgrim, Luis Sandes, der har et herberg og en krostue fyldt med muslingeskaller fra gulv til loft. Vi får heller ikke lov at fortsætter, før vi har skrevet på en muslingeskal og sat dato på. I Xunqueira de Ambía flytter vi ind på privatherberget Tomaz med eget værelse og bad ( 20 Euro for 2) med fælles køkken, hvor vi laver mad. Derefter aftenmesse i kirken med utrolig sød gammel præst, der efterfølgende viser os rundt i det nu nedlagte store kloster, der i den ene fløj rummer byens lille rådhus.
26.09 Xunqueira de Ambía - Ourense ( 22 km) Forholdsvis nem tur til denne meget store by, hvor formiddagens sidste 5-6 km går gennem rygende- og stinkende industrikvarter, hvilket også er en del af en pilgrimsvandring. Vi flytter ind i byens smukke og velholdte herberg, hvor vi modtages af en ualmindelig sur og vranten kommunalansat Hospitaleros. Det må være mærkelig ikke kan kunne lide sit arbejde. Vi spiste - undtagelsesvis - kinesisk, gik til meget smuk messe og trisserede rundt i denne livlige og smukke by. Vi er - efter flere dage med langt over 30 km - nu så langt foran foran vores tidsplan, at vi næste dag vil gå 21 km til Cea, og derefter forsøge at få lov at gå i kloster i to dage i Oseiro ca 9 km uden for Cea. Vi ringer til gæstemunken, Cesar, på klostret og spørger om vi kan få en "munkecelle" i to dage og får Ja.
27.09. Ourense - Cea (21 km) langt hårdere opstigning ud af byen end ventet. Op, Op meget stejlt op af en smal asfaltvej uden fortorv med susende biler, der ikke kan læse, at de kun må køre 30 km i timen. Det virker direkte farligt. Vel oppe går stien af mark, skovveje og smalle stier, der ikke ville være nemme i regnvejr, men vi har stadig forrygende vejr trods lidt morgentåge. Stadig typisk galicisk landskab. Cea nås meget hurtigt, kun en (Fernando) på herberget, da vi ankommer, hvor en meget gammel hosptaleros, der hører dårligt tager imod. Herberget er super hyggeligt, velindrettet med køkken, terrasse m.m., men trænger forfærdeligt til rengøring. Denne mangelende daglige hånd betyder desværre, at et dyrt og velindrettet herberg slides ned alt for hurtigt. Vi flytter ind, laver mad og spiser sammen med Hanna, triser lidt rundt i den lille by og taler med andre pilgrimme. Der er aftenmesse i kirken med sympatisk, ung præst.
28.09 Cea-Monasterio de Oseira ( 9 km). Vi står sent op, spiser morgenmad i byen og når trods det Monasterio de Oseira allerede ved 10,15-tiden. Vi har aftalt at mødes med Cesar kl. 11.00 i klosterporten, så vi tager nok en kop kaffe på baren overfor dette kæmpe kloster, der en gang har haft flere hundrede munke boende, og som danner kulise til en række film bl.a. Monsignor Quixote efter Graham Greens roman af samme navn med Alec Guinnes i hovedrollen. Klostret, der i dag "kun" bebos af 13 munke, er så stort med "uendelige" gange og et utal af døre, at vi flere gange "farer vild". Vi får en hurtig rundvisning af broder Cecar, der viser os vores munke-celle/dobbeltværelse. Der er moderniseret med badeværelse, soveværelse og et lille arbejdsværelse. Dette cistercienserkloster tager både imod mænd og kvinder enkeltvis, samt ægtepar, der er en rimelig stor gæstefløj med adgang til kapeller og kirke, samt det historiske bibliotek. Pilgrimme kan få lov at bo i klostret, hvis de overnatter to dage og ønsker at deltage i munkenes liv - d.v.s. tidebønner døgnet rundt. Klostret har desuden et almindeligt herberg udenfor selve klosterporten, hvor alle pilgrimme kan bo billigt ( 6 euro ) og kan spise på en af de to barer, der ligger overfor klostret.
29.09. Hele dagen på klostret, der har følgende dagsprogram med tidebønner, messe og spisetider: 5,30 vigilie; 7,45 til ca 9,00 Laudes efterfulgt af messe, 5 minutter efter messen morgenmad; 10,30 Tercia ; 13,15 Sexta ( Oracion y Angelus); 14,00 Comida (middagsmad), 15,15 Nona. Derefter pause, hvor munkene arbejder med forskellig gøremål til 19,30, hvor der er Visperas (vesper), hvor pilgrimmene i herberget bliver inviteret til at deltage, hvis de har lyst. 20,45 aftensmad efterfulgt af komplet kl 22.00, hvorefter der er Gran Silencio (stor stilhed) til næste morgen kl. 5,30. Til orientering spiser man ganske udmærket i dette kloster.
30.09. Monasterio de Oseira - Silleda (39 km). Vi går ud af klostret i mørke og opad og opad, lidt svært at finde vej. Stien er meget stenet, så vi følger i mørket cykelruten, der går af en lille stejl asfaltvej uden trafik. Da det lysner holder vi os på gåstien til Casto Dozon, som vi synes vi når meget sent - kun 10,5 km på over 3 timer. (Spanske kilometer !!!!!!, siger jeg til mig selv). Herefter flyver vi nærmest afsted, hvis kilometerne nu står til troende, og vi ankommer efter en del pauser til Silleda ved 17-tiden. Sidste del af dagens etape fulgte stor set N 525 hele vejen af små asfaltveje på begge sider. Der var rigtig mange runder (omveje af asfalt), som det var svært at se ideen med. Vi flyttede på privatherberg; Albergue Turístico Silleda; til 10 euro pr. styk, men med eget værelse og fælles bad. Mere end OK til prisen. Gik til messe sammen med fransk pilgrim, der overnattede andet sted. Vi blev hilst Buen Camino af præsten efter messen. Spiste - lidt trætte - glimrende aftensmad på herberget med tysk pilgrim.
1.10 Silleda - Santiago de Compostella ( 42 km). Sov til kl. 7.00 og gik trods det ud af byen i tusmørke. Det bliver nu først rigtig lyst ved 8,15-tiden. Vejen ud følger N 525 og er ikke videre spændende. Først efter over 15 km slutter "løberiet" langs skiftende sider af N 525 og vi går af små veje stejlt ned mod Ponte Ulla, der som navnet siger er en bro over floden Ulla. Vi har besluttet at tage sidste nat i herberget Outeiro, der ligger uden for "lands lov og ret", ca 4,5 km efter Ponte Ulla, men uden barer, butikker, og - måske - med mulighed for at købe lidt mad hos herbergsbestyreren(hospitaleros) til lidt opskruede priser. Det er søndag, så butikkerne i Ponte Ulla har lukket. Da jeg gik turen for 5½ år siden spiste jeg inden den stejle optur til Outeiro en fremragende søndagsmiddag i baren Riobar lige efter broen. Jeg kan ikke dy mig for at gå ind i barens køkken og se om kokken/ejeren stadig er den samme milde, søde kvinde. Det er det. Jeg og min medpilgrim hilser på, og jeg fortæller her ved 13,30 tiden om min gode oplevelse hos hende for 5½ år siden. Hun bliver glad, og vi får søndagsmiddag efter alle kunstens regler, en lille en bagefter, og klokken har passeret 15.00, da vi langsomt bevæger os op af bjerget mod Outeiro. Vi har lidt brød og en smule spegepølse i rygsækken, så vi er rigelig forsynede, hvis vi overhovedet kan spise mere i dag. Da vi ved 16-tiden når op, er der allerede ankommet en 10-12 pilgrimme til Outeiro, der er stadig pladser, men vi synes begge to, at stemningen er dårlig. Måske under indflydelse af middagens og vinens lyksalige sødme, kigger vi på hinanden og fortsætter mod Santiago, yderligere 17 km. Efter 7 km begynder benene at gå lidt langsommere. Vi går på bar nogle hundrede meter fra stien for at få lidt ekstra vand. Vi er mere end matte og spørger den unge betjening efter hostal, pension eller hotel ved N 525. Der er ingen - ikke før Santiago, lyder svaret. Så på med rygsækken og videre derudaf. Og nu går det lige som lidt lettere igen. Kl 19,30 ser vi det første glimt af katedralen, godt to kilometer før målet. Og kl. 20.00 spørger vi en sød dansk pige, Liv, der har gået Camino Frances, om hun vil tage et billede af os her på pladsen foran katedralen. Vi går til vores sædvanlige lille hotel, der først har et værelse ledigt til os dagen efter. Men hvis vi vil, må vi godt få et enkeltværelse med opredning til den ene på gulvet. Vi takker ja. Går i bad, og sandelig om vi ikke har kræfter til at besøge "stamrestauranten", hvor værtinden tager hjerteligt imod og serverer vidunderlig torsk på galicisk vis.
2.10. Uventet hel dag i Santiago. Vi går på pilgrimskontoret en halv time før de åbner kl. 8.00. Allerede en pæn stor kø. Vi får vores compostela. Går på "stamrestauranten" igen og får morgenkaffe, videre til pilgrimsmesse klokken 12.00, hvor alle - såvel turister som pilgrimme - lidt undtagelsevis - opfører sig pænt under messen uden snak og fotografering. Messen er meget stemningsfuld. Det store røgelseskar, Botafumeiro, svinger som det skal. Alt er som det plejer, og jeg sidder lykkeligt og tænker på, at jeg har haft nok en vellykket pilgrimsvandring, der sluttede lidt anderledes, end jeg havde forestillet mig.
3.10 kl. 6,30, Bus til lufthavnen . Iberia til Barcelona og derfra videre med Iberia til København med hjemkomst kl. 16,30.
Økonomi: Samlet forbrug for to personer med 21 overnatninger 1428 Euro inkl. bus til og fra lufthavne - altså 34 Euro pr.person pr. dag. Det kan gøres billigere. Vi boede tit på eget dobbeltværelse. En seng på en sovesal koster mellem 6 Euro, og når det er meget dyrt 12 Euro pr. nat. Flybillet pr. person Kbh-Madrid med Norwegian 897 kr.; Santiago-Barcelona-Kbh med Iberia 832 kr. I alt for en person ca 7.084 kr. for 21 døgns (nætter) rejse med 19 dage på stien og en hel dags ophold i Santiago.