onsdag den 31. maj 2017

Er der særlige forhold for ægtepar på Caminoen ?

Ja, I kan få jeres egen køjeseng ( over og underkøje), men der er faktisk herberg, der giver jer dobbeltværelse !
Er der særlige forhold for ægtepar på Caminoen ?, lyder dagens spørgsmål. Og det er lidt fristende at svare, at ægtepar som regel kan få lov til at dele en køjeseng (over- og underkøje), men - undskyld til jer der går alene - vi ( min medpilgrim og jeg ) har faktisk flere gange fået positiv særbehandling undervejs. Nedenstående svar gælder pilgrimsvandring i Spanien ( og Portugal). I Frankrig er det ofte en blanding af sovesale og enkelt/dobbeltværelser, I Tyskland og Østrig har vi sovet på små sovesale, men primært på eget værelse ( og prisen var derefter). Men tilbage til pilgrimsvandring i Spanien: Hvis man som ægtepar gerne vil have eget værelse med dobbeltseng hver nat, er det sikreste at bestille på en hostal, Pension eller lignende f.eks. Casa Rural, hvilket naturligt nok er noget dyrere end en seng på et herberg. På langt de fleste albergue de perigrinos (herberg) er der alene sovesale af forskellig størrelse og dog...
Vi (min medpilgrim og jeg) bor både på helt traditionelle herberg (alberge de perigrinos) såvel kommunale, som private og ikke mindst kirkelige (klostre, menighedsfællesskaber, pilgrimsvenner eller lignende). Ideen er, at vi lever mere i pilgrimsfællesskabet på de traditionelle herberg, og når vi så trænger til at være os selv, tjekker vi ind på en pension eller hostal. Men vi har de senere år oplevet en positiv særbehandling flere gange undervejs - måske også fordi vi er blevet mere grå i toppen.
Er I gift, lyder spørgsmålet, når vi er ankommet til et albergue. Da svaret er Ja, bliver vi så indlogeret på eget værelse ( nogen gange med eget toilet, de fleste gange med fælles gang bad- og toilet). På private herberg er der som oftest en højere overnatningspris, men på de rent idealistiske herberg oftest ikke. Her på vores netop afsluttede tur, Via de la Plata, var det faktisk mere end hver anden nat, at vi kunne lukke døren om natten efter os og være alene, nogen gange dog med "papvægge " imellem os og de andre pilgrimme. Men trods det, følte vi os rigtig mange gange undervejs priviligerede i forhold til vores medpilgrimme.
Her et "dobbeltværelse" i det fri på herberget, Albergue parroquial Santa María, hos præsten Don Blas i Fuenterroble de Salvatierra, og så er dette værelse( lille hus) oven i købet opkaldt efter en norsk helgen, la Casa de San Olav.

tirsdag den 30. maj 2017

De "små" Caminoer i Spanien

Spanien har et utal af Caminoer og meldingerne om, hvordan pilgrimslivet er, når der ikke dagligt går pilgrimme på alle etaper, er meget forskelligt.
Listen over pilgrimsveje i Spanien synes næsten endeløs. De "store" ruter med tusindvis af pilgrimme årligt er Camino Frances, Camino Portugues, Camino del Norte, Camino Primitivo, Via de la Plata, Camino Fisterra og i de seneste år Camino Ingles, dernæst kommer forbindelses-caminoerne: Camino Aragones ( forløberen for Camino Frances fra Somportpasset) og Camino Sanabrés ( Der reelt er den sidste del af Via de la Plata). På ovenvævnte Caminoer er man som pilgrim - i hvert fald i forårs, sommer og efterårmånederne - nogenlunde sikker på at kunne finde en seng, være sammen med andre pilgrimme og kunne finde "pilgrimsservice" langs ruten. Men der er - et næsten utal af - andre muligheder for vandring i Spanien af Jakobsveje Lidt længere nede på siden får du lige den samlede liste, men først en enkelt deltaje, som måske kan give nogen lyst til at prøve en af de andre ruter.
El Camino de Levante, der går nogenlunde midt gennem Spanien fra Valancia over Toledo og Avila for at ramme Zamora på Via de la Plata eller måske rettere Camino Sanabrés, er en af disse ruter. På en pilgrimsvandring for nylig mødte jeg en hospitaleros fra Avila ( der ligger kun ca 6 etaper fra Zamora). Avila er en fantastisk middelalderby med en kæmpe mur hele vejen rundt om byen og kendt, fordi en af middelalderens store kvinder, Theresa af Avila virkede i et kloster i byen i kamp mod bl.a. paver og andre topfolk i kirken, før hun fik sin vilje og endte med at blive helgenkåret. Min spanske medpilgrim gik i en T-shirt med en reklame for Camino Avila- Santiago og talte meget varmt om denne rute. Nu har jeg på nettet fundet overnatningtstallene fra et herberg mellem Avila og Zamora, to etaper før Zamora i den lille by, Siete Iglesias de Trabancos. Og noget tyder på, at der faktisk går flere pilgrimme - i hvert fald på den sidste del fra Avila - end jeg umiddelbart havde på fornemmelsen. Herunder overnatningstallene for de seneste 5 år samt de første 5 måneder af 2017.
Albergue municipal of Siete Iglesias de Trabancos:
2012: 128
2013: 131
2014: 119
2015: 128
2016: 132
2017: (46)* ( for i år pr 29. maj 2017)

Om andre af de "små" Caminoer har lige så mange eller få pilgrimme, som her ved jeg desværre ikke, men ovenstående liste tyder på, at et mindre antal pilgrimme er begyndt at søge ud på de "alternative" caminoer i Spanien. Og når jeg læser eller hører begrundelserne er de forbavsende ens. Der er mere ro og tid til refleksion, men også mere asfalt og ind i mellem må man også bruge lidt tid på at finde et overnatningssted, ligesom afmærkningen ikke altid er i top.
Her listen over de pilgrimsruter i Spanien, der burde være afmærket samt give mulighed for at finde en seng undervejs. Du kan studere listen mere detaljeret med etaper og overnatningssteder på http://www.mundicamino.com/:
Camino Aragonés
Camino Castellano-Aragonés
Camino Catalán I
Camino Catalán II
Camino de Fisterra
Camino de Invierno
Camino de la Plata
Camino de Madrid
Camino de San Olav
Camino del Cid Campeador I
Camino del Cid Campeador II
Camino del Estrecho
Camino del Norte
Camino del Sur
Camino del Sureste
Camino desde Castellón
Camino Francés
Camino Gironí
Camino Inglés
Camino Lebaniego
Camino Manchego
Camino Mozárabe
Camino Mozárabe desde Jaén
Camino Mozárabe desde Málaga
Camino Portugués
Camino Primitivo
Camino Sanabrés
El Camino de Levante
Ruta de la Lana I
Ruta de la Lana II
Ruta del Ebro
Ruta del Salvador
Santa Teresa
Vía Augusta

mandag den 29. maj 2017

Religiøst tysk pilgrimsmagasin

Det tyske religiøse magasin "Der Pilger" har i sit forårsnummer 2017 en beskrivelse af en pilgrimsvandring til Santiago - en lidt anderledes dagbog end de gængse.
Magasinet er tydeligt rettet mod kristne, der er på udkig efter inspiration fra ligesindede. I det 140 siders forårsnummer kan man udover Vandring af Jakobsvejen bl.a. finde artikler om Emil fra Lønnebergs mor, Astrid Lindgren, samt forslag til kristen meditation af den i Tyskland kendte, benediktinermunk fra det bayerske kloster i Münsterschwarzach, Anselm Grün. Magasinet udgives af forlaget; Der Verlag "Peregrinus" i Speyer, http://www.der-pilger.de/ . Det kommer en gang i kvartalet og koster i løssalg i Tyskland, EUR 4,80.

fredag den 26. maj 2017

Laxe-herberget på Via de la Plata genåbnet

Problemerne med manglende herberg på Via de la Plata er ikke løst, men nu åbner herberget i Laxe igen efter flere måneders lukning.
Det er den store spanske hjemmeside, http://www.mundicamino.com/, med den spanske avis la Voz de Galicia, som kilde, der oplyser, at herberget i Laxe mellem Ourense og Santiago på etapen efter Cia - altså kun ca 60-70 km før Santiago, nu er genåbnet. Herberget har været lukket i flere måneder - og altså under hele forårshøjsæsonen på denne rute. I følge en tidligere artikel i la Voz de Galicia skyldtes lukningen lokal uenighed omhvordan herberget skal drives. Striden her er - desværre - temmelig symtomatisk for herbergssituationen langs Via de la Plata, der også i dette forår har været ramt af problemer, hvilket undertegnede selv mærkede, da jeg knapt 3 uger i april-maj tog turen fra Sevilla til Salamanca. Jeg har planer om, at tage sidste halvdel Salamanca - Santiago i efteråret.
Der har de senere år været mange "klager/informationer" på nettet og i lokale aviser om manglende eller lukkede herberg på Via de la Plata, og det er lidt ærgerligt - først og fremmest for pilgrimmene, men også for hele ruten, at overnatningsmuligheder kommer og - især - forsvinder igen uden anden form for information end en - måske - krøllet seddel på døren til den pilgrim, der står foran et herberg en sen eftermiddag og gerne vil ind.
Herbergsproblemerne - tror undertegnede - er den væsenligste årsag til at Via de la Plata ikke bare har haft stagnerende pilgrimstal de senere år, men også noteret en lille tilbagegang. Men ovenstående - et genåbnet herberg - er altså en god nyhed. Lad os håbe, at kommunerne, menigheder og turisterhvervene langs ruten snart finder sammen om at løse Via de la Platas overnatningsproblemer. ( Jeg har lavet en lille beskrivelse/dagbog af min forårstur på Via de la Plata her på siden under den 17. maj)
Her et af de kommunale herberg på Via de la Plata, der stadig har åbent med hjælp fra den lokale bar, nemlig i Valdesalor, kun små 13 km før den større by Caceres.

onsdag den 24. maj 2017

Flere pilgrimsdagbøger

Den tyske pilgrim Andrea Ilchmann har lavet rimelig detaljerede pilgrimsdagbøger om sine rigtig mange pilgrimsvandringer - primært i Spanien. Da det i overvejende grad er mænd, der skriver pilgrimsdagbøger, er det forfriskende med en anden tilgang. Du kan læse hendes mange pilgrimserfaringer her: https://andrea-ilchmann.jimdo.com/blogs-meine-tageb%C3%BCcher/

tirsdag den 23. maj 2017

Forudbestilte senge bliver mere almindelige !!

Flere private herberg i Spanien tager nu imod forudbestilling fra pilgrimme, der vil være "sikre" på en seng.
For bare få år siden var det kun hostal og hoteller i Spanien, der tog imod reservation fra pilgrimme i forvejen. Overnatning på herberg ( Albergue'er) foregik normalt ved, at pilgrimmene efter endt dagsvandring gik ind på et herberg og fik anvist en seng. I mellemtiden er der kommet mange privatherberg, ligesom en del tidligere kommunale herberg i dag er overtaget/drives af private, som gerne tager imod reservation. Jeg har netop læst på nettet fra en pilgrim på Camino Frances, der er gået fra Saint Jean Pied de Port og pt. er tæt på Leon, at mange flere pilgrimme end tidligere bestiller en seng i forvejen, ligesom jeg selv her i april-maj har gjort nøjagtig den samme erfaring på Via de la Plata. Nogle herberg (kirkelige især, mens også herberg drevet af pilgrimsvenner eller kommuner) tager stadig ikke imod reservation, men det virker som om, at rigtig mange gør.
Hjemmesiden www.gronze.com , der - efter undertegnedes opfattelse - i år har en af de bedst opdaterede hjemmesider med alle overnatningslister, giver også information om mulig reservering. Selvom hjemmesiden er på spansk, er den ikke svær at tyde. Her et eksempel fra et herberg, hvor der oplyses om antallet af senge, samt pris for en seng, sovesale - eventuelt værelser, samt mulighed for reservering, i dette tilfælde et Ja.

Exclusivo para peregrinos:
No, pero orientado a los peregrinos
Admite reserva: Sí
Disponibilidad (meses inclusives):
De marzo a octubre (resto del año según reservas)
Hora de apertura: 12:00
Hora de cierre: No tiene
Precios y plazas
10 € Dormitorio compartido
24 Plazas en dormitorios compartidos
3 Número de dormitorios
Dormitorios de 8 plazas.

www.gronze.com har en meget fyldestgørende overnatningsliste for både Camino Frances, Camino Portugues, Primitivo, Camino del Norte og Via de la Plata. MEN jeg anbefaler, at man lige tjekker - eventuelt pr. telefon, hvis en by eller flække kun har et overnatningssted. Jeg fandt to fejl på min tur i april - maj i år på Via de la Plata. I Guillena var det kommunale herberg lukket den 22 april, og først her for nylig har www.gronze.com fået en advarselsskilt op. Og en fejl med endnu større konsekvenser i Embalse de Alcántara, hvor der ganske rigtigt står på Gronze, at herberget er lukket end til videre, men at Hostal har åben. Det havde Hostalen ikke den 4. maj og flere dage op til, hvor jeg prøvede at ringe uden nogen former for svar - tværtimod, så den mere end lukket ud, da jeg gik forbi, og der er næsten 12 km til næste mulighed i Cañaveral, hvor den billigste seng i større sovesal i øvrigt koster 18 euro. Så jeg anbefaler stadig www.gronze.com , men tjek selv de steder, hvor et lukket overnatningssted vil give store problemer.
Her et foto fra et af de rigtig gode private herberg på Via de la Plata, nemlig Albergue Alba - Soraya i La Calzada de Béjar hos værtsparret Manuela og Maxi, hvor forudbestilling er mulig, hvor en seng koster 10 euro, og hvor servicen er i top.

mandag den 22. maj 2017

Antallet af Santiagopilgrimme stiger fortsat

Hvornår pilgrimstrenden topper ved ingen, men de seneste tal fra pilgrimskontoret i Santiago viser kun een ting: Flere pilgrimme !
2016 blev nok et rekordår, når det gælder antallet af Santiagopilgrimme med overe 276.000 uddelte Compostella'er (bevis for pilgirmsfærd). Mange tilskrev det store antal, den katolske kirkes Barmhjertighedens år, men nu viser de seneste tal fra Katedralen i Santiago, at antallet af pilgrimme stadig stiger. I de første 4½ måned af i år (2017) er der kommet 51.947 pilgrimme ind til Santiago. Det er 8.485 mere end i det samme tidsrum i fjor(2016), som var rekordår. Her kom der 43.352 pilgrimme ind de første 4½ måned - altså en stigning på næsten 20 % i år. Så indtil videre: FLERE PILGRIMME NÆSTEN HVER DAG.

lørdag den 20. maj 2017

Væggelusfaren på Caminoen synes på retur

En tysk hjemmeside har i flere år gjort meget ud af oplysninger om væggelus på spanske Caminoer. Og nu melder de om færre angreb.
Væggelus har været et meget stort problem på mange pilgrimsherberg i Spanien. Hvor franskmændenes Chemin de Saint Jaques synes at have fået - om ikke 100 procent bugt med krybet, så i hvert fald mindsket faren væsentligt, har det knebet i det spanske. I efteråret var der meldinger om væggelus på Camino del Norte, og flere herberg på Camino Primitivo havde fjernet alle tæpper for at mindske risikoen, hvilket betyder, at pilgrimme skal medbringe sovepose. Jeg er for få dage siden hjemvendt fra Via de la Plata og stødte ikke direkte på problemet, men et andet slags kryb lå i sengen jeg på et lille bar-herberg 19 km før Salamanca, hvilket fik mig til - som den eneste gang på ruten - at tage mit fra efteråret i Spanien indkøbte væggelusegift op af rygsækken og give hele madrassen en ordentlig tur inden jeg redte seng. Men som sagt ingen meldinger om væggelus undervejs.
Den tyske hjemmeside: http://pilgerforum.de har nu i flere år bedt sine brugere om at melde ind efter pilgrimsvandring: Væggelus: Ja eller Nej. Her tilbagemeldinger fra januar til april:
Stand 01.02.2017 (ab 01.01.17) 87,00 % Ungestochene bei 54 abgegebenen Stimmen
Stand 28.02.2017 (ab 01.01.17) 88,50 % Ungestochene bei 61 abgegebenen Stimmen
Stand 31.03.2017 (ab 01.01.17) 87,70 % Ungestochene bei 65 abgegebenen Stimmen
Stand 30.04.2017 (ab 01.01.17) 88,50 % Ungestochene bei 77 abgegebenen Stimmen
Og her nederst det samlede antal tilbagemeldinger fra de seneste godt 3 år.
Endstand Abstimmungszeitraum 28.10.2013 - 29.12.2016 76,60 % Ungestochene bei 432 abgegebenen Stimmen
Hvor repræsentativ afstemningen/tilbagemeldingen er, kan jeg ikke svare på. Men tallene viser i hvert fald et fald i antallet af væggelus-ramte i år i forhold til gennemsnittet de tre foregående år. Denne opgørelse kombineret med langt mindre "snak" om væggelus på nettet i almindelighed i forhold til for få år siden, får mig til at konkludere, at faren er væsentlig reduceret. Det får dog ikke mig til at være mindre agtpågiven. Jeg vil stadig have "giftspray" med i rygsækken. Jeg vil stadig se under madrassen på herberger - specielt de lidt klamme. Og alt mit tøj samt rygsækken ryger stadig i fryseren 3 dage, når jeg kommer hjem, før det kommer i vaksemaskinen.

fredag den 19. maj 2017

Påsken er blevet "pilgrimstid" i Spanien.

Lidt sent her på siden, en opgørelse over pilgrimsvandringen i april, der viser, at mange pilgrimme gerne vil ankomme til Santiago lige op til påske.
April blev i år - hvor påsken faldt sent - den største april-pilgrimsmåned i Santiago nogen sinde. 26.928 pilgrimme i alt. Jeg har desværre ingen tal for, hvor mange der går af Via Francigena til Rom. Der føres - efter mine oplysninger - ingen statistik, men da antallet af Santiagopilgrimme offentliggøres - næsten - dag for dag, kan man se hvor vigtig påsken er.
Her listen. Der mangler desværre et par dage, men der er nok til at vise påskens betydning.
1.4. 269
2.4 ???
3.4. 239
4.4 417
5.4 515
6.4 515
7.4. 930
8.4 ???
9.4 424
10.4 519
11.4 883
12.4 1421
13.4 1757 Skærtorsdag
14.4 1956 Langfredag
15.4 1874 Påskelørdag med midnatsmessen
16.4 1576 Påskesøndag
17.4 918
18.4 644
19.4 848
20.4 829
21.4 933
22.4 1158
23.4 688
24.4 784
25.4 765
26.4 805
27.4 971
28.4. 1100
29.4 1254
30.4 1058
Af de knapt 27.000 pilgrimme i hele april, var der lige mange mænd og kvinder. En trediedel, ialt 9.077, havde kun taget turen fra Sarria ( små 120 km), mens 2.198 gik fra Porto af den Portugisiske rute ( ca 235 km), mens 1.648 gik fra Tui af samme rute, men altså kun fra grænsen til Portugal ( Godt 100 km); og 1.602 ( 6,1 %) havde taget turen helt fra Saint Jean Pied de Port ( 800 km).

torsdag den 18. maj 2017

Danmark er med i toppen af Santiago-pilgrimslande

Pilgrimme fra i alt 150 forskellige lande gik til Santiago og bad om et Compostella i 2016. I det hele kom der 277.854 pilgrimme ind til Jakobs grav. Her listen over de 30 lande, der "sender" flest pilgrimme afsted. Listen er ikke lavet i forhold til indbyggertal. Var den det, ville Danmark være placeret væsentlig højere - kun overgået af Spanien, Portugal, Irland og Polen. Der er - som det fremgår - langt flere Jakobspilgrimme i Danmark end i noget andet nordisk land.
Spanien 124.230 (44,71%); Italien 23.944 (8,62%); Tyskland 21.220 (7,64%); USA 15.236 (5,48%); Portugal 13.245 (4,77%); Frankrig 8.868 (3,19%); Irland 6.537 (2,35%); Storbritanien 6.050 (2,18%); Sydkorea 4.534 (1,63%); Australien 4.441 (1,60%); Brasilien 4365 (1,57%); Canada 4.354 (1,57%); Polen 3.919 (1,41%); Holland 3.656 (1,32%); Danmark 2.594 (0,93%); México 2.333 (0,84%); Belgien 2.123 (0,76%); Argentina 2062 (0,74%); Østrig 1.661 (0,60%); Japan 1.459 (0,53%); Schweiz 1.452 (0,52%); Colombia 1.407 (0,51%) Tjekkiet 1.347 (0,48%) Sverige 1.314 (0,47%); Ungarn 1.139 (0,41%); Rusland 876 (0,32%); Finland 868 (0,31%); Kina 831 (0,30%); Norge 787 (0,28%) New Zeeland 778 (0,28%).
I de senere år er især antallet af pilgrimme fra USA steget kraftigt, mens Spanierne - trods en stigning - er under halvdelen af pilgrimmene, og det tidligere største pilgrimsland efter Spanien ; Frankrig nu kun udgør godt 3 % af det samlede antal pilgrimme.
Du kan se hele listen på den hjemmeside, som Pilgrimskontoret i Santiago offentliggør her: https://oficinadelperegrino.com/en/statistics/
Her et billede af pilgrimme på "den uendelige" Via de la Plata for 2 uger siden.

onsdag den 17. maj 2017

Dagbog fra Via de la Plata april-maj 2017

Via de la Plata er stadig en stor oplevelse, men også en lidt anstrengende tur. Beretning om 20 dages pilgrimsvandring fra Sevilla til Salamanca.
"Uendelige" strækninger, romerske mindesmærker, sorte grise, kreature - også tyre - på græs langs- og på selve stien, smukke byer og en del andre pilgrimme - lidt flere end forventet, samt mulighed for kirkelig service/messe næsten dagligt; er mine stikord til 20 dage på Via de la Plata fra den 22. april til den 11. maj 2017. Jeg gik 25 km om dagen i gennemsnit med meget store variationer - alt efter ruten. Vejret var rimeligt - Regn i starten, en del gode, overskyede, lune dage, enkelte meget varme dage og til sidst regn igen. Via de la Plata kan være meget vanskelig passabel i regnvejr, men ud over lidt mudder og et par enkelte lidt vanskelige overgangsteder var ruten denne gang farbar.
Fredag, den 21. april. Fløj til Malaga (SAS 619 kr. med bagage og pladsreservation) og hurtigbus (Alsa 23,5 Euro) til Sevilla. Jeg havde indlogeret mig i en stille sidegade tæt på Katedralen sammen med en anden pilgrim; 34 Euro for et dobbeltværelse. Stempel og aftenmesse i et sidekapel i katedralen, der desværre uden for messetiderne - som snart alle katedraler i Spanien - er omdannet til en slags museum med entre. Præsten måtte sende minestranten ind i hovedkirken og bede om lidt ro.
Lørdag, den 22. april: Tidlig afgang ud af Sevilla til Guillena ( ca 22 km). Der er to ruter ud. En langs floden en anden over bydelen Camas. I 2012 tog jeg turen langs floden sammen med en ældre spanier. Det var det år, hvor pilgrimme blev udsat for røverier langs floden indtil en stor canadier bankede begge cykeltyve (romaer), holdt dem fast og ringede efter politiet. Der er stadig mange forfaldne Roma-huse/lejre langs floden, og der meldes fra andre pilgrimme om aggressive hunde. Da vi - også - ville drikke morgenkaffe undervejs. Tog vi turen over Camas, ruten var nem, men megen asfalt, mødte kun een pilgrim, en franskmand på stien. Ham kom vi til at være meget sammen med. Ankom til Guillena meget tidligt. Det kommunale herberg havde lukket. Overnattede i privat herberg, Luz del Camino. OK men 12 Euro for en seng på sovesal med køjesenge. Meget lidt plads. Aftenmesse i kirken, hvor andre pilgrimme deltog. Herberget blev stopfyldt i løbet af dagen. "Herbergsmutter" kunne fortælle, at hun dagen før måtte lægge flere madrasser på gulvet for at få plads til alle. Hvorfor har de uden varsel lukket det kommunale herberg ? Svaret kendes ikke.
Søndag, den 23. april: Guillena - Castilblanco ( 17½ km). Gennem naturområde, rart, men ikke en eneste rasteplads/pauseplads undervejs. Køer på marken. Det ser vi ikke længere i DK. Som på stort set hele Via de la PLata skal man åbne og huske at lukke gitterporte, så græssende dyr ikke kan løbe ud. Køerne flytter sig som regel pænt for pilgrimme, men ind imellem må man lidt udenom. Castilblanco har et fortrinligt kommunalt herberg (6 Euro) og flere restauranter, nogle med rigtig god mad, til menupris 8 Euro. Hyggelig lille by.
Mandag, den 24. april: Castilblanco - Almaden de la Plata (knapt 30 km). Den første halvdel af asfalteret landevej - meget anstrengende. Anden halvdel gennem smuk nationalpark. Men selv i nationalparken ingen bænke eller borde. En stenvæg ved en vandpost i begyndelsen af nationalparken var eneste "rasteplads" undervejs. Forårsblomster i alle farver, samt korktræer prægede ruten. Almaden de la Plata har 3 herberger. Et glimrende stort kommunalt herberg. Byens mest kendte, Alb. del Pelegrino var forudbestilt til sidste seng, da vi ankom, så jeg endte hos pilgrimsvennerne få huse længere henne i et nyindrettet, men lille herberg på loftet med 8 enkeltsenge (ingen køjer), samt et meget veludstyret køkken (10 Euro pr. person). Byen har en Dia, så vi købte ind og lavede mad selv.
Tirsdag, den 25. april: Almaden de la Plata - Monesterio (godt 34 km). Vi gik ( uden morgenmad ) 3 pilgrimme ud af byen sammen allerede ved 6 tiden på grund af den lange etape. Turen ud af byen er en smule kompliceret. Der skal åbnes en del led i mørke, så det var planlagt dagen før, at vi ville hjælpe hinanden om morgenen - flere øjne ser bedre. Det gik helt perfekt, og nattergalen sang for os under vejs. Vi ankom til byen El real de la Jara ( efter 14 km), hvor vi holdt en længere morgenmadspause. Turen gik gennem landbrugsområder, og vi passerede grænsen mellem Andalusien og Extremadura. Extremadura er landbrug, landbrug og atter landbrug, kendt for sine sorte grise, men der er også mange kreature, mælkeproduktion og kødkvæg, samt en del får. Dyrene går på græs på kæmpe store engarealer, klippefyldte områder, mellem korktræer, men Via de la Plata er meget flad uden de store op og nedsstigninger med udsigten til bjerge på begge sider. Landskabet er smukt og uendeligt, og dagens etape virkede ikke så lang på grund af pausemuligheden i El real de la Jara. Vi talte med "Herbergsfatter" i Real de la Jara på vejen, og han oplyste, at han havde haft mere end fyldt om natten, så min medpilgrim og jeg bestilte et værelse til 20 Euro (for 2 ) med eget bad og toilet pr. telefon i Monesterio ved morgensmadsbordet. Vi havde ellers planlagt at sove i det kirkelige herberg i Monesterio, men da der kun er 14 senge, sikrede vi os. Hostel Exstremadura var ok, men meget, meget slidt. Vi spiste ude og gik til messe om aftenen, hvor præsten fortalte, at han IKKE havde "udsolgt" på herberget. Vi mødte flere pilgrimme, der også havde bestilt for at være sikre på en seng.
Onsdag, den 26. april: Monesterio - Funente de Cantos ( 21 km) Nok en smuk tur. Denne gang af markveje gennem landbrugslandskab. Denne strækning kan være svært passabel i regnvejr, men det havde holdt tørt i dagene, før vi begyndte vores tur. De "farlige steder" kunne passeres, men ikke uden en vis balancegang. Etapen var ikke anstrengenede i sig selv, men bliver mere anstrengende, fordi der ikke er pausesteder undervejs eller mulighed for at få drikkevand, hvilket betyder øget vægt, hvis man skal sikre sig mod tørst. Der blev fyldt mere end pænt op på herbergerne i Fuente de Cantos, hvor vi boede i et nedlagt Franciskanerkloster ( 12 Euro for en seng), hvor værtinden gav os vores eget - meget store værelse (tak for det). Køkkenet havde kendt bedre dage, hvilket ofte er tilfældet, når herberget sælger aftensmad, hvilket de gjorde her, men vi lavede trods det mad "hjemme". Der har - med mandag som undtagelse - været messemulighed hver dag undervejs.
Torsdag, den 27. april: Funente de Cantos - Zafra (26 km). Lang dag med regn, men flere pausesteder undervejs. Stadig af markveje og landbrugsveje, og nu er der også vinmarker langs stien. Vi begynder at se de første romerske milepæle langs Via de la Plata. Tænk sig at denne vej har været brugt til alle former for transport i 2.000 år - både til gode formål, men også til soldater, der ikke ville de omkringboende det godt. I Zafra mærker vi for alvor, at der er tryk på med mangel på sovepladser. Begge herberg bliver fyldt til bristepunktet. Vi bor hos pilgrimsvennerne, hvor vi er 36 om et toilet. De frivillige er utroligt søde og hjælpsomme, men svært er det med KUN et bad/toilet i samme rum til så mange. Bruger en badet, kan de andre ikke tisse. Et meget veletableret køkken betyder, at vi laver mad selv og spiser med bl.a et New Zealands ægtepar, som vi har truffet på stien ( Pris 10 Euro for en seng).
Fredag, den 28. april: Zafra - Villafranca de Los Barros (Knapt 20 km). Første dag med regn fra morgenstunden, men ikke store byger. Støvlerne mudrer dog hele tiden til, så det er lidt svært at gå. Nem vej af gode markerede stier, markveje. Ankom i støvregn og havde fra morgenstunden pr.telefon bestilt plads på herberget El Carmen. Vi fik et dobbeltværelse (25 Euro for 2), men med fælles bad og toilet uden for. Godt køkken og fællesrum. Igen et et helt fyldt herberg. Vi er virkelig mange pilgrimme nu. Stemingen er god. Vi er flest ældre mænd, få ældre kvinder, og stort set ingen unge. Jeg møder først og fremmest franskmænd, få spaniere, færre tyskere og italienere og enkelte fra engelskttalende lande. En større gruppe spanske pilgrimme går sammen, men bor ikke på de "billige"herberger. De har bestilt i forvejen og har bagagetransport. Efter en uges tid ser vi ikke mere til denne gruppe, og presset på overnatning bliver mindre, ligesom flere pilgrimme falder tilbage eller stopper med at gå.
Lørdag, den 29. april. Villafranca de los Barros - Torremejia ( 28 km). Nok en dag gennem kulturlandskab, hvor sidste halvdel af ruten gik af en snorlige autentisk Via de la Plata med milepæle fra romertiden. Ruten virker temmelig anstrengende, fordi man dagen lang ikke har pausemuligheden - ingen byer, barer eller borde/bænke. Og når det så er vådt, bliver det endnu sværere at holde en reel pause på en sten. Vi boede på det tidligere kommunale herberg i Torremejia, hvor der i 2012 var rigtig gode faciliteter. Herberget er i dag privat, og meget forandret. Vi fik igen dobbeltværelse ( 35 Euro) En seng på sovesal med køjer 12 Euro. Ingen køkkenfaciliteter, men mulighed for at få menu del dia til 10 Euro, ok , men rimelig spartansk/kedelig. Stedet blev drevet meget forretningssmæssigt - igen stopfydt herberg, der lå pilgrimme overalt - også i kontoret og på gangen. Prisniveauet for en seng er generelt væsentlig højere end for 5 år siden, fordi de fleste kommunale herberg er enten lukket eller gået på private hænder.
Søndag, den 30. april: Torremejia - Merida ( kun 16 km). det regner meget, men de lover snart bedre vejr. Vi ( min medpilgrim og jeg) var tidligt ( kl. 10,30 ) i Merida, så vi ville ikke vente på at herberget åbnede ved 14-tiden. Vi flyttede på lille hotel og tog byen i øjesyn i regnvejr. Det er en by med et utal af romerske bygninger fra et kæmpe teater til viadukter og rester af templer.
Mandag, den 1. maj: Merida - Alcuescar ( 37 km). Vi havde regntøj på, men slap med skrækken. Og selvom stien sine steder var lidt for våd, kunne selv de svære steder passeres med lidt besvær. Ingen våd sok og stadig ingen vabler. Vejret bliver bedre og bedre, så jeg tror på en vabelfri tur. Turen ud af byen gik som en leg tidligt om morgenen af en fuld oplyst cykelsti de første 6-7 km til badesøen Proserpina. Rundt om søen og videre af først små asfaltveje; siden af den autentiske Via de la Plata med mange milesten. Pausemuligheder i byen Aljucen delte den lange etape op, så den virkede mindre anstrengende end sine 37 km, men vi blev rimelig trætte. Lige uden for Alcuescar har nogen ( måske det privatejede Hostal/Alberge 2-3 km fra ruten) lavet gule pile i den forkerte retning, og ligefrem dækket det officielle Caminoskilt til, så pilgrimmene har alle muligheder for at gå "forkert", hvilket vi kunne konstatere at mange gjorde. Jeg fortsatte med min medpilgrim til klosteret i Alcuescar, der er en af de store oplevelser undervejs. Klostret huser - ud over munke i alle aldre - en del såkaldte "udviklingshæmmede" mænd - mange op i årene. En etage i munkenes del af klostret er forbeholdt pilgrimme, og der er plads til over 90. Der er tilbud om rundvisning med information om klostrets opgaver, fællesmesse med beboerne, samt fællespisning for alle pilgrimme. Prisen er donativo. Hvilket vil sige, at man lægger, hvad man synes i en boks ved udgangen næste morgen. For mig og min medpilgrim var besøget en stor oplevelse. De ualmindelig søde frivillige, gav os i øvrigt et dobbeltværelse - andre ældre pilgrimme blev tilbudt enkeltværelser.
Tirsdag, den 2. maj: Alcuescar - Valdesalor (25½ km). Meget blandet tur med asfalt og brede markveje. Der var endda en rigtig rasteplads undervejs, overdækket med bænke/borde. Vi gik langs en landevej N 630 det meste af dagen og kunne meget af tiden høre den motorvej, som vi passerede under en bro på et tidspunkt. Efter 15 km gik vi fra Caminoen for at holde pause/ drikke kaffe i Aldea del Cano, hvor vi mødte andre pilgrimme i samme ærinde. Trods det fik vi de sidste underkøjer i det kommunale herberg i Valdesalor med plads til 14 pilgrimme ( 6 euro for en seng). Man meldte sig i baren/restauranten. Standarden var faktisk slet ikke så dårlig, som den plejer at være et sted, hvor der ikke er nogen hospitaleros. Køkkenet var helt ok, men trods det spiste vi en udmærket middag hos Julia, der passede både bar og herberg. Hyggeligt fællesskab med andre pilgrimme.
Onsdag, den 3. maj: Valdesalor -Casar de Caceres (23 km). Flere pilgrimme havde dagen før valgt at gå til Caceres - en meget charmerende middelalderby med få romerske minder, men vi stoppede før, fordi manglen på herberger på lange stræk, lå tæt forude, sådan at vi under alle omstændigheder ville overnatte i Cesar de Caceres kun godt 10 km efter byen. Vi gik af landevej og bred markvej til Caceres, spiste morgenmad på stort cafeteria, gik til formiddagsmesse i Katedralen og fortsatte ud gennem middelalderbyen til Cesar de Caceres af asfalt og markvej, hvor vi igen var mange pilgrimme. De fleste pilgrimme sov på ret slidt kommunalt herberg, bestyret af en bar. Vi sov privat. Spiste sammen med andre pilgrimme på restaurant, hvor vi fik en af de bedre menuer med glimrende lokal vin til 10 euro pr. næse. Vi gik tidligt i seng, da morgendagen er rimelig hård, og vi gerne vil starte tidligt i mørke.
Torsdag, den 4. maj: Cesar de Caceres - Canaveral ( 35 km). Officielt kun 33 km, men bygningen af en højhastigheds-togbane har givet omveje på mindst 2 km. En rigtig hård, anstrengende dag. Ingen pausesteder undervejs, men en smuk rute, hvor der skal bæres meget vand. Vi begyndte at gå ud af byen i stærkt trav, da vi mødte, kendte letpåklædte pilgrimme, der var låst ude fra herberget, da døren mellem sovesalen og toilet gik i baglås om morgenen. De fik fat i politiet, der bad dem vente til baren åbnede. Andre var låst inde i herberget, men ved fælles hjælp fik de pilgrimme ind og ud af vinduet i 1. sals højde. De første mange kilometer af dagens etape gik af næsten snorlige markveje gennem langbrugsland med åbning og lukning af låger med jævne mellemrum. En farve- og løfterig morgensol gav os glæde og næsten vinger de første mange kilometer. Vi nærmede os den store kunstige sø, Embalsa de Alcantara, da vi fik en oplevelse ud over det sædvanlige. En fire-hjuls-trukket-jeep passerede os i forholdsvis lav fart. I bilen sad - foruden føreren - to personer, der medbragte rygsække med muslingeskaller. Der er mange måder at være pilgrim på, men det er første gang, at jeg har set en pilgrimsjeep følge stien gennem et terræn som her. Jeg så desværre "pilgrimmene" så sent, at jeg ikke nåede at få et foto. Efter en større omvej på grund af anlægsarbejde af en togbane, nåede vi en næsten bilfri landevej, som vi fulgte langs søen forbi det nu lukkede herberg og et nu lukket hostal, der ligger her ved søens bred, langt fra bebyggede områder. Herefter yderligere 11 km af en stenet sti - op og ned, før dagens etape endte i Canaveral, hvor herbergsmanglen viste sig i et ok-herberg til en pris af 15 euro pr. seng uden køkkenfaciliteter og udendørs "fællesrum". Stedet var drevet meget upersonligt. (Sælgers marked) Lukningen af det store herberg ved søen har ført til prisstigninger både før og efter. Trods det en smuk, men anstrengende etape. I det lille supermarked i den lille by Canaveral fortalte en sød, glad og serviceindstillet kvindelig ejer, at hun aldrig havde set så mange pilgrimme som i år. Det bliver spændende at se statistikken for Via de la Plata for hele maj om nogle dage.
Fredag, den 5. maj: Canaveral - Riolobos ( 20 km). Inden næste store tur uden pause steder, valgte vi - som nogle af de få - at dele de næste 40 km over i to dage med ca 20 km pr. dag. Vi gik - igen gennem landbrugs- og kulturlandskab uden bymæssig bebyggelse. Man kunne undervejs gå af en omvej ind til den lille by Grimaldo, men vi valgte at blive på stien. Ved vejen ind til Riolobos er der to muligheder - stort set lige lange - gennem byen Riolobos eller gennem natur til bebyggelsen, Galisteo, hvor begge stier mødes. Her var der igen nogen, der havde forsøgt at lave om på de gule pile, så stien ind mod Riobolos var fjernet. Motiverne er ukendte for undertegnede, men måske noget med, at natur er bedre end by. Vi fandt dog vores vej og overnattede på et lille privat herberg med værelser, adgang til køkken. Vi kom tidligt ( kun 20 km.), og værtinden tog imod os med frisk kaffe og småkager. Vi følte os hjemme. Vi slappede af, vaskede tøj og hyggede os med de få andre pilgrimme, der havde valgt denne by.
Lørdag, den 6. maj: Riolobos - Carcaboso ( ca 20 km). Mindre asfaltvej og bred markvej med godt pausested i Galisteo, hvor venlig bardame serverede kaffe og ristet brød. Rigtig god dag på stien. Vejret var godt, hverken for varmt eller koldt. I dag gik stien ikke på selve Via de la Plata. Carcabose er en rigtig pilgrimsby med et stort kommunalt herberg, samt det legendariske Senora Ellena, som var en af de første der lagde hus til den nye pilgrimstrend, da hun åbnede sine døre allerede midt i 1980erne. Jeg erindrede en smuk gammel gråhåret dame fra for fem år siden, der fortalte og viste kort, fordi stien netop var ændret (gjort lidt længere), da en landmand havde lukket sin ejendom for pilgrimme. Hendes herberg er stadig et af de bedste, men hun selv kun en skrøbelig, papirstynd gammel kone, der fik hjælp fra sin datter til at stavre lidt omkring. Sønnen passede både bar og herberg, men havde trods det overskud til at vi pilgrimme følte os meget velkommen. Han gav os et dobbeltværelse (Vi har været meget heldige flere gange). Prisen den samme som på sovesalen (11 Euro pr. person). Vi spiste igen hjemme. Denne gang bl.a. med en jævnalderen sydkoreaner, der bare kan gå så stærkt, at man tror, at det er løgn. Hans engelsk er meget mangelfuldt, så konversationen er begrænset, da ingen andre pilgrimme taler koreansk. Vi sover rigtig godt efter en lidt sen aftenmesse (kl. 20,30), før den store tur ( 40 km) dagen efter.
Søndag, den 6. maj: Carcaboso - Aldenueva del Camino ( 40 km). Via de la Platas hårdeste etape. Ingen bjerge, men uendelig lang vej uden et eneste pausested. Jeg har over 2 liter vand i rygsækken, da vi i den mørke morgen ( kl. 6.00) bevæger os ud igennem byen, mens musikken fra et diskotek larmer forfærdeligt. Vi kunne heldigvis intet høre i herberget, men hvordan det kan være tilladt, forstår vi ikke. Naboerne må ikke få lukket et øje. Og så dummer vi os, vi kommer forkert ud af byen og fjumser rundt til vores sydkoreanske ven dukker op og vi i fællesskab finder den rigtige vej. En halv time og et par kilometer spildt. Surt. Ruten er smuk. Den går gennem landbrugsland de første 20 km. til vi når vartegnet for hele Via de la Plata; den romerske ruinlandsby Caparra, hvor stien/ selve den 2.000 år gamle Via de la Plata går gennem Arca Romana, en stor "triumfbue". Flere pilgrimme havde bestilt overnatning på hostal eller herberg i enten Oliva ( før Caparra) (ca 4,5 km væk fra ruten) eller i Hostal Austurias ( efter Caparra ca 2½ km fra ruten). To franskmænd og en hollænder, oplyste os, at de havde forsøgt at bestille plads begge steder, men alt var udsolgt, og da de ikke kunne klare så lang en tur, delte de en taxa de første 20 km direkte til Caparra, hvor bilen i øvrigt kører længere, idet der ikke er kørervej. Vi gik ( ingen taxi, bus eller tog, var vores motto). Og selvom vi var godt møre, da vi ankom til Aldeanuveva del Carmino, var det en god tur. Vejret var godt, så efter ca 25 km fandt vi et sted, hvor vi kunne ligge i græsset og tage en slapper/lille lur. MEN hvorfor er der ikke bare en eneste bænk undervejs. Der er kun ujævne sten at sidde på eller den bare mark, som langt fra ligner en græsplæne, men er temmelig hård med små sten. Det ville være oplagt at lave en rasteplads ved Caparra - altså halvvejs. Der er masser af skilte om kulturvej/Unescos Kulturarvsliste på denne etape. Borgmestrene udtale sig for få år siden vidt og bredt til aviser og pilgrimsforeninger om, at de ville gøre en hel masse for pilgrimme, hvis de kom på Unescos liste. Men indtil videre kun reklameskilte - ikke en eneste bænk. Ca 7 km før byen passerer vi et lidt vanskeligt vandløb, tæt på en N-vej og en Motorvejsbro. Det gik kun lige akkurat. Der var lavet sten over vandløbet, men de var væltet, og bare et par centimeter højere vandstand, og vi havde fået våde sokker. Ser det for vanskeligt ud, kan det måske betale sig, at gå 20-25 meter tilbage og kravle op af skrænten til N-vejen - ikke motorvejen. Tage 100 meter af N-vejen , hvor (stien) de gule pile alligevel løber sammen et stykke vej. I Aldeanuvena flyttede vi ind på luksus Casa Rural, der havde afsat den ene halvdel af det smukke hus til pilgrimme. 40 Euro for et dobbeltværelse med kæmpe badeværelse, opholdsstue og køkken. Vi brugte dog kun værelset med det store baderum og gik ud for at spise søndagsmiddag - god kvalitet til 10 Euro, hvor vi mødte andre meget trætte pilgrimme. Mens vi spiste, så vi flere pilgrimme komme ind - ret maste.
Mandag, den 7. maj: Aldeanueva del Camino - Calzada de Bejar ( 22 km). Nem etape ad landevej; den første halvdel, tæt på en større sø til den romerske kurby, Banos de Montemayer, hvor der stadig er romerske bade, og hvor hoteller og restauranter ligger tæt. Der var mange - især ældre turister i badekåber på vej til helsebadet. Vi fik grimrende morgenmad i byen og gik af vores første rigtig stejle stigning op til Puerto de Bajor og grænsen til Castillien. Vi forlader nu Extremadura, der er så meget anderledes end resten af Spanien. Men afgjort en stor oplevelse. Det går nu lidt op og ned, af mindre stier, før vi af en bred markvej kommer til den lille bitte landsby La Calzeda de Bejar med et af de rigtig gode herberger på ruten, Alba-Soyara, hvor værtsparret (Manuella og Maxi) gør sig umage for at give pilgrimmene en så god oplevelse som mulig. Der er to andre mindre overnatningsmuligheder i byen med værelser. En bar og ellers intet i denne lidt forfaldne landsby. Vi bor på herberget, hvor Maxi tilbyder os et dobbeltværelse. Heldet er sandelig med os på denne tur. Herberget er privat. De lever af det. Men service og prisniveau er mere end ok. Der er fællesspisning om aftenen med masser af rødvin og en lille likør til afslutning. Vort værtspar forlader først herberget kl. ca 21.00 og er på pletten med morgenmad næste dag kl. 6.00. De har haft stedet i over 13 år og virker stadig oplagte. Hvordan kan de holde til det ?
Tirsdag, den 8. maj: Calzada de Bejar - Fuenteroble de Salvatierra ( Knapt 21 km). Nok en nem dag dag med morgenmadsby (Valdelacasa) undervejs. Igen af små asfalterede veje og markveje, og mulighed for en smutvej ca 2½ km efter Valdelacasa. Stien går til venstre, cykelvejen til højre, midt imellem går en lille smuk marksti med stengærder på begge sider - efter ca 1½ km forenes den atter med pilgrimsstien, der er noget længere end smutvejen. Denne sti kan dog IKKE anbefales i regnvejr. Vel fremme i Fuenterroble de Salvatierra går vi til det mest kendte herberg på hele ruten, hos den - for mange pilgrimme - navnkundige præst, Don Blas. Paveflaget hænger på flagstangen udenfor, og i haven er der Maria-statuer som i Fatima, samt et lille pilgrimskapel. Vi hilser på Don Blas på vejen ind. Han skal til møder, men håber på, at kan nå hjem efter aftensmaden og holde en pilgrimsandagt. Frivillige tager imod, og nok en gang bliver vi tilbudt dobbeltværelse. Stedet er donativo med mulighed for at bruge køkken og alle faciliteter. Der er fællesspisning om aftenen ( de frivillige laver mad) samt eftermiddagsomvisning i kirken ( ca 300 meter fra herberget). Kirken er bygget lige op af Via de la Plata som et meget sent romansk bygningsværk ( ca 1340), da denne lille by igen blev kristen efter flere 100 års mauerisk/islamsk besættelse. Kirken husede oprindelig overnattende jakobspilgrimme, og i kirketårnet er "opholdstuen" med stor åben pejs stadig intakt, men noget kold og fugtig, ligesom efterladenskab fra duer er meget tydelig. Et helt fantastisk sted. Vi spiser alle sammen om aftenen ( ialt 18 pilgrimme), og de 15 går til fælles aftenbøn i kirken sammen med den tilbagekommende Don Blas, der laver en kort prædiken over temaet. "Frygt ikke. Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende". Alle beder Fader Vor sammen, hver på sit sprog. Jeg tæller 9 nationaliteter: Spansk, fransk, italiensk, schweizisk, australsk, tysk, sydkoreansk, japansk og dansk. Pilgrimsvandring er meget internationalt.
Onsdag, den 10. maj: Fuenterroble de Salvatierra - Morille ( 32 km). Vi går ud af herberget tidlig morgen (kl 6,15 ), og nu er regnen kommet igen. De andre spiser morgenmad. Regnen tager til, så da vi efter ca 12 km kan vælge mellem en tur "over bjerget" af våde sten eller landsbrugsmarkveje uden om, vælger vi ( som de få) det sidste. Vi går gennem mange led, og på en gård skal de til at sortere tyre. En meget venlig gårdkone hjælper os gennem ledene, så hun kan komme til at passe sit arbejde. Dyrlægen er på vej, kan vi forstå. Et andet dansk par (de eneste danskere vi så på hele ruten. Konen var skadet i den ene fod, så de gik meget små etaper - Derfor det sene møde) fortæller senere, at de måtte en lille tur uden om den store tyrefold. Vi holder pause hos en venlig bardame i Petrosilla undervejs med en flot udsigt fra vinduet i baren, hvor vi kan se toppen af "bjerget"; Duena 1170 meter; som flertallet tager. Det kan skyldes, at vi - nok en gang, hvor stien skiller i to - har bemærket, at alle pile af den "lette vej" er fjernet, så man får indtryk af, at der kun er vejen over bjerget. Som de andre gange konstatere vi, at der efter få meter er afmærket på den sti, som vi har valgt. Vi ankommer til Morille, der har et miniherberg (6 pladser/ 3 køjer) i forbindelse med den lokale bar. Der er intet andet i den lille by. De fleste andre pilgrimme overnatter lige efter "bjerget" i San Pedro de Rozados, men vi vil gerne spare de 4,1 km (San Pedro-Morille) i morgen, hvor turen går til Salamanca. Vejret skifter denne dag hele tiden mellem regn og sol, og på et tidspunkt vælter regnen ned, hvor vi er blevet seks i det lille herberg. Mærkeligt at være 4 danskere, en tysker og en sydkoreaner. I et lille herberg uden fællesrum - kun baren, der har lukket hele eftermiddagen. Vi spiser sammen om aftenen, hvor en sød værtinde, Isa, laver rimelig god mad ( og vegetarmad til tyskeren ). Hun gør, hvad hun kan for at vi skal føle os godt modtaget. En seng koster 6 euro, mad med alt incl. 9 euro.
Torsdag, den 11. maj: Morilla - Salamanca (19 km). Vi vælger denne - vores sidste dag - de lidt våde, men bredde markveje ind til byen over Teso las Zorreas (853 meter) med stort pilgrimskors og udsigt over byen, hvor et af napoleonskrigenes store slag fandt sted, og spanierne blev slået af englænderne. Regnen holder hurtigt op, men der er ingen pausemulighed før regnen få kilometer før byen nærmest bogstaveligt vælter ned. Da vi nærmer os byen kan vi se en lang række af pilgrimme på asfaltvejen. I dag er det omvendt. Mange pilgrimme har taget den sikre - og et par kilometer kortere vej på grund af regn. Vi går rundt i byen og ser efter et billigt hotel i en sidegade uden barer, og finder et rigtigt godt sted ( 40 Euro ) for et dobbeltværelse af rigtig god standard, Hotel Toboso, beliggende i en middelalderbygning. Andre pilgrimme vælger tilfældigt samme sted. Vi går rundt i denne meget smukke by i regnvejr, spiser stegt pattegris, går til messe i en kirke, hvor en stor amerikansk valfartsgrupper er afsted med præsten. Den sidste messe på denne tur er altså på engelsk og ikke på spansk. Katedralen er - desværre som sædvanlig - en slags museum, hvor vi trods alt får vores pilgrimsstempel, så vi er klar til at tage sidste halvdel af Via de la Plata til efteråret.
Fredag, den 12. maj. Hurtigbus (Avanza) direkte til lufthavnen i Madrid, (21 Euro). Norwegian: Madrid - København med en del forsinkelse (780 kr.) Jeg har skrevet det før her på siden, og gør det gerne igen. Jeg flyver ikke med Ryan Air eller med lignende selskaber.
Udgifter for en person: Transport til og fra 1.733 kr. plus tranport til og fra Kastrup og Malaga lufthavn - Malaga centrum. Udgifter undervejs 672 Euro eller 32 euro pr. dag. Den forholdsvis høje dagspris skyldes primært to ting. Mange herberger var privatiseret, så prisen flere steder lå mellem 12 og 15 Euro for en seng, ligesom jeg og min medpilgrim flere gange undervejs boede på Hostal eller gav lidt ekstra for et dobbeltværelse på herberget. Ialt for 20 dage på pilgrimsstien, to rejsedage, samt fly og bus: 6.800 danske kr. for en person. Så trods prisstigninger, er det stadig - i forhold til så meget andet - billigt at gå pilgrimsvandring. Man skal jo også regne med sparet hjemmeforbrug i de dage, man er afsted.
En af de nærmeste dage, vil der kommer en opdatering af beskrivelsen af Via de la Plata under Europæiske Pilgrimsveje

tirsdag den 16. maj 2017

Tysk pressebureau: "Pilgrimsvandring til Santiago er umoderne"

Netop hjemkommet fra en tur på Via de la Plata med fyldte herberger, kan jeg i tysk presse læse følgende med det tyske pressebureau, DPA, som afsender:
Den Jakobsweg kennt jeder. Wer keine Lust auf Massenpilgern hat, sollte ins spanische Caravaca de la Cruz reisen. Der unbekannteste der fünf heiligen Wallfahrtsorte der Christenheit feiert 2017 sogar ein Heiliges Jahr.
Von dpa
Dem der ikke har lyst til "Massepilgrimsvandring" skal altså til at finde på noget andet. Jeg har dog tænkt mig at fortsætte lidt endnu. Og i morgen i onsdag, vil jeg have en mere detaljeret beretning om 20 dage på Via de la Plata fra Sevilla til Salamanca klar her på siden. Men allerede i dag kan du få et frisk foto af en pilgrim på vej af den 2.000 år gamle Acra-bue i ruinbyen Caparra.

mandag den 15. maj 2017

Færre kommunale herberger langs Via de la Plata

Man skal regne med lidt højere overnatninspriser på Via de la Plata end på Camino Frances.
Redaktøren af denne hjemmeside er netop vendt hjem efter en ½ Via de la Plata ( 500 km fra Sevilla til Salamanca). Og der er sket en del ændringer af logistikken langs ruten siden jeg tog hele turen (1000 km fra Sevilla til Santiago) i 2012. Herbergerne er i stor udstrækning privatiseret, så de drives som Albergue Turistico, hvilket har medført en prisstigning, så det mange steder koster et sted mellem 12 og 15 Euro for en seng. Til gengæld er der som regel renere, ligesom de flere steder tilbyder rene lagner og hovedpudebetræk.
Der findes stadig få kommunale herberger, ligesom de mere kendte herberger langs ruten, såvel private, som f.eks. Alb. Senora Elena ( i Carcaboso) og Alb. Alba-Soyara (i Clazada de Bejar) fortsat er en stor oplevelse med god pilgrimsatmosfære. Senora Elena, der allerede i 1980erne åbenede sin dør for pilgrimme, er dog nu en meget gammel dame, og stedet drives nu reelt af sønnen, der skal passe baren samtidig.
Der er tre kirkelige herberger på de første 500 km, i Monesterio, i klostret Alcuescar og hos præsten Don Blas i Fuenterroble de Salvatierra. De to sidstnævnte steder var for undertegnede en genoplevelse af højdepunkter fra min tur på Via de la Plata i 2012.
Der er - desværre - stadig generele problemer med meget lang afstande mellem herbergerne langs ruten, ligesom herberger er lukket. Allerede på første etape kom jeg til Guillena, hvor det kommunale herberg var lukket uden anden meddelelse end en seddel på døren ( gemt væk bag muren). Igen besked på hjemmesiden. Det lille private herberg i Guillena blev fyldt til bristepunktet. Der var ingen forklaring om lukningen af herberget.
Der er ligeledes ingen overnatningsmulighed mellem Casar de Caceres og Canaveral ( i alt formentlig ca 35 km). Der er ingen forplejning, kilder med vand eller andet undervejs - kun et enkelt bænkeområde i klipperne tæt på søen Embalse de Alacantera. Da herberget ved søen lukkede for et par år siden, kunne man bruge den Hostal, der lå ved siden af, men den er også lukket, selvom dens hjemmeside meddeler noget andet. Og der så virkelig tomt ud langs det fuldstændig øde område langs søen. Når jeg er lidt usikker om afstanden mellem Casar de Caceres og Canaveral skyldes det i gangværende anlæg af en højhastighedstogbane, der har ført til "omkørsel" af pilgrimme under en nyanlagt endnu ikke ibrugtaget togbro, som gør ruten nogle kilometer længere end de estimerede 33 km.
Hvis man vil korte ned på en anden dagsetape - den meget lange tur fra Carcaboso til Aldeanueva del Camino ( ca 40 km) gennem den rommerske ruinby Caparra skal man gå flere km fra ruten og gå til enten Oliva de Plasencia eller til Hostal Austurias. Jeg ved fra andre pilgrimme, at alt var optaget, da de forsøgte at bestille. Og det er en lang hård tur, hvor man skal bære - helst mindst 2 til 2½ liter vand fra starten. Da jeg gik den for 5 år siden var det i regnvejr uden reel pausemulighed. Denne gang var vejret noget bedre, så jeg lå ½ time i græsset ca midtvejs. Ikke en bænk undervejs.
Jeg vender senere tilbage med en samlet gennemgang af de første 500 km af Via de la Plata, ligesom jeg vil opdatere min beskrivelse under Europæiske Pilgrimsveje. Jeg vil dog lige vise et foto fra fællesspisningen hos præsten Don Blas, der stadig hver eneste dage sammen med frvillige, skaber en særlig stemning, ligesom han om aftenen holder messe eller pilgrimsandagt i sin meget smukke kirke i romansk stil. Det er urtroligt det overskud, han viser, til dagligt at tage sig af nye pilgrimme.

søndag den 14. maj 2017

Frivillige rydder op efter pilgrimmene

Langs flere af pilgrimsruterne i Spanien ligger der nu affald i tonsvis.
I Austrien beder myndighederne nu friviloluge om at melde sig til "Storskraldedag", fordi pilgrimme langs Camino del Norte har svinet så meget, at affaldet direkte flyder rigtig mange steder. Ideen er at gentage en succes fra i fjor, hvor 900 frivillige på få dage fjernede over 16½ tons affald langs Camino del Norte. Det ser endnu værre ud langs Camino Frances, ligesom undertegnede - der netop er hjemvendt fra Via de la Plata - ved selvsyn har kunnet konstatere, at det langfra er alle pilgrimme, der tager papir, dåser, plastikposer og andet med sig, når de holder pauser langs pilgrimsstien, hvor man på særligt udsatte steder støder ind i bunker af hvide papirservietter, der formentlig er brugt til at træde af på "naturens vegne".
Her et foto fra Camino del Norte

onsdag den 10. maj 2017

Lille film om "efter-caminoen"

En hel del pilgrimme fortsætter fra Santiago til Fisterre-Muxia, når de har nået det første mål. Turen er nem for de fleste, idet alle pilgrimme er kommet i god form ved ankomsten til Santiago. Samtidig møder man pilgrimme, som har gået en anden rute end en selv.
Her en ny lille vidio om denne tre-fire-dages tur. https://www.youtube.com/watch?v=_tsKXnnxgUg . Jeg har tidligere henvist til der små meget opfindesomme vidoer, som den norske pilgrim, Bjørg Tvetene Sæter, går og laver.

mandag den 8. maj 2017

Lidt for opfindsomme herbergsejere !

Du kan komme ud for, at forretningsdrivende laver gule pile forkert vej for at få dig til at købe/bo hos dem.
Redaktøren af denne hjemmeside har Via de la Plata som mål dette forår, og derfor research'er jeg i øjeblikket kraftigt på denne rute. Jeg gik den senest i foråret 2012, så meget er ændret siden da. Herberg er lukket og andre kommet til, selvom det ikke fremgår alle steder. Også her på Via de la Plata kan man opleve, at en herbergsejer med vilje prøver at sende pilgrimme i den stik modsatte retning af den rigtige vej, fordi vedkommende håber, at få flere pilgrimme til at overnatte hos sig. En fransk pilgrim har været så venlig at advare andre pilgrimme med dette foto fra etapen mellem Mérida og Alcuéscar nogle få kilometer før Alcuéscar ved at vise dette billede.
Skiltningen på billedet får en del pilgrimme til at gå til venstre i stedet for den rigtige vej mod højre. For dem der går galt her er det dobbelt ærgerligt, idet de ikke bare kommer til at gå flere kilometer ekstra. De kan nemlig risikere at gå uden om et af de allerbedste overnatningssteder på Via de la Plata, klostret Casa de Misericordia (Barmhjertighedens hus). Der til daglig huser mange udviklingshæmmede, og der ud over giver plads til op til 100 pilgrimme om dagen. Man kan gå til messe med husets faste beboere, og pilgrimme bliver ligeledes inviteret til at spise med. En stor oplevelse. Eksemplet med de forkerte pile viser, at man skal være lidt opmærksom, hvis man oplever et sådant "pilerod", som på dette sted.

lørdag den 6. maj 2017

Hotel eller herberg ?

Der er delte meninger blandt pilgrimme om, hvorvidt "en rigtig pilgrim" kun kan bo på herberg. Nogle pilgrimme foretrækker hoteller.
I disse dage bevæger undertegnede sig afsted af Via de la Plata. Og langt de fleste nætter bliver tilbragt på et herberg, men ikke hver nat. Første nat i Sevilla tilbragte jeg i en billig pension, og flere gange undervejs tager jeg et værelse, hvis det passer bedst med ruten, herberget er optaget, herberget bærer præg af mulige væggelus eller hvis jeg trænger til en nat med kun min egen snorken. Men jeg personligt synes, at jeg ville miste noget, hvis jeg ikke sov hovedparten af nætterne på herberger - ikke mindst hvis der er tale om klostre eller menighedsherberg, hvor stemningen - efter undertegnedes mening - er spéciel på den gode måde. Her i de første uger på denne tur (Via de la Plata) gælder det bl.a. menighedsherberget i Monesterio, klostret i Alcuéscar og ikke mindst sognepræsten Don Bias herberg i Fuenterroble de Salvatierra. Men det er langt fra alle, der har det sådan. Jeg vil derfor give jer denne meget varme anbefaling af en en "hotel-camino" fra en amerikansk pilgrim med et dansk navn (Johan Nilsen Nagel). Jeg har ikke oversat kommentaren:
I recently completed the Camino with my partner, staying exclusively in hotels. My question for peregrinos is what they think the advantages and disadvantages are of avoiding albergues? In my case, I'm married and in my mid-forties. While I was open to the idea of staying, at least occasionally, in an albergue, my wife had zero intentions, especially after peeping her head into some along the way. And I figured, since this was potentially a once in a lifetime trip budget was not going to be a major issue. On the positive side privacy and a potential hot bath at the end of long day of hiking were major positives. The security of a booked room ahead of us at the beginning of every day outweighed the potential "excitement" and serendipity of wandering around town at the end of a long hiking day looking for a room (never a problem in March when we went however). Another major benefit of hotels that compensated for expenses of up to five times that of an albergue (for two) I discovered was the buffet breakfast. Each and every day we awoke, generally well rested, and I gorged on a giant breakfast. I found myself passing up pilgrims who'd started earlier (more by compulsion than choice) who had to stop in the nearest town to eat because hungry. I often hiked well past noon, and sometimes all day without needing to stop again for food because of the large breakfast. Now the main drawback some of you will surely note here is that we were somehow missing out on one of the more important aspects of the Camino experience, namely, the "communal" aspect of albergues. I'm not convinced. I met plenty of pilgrims who complained about people and bed bugs and cold and discomfort in albergues but were there because of their budgets (totally understandable, and the main reason to use them, as far as I'm concerned). Some believed they'd meet more people, and probably correct there. While we met plenty of people in hotels (especially Spaniards and locals), we didn't really bond with any other peregrinos, meeting them only fleetingly along the trail and in occasional restaurants in town. Then again, I met plenty who stayed in albergues who nonetheless kept to themselves.

fredag den 5. maj 2017

Mange pilgrimme paa Via de la Plata

Dette indlaeg er skrevvet paa spansk tastatur. Derfor det lidt maerkelige ae, oe og aa.
Med 26.928 ankomne pilgrimme til Santiago i april - ny stor rekord - ser det ud til, at pilgrimsstroemmen til Santiago dette foraar bliver langt stoerre end i fjor. Denne hjemmesideredaktoer er pt. paa Via de la Plata og er nu kun nogle en lille uge fra Salamanca. Her paa Via de la Plata melder saavel herberger, som pensioner og smaa hoteller om langt flere pilgrimme end normalt paa denne rute. Via de la plata er en af de pilgrimsruter, der har haft mindst stigning i antallet af pilgrimme paa pilgrimsruterne i Spanien i flere aar, men det ser altsaa ud til at blive i indevaaerende aar. Desvaere er mange herberger undervejs lukkede, ligesom de store etaper paa mellem 35 og 40 km uden herberger, stadig ikke har faaet de overnatningsmuligheder, som blev "lovet" fra politisk side, da Via de la Plata kom paa "Verdensarvslisten" for faar aar siden . Her i midten af maj vil jeg lave en aktuel "dagbogsbeskrivelse" fra Via de la Plata her paa siden med oplysninger fra ruten.
Her tallene for pilgrimsruterne i Spanien i april - taget fra Pilgrimskontorets hjemmeside ( bemaerk, at Via de la Plata, for foerste gang i lang tid, har flere pilgrimme end Camino del Norte:
Los caminos que han seguido la mayoría de los peregrinos son Frances-Camino de con 16.301 (60,54%); Portugues-Camino con 6.213 (23,07%); Ingles-Camino con 1.075 (3,99%); Primitivo-Camino con 940 (3,49%); Via de la Plata con 929 (3,45%); Norte-Camino de con 900 (3,34%); Portugu?s Costa Camino con 449 (1,67%); Muxia-Finisterre con 52 (0,19%); Otros caminos con 35 (0,13%); Costa Camino Portugu?s con 18 (0,07%); Camino de Invierno con 11 (0,04%); Invierno de Camino con 4 (0,01%); con 1 (0,00%); etc.

torsdag den 4. maj 2017

Forslag til etaper med herberg på Camino Sanabres

Der er kommet betydelig flere herberg end tidligere på vest-varianten af den sidste del af Via de la Plata, som hedder Camino Sanabres.
Via de la Plata fra Sevilla til Santiao deler sig i to ca 370 km før Santiago. Man kan "gå lige ud" af den oprindelige rute, der rammer Astorga, hvor Via de la Plata løber sammen med Camino Frances, som så følges fra Astorga til Santiago. Men de fleste pilgrimme tager i dag turen over Ourense vest for den oprindelige rute, så man kommer ind i Santiago sydfra.
Her et forslag til etaper med angivelse af antal herberger de forskellige steder undervejs. Mulighederne er faktisk blevet væsentligt forbedret de senere år, selvom - indrømmet - at der i følgende forslag er fem dage over 30 km. Gennesnittet er dog på 28 km dagligt.
• Etapa 1: Granja de Moreruela - Tábara 25,3 Km | 3 albergues
• Etapa 2: Tábara - Santa Croya de Tera 22,5 Km | 2 albergues
• Etapa 3: Santa Croya de Tera - Rionegro del Puente 27,5 Km | 5 albergues
• Etapa 4: Rionegro Del Puente - Puebla De Sanabria 40,5 Km | 4 albergues
• Etapa 5: Puebla De Sanabria - Lubián 28,5 Km | 3 albergues
• Etapa 6: Lubián - A Gudiña 25 Km | 1 albergue
• Etapa 7: A Gudiña - Laza 34,5 Km | 2 albergues
• Etapa 8: Laza - Xunqueira de Ambía 32,7 Km | 3 albergues
• Etapa 9: Xunqueira de Ambía - Ourense 22,2 Km | 2 albergues
• Etapa 10: Ourense - Cea 22,1 Km | 1 albergue
• Etapa 11: Cea - A Laxe 37,3 Km | 3 albergues
• Etapa 12: A Laxe - Outeiro 33,3 Km | 8 albergues
• Etapa 13: Outeiro - Santiago 16,3 Km | 18 albergues
Og her en pilgrim, der før "indtoget" til Santiago fra syd tager et billede af katedralen.

tirsdag den 2. maj 2017

Giver støvle-snørebåndene problemer ?

Er du en af dem, der oplever at snørebåndet går op, når du er på vej op af "bjerget" og ikke har spor lyst til at stoppe netop der. Så er der måske ny viden her.

Det er de mest utrolige ting man kan læse om på nettet, og de mest utrolige ting, som diverse universiteter forsker i. Jeg har fundet en hjemmeside fra et amerikansk unniversitet, hvor de har studeret, hvorfor nogle støvle-bånds-sløjfer går op og andre ikke. Du kan selv sikre dig, at støvlen, når du vandrer, sidder bedre fast, hvis du følger brugsanvisningen på dette billede, men du kan også læse mere på denne hjemmeside: http://news.berkeley.edu/2017/04/11/shoe-string-theory-science-shows-why-shoelaces-come-untied/