Velsignet jul til alle pilgrimme

Det vil være begrænset, hvor meget wwww.jakobsvejen.dk vil blive opdateret her de sidste få dage af adventstiden og i juletiden efter den 24. december. Da siden efterhånden har fået ret mange trofaste læsere, samt pilgrimme og pilgrimme in spe, der ønsker den type information om pilgrimsvandring, som denne side kan præstere, er det tanken at fortsætte www.jakobsvejen.dk også i 2016. Hjemmesiden vil fortsat bære meget præg af de oplevelser og de pilgrimsruter, som undertegnede har valgt at gå eller interessere sig for. I det kommende år har jeg allerede planlagt at gå Camino Portugues over Fatima i foråret, og det vil der senere i 2016 komme en del informationer om. Dernæst har jeg lidt løse planer om at gå lidt af Via Francigiane (Pilgrimsruten til Rom), samt forhåbentlig i efteråret 2016 hele Camino Primitivo. Hvor meget af det, der bliver til noget, er det selvfølgelig ikke til at sige noget om, da denne pilgrims alder efterhånden er nået en højde, hvor naturen en dag af sig selv siger stop.
Eventuelle mail til denne hjemmeside: jakobsvejen@gmail.com , vil blive læst lejlighedsvis i juletiden, så har I eventuelle spørgsmål om pilgrimsvandring, vil jeg forsøge at svare hen ad vejen.

Ved siden af denne julehilsen kan i se et Hellig 3 Kongers motiv fra los Santos Reyes i den lille bebyggelse la Calera i Valle Gran Rey på La Gomera. La Gomera er en lille naboø til Tenerife, og den lille ø består stort set kun af et kæmpebjerg (over 1400 meter) med et utal af sti-systemer, som jeg i nogle uger næsten hver eneste vinter i mange år har brugt til at holde bentøjet i gang.
Jeg ønsker alle pilgrimme en velsignet jul og et Buen Camino i 2016 med Frans' af Assisi's hilsen til alle han mødte på sine lange gåture
Pax et Bonum
Poul Erik Magnussen

Er ørepropper nødvendigt ?

Der snorkes - nogle gange - en del igennem på de store sovesale.
Snorkes der meget på sovesalene, lyder spørgsmålet - oftest fra en bekymret kvindelig pilgrim, når talen falder på Caminoen og det at sove på herberger med sovesal. Snorkespørgsmålet er en klar favorit sammen med spørgsmålet om standarden af toiletter og badeværelser, når kvinder plus 50 skal tage beslutningen, før den første Camino: Sovesale eller/kontra hoteller/pensioner.
Ja, der snorkes nogen gange en hel del på sovesalene. Og jeg kan ret mange historier om det. I skrivende stund husker jeg specielt en meget sympatisk finne, som jeg løb ind i på Camino Portugues, og hvor jeg efter flere nætter med ham på samme sovesal prøvede at lokke med en meget bedre seng på naboværelset, hvilket han - måske med rette - tog mig ilde op. Han snorkede, så jeg følte at både senge og vinduer raslede.
Min hustru, der - som jeg - går rigtig mange Caminoer/Jakobsveje, bruger ikke ørepropper. Jeg gør, hvis det er nødvendigt. Jeg har et lille lager af ældre dato stammende fra den gang fly larmede så frygteligt, at der lå ørepropper på alle sæder, når man kom op i dem. Jeg synes, at de tager toppen af "støjen", så det er lettere at falde i søvn. For mange år tilbage husker jeg herberger, hvor der var disiderede snorkerum - ofte små værelser, hvor hospitaleros henviste de pilgrimme til, som svarede bekræftende ved indtjekningen på spørgmålet: Snorker du ? Men den deling af pilgrimme, har jeg ikke set i årevis.
Jeg sover - trods snorkerne, hvor jeg måske oven i købet en gang imellem selv kan være en af - gerne på herberger. For det er her pilgrimslivet leves. Det er her fællesskabet og kontakterne skabes.
Du kan købe ørepropper på nettet eller på apoteket hjemmefra. Her et amerikansk mærke mange anbefaler: http://www.leevalley.com/en/wood/page.aspx?p=57051&cat=1,42207 Men du kan også sagtens vente til du kommer til Spanien. De kan købes på alle apoteker, og dem er der rigtig mange af i Spanien.
Her et eksempel på dem, de sælger i Spanien: http://ototap.es/tapones-cera-ototap-oto-tap.html Og så koster de kun en brøkdel af, hvad tilsvarende koster på nettet eller i DK.

Hvornår er du en pilgrim ????

Vi er i advents- og julefrokosttiden. De beskrivelser af en pilgrim, som jeg her har fundet på nettet, hører nok mere hjemme under en julefrokost end .......
Jeg har hørt en del beskrivelser af, hvad der skal til for at være "en rigtig pilgrim" gennem de seneste år. Meningerne er meget delte. Må han have bagage-transport, må man tage taxi eller bus undervejs, må man gå i en gruppe og synge Maria-sange/salmer (hvilke nogle danske pilgrimme har følt sig forstyret af). Ja, Hvordan ved man, hvad der er en rigtig pilgrim. Der er mange bud på nettet. Her to af de lidt morsommere fra henholdvis en kvindelig- og en mandlig amerikansk pilgrim:

•You put cream on your feet before you take care of your face.
•You cut off all labels in your clothes, even in those that will never see the inside of a backpack.
•You sometimes sleep at home in your sleeping bag, just out of Camino nostalgia.
•You automatically reach for your Credential when asked for a passport.
•You think of the money in your saving account only in terms of 'Camino Kilometers'.
•You get an invitation to a posh event and you realise that you only own hiking boots/shoes and sandals.

og den mandlige:
* Your back pack sits in the corner ready to go.
* You are counting the days until your next pilgrimage.
* You happily accept the fact that this is a personal addiction.
* You wife and friends think you are nuts and you don't care.
* You have made new friendships that will last for a lifetime.
* You can't wait to say, "Buen Camino."

Antallet af pilgrimme, der kommer ind til Santiago, er i øvrigt her i sidste halvdel af december faldet til omkring 50-60 pilgrimme dagligt. Men det kan være, at en del timer det, så de kan holde jul i Sankt Jakobs by.

Caminoen er 5. største turistattraktion i Spanien

I en ny undersøgelse om turismen i Spanien og Europa er Caminoen rangeret højere end både det højeste bjerg il Teide, Bernabéu stadion i Madrid og tyrevædeløbet i Pamplona.
Der er de i de seneste år byttet godt og grundigt rundt på rækkefølgen i Spaniens vigtigste turistattraktioner. De fleste andre attraktioner har stået højt på listen i årevis, men i de senere år har Camino de Santiago (Caminoen /Jakobsvejen) sneget sig i toppen, så den nu ligger nummer fem på den netop opgjorte rangliste for 2015.
Det er den spanske arkitekt, Antoni Gaudís mesterværk, katedralen La Sagrada Familia i Barcelona, der topper listen, derefter følger den midtspanske by Toledo, foran Barcelonas fodboldstadion, Camp Nou, og Alhambra ved Malaga, før Caminoen ryger ind på en femteplads. En række af spaniens andre store turistattraktioner bl.a. il Teide på Tenerife og tyrevædeløbet i Pamplona følger efter.
På Europæisk plan er der stadig lang vej op for Caminoen, hvor Eiffeltårnet i Paris; Big Ben i London; Peterskirken i Rom; Münchens oktoberfest/ølfestival; Disneyland i Paris, ruinbyen Pompeji, Louvre og Notre Dame Cathedralen i Paris, samt Hyde Park i London topper med Barcelonas La Sagrada Familia i hælene.

Hvordan er det at gå i Frankrig ?

Der er rigtig pilgrimsliv, god afmærkning af stier og rigelig med overnatningsmuligheder som i Spanien, men trods det, er det anderledes.
Hvordan er det at gå i Frankrig ?, lyder et ofte stillet spørgsmål - især fra "veteraner", der har gået Camino Frances. Pilgrimsvandring går i blodet på rigtig mange efter den første gang, og så er Frankrig en mulighed. Jeg har skrevet om at gå i Frankrig før her på siden. Men der kommer nye læsere til, som gerne vil opdateres, så derfor nok et indlæg.
Rent teknisk er det lige så nemt at gå i Frankrig, som i Spanien. Stierne er godt afmærket og i modsætning til i Spanien både forlæns og baglæns. Der er større tradition i Frankrig for at gå i begge retninger. Guiderne er gode, og i dag laver både tysktalende og engelsktalende også guider. Efter min mening er de tyske de bedste - især fra Rother Wanderführer.
Det er muligt - i modsætning til i Spanien - at reservere plads på herberger i forvejen. På de - forholdsvis - få kirkelige/kristne/foreningsdrevne herberger dog ofte kun en dag før eller måske endda samme dag. De fleste franskmænd reservere i forvejen - nogen reservere endda til hver nat på ruten flere måneder før. Der er både ulemper og fordele ved forhåndsreservation. Det giver en lidt roligere dag på stien, når "pilgrimme ikke løber om kap for at nå en seng" - lidt overdrevet, men det sker på de spanske Caminoer. Til gengæld er improvisation ikke muligt. Jeg har valgt en mellemting, når jeg går i Frankrig, idet jeg oftest bestiller samme dag om morgenen eller dagen før om aftenen, når jeg har en fornemmelse af hvor langt jeg kan og vil gå netop den dag. Det har betydet, at jeg nogle få gange måtte konstatere, at der ikke var plads i den landsby/ by, hvor jeg ville bo og derfor måtte gå længere end egentlig tænkt. Jeg overnatter altid på klostre/kristne/kirkelige herberger, hvor det er muligt. Det gør også, at jeg ikke reservere lang tid i forvejen. Hvis man vil vide alt om overnatning er verdens ældste brugte guide (1400-tallet) Miam;miam,dodo (spise, spise, sove,sove på babysprog) et absolut most. Den udgives på flere af ruterne en gang om året og indeholder alle overnatningssteder med telefonnumre m.m., vandposter, hæveautomater, kaffesteder og meget mere.
Sprog: Da jeg gik i Spanien for mange år siden var spansk ubetinget hovedsproget på Caminoen. Da mit spanske er mere end mangelfuldt var jeg henvist til at have mest kontakt med de forholdsvis få ikke spansktalende eller have hjælp til vigtig konversation af to-sprogede medpilgrimme. I dag kan man altid finde medpilgrimme, der taler tysk, engelsk, fransk endda dansk og svensk eller flere sprog. Det var i mange år tit amerikanerne, der generelt kun taler deres modersmål og end ikke kan bestille en kop kaffe på spansk, der havde problemer, men de seneste år er der blevet så mange amerikanere, at de udgør en stor gruppe i sig selv.
I Frankrig er fransk hovedsproget. Det meget store flertal på ruterne er franskmænd, en del - men ikke flertallet - fortsætter til Santiago. Med andre ord: Hvis man vil være en integreret del af fællesskabet på pilgrimsruterne ( Chemin Saint Jacques ), er det en god ide at støve lidt franske gloser af. Overnatningen i Frankrig er ofte anderledes end i Spanien. Der er meget tit overnatning med aftensmad og morgenmad inkluderet i prisen, og man spiser sammen. Franskmænd er generelt meget høflige - langt mere end vi danske, og de forsøger at få alle med i fællesskabet om bordet, ved gudstjenesten i kirken eller ved kaffen på Cafeen under vejs.

(Her et billede fra fællesspisning på Le Puy-ruten med en koreaner, en dansker og resten franskmænd rundt om bordet) Taler man ikke bare lidt fransk, kan man blive ladt alene - trods alle gode fortsæt fra medpilgrimme. Mit franske er langt fra perfekt, men jeg bliver så godt som altid "indbudt" til at deltage i fællesskabet. Jeg har dog oplevet pilgrimme, der ikke kunne et ord fransk føle sig udenfor.
Kirker: Kirkerne er generelt åbne, men der er ikke så stor kirkelig betjening som i Spanien. Frankrig lider - som mange europæiske katolske kirker - af præstemangel. Så præsterne er ofte - enten meget gamle eller indvandrere - tit fra tidligere franske kolonier, hvilket med mine - begrænsede - franskkundskaber ikke gør dem nemmere at forstå. De to seneste gange, jeg har gået langt i Frankrig ( Le Puy - Pomplona i 2014, Og Arles - Logrono i 2015 ) har jeg lavet statistik over kirkelige tilbud, og det blev på Le Puy-ruten til 4½ dag i gennemsnit om ugen med enten messe, vesper eller anden form for gudstjeneste, mens det på Arles ruten blev til et gennemsnit på 4 dage om ugen.
Økonomi: Prisen er lidt dyrere end i Spanien, men som skrevet ovenfor - også lidt nemmere, idet forplejning ofte er en del af prisen. Jeg vedhæfter her en hjemmeside for et herberg på Le Puy - ruten, der netop har offentliggjort priserne for 2016. På det nævnte herberg er prisen i underkanten, idet overnatning med mad (aften og morgen) oftest ligger på ca 35 Euro pr. person. Nogle steder er der også køkken, så man selv kan lave mad, ligesom man nogle steder går sammen på kro/restaurant. Her den pågældende hjemmeside på et herberg, der ligger forholdsvis sent på ruten ( små 200 km ) før Saint Jean Pied de Port på Le Puy-ruten.
http://www.saintjacques-hospitalet.fr/index.php
Caminoen: Det er generelt meget smukt at gå i Frankrig. Stien følger ikke primært den historiske rute, men er oftest lavet af naturfolk. Det har - nogle få steder - betydet uenighed mellem dem, der ønsker den korrekte rute, forbi alle de middelalderkirker, det er muligt at besøge, samt den nogendelunde direkte/korte vej mod målet Kontra dem, der gerne går en stor omvej for at undgå asfalt eller vise noget særlig natur frem. Nogle steder er ruten afmærket med begge stier, så pilgrimmene selv kan vælge. Jeg har nogle gange følt mig lidt dum, når jeg har fulgt en afmærkning væk fra en skovvej/lille asfaltvej gået flere 1000 meter for at komme tilbage til den vej, som jeg forlod - bare nogle få hundrede meter længere fremme.
Den mest benyttede af de fire store franske pilgrimsruter er uden tvivl le Puy-ruten. Jeg har gået to gange fra Le Puy og kan varmt anbefale den.

"Den hellige ånd" på Caminoen

En spansk pilgrimsforening, der driver herberg på Camino Sanabres, har netop udsendt julenummeret af et meget oplysende pilgrimstidsskrift , "El Espíritu de Santi".
Der er indtil videre kommet 21 numre af et - efter min opfattelse - rigtig godt pilgrimsblad, som både oplyser om pilgrimsvadring rent praktisk og mere åndeligt, deraf navnet "El Espíritu de Santi".
Bladet er gratis og kan hentes via nettet på denne adresse: http://www.tuvozdigital.com/index.php/buen-camino/revista. Eneste problem for mange af os danskere. Bladet er på spansk.
Det er virkelig en pilgrimsforening med overskud, der nu på andet år, har haft kræfter til at udgive et blad af så høj en kvalitet hver måned.
Samme pilgrimsforening driver også et herberg på Camino Sanabres, der forbinder Via de la Plata med Santiago. Herberget ligger i byen Tabara, der for de fleste pilgrimme er 2. overnatningssted Zamora knapt 2 ugers gang fra Santiago. Herberget er et af de steder, hvor man stædigt holder fast i donativo-princippet - altså hvor hver pilgrim lægger i pengebøssen, hvad man synes på vej ud af Herberget. I november overnattede 71 af de 219 pilgrimme, der tog turen til santiago af Via de la Plata på herberget i Tabare, som først blev overtaget af pilgrimsforeningen "El Espíritu de Santi" for snart 2 år siden. Herberget er nu moderniseret, og selv om undertegnede ikke har haft mulighed for at overnatte der, kan jeg oplyse, at flere af de, der har, skamroser stedet. Flertallet af de besøgende pilgrimme i november var spaniere, mens de 30 ikke-spaniere fordelte sig på franskmænd, italienere, tyskere, belgiere, schweizere og canadiere.
Det er tydeligt, at de mange amerikanere, der er begyndt at gå Camino, stadig holder sig til Camino Frances fra Saint Jean Pied de Port til Santiago.
I et af de - allerede udkomne pilgrimsblade - oplyser foreningen, at herberget i Tabare formentlig kun bliver det første af flere herberger, som foreningen ønsker at drive. Der er planer og ideer, men endnu ingen konkrete, om flere herberger.
Herunder foreningens logo:

Det kniber med herberg på Camino Invierno

Vinterruten uden om bjergene ved O Cebreiro mangler stadig en del for at blive et reelt alternativ til sidste del af Camino Frances.
Diverse pilgrimsforeninger har de seneste par år gjort meget for at få pilgrimme til at få øjnene op for alternativruten, Camino Invierno, (på dansk: Vintercaminoen), fordi den skulle være både sikre og bedre at gå i vintermånederne end den historiske og traditionelle rute over bjergene ved O Cebreiro, hvor der kan ligge - endda meget - sne om vinteren. Der er nogle pilgrimme, der bruger ruten nu, men det er stadig meget få. I november kun 14 pilgrimme. Men det er er der en god forklaring på. Her lidt fakts.
1) Camino Invierno er den seneste tilføjelse på listen over anerkendte jakobsveje i Spanien. Altså stadig helt ny.
2) På de 209 kilometer mellem Camino Frances og Via de la Plata/Camino Sanabres, som Camino Invierno går imellem, er der kun 5 officielle herberger. I en forholdsvis stor by som Monforte er der ingen herberg. Pilgrimmene er altså henvist til diverse hoteller, pensioner eller anden privat indkvartering. Formelt er ruten delt i 7 etaper, hvis man ikke går hurtigere eller langsommere end gennemsnittet.
3) Der er lavet en offentlig investeringsplan for ruten, som; både hvad angår afmærkning, særlige stier, samt kommunale herberger, først sættes i værk i perioden 2017-2019. Der er lavet prognoser, som viser, at det samlede antal pilgrimme på samtlige spanske jakobsveje/Caminoer vil stige med gennemsnitlig ca 10 % årligt frem til 2021, hvor der ventes en eksplosiv stigning til mellem 400.000 og 500.000 gående pilgrimme, fordi Sankt Jakobsdag, den 25. juli, falder på en søndag, og derfor af biskoppen i Santiago er udnævnt til helligt år. Om disse forudsigelser holder stik, er jeg ikke i stand til at vurdere, men de betyder i hvert fald, at Camino Invierno formentlig nogle år endnu kun vil være et alternativ for meget få pilgrimme, der vil betale det ekstra, som det koster at overnatte privat på dele af pilgrimsfærden.
4) I fjor "klagede" de forholdvis få vinterpilgrimme på Camino Invierno, der ville undgå sneen i bjergene, over, at det flere steder var svært at finde vej, men her bedyrer pilgrims-venne-foreningen for ruten, at det er blevet meget bedre.
Camino Invierno har sin egen hjemmeside, hvor man kan følge bestræbelserne for at få gjort ruten mere populær. Hjemmesiden har mange praktiske oplysninger, som det kan være en ide for interesserede at studere før rygsækken tages på. Herunder "kampen" for et kommunalt herberg i Monforte. Hjemmesidens adresse er her:http://www.caminodeinvierno.com/

Overnatning for vinterpilgrimme

Hergergsliste for Camino Frances med med præcis angivelse af åbningstider sommer/vinter.
Et par henvendelser her til Jakoksvejen.dk om muligheden for overnatning, hvis man går Caminoen (Camino Frances) her i vintermånederne, får mig til at nævne nok en hjemmeside ved siden af det første svar, der kan læses i kommentarerne fra den 3. december. Det er en hjemmeside, som jeg tidligere har gjort "reklame" for, og det drejer sig om en af de ældste pilgrimssider efter, at pilgrimsvandring igen blev "moderne" i store dele af Europa. Allerede i 1997, da både hjemmesider og pilgrimsvandring stadig var et nyt samtalemene på Knejpen/Stamcafeen begyndte de to tyske pilgrimme Tekla og Aloys at hjælpe kommende pilgrimme på vej med gode råd. For få år siden døde den ene halvdel af dette aktive og hjælpsomme pilgrimspar, Tekla. Men Aloys fortsætter med at opdatere sin hjemmeside med nyttig information om pilgrimsvandring.
Jeg ved ikke om hans herbergsliste for Camino Frances er 100 % opdateret. Men en hurtigt læsning ned af siden giver undertegnede indtrykket af, at den stadig kan bruges og er rigtig god. Listen er på tysk, men med symboler og et let fattelig grafik, som skulle gøre det muligt for også ikke-tyskkyndinge at bruge den. Listen er meget informativ med bl.a. oplysninger om på hvilke tider af året, hvert enkelt herberg har åbent. I kan finde herbergslisten på denne adresse:
http://www.jakobus-info.de/jakobuspilger/96-spain.htm

Santiago katedralen fejrer Barmhjertighedens år

I går søndag blev den hellige port i Katedralen åbnet.
Der var både pilgrims- og festmesse i katedralen i går søndag, og de kun 59 pilgrimme, der denne dag kom gående ind til Santiago var med, da den store hellige port, der normalt er lukket, blev åbnet. Den 8. december proklamerede den katolske kirkes overhoved, Pave Franz, det barmhjertige år, hvor han beder alle kristne om et være ekstra opmærksomme på det den kristne barmhjertelighed og se mere på, hvordan vi kan tilgive hinanden i stedet for at straffe og udelukke hinanden fra menneskelige fællesskaber. Ved samme lejlighed opfordrede han alle katolske bispedømmer til at åbne en hellig port i deres katedraler, som alle troende kan bruge som praktisk symbol i deres bøn for tilgivelse og forsoning.

(Foto: Pilgrimme fra en tidligere lejligheden ved "Ærens Port/Pilgrimsporten i Santiago)
I Santiago er det tredje gang i kirkens over 1000 årige historie, at den hellige port i basilikaen vil være åben uden for et jubilæumsår. Disse jubilæums år, eller hellige compostella-år, proklameres når festen for Sankt Jakob (25. juli) falder på en søndag, hvilket sker fire gange for hvert 28. år. Det seneste fandt sted i 2010, og den næste vil blive fejret i 2021. De mange år imellem disse to jubilæumsår hænger sammen med, at kalenderen "sprang en søndag over" på grund af skudår.
Den hellige port i Santiago vil være åbent til søndagdagen før første søndag i advent i 2016, så næsten alle pilgrimme der ankommer til Santiago i løbet af 2016, får mulighed for at gå gennem den hellige port. '
I Danmark har den katolske kirkes biskop proklameret barmhjertighedens år, torsdag den 10. december, hvor en "hellig port" i den katolske kirke i Odense, Sankt Albani kirke, blev åbnet.
Der er sat en live-cam op på pladsen foran Katedralen i Santiago, så man kan følge pilgrimme og andre på vej ud og ind:
http://www.crtvg.es/crtvg/camaras-web/praza-da-quintana

Beretning fra Camino del Norte

Her nok en amerikansk en videoberetning. Denne gang fra Camino del Norte.
Camino del Norte har utroligt flotte vue over bjerg og hav, og den har de senere fået tilgang af rigtig mange pilgrimme, så den nu ligger nummer 3, overgået af først og fremmest Camino frances, men også Camino Portugues.
Beretningen er - som den i går - lavet af en amerikaner, der gik ca 2/3 af ruten i år og til slut på videoen melder, at han tager resten næste år. Videoen viser meget godt hvilket landskab man kommer igennem, og hvilke flotte panoramaer der er. Og så er den realistisk på et - for mig - minus ved denne pilgrimsrute, nemlig den megen asfalt. Billederne på denne video viser nemlig, at der er mange - godt nok små veje - men asfaltbelagte. Og jeg erindrer fra min egen tur, at det var svært at finde fodfæste i siderne, så man kunne undgå asfalten. Asfalt kan være meget hård ved knæ og fødder.
Men videoen er afgjort værd at se. Her adressen: https://www.youtube.com/watch?v=IPxe40sIGPU

Små begejstrede "hjemmevideo" om Caminoen

Amerikansk kvindelig pilgrim gik "hele turen!" af Camino Frances i oktober i år og deler ud af sine oplevelser med en smittende begejstring.
Jeg ved godt, at nettet er fyldt af "hjemmevidoer" om caminoen - ofte sat sammen af faste billeder, mange af dem med så mange selfies, at det næsten er for meget. Men ind imellem falder jeg over nogle, som jeg godt vil dele med andre, fordi der trods den uprofessionelle produktionsform er et eller andet særligt ved dem.
Amerikaneren Dep Harman gik Camino Frances i oktober fra Saint Jean Pied de Port til Santiago. Hun har nu lavet nogle små film om dele af sine oplevelser og lagt dem ud på nettet. Man må forstå, at der kommer flere, for de omhandler hver deres etaper. Når jeg synes, at de er værd at se skyldes det ikke mindst, den begejstring, der lyser ud af dem. En næsten barnlig begejstring, som nogle vil sige - måske med rette - er typisk for mange amerikanere, men som i dette tilfælde - i hvert fald for undertegnede - virker meget smittende. Jeg fik helt lyst til tage turen over Pyrenæerne nok en gang.
Her adressen: https://www.youtube.com/watch?v=1tDg2J3BOeg

Glad vinterpilgrim

I de seneste dage er der kommet omkring 100 pilgrimme dagligt ind til Santiago.
Allerede her før midten af december ser det ud til, at antallet af vinterpilgrimme bliver større end i fjor, hvor 1.870 pilgrimme kom ind til Santiago. Antallet af ankomne pilgrimme har næsten hver dag i december ligget på over 100. Samtidig er vejret meget mildt på Camino Frances lige nu, hvor langt de fleste vinterpilgrimme foretrækker at gå. Denne hjemmeside-redaktør har aldrig været på Caminoerne om vinteren, men alene gået fra tidligt forår til sent efterår. Men de der går lige nu, holder via diverse hjemmesider os andre underrettet om deres oplevelser. Derfor synes jeg lige at skal have denne korte mail fra amerikanske Catherine Ann, der har valgt at gå Camino Frances sammen med sin mand i december/januar denne vinter.
My husband and I started today, and we feel very lucky. Lucky to have the opportunity to walk the Camino, and lucky to have amazing weather! Today from St Jean to Valcarlos had light rain/ heavy mist for parts of the walk (we didn't leave St Jean until 2pm, it started sprinkling around 2:30), but was warm enough for a short sleeved shirt while hiking (and long pants, and a jacket when we stopped for breaks). Tomorrow's forecast is warm and sunny! With only one other pilgrim at the albergue tonight, we are enjoying the "tranquilidad".

Reconquista, spanierne og Caminoerne

Mange spaniere er meget stolte af Caminoen. Der findes et utal af pilgrimsforeningerne i Spanien og i disse år genetableres den ene jakobsvej efter den anden.
Der skal ikke være mange historiske henvisninger i litteraturen om en middelalderlig pilgrimsrute, der har gået til Santiago fra et sted i Spanien, før en lokal pilgrimsforening genetablere ruten og begynder at "lave reklame" for den. Caminoen er en integreret del af spansk kultur på tværs af alle politiske skel og lokalpatriotisme, som er meget udbredt i store dele af Spanien. Tag blot Baskerlandet og Catalonien.
Samtidig kan en spansk skoleelev ikke slå en historiebog op uden at læse om, hvor meget Camino del Santiago betød for Reconquista (generobringen af Spanien og Portugal fra Mauerne). I 711 går araberne i land på Gibraltar med muslimsk tro og sværd i hånd, og de erobrer forholdsvis hurtigt det meste af Spanien og Portugal og når i 732 helt til Potiers lidt syd for Tours i Frankrig, hvor fremrykningen mod det kristne Europa blev stoppet i et stort slag. Mauerne bliver på den iberiske halvø helt til 1492, hvor de bliver tvunget til at forlade den sidste bastion i Granada. Meningerne om Mauernes styre/besættelse og krige på den iberiske halvø er meget delte. Nogle historikere omtaler mauerne som en slags verdensborgere, der gav plads til alle holdninger, mens andre omtaler det som et miltært diktatur med klassedeling efter religion, hvor de kristne af araberne kaldt Mozaraberne lå nederst, og i perioder blev så forfulgt, at de udvandrede mod nord, hvorfra generobringen begyndte.
Pilgrimsmålet, Sankt Jakobs grav i Santiago, var i 700 år med krige mellem Islam og Kristendom med til at holde fanen højt hos de kristne. Sankt Jakob blev i samtiden omtalt som Mauerdræberen ikke mindst efter, at Mauerne angreb Santiago i 997 ødelagde by og kirke, myrdede næsten alle omkring den og bragte kirkeklokkerne til Sydspanien, som tegn på islams overlegenhed. Der blev bygget en ny kirke (den nuværende katedral) og kristne fra det meste af det nuværende Europa fortsatte i tusindvis med at gå til Santiago bl.a. for at fastholde kristendommen i Nordspanien.
Ingen Reconquista uden Sankt Jakob, lyder det ofte i Spanien. Både Spanien og Portugal havde i dag været muslimsk, hvis ikke pilgrimsvejen havde eksisteret.
Om alle spaniere vil skrive under på det, er der ingen - mig bekendt - undersøgelser af, men jeg har aldrig mødt en spanier, som ikke får lys i øjnene og begynder at fortælle varmt om Caminoen, når jeg som pilgrim fortæller om vandringer i Spanien. Da jeg gik pilgrimsvandringer i 1990erne mødte jeg ofte slagord for den bastiske terrororganisation ETA på vandringer gennem Baskerlandet, men alle baskere, jeg talte med, bedyrede, at ETA aldrig havde rørt en pilgrim.
Ser man på et kort over pilgrimsruterne i Spanien med endemål i Santiago er der indtegnet et næsten utal af ruter på kryds og tværs. Og for hver rute er der mindst en pilgrims-venne-forening.

Et eksempel: La Asociación de Amigos del Camino Mozárabe de Santiago de Badajoz har sat sig som mål at gøre pilgrimsruten, Camino Mozárabe , fra Almeria over Granada og Cordoba til Merida, og derfra videre af Via de la Plata til Santiago( ialt ca 1.400 km.) mere kendt - først og fremmest blandt spanierne selv. Det drejer sig altså om en pilgrimsrute, der går igennem tidligere mauerisk kerneland. Ruten er da også opkaldt efter Mozaraberne, der fastholdt deres kristne tro i Mauernes regeringstid, selvom det ikke altid var lige let. (her et billede fra en gammel romersk bro, som pilgrimme passerer ved Merida)
Nu har foreningen iværksat en kampagne for Camino Mozárabe sammen med skoler langs Caminoen, så alle børn i 6-12 års alderen i kommunerne Monterrubio de La Serena, Castuera, Campanario, Magacela, La Haba, Villanueva de La Serena, Don Benito, Medellín, Yelbes, Santa Amalia, Torrefresneda, San Pedro de Mérida, Trujillanos og Mérida kan deltage i diverse konkurrence om netop denne pilgrimsvej. Hvor mange af dem, der senere vil tage rygsækken på og gå de op 1.400 km til Santiago, er en anden sag.
Skulle du selv have lyst til at gå dele eller hele ruten, kan du læse mere om den her: http://www.caminomozarabedesantiago.es/, og efter Merida skal man fortsætte af Via de la Plata og eventuelt Camino Sanabres til Santiago. Via de la Plata og Camino Sanabres er kort beskrevet her på jakobsvejen.dk under Europæiske pilgrimsveje, ligesom der findes mange hjemmesider på forskellige sprog der kan være en hjælp til dem, der vil gå Via de la Plata eller Sølvruten, som den kaldes på dansk.

Opdateret guide til Camino del Salvador

En af de caminoer der forbinder Camino del Norte (Nordruten) med Camino Frances (Den franske Rute) er begyndt at få langt flere pilgrimme.
De mange sidegrene-caminoer, som præger det spanske pilgrimsnet, er blevet mere populært blandt pilgrimme. Nu er der kommet en opdateret udgave nr. 2 af guiden til Camino del Salvador, der går fra Oviedo til Leon på Camino Frances. Under præsentationen af den nye guide her for nylig blev det oplyst, at der i år 2.000, da den første guide udkom, kun blev registreret 96 overnattende pilgrimme på herberger langs ruten. I år, 2015, er der registreret 3.000 pilgrimme - altså en mangedobling af antallet af pilgrimme på få år.

Det er dog stadig primært spanske hjemmesider, der omtaler ruten, som jeg ikke har fundet noget om på engelsk-, tysk- eller fransksprogede hjemmesider. Du kan læse mere om ruten samt se forslag til etaper her: http://caminodesantiago.consumer.es/los-caminos-de-santiago/de-san-salvador/ eller trykke den nylig opdaterede guide på spansk ud her: http://es.slideshare.net/caminodelsalvador/guia-del-camino-del-salvador.

En anderledes Camino Portugues

Den tyske pilgrim Rolf Kummer har fulgt den gamle Via Lusitana gennem det østlige Portugal.
Der findes mange pilgrimsberetninger på nettet. Og de fleste kan man som pilgrim lærer af. Andres erfaringer er næsten altid gode at stifte bekendtskab med. Her får de tysklæsende pilgrimme et link til en pilgrimsberetning af de mere usædvanlige.Rolf Kummer har fulgt "sin egen pilgrimssti" Camino Portugues så tæt på den oprindelige romerske vej Via Lusitana, som han har kunnet. Turen er på over 800 km og går fra Faro ud til havet i Sydportugal til Santiago i nord, men det er ikke sådan at gå, når man ikke går i andres fodspor.

Etaperne er forholdsvis korte, og Rolf Kummer har brugt 1½ måned på turen fra 4. marts til 22. april i år. Ruten går igennem det østlige Portugal uden om den kendte Camino Portugues, og den støder først ind i den kendte rute efter den spanske grænse i nord, hvor man efter over 750 km rammer Ourense, hvorfra der er en kendt afmærkning (gule pile) til Santiago.
Hans beretning er meget detaljeret med vejforklaring og overnatningssteder undervejs, ligesom alle udgifter til overnatning, mad m.m. er nævnt. Så hvis nogen skulle få lyst efter at have læst beretningen, kan man gå i Rolf Kummers fodspor. Selv har jeg planer om at gå Camino Portugues med en anden variant til foråret, nemlig over Fatima, der i dag er Portugals største Mariavalfartssted. Det kommer der forhåbentlig en beretning om her på siden en gang til næste år.
I kan finde Rolf Kummer beretning her: http://www.harley-rolf.de/mediapool/47/478335/data/Via_Lusitana_2015.pdf
Og en meget stor billedsamling fra pilgrimsvandringen her:
https://picasaweb.google.com/HarleyRolf/ViaLusitana2015Teil1VonVilaRealDeSantoAntonioNachEvora

Og der bliver stadig flere pilgrimme på stierne i vinterhalvåret - specielt på Camino Frances. I går mandag kom der 109 pilgrimme ind til Santiago.

Den portugiske rute er blevet et reelt alternativ til Camino Frances

I de senere år har Camino Portugues trukket mange tusinde pilgrimme til - i begge retninger.
Med forventet et samlet antal pilgrimme på over 40.000 i 2015 er Camino Portugues blevet en lige stor pilgrimsvej til Santiago, som Camino Frances var for få år siden. Og her tælles ikke de flere hundrede, der hvert år går den modsatte vej, med, idet de ikke opgøres. Der er nemlig efterhånden en del Jakobspilrgimme, der vælger at fortsætte baglæns af Camino Portugues - oftest mod Fatima, når de har fejret en vellykket tur af Camino Frances i Katedralen i Santiago.
Camino Portugues var kendt i middelalderen, og der er beretninger om kongeliges rejser til Santiago. Den portugisiske konge Afonso II tog turen i 1220; den spanske konge Sancho II, i 1244; Dronning Isabel af Portugal, to gange i henholdsvis 1326 og 1335; og Portugals kong Manuel I i 1502, er de mest kendte. Vejen er også brugt til andre ting bl.a. den franske Kejser Napoleons felttog ind i Portugal, der foregik af den gamle pilgrimsvej indtil han faldt i baghold ved Ponte de Lima ( på billedet), hvor portugiske borgere og soldater satte en foreløbig stopper for hans planer.
Ruten går primært langs( på eller nogenlunde samme sted som en gammel romersk landevej. Ruten er derfor fyldt af romerske broer, ruiner af fæstninger, poststationer m.m.

Men pilgrimsvejen har nu fået en ny variant, som giver mulighed for at forene middelalderens pilgrimsvej med Portugals nutidige største valfartssted, Fatima, der siden tre børn i 1917 fortalte, at de på marken var blevet opsøgt af Jomfru Maria, har været det helt store kristne samlingsmærke i Portugal. Mange portugisere går i dag den 6 - 7 dage lange pilgrimsvej fra Lissabon til Fatima eller den noget længere vej fra Porto i nord til Fatima, hvor der hver aften er lyspositioner, fællesbøn og messe på den kæmpestore valfartplads, der er anlagt, hvor børnene så Maria.
Derfor er der nu lavet en sammenhængene pilgrimsrute med overnatningsmuligheder undervejs fra Lissabon til Santiago over Fatima, og de gule pile, der fører til Santiago på den franske rute i Nordspanien, bruges også her, så der er gul pil mod Santiago og blå pil mod Fatima. Dermed er Camino Portugues blevet en nutidig pilgrimsrute, hvor man møder pilgrimme i begge retninger i modsætning til de fleste Santiago/Jakobsruter, hvor alle pilgrimme stort set kun går en vej - nemlig mod Santiago, og så flyver eller tager bus og tog retur.
Jeg har i øvrigt tidligere lavet et indlæg med flere oplysninger om ruten her på bloggen under Europæiske pilgrimsveje.

Meget få pilgrimme på Vintercaminoen i november

Her lidt om hvilke ruter de 5.229 novemberpilgrimme gik af.
Camino Frances, der i sommermånederne i år, er blevet brugt af ca 2/3 af alle de pilgrimme, der kommer til Santiago, har en endnu større procentdel af det samlede antal pilgrimme i november, hvor 3.766 eller 72 % af alle pilgrimme gik ind af Camino Frances.
Det kan være lidt overraskende, at Vintercaminoen, der er en sidegren af Camino Frances kun har haft besøg af 14 pilgrimme. Camino Inverne (Vintercaminoen) skiller sig ud fra Camino Frances umiddelbart før Villa Franca og går i en bue uden om de - om vinteren - ofte snedækkede bjerge ved O Cebreio, rammer Camino Sanabres før floden Ulla og går ind i Santiago sydfra. Der har været lavet rigtig meget reklame for Camino Inverno i det seneste år. Men det ser foreløbig ikke ud til at have givet flere pilgrimme lyst til at gå den vej. I fjor måtte en del forkomne pilgrimme hentes i bjergene omkring O Ceobreio - flere fordi de var faret vild. Når (hvis) sneen for alvor begynder at falde, får vi at se, om det giver Camino Inverno flere pilgrimme.
De øvrige pilgrimsruter fordeler sig i november-statistikken med følgende tal: Portugues-Camino: 565 (11 %); Norte-Camino: 264 (5 %); Via de la Plata: 219 ( godt 4 % ); Primitivo-Camino 209 (4 %); Ingles-Camino 167 (godt 3 ). Eneste - meget lille - forandring i forhold til tidligere her, er at Camino del Norte og Via de la Plata ligger så tæt på hinanden, og at Via de la Plata igen har flere pilgrimme end Camino Primitivo. Men her skal man så også vide, at Camino Primitivo går over en masse bjerge - op og ned, og at det ikke er nogen nem rute i vinterhalvåret, hvor den ofte er dækket af sne.
Og så skal det måske også nævnes, at der i november primært har været mænd på stierne. Hvor det om sommeren er nærmest fifty-fifty mellem kønnene, har mænd udgjort 60 % af novemberpilgrimmene.

Amerikanerne topper listen af Santiago-pilgrimme i november

I november gik "kun" 5.229 pilgrimme ind til Santiago. det bringer det foreløbige antal for 2015 op på over 260.000. To af månedens pilgrimme har gået helt fra Danmmark.
Nu foreligger statistikken over antallet af pilgrimme, der kom ind til Santiago i november i år. Det blev til i alt 5.229 pilgrimme i det hele. I november i fjor kom 4.803 pilgrimme ind til Santiago. Det er altså under 10 procent mere end i fjor. I de øvrige måneder i år har stigningen ligget på omkring 10 % eller mere måned for måned. Det samlede antal pilgrimme i år passerede allerede i midten af oktober en kvart million pilgrimme, og her ved novembers udgang har 260.396 pilgrimme indtil nu i år henvendt sig på pilgrimskontoret med et pilgrimspas fyldt med stempler for at bede om et Compostella - og det er nok en ny rekord. Trods mange forudsigelser om det modsatte fortsætter pilgrinmsstrømmen til Santiago, og efter al sandsynlighed på alle de øvrige pilgrimsveje i Europa, hvor der ikke føres statistik, med at stige og stige.
Der er flere bemærkelsesværdige oplysninger i novemberstatistikken. For det første topper USA for første gang listen efter Spanien selv, over hvilke nationer pilgrimmene kommer fra. Antallet af amerikanske pilgrimme er steget eksplosivt siden filmen "The Way" for få år siden. Og nu kan man læse på nettet, at en "The Way" nr. 2 skulle være på vej. Tyskerne har i mange år stået øverst på listen efter spanierne selv, og når det endelig tal for hele året gøres op en gang i januar, vil Tyskland igen have skubbet amerikanerne ned af listen. I november i fjor var det Tyskland og Korea, der toppede listen i november.
Og hvad kan man så læse af det. Der har været rigtig megen kritik på især engelsksprogede hjemmesider med især amerikanere som afsendere af spansk politi og advarsler mod at gå "The Way" eller dele af den, efter mordet på en amerikansk pilgrim i april i år. Denne kritik ser ikke ud til at have influeret på amerikaneres lyst til at gå "The Way". I de mange måneder, der gik, fra den 41 årige kvindelige pilgrim forsvandt på vejen mellem Astorga og Rabanal, til hendes opløste lig og morderen blev fundet, var der stadig et stigende antal pilgrimme på stien. Og her efter mordets opklaring kan amerikanerne for første gang nogen sinde toppe en månedsliste over ikke-spanske pilgrimme, så den megen bekymring og kritik synes ikke at spille den store rolle.
(Du kan eventuelt læse indlægget her på siden fra den 11. november under titlen: Kan Kvinder gå Caminoen alene 2.)
Den øvrige "hitliste" over pilgrimmenes nationalitet er ikke overraskende: Tyskland, Korea, Italien, Frankrig, Portugal og Canada. Jeg har endnu ikke modtaget oplysninger om antallet af danske pilgrimme, men det plejer at være forholdsvis lille i november. Ialt skyder jeg på, at omkring 1.800 danskere vil have gået til Santiago i dette år, når de endelig tal for hele 2015 foreligger en gang i januar.
Der har de seneste år vist sig nok en sikker tendens. Antallet af pilgrimme, der primært går af religiøse grunde er langt større i sommerhalvåret end i vinterhalvåret. I november melder kun 25% ud, at de går primært af religiøse grunde, mens 68% oplyser, at de går af kulturel/religiøse grunde, mens en lille mindretal går af på grund kulturelle, sportslige eller andre motiver. Næsten 27 % (1.386) af novembers pilgrimme er startet i Saint Jean Pied de Port i Frankrig, og hele 2 pilgrimme har gået helt fra Danmark, hvilket betyder, at de formentlig er startet hjemmefra en gang i august.

Engelsk/amerikansk debat om "fælles nadver" på Caminoen

En debat på det største engelsksprogede pilgrimsforum om fælles-kommunion i katolske kirker langs Caminoen viser, at flere katolske præster langs Caminoen er åbne overfor fælleskommunion med andre kirkesamfund.
For de over 100.000 praktiserende kristne pilgrimme, der hvert år går på jakobsvejene i Spanien, kan det for ikke-katolikker ofte være svært at finde ud af, om de må deltage i kommunionen (nadveren) under messen. Der har tidligere været debat på flere ikke-dansksprogede hjemmesider for- og imod fælles kommunion mellem forskellige kristne trosretninger.
På den engelsksprogede Camino de Santiago Forum (https://www.caminodesantiago.me/community/ ) er der i disse dage igen debat om dette spørgsmål. Hjemmesiden har primært englændere og amerikanere som brugere, og mange af dem der deltager i debatten her er medlem af Den episkopale kirke - bedre kendt som Church of England.
Debatten blev startet af en amerikansk pilgrim, der har gået Camino Frances her i november, og hun har undervejs gået til messe i katolske kirker og deltaget i kommunionen.
Her efterfølgende stiller hun spørgsmålet til andre pilgrimme i dette Camino de Santiago Forum: Er det acceptabelt ? Samtidig oplyser hun, at en præst i Katedralen i Santiago måtte løbe efter en pilgrim, der havde modtaget kommunionen i hånden uden at komme den munden, og derefter begav sin bag i kirken med kommunionen. Hun skriver videre, at de omkringstående ved deres attitude gav udtryk for, at de fandt den pågældende pilgrimms opførsel under messen manglende respektfuld.

Her hendes indlæg på engelsk:
As an Episcopalian, I took Holy Communion along the Way, and found it to be very comforting and important to my journey and spiritual growth.
I did have some really wonderful Protestant friends tell me that technically, they could not take Communion as it was given in Catholic churches, but I --as an Episcopalian who recites the Nicene Creed every Sunday--felt that it was appropriate. I had also done a bit of research to learn that it was appropriate and acceptable for me to do this.
Question:
1. Have any of the rest of you struggled with whether it is acceptable or not?
2. I had read in this forum--somewhere--that Episcopalians were okay to take Communion.
This is not a religious debate, but just information gathering, so please be careful and don't violate Forum policy here.
I will note that the first and only time I have EVER seen a priest leave Communion providing was when a woman took Communion at SdC and did not eat the wafer. He literally raced down the aisle to have her eat the wafer. All in attendance were rather shocked that she did not seem to know what the significance was and just tried to quietly respect the situation as it unfolded.

Debatten på siden afspejler den uenighed, der ofte er internt i den katolske kirke. Officielt er det kun romersk katolske (og i øvrigt ordokse, der dog i praksis ikke gør det), som kan deltage i Den hellige Kommunion under messen i Den romersk Katolske kirke. Men som debatten på denne engelsksprogede hjemmeside viser, så er der rigtig mange pilgrimme fra andre kristne trossamfund, der gør det. Af debatten på hjemmesiden, som kun er få dage gammel, fremgår det endvidere, at nogle episcopale kristne spørger præsten forinden og ofte for Ja.
Under de helt store messer i Santiago, i klostret i Samos og i andre kirker undervejs har redaktøren af denne hjemmeside ofte hørt en præst eller andre ved alteret gøre det helt klart før kommunionsuddelingen/nadverfællesskabet, at KUN romersk katolske kristne kan deltage, og nogle steder tilføjes det så, at andre kan gå til alteret og modtage en personlig velsignelse.
Jeg kender dog også mange præster ( og i øvrigt lægfolk, der er kommunionsuddelere), der bevidst vælger at give kommunion til alle, der beder om det, selvom de har på fornemmelsen, at der er tale om Ikke-katoliker. Og med den nuværende paves fokus på barmhjertighed i stedet for regler, kan man vente, at endnu flere præster vil uddele kommunion til ikke-katoliker.
Her nok en amerikansk episcopal pilgrim, som har fundet sin egen måde at gøre det på:
I also am a member of the Episcopal Church here in the US. When attending a Catholic Church here, or anywhere else in the world, I always observe the Catholic Church's rules on communion. The one exception that I make is taking Communion as a Pilgrim on the Camino. On the Camino the Masses, including Holy Communion, mean a lot to me spiritually. I will not try to justify that decision, even though I know it is wrong in the eyes of the Catholic Church. It's just what I do.

Det er ikke første gang, at der har været debat om ikke-katolske pilgrimme og nadveren på diverse pilgrimsfora. Jakobsvejen.dk har tidligere omtalt en tysk debat om emnet. Dette indlæg kan findes her på siden dateret den 27. juni i år under overskriften "Den katolske messe og pilgrimmene".

Under 100 december-pilgrimme om dagen

Der er stadig en del pilgrimme på stierne og en del herberger holder nu åbent hele året.
Skulle man få lyst at forcere diverse bjergtoppe i sne er det blevet mere overskueligt at gå Caminoen/Jakobsvejen om vinteren, hvis man holder sig til Camino Frances, der går fra Saint Jean Pied de Port. Antallet af pilgrimme, der kommer ind til Santiago, ligger her i starten af december mellem 50 og 75 dagligt, og en stor del af dem begynder deres vandring lige ovre på den franske side af Pyrenæerne og går over Valcarlos, så man bliver ikke helt alene på Caminoen, selv om der i forhold til sommermånederne er langt længere mellem hver pilgrim på stien. Alle herberger har IKKE åbent, idet især de private herberger, hvor ejeren lever af det, lukker ned om vinteren. Nogle af de kirkelige, forenings- eller kommunalt drevne herberger lukker ned i kortere eller længere tid for hovedrengøring eller renovation, så det er ikke en dum ide at gå på nettet og se, hvilke hergerger, der har åbent, før man drager afsted.
I december i fjor (2014) kom der 1.870 pilgrimme ind til Santiago: i januar og februar i år var tallene henholdsvis 1.217 og 1.544. I denne vinter bliver antallet formentlig lidt højere.

I fjor måtte mange pilgrimme kæmpe sig gennem store snemasser flere steder undervejs, og politi og redningsfolk måtte undsætte en del forkomne pilgrimme, ligesom en del pilgrimme for vild. Om det bliver lige så slemt i år er det for tidligt at forudse. Der har ligget sne på O Cebreiro i november, men det er væk nu, hjemfør dette billede fra i går.
Du kan følge med i vejret undervejs på diverse Webcame. På denne side finder du et øjebliksbillede fra O Cebreiro 1.300 meter oppe. http://www.crtvg.es/crtvg/camaras-web/o-cebreiro

Belgisk kvinde med muskelsygdom gik til Santiago

Claire Colette gik 2400 km for at blive sat fri af muskelsygdommen fibromyalgi. Det er der nu kommet en bog ud af.
I 2006 følte den dengang 53 årige belgiske kvinde, Claire Colette, at hun var ved at blive marginaliseret med ulidelige smerter og et alt andet et godt liv. Hun havde fået konstateret muskelsygdommen, fibromyalgi.
Til sidst tog en beslutning, der ændrede den negative spiral, som hun var kommet ind i. Hun forlod uden planer og med forholdsvis få penge på lommen sit hjem i Louvain-la-Neuve i Belgien og begyndte at gå til Santiago - ialt 2400 km. De første uger indtil hun nåede den franske pilgrimsby Vézelay, hvorfra der er en afmærket rute helt til Santiago, var meget svære at komme igennem. Men Claire Colette ville videre. Hun gik og gik. Men så begyndt underet at ske, symptomerne på sygdommen blev mindre og mindre, og hun fik lettere og lettere ved at gå. Det tog 3 måneder at gå fra Louvain-la-Neuve til Santiago, og nu 9 år efter har Claire Colette udgivet en bog om sin pilgrimsfærd og sin sygdom sammen med en patientforening i Belgien.

Måske var bogen en ide for den danske patientforening Dansk Fibromyalgi-Forening. Her et billede af den dengang 53 årige pilgrim, der i følge hende selv, fik "sit liv tilbage" ved at gå Jaobsvejen med en smertefuld muskelsygdom i bagagen, hvor hun blev smertefri undervejs.
På denne hjemmeside kan man finde mere om bogen, der indtil videre kun findes på fransk: http://www.editions-harmattan.fr/index.asp?navig=catalogue&obj=livre&no=47369

Hvordan undgår jeg skader på pilgrimsturen ?

To engelsksprogede pilgrimme har i efteråret gået fra Saint Jean Pied de Port til Finestere på 33 dage. De mødte en del pilgrimme undervejs, som havde pådraget sig skader, dårlige skuldre, ankler, ryg, vabler m.m. De har lagt en række råd ud på nettet, som måske kan bruges af andre pilgrimme. Nogle af rådene, kan denne hjemmesides redaktør nikke genkendende til, andre råd siger mig ikke noget. Men læs selv og se, hvad du kan bruge. De henviser også til en række hjemmesider med anvisninger. Men her deres liste:

TRAINING
The majority of people who we saw injured did zero training, and according to the guidebook only something like 10% of people do any. Personally I do feel training is vital, especially for those who have very limited hiking experience or those who are generally not very active. Ideally training 3 months beforehand would be fantastic, but I would say the bare minimum would be to do 2 x 15-20km walks (with breaks of course) per week with a backpack for the 4 weeks leading up to the Camino as well as 2-3 sessions per week of global leg strengthening would also be beneficial. Obviously if you are a regular hiker this may not apply to you.

CORRECTLY FITTED BACKPACK
A huge complaint people mentioned to us was how sore their shoulders were but that they thought this was a good thing as it would strengthen up their shoulders muscles. This is COMPLETELY INCORRECT. Having such significant weight bearing down on your shoulders ends up depressing your shoulder blades which often over stretches your neck muscles thus weakening both your neck and shoulder muscles which could learn to long term issues such as neck pain, headaches and shoulder pain. If the backpack is correctly fitted you should feel close to nothing on your shoulders. The main error most people make is the waist belt sits too low. Ideally it should sit above your pelvic bones and be pulled in relatively tight so that the weight of the pack goes through your hips and not your shoulders.

PACING
Go at your own comfortable pace. Don't feel like you have to keep up with anyone or slow down for anyone if it doesn't feel natural to you. Everyone has a natural pace and if you get out of your rhythm for long periods you may find yourself a little bit worse for wear

REST
Ensure you have regular rest breaks during the day even if its for 5-10 minutes and at least once a day (usually during lunch break), take your shoes and socks off and rest your feet somewhere off the ground. You will definitely feel better for it. Rest is also important at night, ensure you get 8 hours of sleep to enable your body to get a chance to recover.

HILLS/INCLINES
It seemed that a lot of pilgrims started noticing their joint issues after Day 1 or 2 after the steep ascents and descents. The most common issue we saw were shin splints and front of knee pain. I'd say the best way to tackle this type of terrain, especially if you already have a pre-existing condition is to go slow and walking in a zig zag or snake-like pattern. This style of walking essentially reduces the angle that your joints have to bend, therefore reducing the amount of strain going through them. I'd also highly recommend the use of two hiking poles as that gives you both that extra balance but also reduces the amount of work your leg muscles have to do.

FOOTWEAR
Waterproof hiking boots are highly recommended as they are designed for rough terrain, can drastically reduce the impact through your joints and are usually very durable. There were quite a few people walking in basic trainers and did make it to the end, but it isn't something I would recommend as they are not designed for rough terrain and often do not give you the same amount of stability. If you are coming into the Camino with foot pain, make sure you see a podiatrist first who may find it necessary to prescribe you some orthotics you can place in your boots.

BLISTERS
I'm definitely not an expert in this area, and I know its a topic that's been discussed about a million times on this forum, but having completed a 33 day journey with only one blister and my husband with none, hopefully these tips may be useful to someone
- Vaseline your feet every morning especially between and around your toes, your forefoot and the outside border of your foot and heel
- Wear anti-blister socks which are thick two-layered socks which help to cushion feet and prevent friction
- If you feel any rubbing in your feet, stop immediately and check the situation, if you see some redness place a plaster on it to stop any further rubbing, if it's starting to form a blister there are a few options such as Compeed or popping with a sterilised needle and thread then leaving the thread in for a few hours to drain

STRETCHING AND MASSAGE
There is very mixed evidence on the benefits of stretching and whether it actually prevents injury. So for this, I'll say if you feel better for it, then go for it, if it makes no difference then don't bother. As for massage, it is worth spending 5 minutes massaging the soles of your feet at the end of the day just to release any pressure going through the tendons and small muscles that have been working hard all day.

***INJURY MANAGEMENT***

This is a difficult area to cover as there are so many different injuries you can have in the a Camino. So I'm going to be quite general and give a few specific pointers to the most common hiking injuries only. I think my most hated quote is 'no pain, no gain', this saying alone is the single cause of so many people pushing through serious issues thinking it will go away. You know your body better than anyone, and if something doesn't feel right, it probably isn't right.

If you feel a:
- sharp pain - stop immediately and assess the situation. Often sharp pains can indicate there is potential for serious damage. If after a bit of rest the pain is relieved, you can continue walking but carefully. If the pain remains sharp I would suggest attempt to massage the area or applying a sports tape horizontally across the area to see if that provides you with some relief. In the end you will know whether you can continue to walk the day or if you need to rest at the closest town for the night
- dull ache - monitor the situation. Dull aches are usually a sign of muscles either working too hard or there is too much load through the joint. Try to slow it down and if tackling steps go up with your good leg, but go down leading with your bad leg

COMMON INJURIES
- Anterior knee pain - often a result of increased loading through the joint especially with steep descents. If the pain is more than a 5/10 at is worse, I'd suggest you take a rest day and tape the knee up like this http://blog.physical-sports.co.uk/2014/08/08/patellar-tendinosis-knee-taping/

- Shin splints - again a result of inclines, more so with fast descents as the muscles at the front of the shin have to repetitively control the foot whilst it's dropping down. This causes the muscle to pull in the shin bone excessively causing the pain. I would suggest a rest day if you do experience front of shin pain only because it is a condition that can worsen very quickly. I would suggest adopting the zig zag walking pattern when going up and down hill so the angle that your ankle has to move is reduced. It may also be worth massaging yourself with an ice cube along the area of pain. Please note that if you notice any sudden redness with excessive swelling and difficulty weight bearing, you should attend A&E for risk of compartment syndrome.

- Achilles pain - this usually occurs purely because you're doing significantly more work than you're used to and your calf muscles are not strong enough to cope with it. Attempt some calf stretches throughout the day and also a nerve gliding exercise as the neves in the area can often become slightly stuck between the tightened muscles and tendons (see slump slider section: http://www.raynersmale.com/blog/2014/4/28/improving-hamstring-flexibility-part-2-treatment)

So that's about all I can think of, but would definitely appreciate your input. Hoepefully this is beneficial to someone. Also happy to answer any questions regarding injuries and to provide you with some links that may be useful.
Buen Camino Physio Pilgrims

Middelalderpilgrim og hans begrundelse for at gå !

Høj som lav gik pilgrimsvandring til Santiago i middelalderen. Her historien om borgmester James Rice fra Waterford.
Mens englænderne stadig kæmpede for at holde fast på herredømmet blandt de vilde irere i 14. tallet, hvor normanderne havde svært ved at fastholde magten og der var en delvis gælisk tilbagekomst til magten, var der mange fredelige perioder, hvor hverdagslivet var i centrum.
I den sydirske by Waterford, hvor vikingerne en gang havde resideret, sad der i slutningen af 14-tallet en meget troende borgmester, James Rice, som byens øverste. Han søgte to gange om orlov fra sit embede hos det irske parlament, indsatte en viceborgmester og drog til Santiago i henholdsvis 1473 og 1483.
Der er ikke så mange nedskrevne beretninger om de tusindvis af pilgrimme fra hele Europa, der drog til Santiago i middelalderen. De fleste blev der slet ikke skerevet om, kun enkelte fra samfundets top har vi kendskab til.
De fleste pilgrimme fra Irland var mænd med "penge på lommen". James Rice kan have været med på det irske Skib La Mary London, der var hyret af en stor gruppe irske pilgrinmme i 1473, der ville til Santiago. Det kostede hver pilgrim 7 shilling og seks pence - et meget stort beløb på den tid. Når man ved noget om rejsen skyldes det, at skibet blev opbragt af pirater, og at piraterne, der plejede at tage løsepenge eller sælge tilfangetagne som slaver i muslimske lande, af ikke oplyste grunde sejlede pilgrimme til havnen ud for Cork og satte dem af der. Skibet var bestemt for Waterford, så det kunne tyde på, at Waterfords aktive borgmester har haft noget med denne pilgrimssejslads at gøre. Der findes mange hjemmesider, der omtaler James Rice og hans pilgrimsfærd, men der er ingen detaljerede beretninger. Uanset hvad, har historien om piraterne - om han selv var med på skibet eller ej - ikke afskrækket ham fra at søge orlov fra borgmesterembedet nok en gang ti år senere og rejse til Santiago igen kun et år før sin død.
Han ligger sammen med sine kone begravet i et Kapel i Waterford, der går under betegnelsen Rice-kapellet, selvom det meget naturligt formelt hedder Sankt James. Et kapel som James Rice selv lod bygge.

På hans gravsten står der bl.a. denne latinske teksk:
"Hic jacet Jacobus Rice, quondam civis
Istius civitatis, et mandato istius
Sepelitur Katerina Broun, uxor ejus.
Quisquis eris, qui transieris, sta,
Perlegendaplora, sum quod eris, fuique quod
es, pro me precor ora. Est nostrae sortis
transire per ostia mortis, Nostri
Christe, te petimus miserere, quaesumus,
qui venisti redimere perditos, noli damnare
redemptos.
Hvor der i de sidste linjer (i min oversættelse) står: O Kristus, vi bønfalder dig at have barmhjertighed, vi beder dig, Du, der kommer for at indløse den fortabte, og ikke for at fordømme.
Hvilket er en meget aktuel tekst, der kunne være sagt eller skrevet af den nuværende Pave Franz her få dage før han proklamere: Barmhjertetidhedens år.
Selvom der er kæmpe forskel på livet som pilgrim - både i strabadser, livsindhold, økonomiske muligheder og hverdagsreligiøsitet - i middelalderen og i dag, fortæller gravstensteksten dog, at der kan gå en linje fra middelalderens tænkning til i dag, hvor næsten halvdelen af alle Santiagopilgrimme oplyser, at de primært går til Santiago af religiøse grunde.
Hvis du vil vide mere om Rice og irske middelalderpilgrimme, kan du læse lidt på disse hjemmesider: http://waterfordireland.tripod.com/james_rice,_mayor.htm ; http://blogofdeise.blogspot.ie/ ; http://pilgrimagemedievalireland.com/2012/07/25/st-james-irish-pilgrims-pirates/ ;

Pilgrimme for klimaet

Fredag kom 300 pilgrimme fra flere forskellige verdenshjørner til Paris før Cop 21
I de seneste måneder før klimatopmødet i Paris, hvor Verdens ledere mødes for at forsøge at komme til enighed om en handlingsplan, der skal forhindre den globale opvarmning, har pilgrimme fra forskellige dele af verden bevæget sig mod Paris. En stafet er gået fra norden og sydpå med en påmindelse om, at klimaopvarmningen kan ændre den jordklode, vi alle bor på. Andre pilgrimme kommer til Paris andre steder fra, og i fredags mødtes de så, 300 pilgrimme i l'église Saint-Merri i Paris 4.arrondissement. Der var en mangfoldighed af kulturer og forskellige nationaliteter til stede i kirken, hvor pilgrimmene vil vise verdens ledere, at vi kun har een jord, og at alle er ansvarlige for den.
Du kan se en lille video her: https://www.youtube.com/watch?v=EOF71LRp9Pc
Forhandlerne mødes i Paris i dag søndag, og det er meningen at der skal foreligge en aftale senest den 11 december. Selve forhandlingerne foregår langt fra Centrum i nærheden af lufthavnen i Bourget.
Få dage før forhandlingernes start har Pave Frans nok en gang opfordret statslederne til at finde en aftale: Det kan få katastrofale følger, hvis forhandlerne fra de 195 lande fejler og ikke når et resultat.

Tysk pilgrimsfilm har premiere 24.12

Tysk storfilm om Caminoen ventes at sælge stort i juleferien.
"Ich binn dann mal Weg", hedder en ny tysk film om Camino frances, der er lavet efter en bestseller af den tyske entertainer Hape Kerkeling. I følge tyske pilgrimsfora ventes filmen at skabe yderligere interesse for pilgrimsvandring i Tyskland, og dermed endnu flere pilgrimme på stierne. Interesserede kan se en reklame/forfilm her: http://film.info/ichbindannmalweg/
Der går samtidig rygter på spanske hjemmesider om, at der er aktuelle planer om at lave en ny amerikansk pilgrimsfilm, der skulle blive en opfølgning på "The Way" med Martin Sheen. Men det er foreløbig kun rygter.

Kærlighed på Caminoen

Leder efter den eneste ene på Caminoen.
Amerikanske Damien Reynolds fra Californien, der har gået på Camino Frances 5 gange og desuden prøvet på både Nordruten, Via de la Plata og Primitivo, vil tilbage til Caminoen og hvorfor? Næste gang må det lykkes at finde den eneste ene. Det beskriver han i dette indlæg, hvor han samtidig må konstatere, at det ikke er så let, som han kunne ønske sig:

Ok, its melodramatic but true... One of the reasons I keep going back is because I'm looking for "her".
This year, before I left for the Camino, I had a dream, literally. I dreamt I met a woman fair, who could keep up with extended distances, who would sing with me along open expanses and not be shy even when we could be heard by others, always telling good jokes in between.
I met this French girl who satisfied those criteria, and we walked a fabulous walk from SJPdP to Santiago in a breeze, together, all along the way, singing.
She went home to her life and her boyfriend.
Oh well.
On a trip previously in 2009 I met a fantastically beautiful, incredibly smart, politically savvy Peregrina from the USA, who could walk like the wind. We met up again for another trip together in 2011. She was recently wed and had her first child.
I am embarrassed to admit it, but these two camino experiences have bookended my camino memories. I also walked with my mother, my sister, on separate occasions, and alone on still more.
Still though, I can't let go of thinking "what if"? What if on my next camino we actually can meet and explore life beyond the camino together.
The romance of it all, we've all seen the young ones get caught up in it. On the Norte two years ago I talked with a young woman who was explaining that she had to get away from her best friend and that new German boy because after three days that couple had gone from introductions to infatuation and then on to incompatibility, obviously causing a palatable tension among their group.
The thing is, when people ask me about why I go back to the Camino, I tell them its because of the like minded folk. Adventuresome. Seeking. The strength to take on the unknown in a foreign land. Searching for meaning.
But really its because I am looking for her. Like minded.
And also because I lose a bunch of weight at the same time. And get better at Spanish. And there is nothing more relaxing than waking up, walking, eating, walking more, finding a place to stay, showering, laundry, eating, and sleeping, over and over again.

Så er der sne på bjergene i Galicien

Der er nu sne på både toppen af O Cebreio og ved Jernkorset.
I disse dage er der maximum mellem 100 og 200 pilgrimme på hver etape på Camino Frances, men flere end i fjor. Antallet af vinterpilgrimme er stødt stigende.
I går meldte diverse spanske hjemmesider om sne på Caminoen, og på dette web-camera på toppen af O Cebreio: ( http://www.crtvg.es/crtvg/camaras-web/o-cebreiro ) kan man se, at den første sne har lagt sig på toppen af porten til Galicien. Og på et andet af højdepunkterne på Camino Frances, Jernkorset mellem Rabanal og Ponteferrada melder hjemmesiden; http://www.caminosantiago.org/cpperegrino/comun/inicio.asp også om sne.
I fjor måtte politiet flere gange rykke ud og rede forkomne pilgrimme ind i varmen, og det har i år ført til vinterlukning af Napoleonsruten over Pyrenæerne ved Saint Jean Pied de Port, så eventuelle vinterpilgrimme skal gå over Valcarlos i stedet.

Ny spansk guide til Via de la Plata

Der er lavet ny guide for både cyklister og gående til Via de la Plata, der i 2015 har oplevet en svag stigning i antallet af pilgrimme efter år med stagnation.
Der er nu udkommet en ny guide - godt nok kun på spansk - for Via de la Plata med indtegning af alle ændringer på ruten,

samt en opdateret overnatningsliste. Guiden er lavet, så den kan bruges af både gående og cyklister. Via de la Plata deles efter Zamora i 2 grene. En der går over Astorga, og derefter følges med Camino Frances, og en anden rute Camino Sanabres, der går over byen Orense og ind i Santiago sydfra. Begge ruter er med i Guiden, der vejer 180 gram og koster 13 Euro via nettet. Guiden er lavet på en måde, så det er nemt at tage "overflødige" sider ud, så vægten kan bringes yderligere ned. Den kan købes via denne hjemmeside: http://www.mundicamino.com/tiendaSumar.cfm?idF=25&idP=55&id=25&depende=3

Ingen væggelus på kult-herberg i Villa Franca

Familien Jato slog sig ned ved pilgrimsstien i Villa Franca allerede i begyndelsen af 1980erne og blev meget hurtigt en institution blandt pilgrimme.
Det hed sig i mange år, at man ikke var rigtig pilgrim uden på vejen til Santiago at have boet i telt på Ave Fenix hos familien Jato, der allerede i 1980erne begyndte at opbygge et herberg, der byggestil skulle minde om et middelalderherberg. I starten var der telte, mens familien meget langsomt selv gik og lagde sten på sten. Så brændte den næsten færdige herberg, og i dag står der et noget anderledes, men stadig alternativt herberg, som i mange år var sidste station før den hårde tur op til toppen af O Cebreio. I dag er der flere herberger, kroer m.m. på vejen op.
Jesus Jato og hans familie blev et særligt sted for de mange spanske, men også nye ikke spanske pilgrimme, da den nye pilgrimstrend for alvor begyndte i 1980erne. Alle pilgrimme boede under meget intermistiske forhold i en slags permanente telte. Toiletter og baderum var mere end primitive, maden var meget simpel med uklassificeret rødvin til - Og pilgrimmene elskede det. Stemningen var i top, hjertelig og varm. Pilgrimme med store rygsække blev tilbudt rygsæktransport til toppen af bjerget, hvor Jesus Jato selv kørte i sin faldefærdige bil af snoede veje op til O Cebreio hver formiddag, hvor rygsækkene blev placeret i en stor bunke på et af de - den gang - få værtshuse, der lå på toppen. Her kunne de svedige pilgrimme så få sig noget af drikke og finde egen rygsæk, når de selv senere på dagen nåede op.
I dag kan Jesus Jato, der nu har flere hjælpere, slet ikke tage imod alle de pilgrimme, der kommer til Villa Franca. Byen har mange herberger, herunder et udmærket kommunalt. Familien lever af herberget, hvor der i dag er indført faste priser for seng, mad og rygsæktransport m.m. - indtægterne fra rygsæktransporten går dog ikke til familien, men bruges på at forbedre Caminoen eller hjælpe en fattig pilgrim på vej.

Og så i sommer blev der på engelsksprogede hjemmesider meldt om væggelus på Ave Fenix - en lille katastrofe for familien. Meldingen bredte sig som ringe, og mange pilgrimme undgik stedet.
Nu har pilgrimme, der netop har sovet på stedet via nettet sagt god for, at der IKKE - i hvert fald længere - er væggelus på Ave Fenix. Så det er igen muligt for alle at sidde til bords på lange bænke og hører Jesus Jato fortælle "gyserhistorier" fra "gamle dage" - den gang i 1980erne, hvor der stadig var flokke af vilde hunde på pilgrimsstierne på vej til O Cebreio, og hvor mere end en pilgrim havde mere end svært ved at kravle op til toppen.

En anderledes beretning fra Camino Invierno

Amerikanske Laura Collins gik vinter-caminoen i sommer. Det beretter hun om i billeder.
Jeg blev bekræftiget i, hvor forskellige pilgrimme kan være, da jeg her for nylig fik set amerikanske Laura Collins billed-video om en sommerpilgrimsvandring af vinter-caminoen, Camino Invierno. Ruten er et alternativ til den sidste del af Camino Frances. Den går fra Ponferreda i en bue uden om de højere bjerge ved O Cebreio, hvorefter den rammer Camino Sanabres, der er den sidste del af Via de la Plata, så man kommer ind i Santiago fra Syd-øst. Ideen er, at ruten skulle være lettere og mere sikker at gå om vinteren, hvor der ofte er sne og en svær tilgængelig pilgrimsti på den historiske Camino Frances ved O Cebreio. Nu har Laura Collins valgt at gå den om sommeren, og hun har her i starten af november, hvor vinterpilgrimmene begynder at gå, langt en billedvideo ud på nettet af vintercaminoen med smukke landsbyer, broer, floder og grøn natur tilsat diverse pop musik.
For dem, der er interesseret i at se (og høre) Laura Collins opfattelse af pilgrimslivet på vinterstien den forgange sommer, er det muligt på dette link.
https://www.youtube.com/watch?v=eVobmEZk7Go

Camino Frances gøres mere trafiksikker

Najera kommune vil sikre stien bedre langs N 120.
De pilgrimme, der går fra Saint Jean Pied de Port af Camino Frances mod Santiago, kan ikke undgå at stifte bekendtskab med N 120. Og lad det være sagt med det samme. Stien langs hovedvejen er blevet væsentlig mere trafiksikker for hvert år. Da pilgrimsvandringen i 1980erne stadig var i sin vorden måtte pilgrimmene på flere afsnit gå direkte i vejsiden af N 120 med bilerne drønnende forbi, så man ind imellem kunne mærke lufttrykket - enkelte pilgrimme blev kørt ned - bl.a. to tyske pilgrimme, der for 10 år siden måtte lade livet på N 120. I dag er stien nogle steder flyttet helt væk fra vejen, andre steder er der lavet et sikkert parrallespor, men der er stadig nogle steder, hvor enhver pilgrim godt kunne tænke sig N 120 lidt mere på afstand. Nu bebuder Najera kommune, der ligger på den første del af Caminoen og bla. omfatter pilgrimsstien mellem Najera og Santa Domingo, at de vil sikre pilgrimmene, så de ikke længere skal passerer den trafikale N 120. Altså nok et eksempel på, at mange spanske kommuner langs Caminoen investerer en del for at gøre pilgrimsvejen lettere for de nu flere hundrede tusinde årlige pilgrimme.

Her et billede fra N 120, hvor pilgrimmene i dag skal passerer vejen. Her vil der - hvis undertegnede ellers har forstået det rigtigt - blive lavet en undergang, som så mange andre steder på ruten.

Forskellen på Saint Jaques og Santiago

Engelske John er vendt hjem efter at have gået fra Le Puy i Frankrig til Saint Jean Pied de Port ved foden af Pyrenæerne, hvor mange - også danske pilgrimme - begynder deres tur til Santiago. John konstaterer, at der er store forskelle på at gå i Frankrig og Spanien. Men hvad der er bedst kan han ikke sige. Det er bare forskelligt.
Redaktøren af denne hjemmeside har gået samme rute ( og også andre franske pilgrimsveje). Nogle af ruterne er beskrevet under "Europæiske Pilgrimsveje" her på www.jakobsvejen.dk. Men jeg synes lige, at I skulle have Johns erfaringer med. Dem får i herunder sammen med et billede taget af undertegnede af et af højdepunkterne på le Puy-ruten, klostret i Conques.

I just returned from doing the Le Puy route from Le Puy to St. Jean, walking from late September to late October. I am a medium to fast walker and it took me 30 days of walking to make the trip. I did not take a full day off but did take two short (10K) days as rest days.
I walked the Frances last year from St. Jean to Santiago, also in 30 days. I walked alone both times.
Observations and comparisons:
I've been asked "which one is better?" Or which did I "like most"? Wow, difficult to answer. They are different. The Chemin is in many ways prettier and wilder than the Camino. You will walk on more real single track and through gated pastures and generally be alone more than on the Camino. There are a lot less pilgrims, though I did meet many great people. Spain is more open, more pilgrims, more camaraderie, bigger albergue dinners with people from all over the world. France has fewer and smaller towns, as Spain has Pamplona, Burgos, Leon, etc. to walk through. Spain feels sweeping and epic, France feels more intimate and quieter.
The food in France is generally better and the gites are generally a little nicer, though I had some misses in both departments in France. France is 20-30% more expensive than Spain.
I'd say physically France is tougher, especially at the beginning, with days that have multiple steep climbs on loose rocky trail surfaces. Pack as light as you can.
Culturally, the biggest and most obvious difference is simply that France and Spain are different countries. The French "bon jour" to me symbolizes French attitudes toward others. It is initially quite formalized and structured. You say "bon jour". Period. Not "Salut" or "hello". "Bon jour". You say it to everyone, including the lady behind the counter at the patisserie, the guys standing at the bar when you walk in, to people riding by on bikes. Bon jour. Once to each person. You say "auvoir" when you leave, even leaving shops or bars. "Auvoir", or the equivalent "a bientot", etc. To not do so is rude. Spain, at least to me, is more casual and closer to what we are used to in the US. "Ola" or "buenos dias" but more flexible and casual. You can walk out of a bar or shop without saying goodbye. At least that is my observation. In France, if you sort of "follow the rules" and get off on the right foot, people are lovely and helpful, much like Spain.
A little French-speaking capability goes a long way. My French is absolutely terrible, but seemed to be appreciated, at least for being amusing, and once people see you try, it often turns out they speak more English than they initially let on.
The Chemin de St. Jacques is absolutely beautiful, with Disneyland-level quaint towns, especially the celebrated Le Puy to Conques portion. It does have a camino feel but lower-key. I can recommend the Chemin highly but can't say it is better than the Camino Santiago. They are different and I feel so fortunate to have been able to do both.
buen camino,
John

Hvilken rute i Spanien skal jeg vælge ?

Der er mange kommende pilgrimme, der er i syv sind, når det gælder valget af den første pilgrimrute. Hvor mange er der på hver jakobsvej, lyder spørgsmålet ofte.
Den franske rute, Camino Frances, er ubetinget den pilgrimsrute, som langt flest pilgrimmne går på, og som langt de fleste førstegangspilgrimme foretrækker. De der går på de øvrige ruter i Spanien er ofte "vetaraner", sådan at forstå, at de har gået den franske først.
Redaktøren af denne hjemmeside mangler kun at gå Camino Primitivo for at have gået alle de store pilgrimsruter i Spanien. Du kan læse mere om hver enkelt rute på www.jakobsvejen.dk under Europæiske pilgrimsveje.
Herunder lidt statistik over de forskellige ruter for 2014. Tallene for det samlede antal pilgrimme er allerede forældet i 2015, idet de første ti måneder viser en stigning på 10 procent og derover for langt de fleste ruter. Via de la Plata er den eneste af ruterne, der har oplevet lidt stagnation, men her de diverse oplysninger hentet fra en spansk hjemmeside:

Dernæst startstedet for de over 160.000 pilgrimme, der i fjor gik Camino Frances

Og her antallet af pilgrimme fordelt på nationer:

Nok en ny pilgrimrute i Nordspanien

Den nye Camino er på 166 km. og forbinder byen Suances ved kysten i nord med Carrión de los Condes på Camino Frances.
Der er nu over 30 pilgrimsruter i Spanien, der alle har Santiago som endemål og som går gennem landet på kryds og tværs. En af de nyeste ruter begynder på Camino del Norte nordvest for Santander i den mindre by Suances og går næsten direkte syd gennem nationalparkerne, før den efter 166 km., fordelt på 9 forholdsvis korte etaper, forenes med Camino Frances i Carrión de los Condes. Klosterbyen Carrión de los Condes ligger næsten midtvejs mellem Burgos og Leon små 400 km. fra Santiago. Ruten skulle gå langs eller på en gammel romersk vej, og det er pilgrimsforeningen La “Asociación de Amigos del Camino de Santiago por la Calzada Romana", der samme med de berørte kommuner og turisterhver, som står bag etableringen af den nye pilgrimsvej.

(På fotoet ses resterne af en oprindelig romersk landevej, hvor den nye pilgrimssti går)
Her de 9 etaper:
1.Suances – Santilla del Mar (7 km ).
2.Santillana del Mar – Los Corrales de Buelna (18 km).
3.Los Corrales de Buelna – Bárcena de Pie de Concha (23 km).
4.Bárcena de Pie de Concha – Reinosa (21 km).
5.Reinosa – Aguilar de Campoo (28 km).
6.Aguilar de Campoo – Santa María de Mave (10 km).
7.Santa María de Mave -Herrera de Pisuerga (20 km).
8.Herrera de Pisuerga – Bárcena de Campos (19 km).
9.Bárcena de Campos – Carrión de los Condes (20 km).

Fistere - Muxia afmærkes og skærmes bedre

Flere og flere pilgrimme, som har nået Santiago fortsætter videre til Fistere og Muxia.
I det tidlige forår havde den tyske pilgrim, Lena, forvildet sig ud på de yderste klipper ved pilgrimsstien mellem Fistere og Muxia. Det endte meget dramatisk med afhentning i helikopter, fordi hun ikke kunne komme ind igen. Lena forklarede, at hun på grund af manglende afmærkning gik forkert på stien langs havet, og derefter ikke kunne komme derfra. Lena er ikke den eneste pilgrim som enten ved en fejltagelse - eller som en oplevelse, pludselig er endt med at klatre rundt langs det -nogen gange - frådende Atlanterhav. Nu vil stien mellem Fistere og Muxia blive afmærket bedre, ligesom der visse steder vil blive sat advarselsskilte op.
Lokal-regeringen for Galicien vil samtidig markedsføre ruten yderligere for at få så mange Santiagopilgrimme som mulig til at fortsætte mod havet, når hovedmålet, Santiago-Katedralen er nået.
Ruten går fra Santiago til Fistere (verdens ende ), ialt næsten 100 km, som det tager de fleste pilgrimme tre dage at gå. Derefter fortsætter en del pilgrimme nok en dags vandring til Muxia (yderligere små 30 km), hvorfra mange slutter deres pilgrimsfærd og begynder hjemturen - først med bus til Santiago.
Men den smukke, men også meget klippefyldte kyst, kan være en udfordring for nogle pilgrimme. I sommer forsvandt en ung tysk pilgrim, der sidst var set badende ud for Finestere, mens andre har måttet hjælpes ind igen efter at have bevæget sig ud på de yderste klipper. Antallet af den slags hjælpeaktioner bliver næppe mindre med det stigende antal pilgrimme, og den stigende markedsføring.
I middelalderen gik pilgrimmene efter ankomsten og festmessen i Santiago som regel videre til havet ved Finestere, hvor de tændte bål, brændte det gamle tøj, som de havde gået i; badede i havet og tog nyt tøj på, som symbol for åndelig renselse ved pilgrimsvandringen til Sankt Jakobs grav. I dag tændes der igen jævnligt bål på den yderste spids, men nu nær et fyrtårn, hvor pilgrimmene ofte spiser og drikker rødvin rundt om bålet for at fejre en vellykket pilgrimsfærd.

Her et billede fra en maj-aften i 2011, hvor en større flok pilgrimme holdt solnedgangspicnic på den yderste skrænt ved Finestere - bålet var der, men kan ikke ses på dette billede.

Fatima-Santiago pilgrimsstien er en realitet.

Der er stadig langt til Camino Frances succes, men Caminho Portugues bliver mere og mere populær - og nu begynder mange at gå fra Fatima.
Fatima, der ligger ca 150 km nord for Lissabon i Portugal, er en af de helt store katolske valfartssteder. I årene 1916-1917 - altså for snart 100 år siden - berettede tre børn, at en engel lærte dem Fader Vor, mens de vogtede får uden for byen Fatima. Den 17. maj 1917 så børnene Jomfru Maria, som talte med dem. Mens børnene ikke havde talt med nogen om mødet med englen året før, begyndte de nu at berette om deres møder med Jomfru Maria. Historierne om Jomfru Marias tilstedeværelse ved Fatima bredte sig meget hurtigt, og næsten med det samme begyndte tusindvis at menneske at strømme til stedet. Og det har der så stort set gjort siden. Stedet er i dag et stort valfartssted, hvor det årlige antal besøgende skal tælles i millionvis. Da Pave Benedikt i maj 2010 besøgte Fatima, var der samlet 500.000 mennesker for at høre paven.
Den gamle Jakobsvej/Caminho fra Lissabon til Santiago går IKKE via Fatima, men 30-40 km øst for byen. Der har i mange år gået pilgrimme fra Lissabon til Fatima, men først de senere år er flere af disse pilgrimme gået videre til Santiago. For at hjælpe disse pilgrimme på vej er der nu lavet en pilgrimsvej fra Fatima til Santiago, således at pilgrimme kan gå fra Lissabon til Santiago via Fatima. De er mærket med blåt fra Santiago mod Fatima den ene vej og den sædvanlige gule pil, som er kendt fra andre jakobsveje, den anden vej.
(Foto af Santiagopilgrim foran en statue, der forestiller Jomfru Maria og de 3 børn)

Der er etableret herberger hele vejen, og de pilgrimme, der vælger denne rute, stiger eksplosivt i antal. Caminho Portugues er nu den næstmestbrugte pilgrimsvej til Santiago og flere og flere pilgrimme vælger at gå fra Fatima, ligesom en del - ikke mange - vælger at gå den anden vej. Da undertegnede gik Caminho Portugues i 2013 var der nogle pilgrimme, der gik den modsatte vej. De fortalte stort set alle den samme historie: Efter ankomst til Santiago af den franske rute, Camino Frances, kunne de ikke stoppe igen, derfor besluttede de sig for at fortsætte til Fatima.
Der er ca 450 km fra Fatima, hvilket giver ca 19 etapeter (19 dage - plus - minus alt efter, hvor hurtigt man går).
(Foto af afmærkningen fra Lissabon mod Fatima )

Der findes udmærkede hjemmesider, men fortsat få trykte guider, der dækker ruten Lissabon-Fatima-Santiago de Compostella. De mere kendte tyske og engelske guider går fra Lissabon til Santiago af den oprindelige Jakobsvej/Camino. Der er trykt en fransk guide på fransk, men ellers må man ind til videre selv stykke ruten sammen med mindre man vil have en guide på fransk, portugisisk eller spansk.Men som sagt: Ruten er godt afmærket hele vejen.
Og antallet af pilgrimme på Camino Portugues. De seneste tre hele måneder, august, september, oktober, er 19.781 gået ind i santiago af Caminho Portugues. Langt fra alle er startet i Fatima eller Lissabon og gået via Fatima. Alene i oktober begyndte 1.381 først i Porto. Men antallet der starter tidligere på ruten stiger, og de praktiske forhold bliver bedre og bedre.