torsdag den 18. januar 2018

"El Espíritu de Santi" nr. 46 kan læses her

Det spanske pilgrimsblad, "El Espíritu de Santi" , der udgives af pilgrimsforeningen af samme navn med hjemsted i Albergue de Tabara, sender næsten en gang månedligt et pilgrimsblad ud, som kan læses på nettet. "El Espíritu de Santi" har primært fokus på Camino Sanabres (Den sidste del af Via de la Plata ), der går fra Granja de Moreruela til Santiago ( ialt ca 370 km). Men bladet har også almene artikler om pilgrimsvandring, ligesom de fører statistik over de pilgrimme, der overnatter på donotivo-herberget i Tabara. Du kan læse hele bladet på dette link: https://tuvozdigital.com/images/flash/revistas/pdf/18Revistas/revista_N46.pdf
Her forsiden af seneste nummer, og det er lidt underligt, at decembernummeret udkommer i januar, men det hænger - formentlig - sammen med, at det er statistikken for overnatninger i december, der er med i bladet.

tirsdag den 16. januar 2018

Pilgrimstræf i marts !

Der er nu dato og program for næste pilgrimstræf i Det storkøbenhavnske Område, hvor både garvede pilgrimme og nybegyndere er velkommen.
Den gruppe pilgrimme i Storkøbenhavn, der nu på 4. år arrangerer to pilgrimstræf årligt, har fastsat forårsmødet til fredag, den 16. marts kl.17.00 i Sankt Vilhelms Kirke (Katolsk Kirkecenter), Møllestræde 7, 3400 Hillerød.
Møderne har efterhånden fået en fast form, og de har været holdt indtil nu i 4 forskellige katolske kirker i Storkøbenhavn. Man mødes til messe kl. 17.00, derefter fortsætter samværet i menighedslokalerne, hvor der først er oplæg med forskellige pilgrims-temaer efterfulgt af fællespisning og udveksling af erfaringer om pilgrimsvandring i Europa.
Ved næste møde i Hillerød vil der være to små oplæg.
a) Spansk-danske Maria Pilar Lorenzo, der gik Camino Frances i 2017, giver sit bud på, hvordan spaniere på og langs Camino Frances ser på de 100.000 ikke-spaniere, der efterhånden går af Camino Frances årligt.
b) Torben Andersen, der også er en erfaren pilgrim, er her i vinter hospitaleros på Albergue de perigrinos Siervas de Maria i Astorga, hvor der overnatter 10 til 20 vinterpilgrimme dagligt. Han fortæller om "livet som hospitaleros".
Derefter fællespisning med "fri snak", hvor det er muligt at stille spørgsmål om pilgrimsvandring og pilgrimsruter - også af mere praktisk karakter. Der plejer at være pilgrimme med, der har erfaringer fra pilgrimsvandring i Spanien, Portugal og Frankrig, men også i Tyskland, Østrig og Italien. Det er en gruppe pilgrimme med primært katolsk baggrund, der har taget initiativ til disse to årlige pilgrimstræf, men efterhånden - heldigvis - har en del ikke-katolikker også været med.
Når tidspunktet for pilgrimstræffet nærmer sig, vil arrangørerne gerne (af hensyn til indkøb til fællesspisning) have tilmeldinger, som vil kunne ske til jakobsvejen@gmail.com
Her et foto fra fællespisningen på Albergue de perigrinos Siervas de Maria på Camino Frances taget i efteråret 2016, hvor santiagopilgrimme af flere forskellige nationaliteter har fundet sammen.

mandag den 15. januar 2018

Camino Aragones om vinteren

Det er ikke en direkte anbefaling herfra at gå over Somportpasset om vinteren, men smukt ser det ud på film.
På den spanske hjemmeside www.gronze.com har de denne vinter langt en video-dagbog ud på nettet fra en vinterpilgrimsfærd af Camino Aragones. Camino Aragones er det stykke i Nordspanien vest for Roncesvalles, der forbinder den franske/italienske rute fra Arles, Via Tolosano, med Camino Frances lige før Puente la Reina. Camino Aragones er ca 170 km fra den fransk-spanske grænse ved Somportpasset til Puente la Reina. Jeg har selv gået af denne rute, MEN om foråret. Og selv om billederne er så smukke, at man får utroligt lyst til at gå der, vil jeg nok ikke anbefale ruten på den tid af året. Bjerge med sne er ikke ufarlige, men her kan du selv se, hvor flot der er: https://www.gronze.com/articulos/video-diario-camino-aragones-en-invierno-14673

lørdag den 13. januar 2018

En anderledes, rørende pilgrimshistorie

En mor opereret for knoglekraft går til Santiago med sin 2-3 årige søn i klapvogn.
Den nu 29 årige Marie Llorente fra Vernon i Frankrig har gennemført en ret usædvanlig pilgrimsfærd til Santiago de Compostela af Camino Frances. Marie Llorente fik for få år siden konstateret knoglekraft og frygtede at dø fra sin lille søn. Hun lovede sig selv og Vorherre, at hun ville gå pilgrimsdvandring, hvis hun overlevede. Ude af sengen igen tog hun turen fra Saint Jean Pied de Port til Santiago de Compostela af to gange med sønnen i klapvogn. Du kan læse hele hendes historie på denne franske pilgrimshjemmeside: http://www.pelerin.com/A-la-une/Atteinte-d-un-cancer-des-os-elle-marche-vers-Compostelle-avec-son-fils-de-2-ans
Her et foto (taget fra hjemmesiden) af mor og søn på Caminoen.






fredag den 12. januar 2018

Livet som vinter-hospitaleros i Spanien

70 årige Torben Andersen, der selv har gået Camino Frances, tilbringer januar og februar i Astorga i Spanien som hospitaleros. Astorga ligger ca 270 km før Santiago og er den sidste lidt større by før opstigningen til Jernkorset. Torben skriver dagbog om livet i herberget i Albergue de peregrinos Siervas de María, der er indrettet i et tidligere kloster. Du kan følges hans oplevelser her: http://torben-camino.dk/category/hospitaleros/

torsdag den 11. januar 2018

De mest populære herberger i 2017

Den spanske hjemmeside www.gronze.com har offentliggjort som hitliste over populære herberger på de mest benyttede ruter i Spanien. Der er et par "overraskelser" i mellem.
Den spanske hjemmeside (der i øjeblikket) har de bedst opdaterede herbergslister for de mest benyttede pilgrimsruter i Spanien, www.gronze.com giver mulighed for, at brugerne kan give overnatningsstederne karakterer. De har nu sat hitlisten sammen for i fjor, og jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg ikke er helt enig i vurderingerne, idet jeg synes, at nogle af de bedste herberger står for langt nede på listen eller er direkte fraværende. Men trods det kan hitlisten være en hjælp for mange pilgrimme. Derfor får I den her:

Camino Francés:

1.- Albergue de los Padres Reparadores, Puente la Reina

2.- Albergue de la Cofradía del Santo, Santo Domingo de la Calzada

3. Albergue Jesús y María, Pamplona

4. Albergue eclesial Espíritu Santo, Carrión de los Condes

5. Albergue de la Fundación ANFAS, Estella

6. Albergue de la Piedra, Villafranca del Bierzo

7. Albergue Seminario Menor, Santiago de Compostela

8. Albergue Gaia, Mansilla de las Mulas

9. Albergue de peregrinos de Roncesvalles

10. Albergue de peregrinos Casa del Cubo y de los Lerma, Burgos
Camino Portugués:

1.- Albergue de peregrinos de Ponte de Lima

2.- Hospital de peregrinos San Antonio de Herbón

3.- Albergue de peregrinos Virgen Peregrina, Pontevedra

4.- Albergue Casa da Laura, Vilarinho
Camino del Norte:

1.- Albergue La Cabaña del Abuelo Peuto, Güemes

2.- Albergue La Rectoral de Priesca

3.- Albergue de peregrinos Izarra, Caborredondo

4.- Albergue de peregrinos Pedro Solís, Avilés

5.- Albergue de peregrinos Geltoki, Deba

6.- Albergue San Roque, Navia

7.- Albergue de Meruelo, San Miguel de Meruelo

8.- Albergue La Santa Cruz, Santa Cruz de Bezana
Camino Primitivo:

1.- Albergue de peregrinos Villa de Grado

2.- Albergue de peregrinos de Bodenaya

3.- Albergue de peregrinos de San Juan de Villapañada

4.- Albergue Cantábrico, Fonsagrada
Camino a Finisterre:

1.- Albergue de peregrinos de Olveiroa

2.- Albergue San José, Negreira
Camino Francés por Aragón:

1.- Albergue de peregrinos de Monreal

2.- Albergue de peregrinos de Arres
Camino Inglés:

1.- Albergue de peregrinos de Betanzos

2.- Albergue Camiño Real, Sigüeiro
Vía de la Plata:

1.- Albergue de peregrinos de Laza

2.- Albergue de peregrinos de Zamora

3.- Albergue de peregrinos de Ourense

4.- Albergue de peregrinos de Xunqueira de Ambia

5.- Albergue de peregrinos de Tábara

6.- Albergue Alba - Soraya, La Calzada de Béjar

tirsdag den 9. januar 2018

Væggelus stadig et problem

Det er svært at fastslå, hvor mange af de 300.000 pilgrimme i 2017, der har været bidt af væggelus, men både en tysksproget pilgrimshjemmeside og en engelsksproget pilgrimshjemmeside beder angrebne pilgrimme om at melde ind.
Den tyske hjemmeside www.pilgerforum.de laver hvert år en slags afstemning blandt sine "medlemmer", hvor alle der har gået pilgrimsvandring i Spanien det pågældende år melder ind - bidt eller ikke bidt. Følger man opdateringerne år for år viser de, at problemet er vigende, men stadig eksisterende. Nu har tyskerne fået følgeskab af en engelsksproget hjemmeside: https://www.caminodesantiago.me/community/threads/cf-bed-bug-poll-for-those-who-were-bitten-only.52070/ , der alene beder læserne/medlemmerne af foraet om at melde ind, hvis de er bidt, og i givetfald om det er på et herberg, et hotel o.s.v. Fra den engelsksprogede www.caminodesantiago.me/ foreligger der nu et resultat for 2017. Her resultatet:
If you were bitten by Bed Bugs on the Camino Frances, what style of accommodation did you mainly use
1. Mainly (70% +) Albergues 28 vote(s) 63.6%
2. Mainly (70% +) Casa Rural or Hotels 9 vote(s) 20.5%
3. Or...A 50 / 50 mix of accommodation types 5 vote(s) 11.4%
4. I only used Albergues a bit and they got me there! 1 vote(s) 2.3%
5. I only used Casa Rurals / Hotels a bit and they got me there! 1 vote(s) 2.3%
Det er svært at se af ovenstående om problemet er vigende, stigende eller status quo. Det kan dog siges med sikkerhed, at mindst 44 pilgrimme, der følger denne side er blevet bidt af væggelus. Og man kan måske også - lidt lommefilosofisk/ uden videnskabelig sikkerhed - læse lidt mere ud af undersøgelsen. Af de mindst 300.000 pilgrimme, der i 2017 gik på de spanske pilgrimsstier, har langt de fleste overnattet på herberger. Så naturligt nok er flest (28 af de 44) med sikkerhed bidt her. MEN man er altså ikke sikker på at undgå væggelus ved at flytte på hotel.
Jeg gik selv 1.000 km i Spanien i 2017,og overnattede primært på herberger, men også på hotel/pension. Jeg blev ikke bidt, men mødte pilgrimme, der talte om det. Og de fleste fortæller den samme historie. Herbergerne er meget afvisende, hvis de oplyser ejerne/bestyrerne om, at der er væggelus hos dem. Jeg oplevede i øvrigt, at en enkelt kommunalt herberg var lukket. Netop fordi, der var væggelusbekæmpelse i gang, men det blev heller ikke oplyst. Den historie fik jeg hos naboerne.

mandag den 8. januar 2018

Julehilsen fra Via Francigena

Her på www.jakobsvejen.dk har vi fået denne humoristiske julehilsen fra Association Internationale Via Francigena:

Wise Magi,

sometimes in the maze of the digital revolution

one can lose sight of the original goal…

And yet drawings and newspaper articles can help us find our way in these unpredictable and disconcerting times, not just in the Middle East.

There are, of course, other things worthy of respect on the Net. There are also pages which appear like an oasis in the desert.

Wise men know however that the Kings did find the child…

Merry Christmas and Happy New Year!

søndag den 7. januar 2018

Irske vandrestier og Caminoen

I Irland findes flere pilgrimsruter, og nu er det muligt at starte i Irland og fortsætte med samme pilgrimspas af den lille spanske jakobsvej, Camino Ingles (den engelske vej) til Santiago.
Et samarbejde mellem katedralen i Santiago og katolske pilgrimme i Irland betyder, at en af middelalderens søveje til Sankt Jakobs grav i Spanien nu genetableres med moderne samfærdselsformer. Det er muligt at begynde sin pilgrimsfærd af en af de irske pilgrimsruter, få sine stempler i pilgrimspasset, som på de central europæiske jakobsveje (caminoer), og derefter tage til Nordspanien og fortsætte fra A CORUÑA de sidste 75 km til Santiago og få sit compostela. I middelalderen sejlede en del pilgrimme fra de britiske øer, herunder Irland til Coruna og gik der fra til Apostlen Jakobs grav i Santiago de Compostela. Sejlturen foregik ofte som en slags "charterrejser", hvor store grupper af pilgrimme i fællesskab lejede et skib med besætning til at stå for den den lange sørejse. Og det var ikke risikoløst - tværtimod. Den gang var det en farefuld færd, idet der var stor risiko for at blive opbragt af sørøvere - ofte muslimer - der tog pilgrimmene med til muslimske områder og solgte dem som slaver. Vandringen af jakobsveje fra de britiske øer, herunder Irland, gennem Frankrig og af Camino Frances var langt mere besværlig end sejlturen, men ofte mere sikker, idet diverse ridderordner ofte håndhævede lov og orden for pilgrimmene og beskyttede dem undervejs på "landevejene".
Men har du lyst til at gå først i Irland og derefter flyve til Nordspanien og gå direkte nordfra ind i Santiago og få et compostela (bevis for veludført pilgrimsfærd), er det nu blevet muligt.
Du kan læse mere om mulighederne på hjemmesiden Celtic Camino her: https://www.caminosociety.com/celtic-camino , og på denne hjemmeside kan du læse om de efterhånden mange pilgrimsstier, der er i Irland: http://www.pilgrimpath.ie/
Hvis du synes, at det er interessant at læse om middelalderpilgrimmens risikofyldte sejlture til Apostlen Jakobs grav i Spanien, kan du læse en beretning om en sejltur, hvor det gik galt her på www.jakobsvejen.dk under den 30. november 2015. Her et direkte link: http://www.jakobsvejen.dk/2015/11/middelalderpilgrim-og-hans-begrundelse.html

fredag den 5. januar 2018

Camino Frances om vinteren

Antallet af vinterpilgrimme i Spanien stiger, hvilket også har ført til flere åbne herberger. Så det er muligt at gå her i januar-februar-marts af Camino Frances.
Er der overnatningen hele vejen på Caminoen om vinteren ( Saint Jean Pied de Port til Santiago), lyder spørgsmålet. Og svaret er Ja. Jeg har her på siden anbefalet den spanske hjemmeside www.gronze.com, når det gjalt opdaterede informationer om overnatning på de spanske caminoer. Denne anbefaling er stadig gældende, MEN om vinteren er der en bedre, når det gælder Camino Frances, nemlig hjemmesiden http://www.aprinca.com/alberguesinvierno/ , der opdateres næsten dagligt i både januar og februar. Prøv selv at se efter.
Vinterpilgrimme skal dog være opmærksomme på stier, som det kan være mere end vanskelige at gå på.
1) Napoleonsruten over Pyrenæerne er lukket. ( Der dør altså stadig pilgrimme på denne etape, fordi de bevæger sig over Pyrenæerne af Napoleonsruten, når vejret ikke er til det). Gå i stedet via Valcarlos.
2) Selv om hjemmesiden Aprinca, som er nævnt herover, har det flotteste snebillede fra o Cebreiro på forsiden, er denne vej ikke altid farbar. Overvej eventuelt at gå en hel anden vej til Santiago, nemlig vintercaminoen/Camino Inverno, se mere her: https://www.gronze.com/camino-invierno . Vintercaminoen er forbundet med Camino Sanabres og går ind i Santiago sydfra efter en svingtur rundt i dalene uden om de største bjerge. Jeg har ikke selv gået ruten, men der skulle nu være herberger hele vejen.
3) Det kan IKKE tilrådes at gå Camino Primitivo om vinteren.

onsdag den 3. januar 2018

Lidt mere om "overfyldte" pilgrimsstier !

Set i forhold til antallet af kilometer, kan man godt påstå, at der faktisk er mere trængsel på Camino Portugues end på Camino Frances.
Det kan selvfølgelig se ud som et unødvendigt og ligegyldigt regnestykke, men af både mail her til www.jakobsvejen.dk og af den almindelige pilgrimssnak på nettet, virker det som om mange erfarne pilgrimme er blevet trætte af Camino Frances, fordi der er "alt for mange pilgrimme". Statistik kan læses på mange måder, og enhver kan selvfølgelig lave sine egne konklusioner - men prøv alligevel at følge med her, før du helt afskriver Camino Frances og i stedet tager Camino Portugues, som de seneste år er blevet det helt store alternativ til den franske rute gennem Nordpspanien.
I 2017 kom 180.737 ind til Santiago af Camino Frances. Men næsten 80.000 af disse pilgrimme begyndte deres færd i Sarria kun ca 110 km før Santiago, hvilket betyder, at "kun" ca 100.000 begyndte deres færd før - mellem Saint Jean Pied de Port og Sarria eller endnu tidligere. Der er over 650 km fra Saint Jean Pied de Port til Sarria, så selvom 100.000 pilgrimme er rigtig mange, så giver det faktisk i gennemsnit færre pilgrimme pr. kilometer på ruten, hvis man sammenligner med Camino Portugues, hvor lige knapt 60.000 pilgrimme fordelte sig på ca 235 km.
Der er så mange pilgrimme på de seks mest benyttede pilgrimsstier i Spanien, Camino frances, Camino Portugues, Camino del Norte, Camino Primitivo, Camino Ingles og Via de la Plata, at uanset hvilken rute man som pilgrim vælger at gå, vil man opleve en hel del andre pilgrimme på ruten, selvfølgelig færrest på Via de la Plata, selvom jeg på min egen tur af denne rute i 2017 oplevede fyldte herberger, hvor der måtte lægges madrasser på gulvet for at skabe plads til alle. Og for de fleste pilgrimme er pilgrimsfællesskabet undervejs en af de væsentligste grunde til at gå pilgrimsvandring.
For nogle år siden gik jeg Jakobsweg Österreich fra Wien til Innsbruck, ialt ca 500 km. Og på hele ruten mødte jeg 2 andre pilgrimme. Langt de fleste dage var jeg og min medpilgrim helt alene på ruten. I 2017 gik vi Bonifatius-Route fra Mainz til Fulda, her mødte vi ligeledes kun to andre pilgrimme til nogle få minutters snak, idet de gik den modsatte vej af os. Vi overnattede ikke en eneste gang med andre pilgrimme.
Hvis det alene er ensomhed og eftertænksomhed, der er målet for pilgrimsvandringen er der altså mange andre muligheder i Europa, ligesom der i Spanien laves stadig nye ruter som - endnu - ikke er så benyttede, men så er der jo altså heller ikke barer, herberger, åbne kirker m.m. for hver 5-10 km. Via de la Plata, som jeg i øvrigt varmt kan anbefale, er afgjort den hårdeste af ovennævnte 6 spanske ruter. Og det skyldes ikke landskabet. De første 700 km ( af de 1.000 i alt) er der meget få stigninger op og ned. Men netop på grund af det forholdsvis lille antal pilgrimme, er der temmelig langt mellem herberger og pausesteder, og der er dage, hvor det næsten er umuligt at finde så meget som en sten at sætte sig på, og endda på nogle af de etaper, hvor der er op mod 40 km mellem overnatningsstederne. Så konklusionen er klar: Mange pilgrimme giver også forholdsvis flere faciliteter.

tirsdag den 2. januar 2018

301.000 Santiagopilgrimme i 2017

Antallet af Santiagopilgrimme steg i i 2017 fra 277.854 til 301.006, hvilket svarer til en stigning 8,3 %.
Årets foreløbige statistik fra pilgrimskontoret i Santiago, hvor det registreres, hvor mange compostela'er der udstedes, viser dog, at flere af det øgede antal pilgrimme ikke alene går af Camino Frances, men i stort omfang foretrækker at gå på andre store pilgrimsruter i Spanien. Her en liste med årets antal pilgrimme fordelt på de enkelte ruter i Spanien med tal og procenter fra 2017 i parentes. Camino Frances: 180.726 /60,0% ( 176.075 / 63,4%); Camino Portugues 59.221/19,7% (52.138/18,8%); Camino del Norte: 17.831/5,9% ( 17.289/6,2%) ; Camino Primitivo 13.685/4,6% ( 12.089/4,4%) ; Camino Ingles 11.321/3,8% (9.703/3,5%); Via de la Plata 9.138/3,0% (9.067/3,3 %). Alle de store ruter har haft en stigende antal pilgrimme i 2017 - undtagen Via de la Plata, der reelt rent antalsmæssigt er stagneret de seneste år.