fredag den 30. juni 2017

Bookingproblemer i Roncesvalles

Det kan svare sig at booke en seng på klosterherberget i Roncesvalles hjemmefra.
I modsætning til de fleste kirkelige ( og kommunale ) herberger på Camino Frances - fra Saint Jean Pied de Port til Santiago - er det faktisk muligt at bestille en seng på klosterherberget i Roncesvalles i forvejen. Og da der ind i mellem kan blive temmelig fyldt, kan det give mere ro til at "nyde" den forholdsvis anstrengende tur over Pyrenæerne, hvis sengen efter dages etape er sikret på forhånd. Men nu meldes der om problemer med bookingsiden. Jeg ved fra andre, der booker i forvejen, at de i stedet har brugt mail-adressen, som du kan finde på denne side: http://alberguederoncesvalles.com/reservas.php
I går torsdag kom der 1.340 ind til Santiago.

onsdag den 28. juni 2017

Pilgrimmene "vælter" ind til Santiago

Antallet af Santiagopilgrimme bare stiger og stiger. Allerede for flere dage siden blev compostela nummer 100.000 uddelt i år, og alt tyder på, at der inden januar er uddelt over 300.000.
Stigningen i antallet af pilgrimme i år set i forhold til samme periode i fjor er pt. 12 %, oplyser pilgrimskontoret i Santiago. For mere end en uge siden blev compostela nr. 100.000 ano 2017 uddelt 8 dage tidligere end i fjor; og fortsætter denne udvikling resten af året, vil ialt ca 310.000 pilgrimme komme ind til Santiago i 2017 i forhold 278.000 i 2016. Og antallet af pilgrimme, der kommer ind har her i sidste halvdel af juni ligget på 1.500 eller mere dagligt. I juli og august forventes der ca 2.000 pilgrimme hver dag - dog endnu flere i ugen op til Sankt Jakobs dag, den 25. juli.
Da jeg tidligere på året selv gik på Via de la Plata, der ellers de seneste år er stagneret i antallet af pilgrimme, meldte såvel herberger, barer og handlende langs ruten om langt flere pilgrimme end tidligere, og informationerne fra pilgrimskontoret i Santiago tyder på, at det nu er på Camino Frances (Caminoen), at antallet af pilgrimme "kun" vil stige lidt, mens den store stigning sker på de - nu snart mange - alternative pilgrimruter i Spanien mod Santiago.

tirsdag den 27. juni 2017

Husk Jakobsdag, hvis du skal på Caminoen nu

Pilgrimme, der går til Santiago i- og omkring Sankt Jakobsdag, den 25. juli, skal huske at bestille overnatning i god tid. Byen er simpelthen fyldt til bristepunktet.
Der kommer flere og flere til Santiago de Compostella hvert år omkring den 25. juli for at være med til at fejre, Apostlen Jakobs dag. I såkaldt hellige år, hvor den 25. juli falder på en søndag, stiger antallet af besøgende, turister og pilgrimme eksplosivt, men kurven er kun gået en vej siden pilgrimsvandringen til Santiago fik sin store renæssance i 1980erne, og det er opad.
I fjor var det nærmest umuligt for ankomne gående Santiago-pilgrimme at få en seng fra 10 dage før den 25. juli til 5 dage efter. Derfor har du planer om at gå til Santiago og ankomme til byen, når stemningen er i top og al ting "koger", er det en rigtig god ide at reservere overnatning hjemmefra. Man skal dog være opmærksom på, at priserne på en seng er langt over det normale i slutningen af juli.
En anden mulighed er at indlogerer sig på herberget på Monte de Gozo ca 5 km før Santiago, og så gå ind eller bruge bussen frem og tilbage i dagene omkring den 25. juli. Herberget har plads til over 500 pilgrimme. Man har lov til at sove der 3 døgn med pilgrimspas, men igen her bliver der også fyldt.
Det endelige program for Jakobsdagen ligger her: http://www.santiagoturismo.com/festas-e-tradicions/festas-do-apostolo-santiago. Den liturgiske del af fejringen foregår i katedralen, og her vil man snart kunne se programmet på denne hjemmeside: http://www.catedraldesantiago.es/en/node/130

mandag den 26. juni 2017

Nok et projekt om Caminoen

Portraits der Jakobspilger
Den tyske fotograf, Peter Kagerer, der er kendt for store fotoudstillinger, er nok en fototur - denne gang på cykel til Santiago.
Målet for Peter Gaerer i 2017 er at lave "fotoudstillingen over dem alle" om pilgrimsvandring/cykling til Santiago, Portraits der Jakobspilger, der skal være klar i foråret 2018 på til en udstilling i Berlin: Projektes „Faces of Faith“.
Du kan følge hans tur og projekt på denne hjemmeside: https://mitdemfahrradaufdemjakobsweg.wordpress.com/photoprojekt/

lørdag den 24. juni 2017

Camino Inglés - den lille pilgrimsrute

14 kommuner langs Camino Inglés vil nu gøre en ekstra indsats for at hjælpe pilgrimme på vej mod Santiago.
En af de forholdsvis nye reetablerede pilgrimsruter til Santiago, Camino Inglés, der med sine kun lige godt 100 km og kun 4 - 5 etaper må siges at være den mindste, har på rekordtid opnået en rimelig stor popularitet. I 2016 blev det til ialt 9.703 pilgrimme på ruten. I maj i år kom 1.115 ind til Santiago denne vej. Ruten er dermed blevet et rigtigt godt alternativ til de pilgrimme, der ikke ønsker at gå en af de længere jakobsveje til Santiago, og som heller ikke ønsker at begynde i Sarria på Camino Frances godt 100 km før Santiago, hvilket flere tusinde gør hvert år.
Camino Inglés var i middelalderen ruten for de pilgrimme, der sejlede til apostlen Jakobs grav i Santiago. De kom fra England, Irland, Skotland og også Skandinavien. Pilgrimmene skulle her kun gå de sidste ca 100 km til Katedralen i Santiago til fods. Ruten var dog langt fra ufarlig. Sørøvere lå på lur, og på de skibe, der blev opbragt af muslimske sørøvere, endte pilgrimmene ofte som slaver i Nordafrika. Derfor valgte langt de fleste pilgrimme ( som i dag) faktisk at gå hele vejen over Pyrenæerne til Santiago.
Nu er ruten blevet rimelig populær og forleden mødtes borgmestrene fra 14 af de 18 kommuner langs ruten for at danne en forening, La Asociación do Camiño Inglés . Borgmestrene lovede samtidig hinanden at gøre mere for at etablere yderligere pilgrimsservices på Camino Ingles.
Undertegnede har aldrig gået Camino Inglés, men jeg overvejer det næste gang, jeg kommer for tidligt til Santiago, som en ekstratur i stedet for at gå til Fisterre og Muxia - altså en tur modsat hovedstrømmen, hvilket jeg på nettet læser, at nogle pilgrimme gør.

fredag den 23. juni 2017

SOS i Pyrenæerne

Man skal altid spørge sig for om forholdene ved Saint Jean Pied de Port inden opstigning til Leopoder, men her et kort, hvis det skulle gå galt.
Der sker - desværre - stadig uheld i Pyrenæerne mellem Saint Jean Pied de Port og Roncesvalles, der for mange danske pilgrimme er første etape på turen til Santiago. Heldigvis kommer tusindvis af pilgrimme over i god behold uden problemer og får en rigtig god start på pilgrimsvandringen. Men nu er jeg faldet over et kort, der på flere sprog beskriver, hvad man skal gøre, hvis det går galt. Kortet kan trykkes ud fra denne web-side, hvilket jeg anbefaler stærkt. http://www.caminosantiago.org/cpperegrino/servicios/pdf/MapaSosPirineos.pdf
Husk:
1) der er to veje fra Saint Jean Pied de Port til Roncesvalles. Den smukkeste over Col Leopoder, den anden over byen Valcarlos. Spørg på Pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port om vejr og andre forhold, før du begynder opstigningen. I sne, tåge, stærk regn og storm er det en god ide at tage turen over Valcarlos.
2) Er det OK at gå over Leopoder, så er det en god ide at overnatte ved Col Orisson. Der kan bestilles plads på refugiet ( http://www.refuge-orisson.com/en/ ) i forvejen. Man kan godt gå over Leopoder på en dag, men det er temmelig anstrengende for mange på førstedagen, og nogle pilgrimme slås ofte med skader (vabler m.m.) i længere tid efter at have passeret toppen på en dag.
Her en smuk morgen ved Col Orisson

torsdag den 22. juni 2017

Busstrejke i Galicien

Strejker i Galicien rammer både luftshavnsbusserne og busserne mod Finestere og Muxia. Det kan være nødvendigt at gå til lufthavnen, fordi der allerede nu skulle være "taxi-kaos" i Santiago og omegn.
Hvis du er på vej til eller fra Santiago - enten af pilgrimsstierne eller med tog eller fly - skal du være opmærksom på, at busserne i Galicien er ramt af strejke netop nu. Der meldes på internettet om pilgrimme, der prøver - lidt farligt - at stoppe taxi'er for at nå fly i tide, ligesom pilgrimme på vej tilbage fra Finestere eller Muxia har problemer.
Du - burde - kunne læse mere på denne hjemmeside: http://www.20minutos.es/noticia/307...0-vuelve-dejar-sin-transporte-67-000-alumnos/
Det er muligt at gå til lufthavnen fra Santiago på under 2 timer, så er du i det mindste i tvivl om, hvorvidt du kan nå et bestilt fly ud af byen, så begynd at gå. Lufthavnen ligger ikke så langt fra Monte de Gozo.

"Reformations-pilgrimsvandring" - Hjælp forfulgte kristne

En 62 årig franskmand beder andre pilgrimme om at gå med på "Vandring i Eksil" gennem Frankrig, Geneve til Bad Karlshafen i Tyskland. Vandringen skal have fokus på forfulgte kristne i Syrien.
Den 62 årige franskmand Marc Brunet vil gerne i 500 året for reformationen sætte fokus på nutidens forfulgte kristne i Syrien og andre steder i mellemøsten. Det vil han gøre ved at gå en særlig Sentier des Huguenots, Huguenotvandresti, både til minde om de mange Huguenotter, der blev forfulgt i Europa i 1600 tallet, men ikke mindst for at sætte fokus på nutidens forfulgte kristne i Syrien og andre steder i mellemøsten. Marc Brunet har valgt at kalde sin pilgrimsvandring for Marche de l’Exil (Vandring i eksil). Turen starter den 8. juli, er på 1.600 km og skal gå fra Poët-Laval i Frankrig, over Geneve i Schweiz til Bad Karlshafen i Tyskland, der var Huguenotby og i dag huser et Huguenotmuseum. Bad Karlshaven ligger mellem Paderborn og Göttingen.
Marc Brunet oplyser, at det er muligt at gå med hele vejen, noget af vejen - også kun få dage, samt støtte initiativet økonomisk, så nutidens forfulgte kristne kan få hjælp. Det er den katolske franske hjemmeside Pelerin, der informerer om initiativet på denne hjemmeside: http://www.pelerin.com/Pelerinages/Venez-randonner-sur-le-Sentier-des-Huguenots; Du kan også skrive direkte til initiativtagerne på contact@aventure-en-solidaire.net eller læse mere på www.aventure-en-solidaire.net eller ringe til 0033 (0)68208 3195 .






tirsdag den 20. juni 2017

Spanierne er nu i klart mindretal på Caminoen

I takt med at det samlede antal pilgrimme, der går pilgrimsvandring i Spanien, stiger år for år, falder den procentvise andel af spaniere på stierne.
Når nogen i spøg kalder Camino Frances (Ruten fra Saint Jean Pied de Port til Santiago) for El Camino Americano eller El Camino Coreana er det egentlig ikke helt ved siden af, for antallet af ikke-spanske pilgrimme på pilgrimsvejene i Spanien bare stiger og stiger, mens antallet af spaniere stagnere eller stiger meget svagt.
De fem første måneder af 2017 kom der 81.490 pilgrimme ind til Santiago i alt, hvilket indikerer, at det samlede antal Santiago- pilgrimme i år - formentlig - passerer 300.000, men hvad der måske er lige så bemærkelsesværdigt, er den forskydning, der de seneste år er sket, så spanierne nu er i mindretal på deres egne pilgrimsstier. Af de fem måneders 81.490 var de 52.968 svarende til næsten 2/3 ikke-spaniere. Det skal ses i forhold til at knapt 45 % af alle pilgrimme i fjor (2016) var spaniere. Der kom ialt 124.230 spaniere ind til Santiago i hele 2016, og selvom juli-august, hvor der er flest spanske pilgrimme på stierne, givet vil rette op på procentdelen, så viser de seneste års udvikling, at den store procentvise stigning i antallet af pilgrimme de senere år, skyldes øget interesse uden for Spanien. Først i Europa i 90erne og 0erne, her især Frankrig, Irland, Tyskland, Italien, Polen og ikke mindst Danmark, mens der i de seneste få år er blevet væsentlig flere amerikanere, sydkoreanere og japanere på stien.
Her et billede fra fællesspisning i klostret Alcuescar på Via de la Plata fra maj i år, hvor to spanske pilgrimme var "omringet", af blandt andre franskmænd, australiere, tyskere, danskere, en japaner, en italiener og en hollænder.

mandag den 19. juni 2017

Pilgrim, Hvor går du hen ?

Pilgrimscentret i Santiago arrangerer hen over sommeren en række foredrag/forelæsninger/diskussioner om bevæggrundene for moderne pilgrimsliv under overskriften: A Donde Vas, Peregrino ?/ Pilgrim, Where are you going ?.
Selvom det ikke er sådan lige at komme til Santiago de Compostela, fortæller denne række arrangementer om pilgrimsliv lidt om, at det nye pilgrimscenter i Santiago ikke alene står for udlevering af Compostella, praktisk hjælp til pilgrimme, samt som arrangør af messer/gudstjenester, men også forsøger at sætte det moderne pilgrimsliv til debat; og som det fremgår af programmet - ikke mindst sat ind i en historisk og religiøs ramme.
Her programmet for sommerens møderække:
JUNIO / JUNE
MARTES 20
Conferencia Inaugural - Acogida y hospitalidad en el Camino de Santiago
Dña. Nava Castro Domínguez
MARTES 27
El Calixtino: Nociones básicas
D. Ramón López Vázquez
JULIO / JULY
JUEVES 6
Imágenes jacobeas: el códice Calixtino como manuscrito iluminado
Dña. Fátima Díez Platas
MARTES 11
La Orquesta de la Capilla de Música de la Catedral de Santiago de Compostela bajo los magisterios de Buono Chiodi y Melchor López
D. Francisco Javier Garbayo Montabés
JUEVES 13
Santiago y Carlomagno
Dña. Adeline Rucquoi
AGOSTO / AUGUST
MARTES 1
Camino, peregrinación y vida en los clásicos de la literatura
D. Ángel González Fernández
JUEVES 3
Santiago Apóstol. Diseño bíblico
D. José Antonio González García
MARTES 8
A la sombra del Apóstol: Los espacios de acogida en Santiago
D. Francisco Durán Villa
JUEVES 10
Recuperación del Patrimonio de los Caminos de Santiago en las últimas décadas
D. Germán Hermida Noval
JUEVES 17
Un documental rescatado del olvido: El Camino en 1952
D. Domingo Luis González Lopo
MARTES 22
Visita a los lugares jacobeos en el Santiago Medieval (Itinerante)
Dña. María José Dopico Calvo
JUEVES 24
Margery Kempe, una peregrina jacobea en 1417
D. Miguel García Fernández
MARTES 29
Santiago Apóstol. Diseño bíblico
D. José Antonio González García
JUEVES 31
Removiendo Roma con Santiago: aceptación crítica moderna del culto jacobeo compostelano
D. Francisco Buide del Real
SEPTIEMBRE / SEPTEMBER
MARTES 5
1517-2017: reflexión sobre las peregrinaciones a Santiago
D. Juan Manuel Díaz de Bustamante
MARTES 12
Tres fiestas en honor del Apóstol en la catedral de Santiago: Clavijo (23 de Mayo), Martirio (25 de Julio) y Traslatio (30 de Diciembre)
D. Miguel Taín Guzmán



søndag den 18. juni 2017

"Livet i frihed - kun på Jakobsvejen"

Tysk pilgrimsdigt, hvor spændetrøjen først åbnes, når du går på Caminoen !!
Jeg læser tit meget begejstrede meldinger om pilgrimslivet, vandring af Caminoen. Her en af dem som moderne digt. Det giver ikke megen mening at prøve at oversætte det, da alene overskriften (som er forsøgt oversat) ikke betyder det samme i direkte oversættelse. Digtet er skrevet af en tysksproget pilgrim, som jeg ikke kender: Uwe Schüler. Det er fundet på den tyske hjemmesiden: http://www.jakobs-weg.org/
Sehnsucht nach Freiheit (Søgning efter frihed)(Ønske om frihed)
deine eigener Fleiss, dein Eifer,dein Griff nach deiner eigenen erfolgreichen gesicherten Zukunft, Stolz,Anerkennung...Geld genug?
Du lernst und schuftest wie ein Tier, nimmst alles in Kauf und nie sagst du "NEIN" !Unverhofft und plötzlich doch erkennst du nun ...
wer bin ich,ich vermisse mich ja, wo bin ich selbst abgeblieben ?Ich habe den Weg zu mir völlig mit Arbeit, Verpflichtungen, Besitztuemern zugeschuettet !!! Fuer wen? Da ist fuer mich ja keine Zeit mehr! Doch daran denkt Man /Frau nicht; noch schlimmer du steckst in einer Zwangsjacke wo die Ärmel auf dem Ruecken zusammengebunden werden.Im Umkehrschluss willst du ja garnicht mehr so weiterleben.
Du suchst nach Auswegen aus dieser Gefangenheit.
Es geht uns allen so oder so ähnlich.
Du willst "Frei"sein, dein Schrei nach Freiheit ,deine immer grösser werdende Sehnsucht nach Freiheit, raus aus dem Hamsterrad wird immer lauter und erfasst dich immer öfter.
Dann fang endlich damit an. Stell dein Leben jetzt um, es ist kein leichter Weg, doch es geht. Einbussen,Verzicht, Loslassen," herunterfahren" sind die ersten Bausteine deiner neuen Zukunft.
Dein Schrei nach Freiheit ist in Wahrheit :Der Ruf des Jakobswegs, er ruft nach dir. Deine Belohnung, jeden Tag, erwartet Dich bereits.

fredag den 16. juni 2017

Web-kamera langs pilgrimsvejene

Hvis du har lyst til at smugkigge lidt på et stort udvalg af pilgrimsvejene i Europa uden selv at være der, er der efterhånden sat web-kamera'er op rigtig mange steder.
På denne tyske hjemmeside har de samlet en række links til diverse Web-kamera'er : http://www.jakobus-info.de/unser_weg/Webcamera.htm
Enkelte af disse web-kameraer er også meget nyttige, hvis du skal passerer stedet. Skal du f.eks. over Somportpasset (1640 meter oppe), er det ikke dårligt lige at se, hvordan vejret er på toppen netop nu.

torsdag den 15. juni 2017

Praktisk - tysk - hjælp til planlægning

Tysk pensionist har lavet hjemmeside, der hjælper pilgrimme med at nå en af startpunkterne på Caminoen, flest fra byer i Spanien, men også Frankrig og Portugal.
Der er andre pilgrimme, end undertegnede, lidt grå i toppen, der laver hjemmesider, som - måske - kan gøre det lidt lettere for kommende pilgrimme at få begyndt turen til Santiago. En af dem er tyskeren, Gerhard Brüstle, Karlsruhe, der har lavet hjemmesiden: Jakobswege: Was - Wo - Wie,med adressen http://jakobswege-www.blogspot.dk/ Selvom fly fra Tyskland ikke nødvendigvis har en god forbindelse til en dansk lufthavn, er der dog ideer at hente - også hvad angår bus, tog og anden intern transport.

onsdag den 14. juni 2017

Nok et nyt herberg på Camino Portugues

Portugues ser ud til at blive årets helt store pilgrimsrute med over 60.000 pilgrimme inden vi når december. Det er også på denne rute, at der åbnes nye herberger tit: Her nok et helt nyt lige efter Padron, hvor det i øvrigt er muligt at reservere plads: http://www.crucesdeiria.com/
Siden starten af maj er der stort set kommet over 1.000 pilgrimme ind til Santiago daglig, i går således 1.166.

tirsdag den 13. juni 2017

Usikkerhed om pilgrimspas på Camino Primitivo

Der har været uenighed mellem Oviedo i Asturien og Santiago i Galicien om de "rigtige" pilgrimspas/credential. I følge meldinger fra frivillige på ruten er problemet ikke løst.
Skal du gå Camino Primitivo og har en ide om at bede om et Compostella på Pilgrimskontoret i Santiago, bør du nok lige følge med her. Compostella gives til de pilgrimme, der - til fods - har gået de sidste 100 km før Santiago. Det "bevises" ved at vise et pilgrimspas (Credential), som er stemplet mindst to gange dagligt på de sidste 100 km før mål. Et compostella er - stadig - principielt set gratis, men katedralen i Santiago ser meget gerne indtægter til at dække nogle af de mange udgifter, der er i forbindelse med at drive det nye Pilgrimscenter med næsten 300.000 besøgende pilgrimmme/klienter årligt. Derfor sælger katedralen pilgrimspas, som formidles videre over hele Spanien og flere steder i andre bispedømmer f.eks. her i landet, idet disse "rigtige" pilgrimspas bl.a sælges for 50 kr. på Katolsk Forlag og i Den katolske Domkirke i København, Sankt Ansgar. Men der udstedes/sælges også "gyldige" pilgrimspas i f.eks. Katedralen i Le Puy i Frankrig og andre steder, som Katedralen i Santiago ikke har nogen problemer med.
For et par år siden opstod der "ballade" mellem Oviedo og Santiago, fordi de i Oviedo begyndte at uddele gratis pilgrimspas på bl.a. turistkontoret i byen, og vist nok også flere steder på ruten undervejs. Det betød, at nogle pilgrimme - især spaniere - fik fat i disse gratispas, uanset hvilken pilgrimsrute de skulle gå, hvilket kunne mærkes på indtægtssiden i Santiago, og hvilket igen førte til en "officiel" meddelelse om, at disse pas ikke gav adgang til et Compostella. Fra Oviedo lød der protester, og en gruppe på "50 pilgrimme" gik i samlet flok ( formentlig som en slags protest) til Santiago med egne (Oviedo) pilgrimspas. I Santiago havde de forinden meddelt, at kun godkendte pilgrimspas gav mulighed for at få et Compostella. Da så de 50 pilgrimme stod der med egne pas, blev problemet - i første omgang - løst ved, at de undtagelsesvis skulle betale for et compostella, og prisen var -mærkeligt nok - nøjagtig den samme, som et Santiago-pilgrimspas koster.
Nu læser jeg på nettet, at diskussionen mellem de to domkirkebyer fra hver sin spanske region ( Galicien og Austrien) IKKE er løst, jævnfør denne australske pilgrim, Annie, der p.t. arbejder som frivillig på et herberg på Camino primitivo, der jo går fra Oviedo til Santiago, og som på en engelsksproget hjemmesiden oplyser følgende:
I'm volunteeribg as hospitalera at the moment (donativo Albergue 'Villa de Grado ) on the Primitivo route.
I've seen a fair number of pilgrims arrive with 'free' credentials received from turismo in Oviedo or Grado.
As Grado can be day 1 for many starting in Oviedo we do have a supply of official credentials if they need one at a cost (we collect 3 euros for each).
There is also a supply of free credencials.
We explain the difference but many don't care and some only want it for a week or so and not going to claim a compostela.
I am concerned though at what may happen to those arriving at the pilgrim office to claim a compostela with the unofficial version.
Herunder den "officielle" meddelelse fra Katedralen i Santiago, der kort fortæller, at alene pilgrimspas udstedt af kirken (Den katolske kirke) kan godkendes som pilgrimspas, der giver adgang til et compostella. Dernæst er der herberger undervejs på ruterne i Spanien, der formeldt alene acceptere "rigtige" pilgrimspas, men jeg har aldrig hørt, at pilgrimme med "forkerte" pas er blevet afvist. Det kan dog være sket, uden jeg har hørt om det. Men på rigtig mange herberger udsteder de pilgrimspas, og alle kan bare bede om et, som de frivillige så hjælper med at få udfyldt rigtigt. Et sådant pas koster normalt et mindre - nærmest symbolsk - beløb.
La credencial del peregrino, por tanto, sólo puede expedirla la Iglesia a través de sus instituciones (Obispado, Parroquia, Cofradía, etc. o, en todo caso, a través de instituciones que estén autorizadas por la Iglesia)

mandag den 12. juni 2017

Amerikansk pilgrimsdigt ano 2017

Denne unavngivne amerikaners bevæggrunde for at gå til Santiago, har jeg fundet på www.caminodesantiago.me
They say to know before you go,
But why must we know at all?
What’s wrong with going without our knowing?
What harm might us befall?

I’ve done some tripping, know equipping,
I’m ready for some surprises.
My practice hikes have earned some “Likes.”
I’ll handle what trouble arises.

Ol’ Brownie said, “There’s naught to dread,
You know the trip’s the thing!”
It’s not arriving, it’s the striving
That makes a pilgrim a king!

Silence is golden, if not beholden
To entertain a buddy.
Speech is good, too, but let us not rue
The time to write poems and study.

Being alone without an iPhone
Was common in summers before,
And having a friend whose ear I could bend
Is something I’ll never deplore!

An experienced guide I’ll have by my side,
A friend from of old back in school.
Together we’ll start, but we may be apart,
For he’s taller than me, and that’s cool!

But together we’ll enter Santiago’s old center.
Together we’ll earn Compostela.
After 500 miles, so tired, all smiles,
We’ll be ready to write our novella!

But why do I go? For religion, you know,
But not superstition, not me.
I’m not at a loss, and there’s no albatross
From which I so need to be free.

I go for the trip, for the joy of friendship,
In Mallory’s words: “It is there!”
’Cause something is calling; I find it enthralling;
And my spirit out there I can bare!

lørdag den 10. juni 2017

Botafumeiro om fredagen ?

Det store røgelseskar i Santiago Katedralen svinger stadig lystigt, men det er svært at vide præcist hvornår !
Den i mange år faste tradition med et svingende røgelseskar, Botafumeiro, ved pilgrimsmessen fredag aften i Katedralen i Santiago har været en stor oplevelse for såvel mange pilgrimme, som turister. Denne tradition blev af katedralens ledelse stoppet i år - formentlig af økonomiske grunde, da der skal 8 mand til at styre røgelseskaret, og det koster lønninger. Det har hele tiden været muligt at betale for at få karet i sving. Det svinger dog ikke længere direkte under messen, eukaristien, men i slutningen af messen lige efter velsignelsen - bl.a. fordi mange kirkegængere (pilgrimme og turister) farer op og masser rundtmellem hinanden for at filme begivenheden, hvilket katedralens præsteskab ikke fandt særlig andagtsfuld midt under forvandlingen af brød og vin.
Jeg kan nu af flere hjemmesider - bl.a. det tyske pilgrimsforum www.pilgerforum.de - se, at de mange bekymringer for kommende pilgrimme, der ankommer/er ankommet til Santiago i år, fordi denne tradition med en fredagsaften-Botafumeiro syntes slut; nu ser ud til ikke at holde stik. Flere pilgrimme meddeler nemlig, at de har haft store oplevelser ved messen - bl.a. fredag aftner - med en svingende Botafumeiro. Så enten betaler nogen for at se begivenheden eller også finder Katedralens ledelse nogle penge til det. Det bliver dog først annonceret samme dag eller dagen før. Så det er ikke muligt at planlægge sin ankomst til Santiago efter el Botafumeiro.
Jeg har tidligere hørt, at flere rejsebureauer reklamere med, at deres rejsegruppe kommer til en svingende el Botafumeiro i Katedralen fredag, og det kan betyde, at det i realiteten er turisterne, der betaler for begivenheden.

fredag den 9. juni 2017

Herberg lukket i Ribadesella på Camino del Norte

Nyhed om Lukning af et herberg på Camino del Norte, og nyhed om et nyt herberg nær Vigo på Den portugisiske Kystrute.
Herberget i Ribadesella i Asturien på Camino del Norte skulle være lukket uden begrundelse; prøv selv at se på hjemmesiden her https://reaj.com/albergues/juvenil-roberto-frassinelli/ . Der er anden overnatning i byen, der ligger ud til havet, men formentlig ikke til samme pris. Prøv selv at se på www.gronze.com der har - stor set - alle overnatningsmuligheder langs Camino del Norte. Jeg har dog oplevet at www.gronze.com ikke var 100 % opdateret, men det er sjældent.
Til gengæld har jeg bedre nyheder for en af de "nye" meget populære ruter Camino Portugues langs kysten. Her kan jeg videregive denne meddelelse om et nyt herberg 8 km fra før den større Galiciske by Vigo. Der er ingen oplysninger om en hjemmeside:
The Saians Neighbours Association have recently opened a small Albergue in their centre, only 5 minutes walk from the main route (next to Saians Church). It has 8 bunks and a shower. Breakfasts are available in the cafe/bar and hot meals at nearby bar "O Bolo". The Association's hours are 9am-10pm. Contact tel. 986491918 or email: avsaians@gmail.com. There is no charge although donations are appreciated.

torsdag den 8. juni 2017

Intet tyder på, at pilgrimstrenden er på vej ud.

Der gås pilgrimsvandring som aldrig før. Ikke alene i Spanien, men over hele Europa, og folk fra store dele af verden drager til Europa for at være med.
Alene tallene fra pilgrimskontoret i Santiago for de første 5 måneder af indeværende år fortæller den samme historie, som nu er fortalt igen og igen. Pilgrimsvandring bliver mere og mere populært. De 5 første måneder af indenværende år kom 70.582 ind til Santiago, det er 12 % mere end for de samme 5 måneder i fjor (2016), hvor 61.980 kom i mål. I hele 2016 blev det til 278.000 Santiagopilgrimme, og noget tyder lige nu på, at 2017 - måske - bliver året, hvor der bliver uddelt over 300.000 Compstella'er (bevis for vel overstået pilgrimsfærd til Santiago). Og tallene fra Santiago viser også, at pilgrimsvandring er for alle. Der er på årsbasis stort set lige mange kvinder og mænd, der går; Og ca 15 % af Santiagopilgrimmene har passeret de 60 år, så alder er altså heller ikke en hindring.
Og det er ikke alene i Spanien, der meldes om en stigning i antallet af pilgrimme. I Frankrig, hvor den nye pilgrimstrend begyndte omkring 1980, meldes om flere pilgrimme på de store ruter fra Le Puy, Arles og Vezelay, ligesom flere pilgrimme er begyndt at gå fra Paris. Der er desværre ikke nøjagtige tal for antallet af pilgrimme i Frankrig, men der meldes om flere overnatningsmuligheder langs alle ruterne, ligesom hjemmesiden http://www.pelerin.com/Pelerinages jævntligt fortæller om et stigende antal pilgrimme til de store pilgrimsmål i Frankrig.
I Tyskland oplever middelalderlige pilgrimsruter pludselig nyt liv, som f.eks.Bonifatius Weg; hjemmeside https://www.bonifatiusroute.de/ , men også flere andre - ikke mindst nogle af jakobsvejene i Tyskland mod Santiago bruges nu af rigtig mange pilgrimme.
Og herhjemme laves der "gruppe pilgrimsferie" næsten overalt i landet fra Mors Rundt til Roskilde Pilgrimsforenings årlige flerdagestur i det Sjællandske m.m. (I år gik turen til Maribo ); Kristeligt Dagblad melder om et "utal" af pinse-pilgrimsvandringer i mange kirkesogne; ligesom de mere individuelle kan gå på vandretur Møn Rundt og kalde det pilgrimstur, eller hvad de nu vil. Alene af besøgstallene på denne hjemmeside, kan jeg se, at interessen for pilgrimsvandring stiger og stiger, selvom besøg på en pilgrimshjemmeside ikke fortæller noget eksakt om, hvor mange der går.
Og så lidt tal fra Santiago igen. På en pilgrimsvandring i Spanien er det nemlig ikke længere sådan, at man stort set kun møder spaniere, franskmænd, tyskere, italienere, danskere og andre europæere. I 2016 var der bl.a. 15.326 fra USA; 4.534 fra Sydkorea; 4.441 fra Australien; 4.365 brasilianere 2..062 argentinere og 4.354 canadiere. Men der kom også russere (876), japanere 1.459 og ikke mindre end 831 fra Kina. Når man læser statistikken fra pilgrimskontoret i Santiago kan man glæde sig over, at pilgrimme fra 145 forskellige nationer er noteret i årets statistik.
Og så til sidst en lille oplevelse fra Bayern i Sydtyskland, der viser, at nogle af "de nye" pilgrimsruter er vin på gamle flasker. For snart mange år siden gik jeg af Frankenweg og andre ruter i Bayern. Da jeg så dukkede op igen ti år efter var en del af de samme ruter nu mærket med muslingeskal om omdøbt til pilgrimsrute/Jacobsweg. Muslingeskallen/Jakobsvejsskiltet var bare sat under de gamle afmærkninger (se foto).

onsdag den 7. juni 2017

Hvilken Camino skal jeg vælge ?

Lyder spørgsmålet ! Det er et tilbagevendende spørgsmål, som det ikke er let at give noget entydigt svar på. Men her nok et forsøg på at beskrive ruterne i Spanien.
Camino Frances og Camino Portugues er de to "masse-pilgrimsruter" - dog med store forskelle.
Camino Frances begynder i Saint Jean Pied de Port i Pyrenæerne, både reelt og formelt. Sådan at forstå, at rigtig mange pilgrimme begynder her (mindst 35.000 i indeværende år), men der er også mange pilgrimme, som er begyndt før, og som altså går endnu længere. I f.eks maj i år ankom 553 pilgrimme til Santiago, der havde begyndt deres pilgrimsfærd i Le Puy i Frankrig. Der er knapt 1.600 km fra Le Puy til Santiago, og det betyder at samtlige 553 er begyndt deres pilgrimsfærd i april. 5.200 af majs santiagopilgrimme begyndte i Saint Jean Pied de Port ( ca 800 km). Her er de fleste også begyndt i april eller før. Så selvom rigtig mange pilgrimme ankommer af Camino Frances efter kun at have gået 100 km eller lidt mere, er hele Camino Frances fyldt med pilgrimme - hele vejen fra Pyrenæerne, ja faktisk helt fra Le Puy. Mange franske pilgrimme stopper i øvrigt deres færd netop i Saint Jean Pied de Port uden at fortsætte til Santiago. Camino Frances er en lang rute, hvor pilgrimslivet bliver hverdag, idet mange pilgrimme går i 30 dage eller mere. Det er nærmest umuligt at lære alle andre pilgrimme at kende. Servicen langs ruten er i top. Der er kort mellem herbergerne, så man kan næsten hver dag selv vælge etapens længde. Der er mange pausesteder og barer. Og man vil møde alle former for pilgrimme. De der bare går og går, er hjælpsomme, søde og imødekommmende. De der kræver ind, råber og skriger, tager bus eller taxi. Man vil møde de pilgrimme, der er på "underholdningstur", som drikker igennem og laver larm og i det hele taget fylder rigtig meget - uanset hvor de er. Camino Frances har det hele - også åbne kirker, samt messer - i næsten alle bare lidt større landsbyer. Camino Frances er også historien om pilgrimme gennem 1.200 år, ruiner efter hospitaler (middelalderherberg), broer og kirker bygget til pilgrimme, samt spor af Spaniens historie fra opgøret med muslimernes mangeårige militære og magtmæssige fodfæste til i dag. Camino Frances har det hele.
Camino Portugues er en helt anderledes rute. Den går formelt fra Lissabon ( eller i alternativ udgave fra Fatima), men reelt begynder langt de fleste pilgrimme først i Porto ( ca 235 km) eller senere. I maj i år kom 7.151 pilgrimme ind til Santiago af Camino Portugues ( hvortil skal lægges over 700 af kystruten). Men af dem havde kun 424 ( ca 6 % ) begyndt deres pilgrimsfærd i Lissabon, og kun 43 i Fatima. Langt den største del, 5.200 begyndte i Porto, og fra Porto tager det kun 10 til 12 dage at nå til Santiago. Det kan endda gøres på kortere tid - så alt i alt er Camino Portugues, hvis man begynder fra Lissabon, en rute uden mange pilgrimme for pludselig at svømme i dem efter Porto. Jeg har en gang gået fra Porto (2013) og en gang fra Fatima (2016). Da jeg gik fra Porto gav det en fornemmelse af, at det hele var forbi, før det var begyndt. Da jeg gik fra Fatima var turen ligesom delt i to meget forskellige pilgrimsruter rent mentalt - før og efter Porto. Men begge dele var en god oplevelse, men som sagt meget forskellige.
Camino del Norte er mere blandet med langvejspilgrimme og kortvejspilgrimme. Mange starter tidligt på ruten, og der er, som på Camino Frances, mulighed for at skabe gode pilgrimsfællesskaber undervejs. Jeg savnede dog begge de gange, hvor jeg har været på ruten, åbne kirker, messer og kristne fællesskaber undervejs. Camino del Norte er en "ungdomscamino", sådan at forså, at man møder rigtig mange unge mennesker, som jeg faktisk også fik gode fællesskaber med, trods aldersforskellen. Ruten har - ind imellem - nogle forholdsvis lange etaper
Camino Primitivo er en naturrute, som ikke kan anbefales om vinteren. Ruten er forholdsvis kort ( som Porto - Santiago), men en del pilgrimme gør ruten længere ved at begynde på Camino del Norte og dreje fra mod Oviedo og Camino Primitivo. Turen går i lange stræk over bjerge, hvor der kræves en vis fysik. Der er dog på den mest anstrenge del en alternativrute, men trods min alder, valgte jeg i efteråret 2016 at tage "den barske tur" over de højeste bjerge, og så var det heller ikke vanskeligere for undertegnede og de fleste andre ældre, selvom jeg mødte pilgrimme undervejs, der var i vanskeligheder på grund af anstrengelse. Ruten adskiller sig først og fremmest fra de andre ved omgivelserne og stiernes beskaffenhed. Det er en naturrute, som ikke er anlagt fra kirke til kirke eller landsby til landsby, men nærmest som en streg mere eller mindre direkte fra Oviedo til Melide, hvor den rammer Camino Frances og fortsætter til Santiago. Der er ikke mange messetilbud undervejs.
Via de la Plata ( ca 1.000 km) er kendetegnet ved, at mange pilgrimme starter i Sevilla, så der er pilgrimsliv hele vejen. Der er forholdsvis langt mellem herberger og overnatning. Det giver - nogle gange - ret lange dagsetaper. Man møder de samme pilgrimme igen og igen, og det giver - som regel - godt pilgrimsliv. Der er messetilbud næsten dagligt. Ruten går gennem landsbrugslandskab med langt mellem pausesteder, barer og anden bymæssig bebyggelse. Ruten var - da jeg gik den senest (kun Sevilla-Salamanca) i foråret 2017 - meget besøgt af ældre. Over halvdelen af de andre pilgrimme var 70 plus/minus nogle få år. Og jeg mødte kun meget få helt unge pilgrimme. Via de la Plata er ikke alene en kristen pilgrimsvej til Santiago. Den følger - på meget store strækninger - den gamle romerske landevej, Via de la Plata med 2.000 år gamle milesten, gamle romerske byer f.eks. Merida, og man går bogstaveligt på selve den romerske landevej og over romerske broer. Men den er mere anstrengende end Camino Frances og Camino Portugues - ikke fordi det går op ned - tværtimod er ruten ret flad de første 500 km, nej men fordi der er meget øde strækninger uden så meget som en bænk, og der er endda steder med op mod 40 km mellem herberger og barer. Det er manglen på pausesteder, der går ruten vanskelig, ligesom der mange dage skal bæres på ret meget drikkevand.
Her et typisk billede fra Via de la Plata (maj 2017) med næsten uendeligt landskab, hvor stien passerer små vandløb uden broer, men med udsatte sten, der de fleste gange bringer pilgrimmen tørskoet over.

tirsdag den 6. juni 2017

Camino ! Jeg ælsker dig

Det er indimellem rørende at læse andre pilgrimmes "kærlighedserklæringer" til pilgrimslivet på nettet. Her skal I have en af de seneste, en af de meget læste og en af de nu allerede meget kommenterede, skrevet af en - ja gæt selv - amerikansk pilgrim fra Origon:
I am lying in bed after a very rough day with high school students reviewing my photos of C. Frances. I am realizing I'm just not done walking it. I love this route so much. The beginning, the middle, the end, the cities, the desolate areas, the green arched doors, the wooden doors with little hands....the people, the exhausted walkers, the first time walkers, the wine, the festivals....the dirt, the sun, the rain.
God, please get me back to Spain soon. It was my first fascination and is such a passion and moving force for me, part of what keeps me walking and breathing. I am so glad to have this odd fixation on olive oil and tuna and wine and people with dark eyes. What is it about Camino Frances?
I give in. I am just crazy for Spain.
Og her et af de meget medfølende svar til den elskende - også fra en amerikaner, Catherine Ann fra Utah:
This is exactly how I feel too! I had a moment yesterday where I could have written these words.
I have walked Frances twice at this time of year and the pull is strong the last few days. My backpack is wondering why it's empty!
Ovenstående klip er hentet fra https://www.caminodesantiago.me

mandag den 5. juni 2017

Advarsel om væggelus på Camino del Norte

Den tyske hjemmeside, http://pilgerforum.de , der plejer at være meget velinformeret, har udsendt denne advarsel om væggelus på et hostal i Ribadeo.
WARNUNG: LEBENDE BETTWANZEN IN DER PENSION GALICIA IN RIBADEO AM 21.5.2017.
Pension Galicia har tidligere været et yndet overnatningssted for pilgrimme (jeg boede der selv i 2012), og pensionen er positivt omtalt i flere pilgrimguides.

søndag den 4. juni 2017

Trods trængsel på Caminoen, meldes god plads !

Maj blev - som tidligere omtalt - nok en rekord for anstallet af pilgrimme, der kom ind til Santiago. Det blev i maj i år til 35.345. Det højeste antal for en maj måned nogen siden. Undertegnede oplevede en vis trængsel på Via de la Plata ultimo april, hvor herbergerne nogle nætter var fyldt til bristepunktet. Men lige nu kan jeg læse på nettet, at de mange pilgrimme ikke har ført til "katotiske tilstande" i kampen om en seng på Camino Frances. En tysk pilgrim, Gisela, skriver følgende fra Camino Frances mellem Burgos og Leon dateret i dag pinsedag, den 4. juni: Wir sind durch Hontanas und Castrojeritz und überall stehen Tafeln mit der Anzahl der freien Betten. Entweder das Uebernachtungsangebot würde erweitert oder die Pilger nützen tatsächlich auch die kleineren Orte und nicht nur die Hotspots. Vorbestellt wird aber viel. Im Gespräch mit den Mitpilgern wird das ganz klar. Vielleicht verteilt sich der Pilgerstrom daher besser. Es sind aber weit mehr Pilger auf dem Camino als letztes Jahr im September. Dass ich mal im Juni in der Meseta frieren würde, hätte ich mir zuvor nicht vorstellen können. Aber heute bei Schauer und Wind ist es so. Gut, dass ich das Vlies und die Goretex-Jacke dabei habe. Der Euro-Freehand-Schirm ist eine Wucht. Bei Regen und Sonne. Die 30 Grad sollen in 3 Tagen auch wieder erreicht sein. Zum Abschluss nochmal - mehr Pilger sind hier, aber alles noch immer gut verträglich. Morgen geht's weiter nach Fromista. Es ist soooo schön hier!
Herunder pilgrimstallene fra maj fordelt på hver enkelt dag. Det er altså antallet af pilgrimme, der ankommer til Santioago. Men som det ses er der store udsving i antallet af daglige ankomne pilgrimme, fra 758 til 1.597.

01.05.2017 1 289
02.05.2017 1 043
03.05.2017 1 030
04.05.2017 1 091
05.05.2017 1 454
06.05.2017 1 257
07.05.2017 919
08.05.2017 758
09.05.2017 812
10.05.2017 932
11.05.2017 899
12.05.2017 1 274
13.05.2017 1 121
14.05.2017 1 040
15.05.2017 952
16.05.2017 828
17.05.2017 908
18.05.2017 1 045
19.05.2017 1 431
20.05.2017 1 348
21.05.2017 1 071
22.05.2017 1 064
23.05.2017 973
24.05.2017 1 120
25.05.2017 1 416
26.05.2017 1 597
27.05.2017 1 594
28.05.2017 1 586
29.05.2017 1 228
30.05.2017 1 044
31.05.2017 1 221

lørdag den 3. juni 2017

Hvorfor gik jeg den Camino ?

I Pilgrimscentret ( Pilgrimskontoret) i Santiago er der over sommeren engelsksprogede tilbud om meditation og bøn for pilgrimme, der er kommet i mål: "Hvad var "ideen" med alle de anstrengelser?"
Her det engelsksprogede opslag med tilbudet til de pilgrimme, som efter veloverstået pilgrimsfærd har en eller flere dage i Santiago.
Camino Companions offers pilgrims an opportunity to reflect on their Camino and discover what it meant at a deeper level. Group and individual sessions are held at 10.00 and 2.30 and an extra session is offered at 5,00 in June and September. Individual sessions may also be booked privately by contacting caminocompanions@gmail.com
We listen to each one's experience and provide a holding space between the special experience of the Camino and the reality of returning home.
Camino Companions also facilitate a reflective morning prayer at 9.30; 11.00 and 11.30 in the Chapel at the Pilgrims Office. Pilgrims are invited to sit quietly and with the help of a Powerpoint reflection, they can savour again the wonders of their Camino!

fredag den 2. juni 2017

Antallet af Santiagopilgrimme fortsætter med at stige

Maj måned i år blev nok et rekordmåned for antallet af jakobspilgrimme, MEN Camino Frances er stagneret i antallet af pilgrimme.
Det blev samlet en stigning på 8 % i antallet af pilgrimme, der kom til Santiago i maj i år forhold til i fjor. Det samlede antal pilgrimme steg fra 32.776 til 35.345, så mængden af rygsække i kvarteret omkring katedralen i Santiago bare stiger og stiger. Men ude på de mange pilgrimsruter mod Santiago er der i maj sket en væsentlig ændring, som for såvel kommende som garvede Santiagopilgrimme er værd at bemærke.
21.510 pilgrimme kom i maj i år til Santiago af Camino Frances - den mest benyttede af alle ruterne, mod 21.302 i maj i fjor (2016) - altså stort set samme antal, og dermed et fald i den procentvise andel af pilgrimmene fra 65 % til lige knapt 61 %. Det er maj-statistikkens største nyhed.
Så den megen "snak" på diverse hjemmesider om, at der nu er for overfyldt på Camino Frances, og at "man derfor skal vælge en af de andre camino'er" synes altså nu for alvor at have slået igennem. Denne artikels forfatter har selv i april-maj gået 500 km af Via de la Plata fra Sevilla til Salamanca - altså kun halvdelen af vejen til Santiago. På den første halvdel af ruten meldte herberger, barer og handlende i de små pilgrimsbyer om en stor stigning i antallet af pilgrimme. Via de la Plata havde i fjor (2016) 1.230, der kom i mål som jakobspilgrimme; i år er tallet steget til 1.351, hvilket stort set (med lille pil opad) er den samme andel af det samlede antal pilgrimme for maj i år som i fjor.
Her tallene fra de forskellige ruter i maj i år med antallet fra samme måned i fjor lige efter: Camino Portugues 7.151 (6.399); Camino del Norte con 1.690 (1.480) ; Camino Primitivo 1.458 (1.228 ); Camino Ingles 1.115 (978); Portugues Kystruten 776 ( Det er første gang denne rute opgøres særskilt).
Tallene viser med al tydelighed, at vandring fra Portugal ( i øvrigt primært fra Porto er blevet mere og mere populært). Og selv om Camino Frances ikke har fået nævneværdige flere pilgrimme i maj i år i forhold til i fjor, er det altså stadig langt den mest populære rute, hvor man undervejs dagligt kan tælle 100vis af pilgrimme på hver enkelt etape.
Jeg vender tilbage med flere statistiske informationer en af dagene.

torsdag den 1. juni 2017

Camino Ignaciano - alternativ/supplement til Santiago

Camino Ignaciano er en mulighed for de pilgrimme, der efter at have gået af de traditionelle "caminoer" vil prøve noget nyt.
Camino Ignaciano er en pilgrimrute i Jesuiterordernes grundlægger, Ignatius', fodspor gennem det nordlige Spanien. Ruten går gennem de spanske regioner Baskerlandet, La Rioja, Navarra, Aragon og Catalonien. Den er på ca 650 km , og på lille stykke "kysser" ruten Camino Frances.
Se ruten her. Redaktøren af denne hjemmeside har IKKE selv gået denne pilgrimrute, men jeg har efterhånden læst så mange positive beretninger på nettet om den, at lysten er stærkt stigende. Seneste beretning er set på den franske pilgrimshjemmeside http://www.pelerin.com/Pelerinages/Sur-le-chemin-de-saint-Ignace-en-Espagne , hvor Jean-Pierre Musialowski, der har gået til Santiago 3 gange fortæller om en tur af le Chemin de saint Ignace, som ruten hedder på fransk.
Ifølge Jean-Pierre Musialowski er ruten udmærket afmærket, men med forskellige overnatningsmuligheder undervejs. På det første stykke fra Loyola ( Ignatius fødeby/sted ) til Logroño i Rioja er der ikke mange traditionelle herberg, her må man bo på små pensioner, hoteller eller lignende de steder undervejs, hvor der ikke er et kloster eller anden kirkelig overnatningsmulighed. Efter Logrono skulle der være mere traditionelle herberger på resten af ruten.
Her et par hjemmesider, der beskriver ruten: http://caminoignaciano.org/en ; https://ignatiancamino.com/, og dernæst et par spanske guides, der beskriver ruten: