søndag den 30. april 2017

Miám, Miam DoDo i ny udgave

Bedre sent end aldrig, men dog lidt sent, at jeg opdager at Miam,Miam, DoDo, til pilgrimsvandring i Frankrig nu udkommer i en anden udgave.
Jeg har gået pilgrimsvandring i Frankrig efterhånden en del gange, og den helt uundværlige guide efter min opfattelse er Miam, Miam Dodo, der har alle overnatningssteder med priser, standard m.m., samt spisesteder, butikker, vandposter, pengehæveautomater og meget mere. Nu ser jeg lidt sent, at Miam, Miam, DoDo på hovedruten i Frankrig GR 65, der går fra Le Puy til Saint Jean Pied de Port, nu er kommet i en ny udgave. Du kan se mere her http://www.chemindecompostelle.com/Selection/CarteFrance.html
Hvis du ikke ønsker at købe hele guiden (hvilket jeg anbefaler) kan du trykke - de ikke alt for gode kort ud fra ovennævnte websted.
Her et eksempel:

lørdag den 29. april 2017

Da lommetyven fik en muslingeskal !

På det engelsksprogede Santiagoforum.me har jeg fundet denne "lidt muntre" historie om en pilgrims møde med en lommetyv i Lissabon. Historien er nogle år gammel, men der findes stadig lommetyve flere steder bl.a. i København, og hvis historien her ender, uden at tyven får noget udbytte, kan man måske godt grine lidt. Jeg har ikke oversat den, så læs selv:
I guess she’s not the first girl who didn’t want to hold hands with me.
I felt one of her fingers ‘give’ and she wrenched her hand out of my grasp. She squealed and stumbled backwards away from me. The concertina doors on the lower platform at the rear had just swished open as the tram shuddered to a halt.
Out she went.
A bit of a drop and she got sat her on her backside on the footpath. She had automatically put a hand out to support herself as she landed. Shame it was the hand that had been damaged. Must have hurt a bit as she squealed again, tentatively raised the hand into the air, then slowly toppled back and donged the back of her head on the cobbles. Not hard, but quite dramatically. Legs up in the air, her pink bloomers received a right good public airing, and the contents of her large flat shoulder bag got scattered about the footpath.
Not my fault.
I mean there I was having a nice ride on the rickety old number 28 tram, screetching and scrawnching and rocking thru the narrow streets of lovely old Lisbon town.
My Bangladeshi landlord Abdul, who would talk cricket til the cows came home, had recommended it to me in confirmation of the tourist office’s stating that a ride on the old number 28 was on the list of ‘must do’ things for tourists. “But Mr Carey,” he said, “you must indeed be very careful because there are many pickpocketers. The tram it is a most excellent target for them as it is aways very crowded with tourists.”
Abdul’s pension is just a block or so behind the Cathedral. In the Alfama. A district close to the city centre. A upsy-downsy maze of narrow, winding cobbled streets and dead-end stone stairways, full of interesting little restaurants and the occasional souvenir shop.
I see some nicely renovated buildings. Abdul says the government is purchasing old buildings in the area. They are renovating them in traditional design. Converting them into smallish blocks of two or three bedroom apartments, tiling the fronts and installing little balconies. Very nice they are.
From my 3rd floor room window, in the warm spring evenings, I can hear the sound of plaintive fado. Melodious voices from several restaurants in my section of the Alfama blend and waft thru the streets. They are accompanied by my now favourite stringed instrument, the steel strung ‘English Guitar’. It’s like a cross between an ordinary Spanish style guitar and my previous favourite, the mandolin. Being steel strung it’s more high pitched and crisply melodic. Delineates the notes sharply and therefore more clearly. In the Portuguese music that I can hear, the voice is accompanied by this English guitar while an ordinary gut stringed guitar provides the bass accompaniment.
The Alfama district gets a fair bit of attention from tourists. It deserves it. The little restaurants appear to be owner operated with friendly attentive service. The fare is reliably good and moderately priced. Likewise the beer and wine. They deserve this pilgrim’s euros.
So, after Abdul’s confirming recommendation, I head off the next morning. First to my breakfast cafe for my cheese and ham filled croissant and cafe american.
Now I’m wandering the city streets with my little Sea to Summit backpack bobbing along on my back. I feel a strange movement in the centre of my back. I swing around quickly and a chap moves away, quickly crosses the street.
Blimey, even here in the open streets they are!
I guess the backpack with a single zip is a prime target in the crowded streets. Still, it’s only got a light icebreaker pullover in it. Nothing of value. All my valuables are safe in my money belt. The little leather purse that holds the day’s cash requirements is in a hidden zipped pocket. I’m good. I’ll leave the backpack where it is. Might attract some more attention. That’d be fun.
Abdul’s right about the tram. Jam packed it is. In fact, from the street, I ask the driver to open the rear doors and he obliges. I clamber aboard. A local chap in a red and white striped shirt moves aside to give me some space.
“Stand here,” he says as he moves, “there is more room.”
“Obrigado,” I reply. I like these Portuguese folks. Very polite and helpful they are.
Off we go. Up past the Cathedral, heading for St George’s Castle at the top of the hill. You can see it from all over town. It’s an old fortification built by the Moors and taken by Christian armies during the reconquest.
A great place for a view over the city and harbour I’m told.
I feel the gentlest of touches to my leg. Without moving my head I glance down. A hand is about to enter my pant’s pocket. It protrudes from behind a large, black flat shoulder bag that is looped over the shoulder of the lady standing alongside. The bag hides what the hidden arm and its protruding hand are up to. To all but me that is.
At the same time I feel movement at my back.
Blimey, two of them.
It’s gotta be the guy in the red and white shirt.
They’re working as a team and he’s the setup man. With his kindly invitation he’d set me into the attack position. He from the back and she from the side.
Polite Portuguese man. Bollocks.
So what to do?
I don’t know why, but after her hand entered my pocket I rammed my right hand in also and grabbed hers. Our fingers sort of interlaced and I gave it her hand a right good squeezing. I felt the finger ‘go’ and she wrenched her hand away. She squealed and stumbled backwards towards the door.
That’s when the bloomers got their airing.
Mr Red and White shirt elbowed past me and jumped to her side to assist.
Some lady bystanders also kindly joined in the attempt to help.
Not me.
They helped her to her feet.
She commenced pointing, then screaming at me in Portuguese.
I didn’t know what she was saying but was later informed that she was accusing me of pushing her off the tram.
What I do know is that another chap on the train, a true Portuguese, leapt to my defence.
“Pickpockets, two of them,” he pronounced. “Look at his backpack. Open!”
The driver, who had deserted his post to investigate the commotion, nodded affirmatively at me.
“No problem,” he said. “Now we continue.”
Off we lurched again. I merrily waved and called goodbye to the pair on the footpath.
Did they give me a mouthful? Did they what!
The lady bystanders recoiled in horror at the invective.
“They do not like you!” my Portuguese defender happily but needlessly advised.
Other travellers leaned out the window and applauded their misfortune.
I don’t think they would have been all that concerned if I had pushed her off.
My scallop shell!
The swine had pulled it off my pack.
There it was on the footpath in a thousand pieces.
Somebody had stood on it in the kerfuffle.
Ah well.
Got me at the Gare du Nord in Paris a couple of years ago didn't they.
That makes us one all in this game.
The fat lady hasn’t sung yet cobber.

onsdag den 26. april 2017

Gule pile "overalt".

De gule pile, som på de fleste jakobsveje i Spanien, viser pilgrimmen vej til Santiago, kan nu ses mange andre steder i Europa.
Det er nu over 30 år siden, at den nu afdøde præst, Elias Valina Sampedo, fra o Cebreio, sammen med en gruppe unge spaniere begyndte at lave gule pile hele vejen fra Rolandspasset i Pyrenæerne gennem Nordspanien til Santiago. Pilene skulle hjælpe til med at give pilgrimsvandringen en renæssance , og man må sige, at det er lykkedes over al forventning.
De gule pile bredte sig hurtigt til andre pilgrimsstier i Spanien, og i dag finder man dem oven i købet i nogle byer så grimme, at de er erstattet eller er ved at blive af pæne skilte eller den kendte muslingeskal, som sammen med de gule pile udgør symbolet på pilgrimsvandring.
Men nu kan de gule pile også ses uden for Spanien. Går man af Via Francigena mod Rom, skal man ikke blive forbavset over at se en gul pil, og selv på pilgrimsherbergene i Rom findes de.
Se selv her. Billedet er taget for nylig foran et kloster i Trestevere i Rom, hvor pilgrimme er velkommen - efter 15.00 vel at mærke. Og Rom er ikke det eneste sted. Jeg har set Gule pile i Tyskland, Frankrig og Portugal, ja selv i Samariakløften på Kreta. Se selv under Rom-billedet:

mandag den 24. april 2017

Pilgrimsvandring i præstekjole

Amerikansk, katolsk præst tog Camino Frances i præstekjole for "at vække" andre pilgrimme. Det er der kommet en bog ud af.
Lawrence Carney fra Missouri i USA har - som flere millioner andre - gået pilgrimsruten fra Saint Jean Pied de Port til Santiago, men i modsætning til andre pilgrimme, der normalt går i "den sædvanlige pilgrimsuniform" besluttede Lawrence Carney, der er katolsk præst at tage en gammeldags katolsk præstekjole på for netop at vise, hvad han stod for, samt for at skabe opmærksomhed. Og det lykkedes fuldt ud, forklarer han: Der er noget mystisk ved den præstekjole, den fungerer som en magnet, der tiltrækker rigtig mange mennesker. De vil gerne vide, hvorfor jeg går i den, og svaret er klart: "Jeg er på fiskeri. Og vil gerne fange så mange som muligt bl.a. dig."
Lawrence Carney gik turen fra Saint Jean Pied de Port til Santiago på 32 dage, og han anslår, at mindst tusind andre pilgrimme henvendte sig til ham undervejs for at tale om tro, netop fordi han gik turen i præstekjole og ikke pilgrims-sportstøj.
Da Lawrence Carney vendte hjem til USA fortsatte han med sit "missionsarbejde på gaden iført præstekjole" på grund af den succes, som han følte, at det havde været på Caminoen.
Han bor i dag sammen med andre præster i et Benediktenerfællesskab, og hans ikke helt almindelige måde at opfatte pilgrimsfærd og mission på, har nu ført til en bog: "Walking the Road to God".

lørdag den 22. april 2017

Opdaterede herbergslister til spanske Caminoer

Det er ikke allehjemmesider, der er lige opdaterede når det gælder aktuelle herbergslister. og det kan være et problem.
Hvor finder jeg de bedste herbergslister ? , lyder spørgsmålet. Og når det gælder Camino Frances fra Saint Jean Pied de Port til Santiago er svaret ikke så svært, idet rigtig mange hjemmesider har gode og aktuelle herbergslister. Begynder du oven i købet i Saint Jean Pied de Port, kan du på pilgrimskontoret få udleveret en opdateret herbergsliste, som ikke vejer mange gram. Skal du gå i Frankrig er det også rimeligt nemt. Du køber Miam, Miam, DoDo (spise, spise, sove, sove), der udgives hvert eller hvert andet år - alt efter hvilken rute du går, og i Miam ,Miam, DoDo finder du stort set alt, hvad du skal bruge, ligesom det er muligt i Frankrig at bestille plads langt de fleste steder i forvejen, hvilket betyder, at du i løbet af formiddagen kan ringe til herberg(erne) i den by, du agter at overnatte i og reservere en seng.
Det er derimod mere usikkert, hvis du skal på en af de andre spanske ruter end Camino Frances. Her er herbergslister ikke altid opdaterede, og den rute som jeg p.t. går på, Via de la Plata, går for at være rigtig dårlig, når det gælder informationer om herberger, ligesom man kan risikere- i følge pilgrimsmeldinger på internettet - at herberg, der står på listen er lukket.
Jeg har tidligere anbefalet den spanske hjemmeside http://www.caminosantiago.org/cpperegrino/comun/inicio.asp , men har netop konstateret, at herbergslisten, når det gælder Via de la Plata ikke er opdateret. På deres liste står f.eks. herberget i Embalse de Alcántara, der stadig. Jeg har netop kontrolleret denne information, og det viser sig at herberget er lukket i 2015 og i følge herbergets egen hjemmeside er det stadig lukket. Embalse de Alcántara er ingen by, men kun en sø med et hus, nemlig herberget, og herberget ligger bogstaveligt talt i end of nowhere ca 32 km efter Caceres og næsten 12 km før næste by Canaveral. Så det er ikke særlig sjovt at dukke op der efter en lang vandredag og konstatere, at der er 12 km til en seng, kro, butik - ja alt.
Derfor anbefaler jeg pt. den spanske hjemmeside www.gronze.com eller måske endnu bedre den anden spanske hjemmeside http://caminodesantiago.consumer.es, og den normalt velinformere spanske hjemmeside http://www.mundicamino.com/. Det lyder lidt besværligt, men prøv at krydstjekke, hvis du skal gå en af de ruter ( f.eks. Via de la Plata), hvor der er langt mellem herbergene, og der kun er få af dem. Jeg vil denne tur jævnligt ringe i forvejen for at sikre mig, at der er et herberg åbent inden jeg tager 30-35 km af de ofte øde områder langs Via de la Plata.
Her stien umiddelbart før Embalse de Alcántara (foto 2012), hvor herberget desværre er lukket. Det er et meget smukt og øde landskab.

torsdag den 20. april 2017

Rekordstort antal påskepilgrimme i Santiago

Over 10.000 pilgrimme har bedt om Compostela for veloverstået Jakobsfærd i påsken i år.
Aldrig har pilgrimskontoret i Santiago modtaget så mange pilgrimme op til påske som i år. Pilgrimskontoret oplyser, at der er udstedt 10.041 compostela'er, som er en slags bevis for veloverstået pilgrimsfærd til Sankt Jakobs grav. Med det store antal er den seneste "påskerekord" på 8.256 pilgrimme, der er tilbage fra 2010, nu slået. Det store tilstrømning i den seneste tid af pilgrimme til Santiago får nu allerede diverse pilgrimshjemmesider til at spå om en rekord i antallet af pilgrimme for hele 2017. I fjor (2016) kom ialt 278.041 pilgrimme til Santiago, så det er måske lidt tidligt at tale om rekord for hele 2017. Men alene påskelørdag og påskesøndag kom der i år 3.450 pilgrimme ind (1.874 lørdag og 1.576 søndag). Der må virkelig have været trængsel på stierne mod Santiago op til påsken.
Her et foto af lidt ældre dato af en fransk pilgrim, der lykkeligt viser sit compostela frem.

onsdag den 19. april 2017

Pilgrimsmorder dømt

Så er der sat retsligt punktum for det første mord på Caminoen i vores tid.
Den 5. april 2015 - påskedag - blev den amerikanske pilgrim Denise Thiem myrdet på Camino Frances på vejen mellem Astorga og Rabanal. Nu er der over 2 år efter mordet faldet dom i sagen. Denise Thiems morder, den 41 årige Miguel Angel Muñoz Blas, er blevet idømt 23 års fængsel for mordet, som han først tilstod og senere benægtede. En jury erkendte ham skyldig i mordet, som han først i forløbet havde forklaret var sket ved en fejltagelse, idet han kun var ude efter pilgrimmens penge, men da hun gjorde modstand, kom han til at slå hende ihjel med en sten.
Miguel Angel Muñoz Blas blev fanget, da han næsten et halvt år efter forsøgte at vekse de dollar han havde taget fra Denise Thiem. Miguel Angel Muñoz Blas befandt sig da på en anden camino i Spanien, Camino Primitivo. Denise Thiems lig blev efterfølgende fundet i en brønd stærkt opløst. Det var Miguel Angel Muñoz Blas der viste politiet, hvor liget var. Med dommen er der sat juridisk punktum for den - forhåbentlig eneste - forfærdelige forbrydelse på en pilgrimsrute i vor tid.
Jeg har flere gange siden mordet på Denise Thiem fået spørgsmålet: Kan kvinder gå Caminoen alene ? Og jeg har givet mit svar/min holdning flere gange her på siden. senest den 17. januar i år, hvor du kan finde min kommentar under overskriften: Kan kvinder gå Caminoen alene 3

tirsdag den 18. april 2017

Pilgrimsrush på Camino Portugues

Hjemmesider melder om mangel på sengepladser fra Porto til Santiago. Over 7.000 pilgrimme ankom til Santiago op til påskesøndag.
Pilgrimssæsonen er for alvor skudt i gang her efter påskesøndag og i dagene op til påske. På Camino Portugues melder pilgrimme nu om manglen på sengepladser flere steder undervejs. Det skulle have været helt galt i Ponte de Lima i Portugal skærtorsdag-langfredag - knapt 40 km før grænsen til Spanien, hvor pilgrimme melder om fyldte herberger og hoteller, og om overnatning i kældre og andre "nødsteder". Jeg gik Camino Portugues fra Fatima til Santiago fra den 20. april i fjor (2016) og 17 dage frem, og jeg oplevede kun et overflydt herberg, nemlig i Rubias midt mellem Ponte de Lima og grænsen til Spanien. Jeg overnattede ikke i Ponte de Lima, men ca 10 km før og i Ponte de Lima fik jeg at vide, at herberget havde været fyldt til mere end bristepunktet natten mellem den 1. og 2 maj, så kadencen blev sat op, da jeg gik forbi den 2. maj tidlig formiddag, og da vi( min medpilgrim og jeg) nåede Rubias var der om ikke kaos, så tæt på - foran det rimeligt store herberg i Rubias. Vi "løb" derfor straks videre til det lille private herberg få hundrede meter efter det store kommunale. Næsten morgen fik vi at vide, at der havde ligget madrasser på gulvet, og at et par danskere havde "moret sig med øl" og holdt det kommunale herberg vågen det meste af natten. Der var stadig få ledige pladser på det lille private herberg. Resten af ruten oplevede vi ingen problemer, men der var rigtig mange pilgrimme.
I går og i dag vil mange spanske grupper begynde deres pilgrimsfærd. Det er påskeferie i Spanien nu. Nogen begynder ca 100 km før Santiago - andre tager en uge om året og deler derved deres Camino over flere år. Det giver ekstra pres på herbergerne. De fleste spaniere starter dog ikke så tidlig morgen som nordeuropæere, der derfor har et forspring til næste herberg. Til gengæld skal man ikke regne med ro på sovesalen før ved 22-tiden, som reglerne foreskriver, dog undtaget "fulde danskere eller andre, der mener at pilgrimsvandring er billig ferie".
Weeekendens pilgrimsankomster til Santiago viser med al tydelighed, at der nu for alvor er gang i vandrestøvlerne. Skærtorsdag 1.757, Langfredag 1.812, lørdag 1.874, søndag 1.776.
Her et billede fra grænsebyen (Portugal-Spanien) Tui ca 105 km før Santiago taget i maj 2016.

fredag den 14. april 2017

Mange påskepilgrimme i Santiago

Der er - traditionen tro - kommet rigtig mange pilgrimme ind til Santiago de seneste dage.
Katedralen i Santiago vil igen i år påskenat være fyldt af pilgrimme og turister til sidste plads. I går, skærtorsdag, kom der 1.757 pilgrimme ind til Santiago. Og ved middagstid i dag var der på pilgrimskontoret uddelt 802 compostela'er, og inden aften vil tallet formentlig være højere eller lige så højt som i går. Det betyder, at der formentlig vil være mindst 4.000 til 5.000 santiagopilgrimme i Katedralen i morgen nat. Dertil kommer de mange, der kommer til byen i turistbusser eller ved anden transport.

onsdag den 12. april 2017

Redningsøvelser i Pyrenæerne

25 brandfolk/redningsmanskab og mange frivillige på begge sider af den fransk-spanske grænse har deltaget i stor pilgrimsredningsøvelse.
De mange redningsaktioner på Jakobsvejen/ Camino Frances mellem Saint Jean Pied de Port og Roncesvalles de senere år har nu ført til, at mange frivillige på begge sider af grænsen fremover vil bistå redningsmandskab fra de officielle brandkorps, når de skal på misson i Pyrenæerne. Forleden måtte 3 pilgrims hentes ned hvert deres sted samme dag, så nu viser de længe planlagte øvelser, at redningsmandskabet kan blive aflastet ved hjælp af frivillige. En storstilet øvelse for to dage siden blev gennemført for at lære de frivillige, hvordan de skal gebærde sig, når sigtbarheden i Pyrenæerne nærmer sig nul, hvilket ofte er en af årsagerne til, at pilgrimme farer vildt og kommer galt afsted. Derfor fandt øvelsen sted i delvis mørke mellem kl. 19,30 og 22 om aftenen, hvor de frivillige skulle søge efter "pilgrimme" 3 forskellige steder langs ruten mellem Saint Jean Pied de Port og Roncesvalles.
Det er den nordspanske nyhedshjemmeside: navarrainformacion.es , der bringer historien om de frivillige på øvelse.
Som pilgrim undres man positivt over, hvor mange frivillige langs pilgrimsvejene i Spanien og Frankrig, der bruger utroligt megen tid på at sikre os pilgrimme en god pilgrimsfærd. Jeg bliver dybt taknemmelig, når jeg læser den slags historier.

tirsdag den 11. april 2017

Tre pilgrimme i vanskeligheder i Pyrenæerne

I weekenden omkring Palmesøndag måtte redningsmandskab rykke ud tre gange i Pyrenæerne.
Der er stadig en del pilgrimme, der begynder pilgrimsfærden i Saint Jean Pied de Port uden at have trænet tilstrækkeligt, undersøgt vejret i Pyrenæerne og "glemt" at tage tilstrækkelig med vand med inden starten op i bjergene. I de seneste dage har redningsmandskabet haft travlt, idet de måtte op i bjergene tre gange. Første gang, da en pilgrims havde slået sit knæ, og ikke kunne gå videre selv. Anden gang til en pilgrim, der blev svimmel og ikke kunne gå, og tredie gang til en pilgrim, der faldt om af udmattelse. I kan læse mere om "de uheldige pilgrimme" på denne hjemmeside: http://navarra.elespanol.com/articulo/sucesos/bomberos-auxilian-peregrinos-camino-santiago-navarra-valcarlos-primera-etapa/20170409104026108458.html
Og herfra Jakobsvejen.dk: Nok en gang det samme råd til jer, der skal starte i Saint Jean Pied de Port. Tag vand med, undersøg vejret, før I går op. Og husk selvfølgelig at træne hjemmefra. Og endelig: Det er ikke et Marathonløb. Tag den med ro op af bjerget, og overnat undervejs mellem Saint Jean Pied de Port og Roncesvalles.

mandag den 10. april 2017

Tog - Camino til Santiago i August

De spanske jernbaner arrangerer særlige tog-caminoer, hvor pilgrimmene går lidt, og springer på og af toget.
De spanske jernbaner, Renfe, vil i august lave fire meget specielle pilgrimsture til Santiago, hvor pilgrimmene oven i købet undervejs går mere end 100 km, og derfor får et Compostella, når de når frem. Compostella er en slags bevis for veludført pilgrimsfærd. Ideen er, at toget kører pilgrimme det meste af vejen, og sætter pilgrimmene af på særlige strækninger, som så tilbagelægges til fods.
Renfe oplyser, at der bliver fire afgang fra Madrid, og at toget vil tage "Camino Portugues" fra den spansk-portugisiske grænse til Santiago. Toget passerer Tui, O Porriño, Mos, Redondela, Arcade, San Amaro, Villagarcia de Arousa, Cambados, O Grove, Caldas de Rei, Valga, Padrón og Teo. Rejsetiden er fem dage og fire nætter, og hele turen starter som skrevet ovenfor i Madrid, hvortil toget også returnerer til, når togpilgrimmene er kommet til Santiago, og pilgrimsturen er slut.
Du kan få flere oplysninger hos de spanske jernbaner Refne. Oplysningerne her er hentet på den spanske hjemmeside vivecamino.com.

fredag den 7. april 2017


Ja, der er uskrevne regler på herbergerne, selvom ikke alle pilgrimme lever op til dem.
Hvad må man og hvad må man ikke, når man overnatter på et herberg undervejs til Santiago ?, lyder spørgsmålet. Og jo der er en del uskrevne og også en del skrevne regler. Herunder et forsøg på at rekonstruere "reglerne" efter hukommelse.
a) Placer rygsækken på gulvet ved køjen - ikke på sengen.
b) eller hæng rygsækken forenden af køjen, hvis det er muligt. Husk at du skal dele med over/underboen og ikke hamstre plads.
c) Gulvet under køjen skal ligeledes deles.
d) Det er ikke venligt at lægge sig direkte på madrassen. Nogen steder uddeler de engangslagner - brug dem. Eller ha' selv et tynd lagen/lagenpose med, som kan lægges under soveposen.
e) Rygsække er tit temmelig beskidte - tænk på, hvor du placerer din.
f) Lyset skal/bør slukkes senest kl. 22.00.
g) Mange pilgrimme står op meget tidligt. Hvis du ikke kan klare det, bør du nok søge et andet sted hen. Lyset tændes normalt senest kl. 7.00 og du skal som regel være ude af herberget senest kl. 8.00 ( eller 9.00)
h) Lad være at bruge vækkeur/ telefonalarm om morgenen. det er ikke velset.
j) Pak ikke dit tøj i plastikposer. det larmer skrækkeligt, når der rodes rundt i "plastikposer" midt om natten eller meget tidligt morgen. Man kan købe lette stofposer i bl.a. tiger, der ikke larmer.
k) Tænk dig om, før du tænder lommelampen/pandelampen midt på sovesalen. Fejende lys rundt i lokale kan genere andre.
l) Tag i det hele taget hensyn til andre: Er der begrænset varmt vand, så stå ikke under bruseren en halv time, og vask ikke tøj i varmt vand. Rydt op i badeværelse og køkken efter dig.
m) Og måske allervigtigst: Bliv ikke for irriteret, når nogen(ofte få) opfører sig alt andet end hensynsfuldt over for resten af pilgrimmene.
Ja, jeg har set fulde og støjende pilgrimme (i øvrigt danskere) gå ind på et herberg og skyndt mig til næste herberg, py,ha; ligesom jeg et par enkelte gange har oplevet, at der var "støjende cafe/værtshus" hele aftenen til stor irritation for mange. Ja, jeg har oplevet ulækre køkkener, hvor de, der havde brugt køkkenet ikke mente, at de skulle rydde op bagefter. Men, men, men langt de fleste pilgrimme er hensynsfulde, hjælpsomme og vil bare al det gode. Og det går kun ud over en selv, hvis man bliver for irriteret. Og jeg har haft flest utrolig gode oplevelser med et godt pilgrimsfællesskab eventuelt med fællesspisning og en positiv stemning, hvor alle på herberget medvirkede til at skabe den gode atmosfære.
Og så er der snorkere på langt de fleste herberger. Tag et par ørepropper med. Jeg synes, at det hjælper. Snorkere hører med til pilgrimslivet, når man overnatter på herberg.

torsdag den 6. april 2017

Regntøj på Caminoen om sommeren ?

Det kan regne på alle tider af året på Caminoerne i Spanien - og for den sags skyld også i Frankrig/Tyskland/Italien. Men pilgrimmene har forskelligt regntøj.
Er det nødvendigt med regntøj på Caminoen i Spanien om sommeren ?, lyder spørgsmålet. Og svaret er som sædvanlig et meget personligt svar. JA, mener undertegnede, men jeg har mødt pilgrimme, der bare tog lidt plastikposer på, da regnen flossede ned. Så hvor meget vil du sikre dig. Det er op til dig selv.
Jeg husker pilgrimsvandringer, hvor det næsten ikke har regnet, men jeg husker også pilgrimsture med rigtig megen regn. Og vabler er altså så godt som sikre på at dukke op, hvis du får vand i støvlen, og de (vablerne) kommer hurtigere end man forestiller sig, hvis fødderne ikke holdes tørre, så jo. Undertegnede har altid regntøj med. Altid. Og det ligger placeret i en sidelomme i rygsækken, hvor det hurtigt kommer frem, hvis det ser truende ud, eller så snart den første dråbe er der. Heller tøjet på en gang for meget end een gang for lidt.
Herunder billeder af forskellige typer regntøj.
Billede 1): Unge spanske piger på Camino Frances midt i september. De klarede styrtregnen efter dage med sol og op til 40 grader med et grin og lidt plastikposer, og lidt hurtigt indkøbte tynde regnslag. Der kommer tre forskellige eksempler med betydelig mere regntøj nedenfor.
Billede 2): Her klarer en pilgrim regnen ved Jernkorset på Camino Frances med et regnslag. Regnslag har efter undertegnedes opfattelse den bagdel, at det flyver rundt og virker som en mellemting af en faldskærm og et skibssejl, hvis det blæser. Derfor bryder jeg mig ikke om regnslag. De få steder på pilgrimstierne, hvor man går på mindre stier i bjergene, kan de efter undertegnedes opfattelse være direkte farlige, hvis det blæser kraftigt, og det bliver svært at stå fast med regnslag og ikke mindst en stor poncho på.
Billede 3) Her min egen udrustning i regn. Regnbukser, der når ned over støvlerne, så fødderne holdes tørre. Ideen er, at regbukserne fungerer som en slags tag ud over støvlen, så regnen ikke løber ned i selve støvlen. Regnbukserne har lynlås nederst i benene, så jeg kan tage dem på (og af) uden at tage støvlerne af. Regnfrakke, der går ned over buksekanten. Og regnslag, der dækker rygsækken. Det er min erfaring, at regnen kan komme pludseligt, og at det ind imellem skal gå temmelig stærkt, hvis jeg vil undgå vand i støvlerne. Hvilket er min hovedprioritet.
Billede 4) Disse to pilgrimme gik fast med paraply, der skulle holde støvlerne fri for regn.Den ene havde derudover et særligt regnsikkert "rør/støvleregnslag" han kom øverst på støvlen i regnvejr. Men jeg går med vandrerstok, hvilket disse pilgrimme ikke gjorde. Og det kan være svært at have begge hænder i gang med hver sit samtidig. Dernæst, hvad gør man med paraplyen, når det ikke regner.

onsdag den 5. april 2017

Sikkerhed på Caminoen op til påske !

Det spanske politi er på mærkerne langs Caminoerne - primært Camino Frances - op til påsken i år. Frivillige skal være med til at sikre det forventede store antal pilgrimme en god og sikker pilgrimsfærd til Santiago.
Det er - desværre - blevet almindeligt, at politiet rundt i Europa skærper sikkerheden ved begivenheder, der tiltrækker mange mennesker, og Caminoerne i Spanien er ikke en undtagelse. I følge den spanske hjemmeside noticiascyl.com har politiet langs Camino Frances i Nordspanien iværksat en plan for de næste ugers sikkerhed. Der vil være massivt mere politi til stede på alle tog- og busstationer, samt ved katedraler og andre "mødesteder" langs Caminoen, hvor der ventes mange mennesker.
På alle pilgrimsherberger sættes der plakater op med information om sikkerheden, hvor der ligeledes angives et alarm-telefonnummer 062, hvor et særligt korps - også med frivillige - står til rådighed for pilgrimmene.
Politiet i Leon ( der dækker flere hundrede kilometer af Camino Frances) har desuden etableret et særligt korps af ridende politi til at patruljere langs Caminoen. Det ridende korps vil formentlig fortsætte efter påske og hele sommeren, oplyser noticiascyl.com og den spanske pilgrimshjemmeside http://www.mundicamino.com .

tirsdag den 4. april 2017

Film fra Camino del Norte

Nok en gang (måske) nye video'er på You Tube. Denne gang er de alle tre fra Camino del Norte.
Her adresserne, som I må kopiere. Jeg skal nok på et senere tidspunkt finde ud af, hvordan jeg kan linke direkte til de steder, som jeg omtaler.


mandag den 3. april 2017

Færre Santiagopilgrimme i marts i år

Antallet af pilgrimme, der er gået til Santiago i marts i år er mere end halveret i forhold til samme måned i 2016. Måske på grund af påske ?
Der har været langt mere stille på pilgrimsstierne i Spanien i marts i år i forhold til i fjor. Det blev til ialt 5.176 jakobspilgrimme ialt, hvilket er under halvdelen af antallet af jakobspilgrimme i marts 2016, hvor der var 11.067 pilgrimme, men antallet i år er stort set det samme som i marts 2015, hvor der var 5.080 jakobspilgrimme. Det kunne tyde på, at såvel påsken som Barmhjertighedens år, kan have spillet ind på det meget store antal i 2016, idet påsken i fjor faldt i slutningen af marts, mens den i år er rykket til primo april. Det vil vise sig, når vi ser pilgrimstallene for april, om det er et mere varigt fald i antallet af pilgrimme, eller om det alene skyldes påskens placering i de enkelte år.
Nationaliteten på de pilgrimme, der tog turen i marts, ligner det "sædvanlige mønster". Ca 44 % spaniere, ialt 2.290, mens ikke-spanierne fordeler sig med flest tyskere 584, hvorefter kommer Portugal med 423; Italien (268) ; USA (231); Irland (195); Sydkorea (121) og Frankrig (87).

lørdag den 1. april 2017

Midler mod væggelus !

I følge en artikel på BBCs hjemmeside er problemerne med væggelus voksende. En amerikansk hjemmeside har en liste over "gift" mod disse kryb.
Jeg er netop faldet over en amerikansk hjemmeside, som har rigtig mange råd i kampen mod væggelus. Derfor nok en artikel om dette emne, som I har kunne læse en del om før her på siden, senest 3. marts i år, hvor jeg refererede til en tysk pilgrimshjemmeside, der oplyste, at der stadig er fare for væggelys på overnatningsstederne langs pilgrimsstierne.
Jeg har tidligere læst en artikel på BBCs hjemmeside, hvoraf - det efter min hukommelse - fremgik, at væggelus er et stigende problemer overalt - altså ikke bare på pilgrimsstierne - primært, fordi vi samlet set rejser mere end nogensinde før, samt fordi det eneste effektive middel mod væggelus, giftstoffet DDT, er blevet forbudt.
Nu er jeg faldet over en officiel amerikansk hjemmeside: https://www.epa.gov/bedbugs ;der ud over at have en masse ideer til at undgå krybet også offentliggør en liste med midler mod dem. Denne liste er hermed videregivet:
neonicotinoids, and
insect growth regulators.
Jeg har personligt aldrig selv været bidt af væggelus, selvom jeg har gået tusindvis af kilometer på diverse pilgrimsveje og overnattet på hundredevis af herberger, pensioner, privatværelsesudlejning, klostre eller små hoteller undervejs. Jeg har selv et program jeg følger - uden at vide, om det er derfor, at jeg er heldig, men her en gentagelse fra tidligere:
1) Jeg kigger efter under madrassen, når jeg ankommer til et herberg/værerlse: Er der små sorte æg ? ( Jeg har aldrig set nogen, men har besluttet mig for at gå videre eller lede efter en anden seng langt væk, hvis de er der). Jeg stiller aldrig min rygsæk på sengen, tæpper eller andet af stof, kun på stole eller fliser. Jeg fjerner løse tæpper og lignende fra sengen ved ankomst, og så lægger jeg mit medbragte silkelagen under soveposen i håb om, at eventuelt kryb ikke passerer. Jeg har ikke spray med. Jeg ved, at de kan købes via nettet i Frankrig, hvor der gøres meget i kampen mod væggelus, bl.a. på denne hjemmeside: http://www.pelemmaus.com/ ligesom der kan læses mere om væggelusbekæmpelse på denne franske hjemmeside: http://www.chemin-compostelle.info/sante/punaises-de-lit-pelerinage-compostelle.php
Hvis du skal gå i Frankrig vil du opleve, at værter og værtinder er meget optaget af forebyggelse. Du skal straks ved ankomsten til herbergerne stille rygsækken i en plastikpose, hvor i der sprøjtes et eller andet, som væggelus ikke bryder sig om. Stort set alle apoteker langs de spanske pilgrimsstier forhandler i dag en spray, som de oplyser, holder væggelusene væk.
2) Når jeg kommer hjem har jeg et fast program for at sikre, at eventuelt uopdagede væggelus eller æg ikke kommer indenfor. Rygsækken tømmes i det fri foran gadedøren. Alt tøj kommes i plastikposer og herfra direkte i vaskemaskine. Den tomme rygsæk ryger ligeledes i en plastikpose, der lukkes tæt, før den ryger i fryseren i 3 døgn. Væggelus skulle i følge samme franske hjemmeside dø af vask og af ophold på og under minus 16 grader.