tirsdag den 12. november 2019

Flere nye pilgrimsruter i Portugal på vej

1.400 kilometer pilgrimsstier i det sydlige Portugal er under anlæg.
Allerede i foråret 2020 vil de kommende pilgrimsruter i Sydportugal blive fastlagt, hvorefter anlægget af selve ruterne begynder, oplyser Radio Camino de Santiago. Du kan læse en artikel om projektet her: https://www.radiocaminodesantiago.com/portugal-prepara-1-400-kilometros-nuevos-de-camino-de-santiago/
Og her et kort over de kommende pilgrimsruter. Artiklen melder ikke nogen dato ud om, hvornår pilgrimsvejene åbner, og det er muligt at begynde sin pilgrimsgang.

lørdag den 9. november 2019

Hjælp til vinterfærd af Camino Frances

Der er en særlig vinter online pilgrimsherbergsliste til Camino Frances , som nu ligger på nettet.
Der er efterhånden flere pilgrimme, der går om vinteren end antallet af forårs- og efterårspilgrimme for 25 år siden, hvilket fortæller en del om Caminoens succes. Og på et punkt ligner udfordringer tidligere tiders. Der er langt færre åbne herberg fra november til marts end i resten af året. Men der er hjælp, idet der hvert år i november lægges en opdateret herbergsliste ud på nettet, som du kan finde her: http://www.aprinca.com/alberguesinvierno/ Bemærk, at listen kun gælder til Camino Frances. Hvis du planlægger at gå nogle af de andre ruter, kan du i Spanien få hjælp af https://www.gronze.com/ .
I det øvrige Europa er der ikke mange herberg åbne, her må du søge hjælp hos lokale pilgrimsforeninger.

fredag den 8. november 2019

Sne på "caminoen"

Den første sne er kommet til o Cebreiro på grænsen til Galicien, og nok en gang kan den galiciske avis el Correo Gallego vise billeder af pilgrimme i sneen, https://www.elcorreogallego.es/fotos/ecg/nieve-cebreiro-montana-lugo/idGaleria-6987/idImagen-1/
Og der er ikke meget, der tyder på, at pilgrimmene tager Camino Inverno (vinterpilgrimsstien uden om o Cebreiro). De fleste foretrækker turen over bjergene - også om vinteren. I morgen kan du/I her på jakobsvejen.dk finde den opdaterede liste med overnatningststeder langs Camino Frances i den kommende vinter. I går meldte 353 pilgrimme sig på pilgrimskontoret i Santiago. Så der er stadig en jævn strøm af pilgrimme på Caminoen, langt flest på Camino Frances. Selvom antallet formentlig falder de kommende måneder, tegner det meget til, at vinteren 2019/20 bliver nok en rekord i antallet af pilgrimme. (fotoet er fra el Correo Gallego og lagt ud i dag kl. 11,40. Og el Correo Gallego har en hel serie på deres hjemmeside af pilgrimme i sne i går)

torsdag den 7. november 2019

Varslet togstrejke i Frankrig i december ?

Der planlægges omfattende strejker mod de franske jernbaner fra den 5. december i protest mod ændringer i de ansatte pensionsmuligheder. Skal du ud at gå på en af de franske pilgrimsruter i december og transporteres til startby eller hjem igen via tog, er det værd at følge lidt med. Undertegnede så historien her: https://www.ouest-france.fr/economie/transports/sncf/sncf-une-greve-reconductible-se-dessine-en-decembre-6592059 Men det er forholdsvis nemt at følge med via nettet. Det er bare at søge under: SNCF grève décembre.

tirsdag den 5. november 2019

Katedral på Caminoen hærget

Den store katedral i i Oloron-Sainte-Marie i Pyrenæerne, hvor Arles-ruten (Via Tolosana) deler sig i to, er blevet hærget af tyve.
Ikke siden Vikingtiden er Katedralen i i Oloron-Sainte-Marie på Arles-ruten/Via Tolosanablevet så hærget som natten mellem søndag og mandag, den 3/4 november. Det var naboerne til Katedralen, der hørte en usædvanlig støj klokken 3 om natten, hvorefter politiet straks blev tilkaldt. Indbrudet i Katedralen var sket ved hjælp af en egestamme på et køretøj, der smadrede ruder, døre og ødelagde søjler. Det lykkedes tyvene at tage flere guldsmedearbejder fra 1600-1700 tallet med sig, før de forsvandt efterladende køretøjet og andre genstande brugt ved indbruddet. Du kan læse mere detaljeret om indbruddet her: https://www.lepoint.fr/faits-divers/oloron-sainte-marie-la-cathedrale-attaquee-a-la-voiture-belier-04-11-2019-2345049_2627.php
(Fotoet er IKKE af katedralen, men fra pilgrimsruten gennem Oloron-Sainte-Marie med Pyrenæerne i baggrunden). Byen er en af de større byer på jakobsvejen (Camino Santiago) fra Italien via Arles/Toulouse (Via Tolosana). Ruten deler sig i to ved Oloron-Sainte-Marie, hvorfra det er muligt at gå over Somportpasset eller fortsætte til Saint Jean Pied de Port og herfra videre mod Santiago. I de senere år er flere pilgrimme begyndt at gå via det forholdsvis nye Mariavalfartssted, Lourdes, som også forenes med Caminoen i Oloron-Sainte-Marie.

mandag den 4. november 2019

Napoleonsruten er LUKKET nu !

Det er først tilladt at passere Pyrenæerne til fods af den såkaldte Napoleonsrute efter den 1. april 2020. Overtrædelse af forbudet kan give bødestraf på op til 12.000 Euro.
Der er - formentlig - ikke mange danskere, der går af Camino Frances om vinteren, men en del pilgrimme er begyndt at gå pilgrimsvandring i det tidlige forår. Er det muligt at gå af Napoleonsruten i det tidligere forår, midten af marts ?, lyder det.
Nej, men turen fra Saint Jean Pied de Port over Valcarlos er et flot alternativ, lyder svaret herfra. Det er 5. år i træk, at redningsmyndighederne i fællesskab på begge sider af den fransk/spanske grænse meddeler ved forordning, at det er forbudt at gå over 1.200 meters højde i Pyrenæerne mellem Saint Jean Pied de Port og Roncesvalles (Rolandspasset), og dermed også af den såkaldte Napoleonsrute i månederne fra november til og med marts. Men det er stadig muligt at passerer Pyrenæerne af ruten via Valcarslos, hvor det højeste punkt Puerto de Ibañeta ( på den spanske side)holder sig under 1.200 meter. På Napoleonsruten er det højeste punkt ved Col Lepoeder på 1.430 m( på den franske side).
Forbudet blev indført, fordi alt for mange pilgrimme gik over i uegnet vejr (sne, tæt tåge, massiv regn eller direkte storm), hvorefter de måtte hentes ned af redningsmandskab. Et år var der 72 udrykninger i vintermånederne, hvor pilgrimme havde overvurderet deres egen formåen.
I kan læse den samlede forordning fra de spanske myndigheder her: http://www.navarra.es/home_es/Actualidad/BON/Boletines/2019/216/Anuncio-12/ En lignende findes på fransk, da der er fuldstændig enighed mellem redningsmyndighederne i de to lande. På den franske side er der opsat skilte på flere sprog, hvor det med al tydelighed fremgår, at det er forbudt at gå over, og på pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port, vil pilgrimme få samme besked.
Forbudet indeholder i mit resume følgende meddelelser:
1) Af sikkerhedsmæssige årsager er vandring af Napoleon-ruten forbudt, og pilgrimme skal i stedet gå af Valcarlos-ruten, bortset fra særlig tilfælde, hvor Redningsagenturet i Navarra eller i Saint Jean Pied de Port har givet skriftlig tilladelse til krydsning af Pyrenæerne over 1.200 højdemeter.
2) Lukningen gælder hele perioden fra 1. november til og med 31. marts.
3) De, der overtræder forbudet, bliver retsforfulgt og kan idømmes en bøde på 12.000 Euro.

Og det er altså ikke bare for sjov, at reglerne er blevet strammet med uddeling af stadig større bøder til de pilgrimme, der trodser forbudet mod at gå af Napoleonsruten. Der dør pilgrimme i Pyrenæerne HVERT ÅR på grund af pilgrimmenes uforsigtighed. Og det er ikke ufarligt for redningsmandskabet at gå op i snestorm og hente pilgrimme ned af bjergene. Man skal være opmærksom på, at selv i de 7 måneder, hvor det er muligt at gå over Napoleonsruten, kan ruten være lukket på grund af vejrudsigter. Jeg har passeret Pyrenæerne 11. april en gang, hvor ruten var lukket på grund af snestorm, ligesom jeg har passeret Napoleonruten i stærk blæst til storm ultimo maj, hvor jeg mener, at man burde have lukket ruten. Her kom flere pilgrimme lettere til skade, ligesom en enkelt brækkede et krageben, da blæsten slog hende til jorden.
Og så er der de tragikomiske historier, der med mellemrum kan læses i de lokale aviser i Navarra. En af dem her i sommeren 2019, hvor en gruppe pilgrimme med "rejseselskab" og rejsefører forsøgte at passerer Pyrenæerne af Napoleonsruten, men dehydrerede, fordi de ikke havde vand med, og hvor redningsmandskabet, der måtte op, give dem vand og derefter hjælpe dem ned , kunne oplyse, at flere af dem havde gået over Pyrenæerne i badesandaler/klipklapperer. (Og fotoet er fra en af undertegnedes ture af Napoleonsruten en gang i maj, hvor vejret var perfekt og de vilde heste græssede på kanten af Col Lepoeder.)

lørdag den 2. november 2019

Via de la Plata - Herbergshitliste

Spansk Via de la Plata hjemmeside har spurgt læserne/pilgrimmene om hvilke herberge på Via de la Plata, som de synes bedst om.
To klostre, et menigheds- og to pilgrimsforeningsherberg topper listen over de mest populære herberg på Via de la Plata efter en - nok ikke helt repræsentativ - afsteming på den spanske hjemmeside https://viadelaplataelcamino.blogspot.com/. Hjemmesiden drives af veteranpilgrimmen, Antonio Retamosa, der har spurgt pilgrimmene/læserne om, hvilke herberg på Via de la Plata, som de synes bedst om. Det er primært spaniere, der er brugere af Antonio Retamosas hjemmeside, men hvis undertegnede skulle have stemt ville de samme 7 herberg, som topper listen, have været med. Antonio Retamosas hjemmeside kan iøvrigt varmt anbefales til pilgrimme, der overvejer at tage turen fra Sevilla til Santiago.
Her "hitlisten" over herberger.
1) Albergue parroquial in Fuenterroble de Salvatierra - 163 stemmer ( ligger på ca 17 etape ca 450 km efter Sevilla, og dermed 550 km før Santiago). Herberget drives af den meget karismatiske præst Don Blas. Og absolut også undertegnedes favoritsted.
2) Tábara (Zamora) - 127 stemmer ( ca 24 etape, 625 km fra Sevilla, 375 før Santiago af alternativruten Sanabria, som langt de fleste pilgrimme går af). Drives af pilgrimsforeningen “El Espíritu de Santi” med José Almeida i front, der i øvrigt også er redaktør af pilgrimsbladet “El Espíritu de Santi”.
3) Zafra (Badajoz) - 102 stemmer (Herberget ligger i byen Zafra, 6 etape - ca 150 km fra Sevilla) Drives ligeledes af en pilgrimsforening, den lokale Amigos del Camino de Santiago de Zafra.
4) Zamora (Zamora) - 83 ( ca 21 etape ca 63 km fra Salamanca )Det er et kommunalt herberg, der drives af frivillige.
5) Alba y Soraya in Calzada de Béjar (Salamanca) - 53 stemmer (16 etape, kun ca 22 km før nummer 1 på listen Albergue parroquial in Fuenterroble de Salvatierra) Det er et privat herberg, hvor ægteparret Maxi og Manuela lever af at drive herberg. Men de er simpelthen så søde og imødekommende, at det er svært at forstå, hvordan de kan bevare gejsten.
6) Monasterio de Oseira - 43 stemmer (Kloster, som ligger på en omvej efter Cee kun ca 2-3 etaper før Santiago) Det er et trappist-kloster, hvor det er muligt for pilgrimmene at følge tidebønnerne. Herberget, der ligger uden for klostret, er ikke det mest spændende. Men hvis man bor der to nætter, kan man få lov at bo i selve klostret med fuldpension til en overkommelig pris. Klostret er kendt fra filmmatiseringen af Granham Greens roman Monsignor Quixote.
7) La Misericordia in Alcuéscar (Caceres) - 42 stemmer ( kloster, der ligger på 10 etape - første stop efter den store by Merida). Et anderledes sted. Klostret drives af; Acogida de los Esclavos de María y de los Pobres( der vel bedst kan oversættes ved: Tjenerne af Maria og de fattige). Men stedet er også hjem for mentalt og fysisk handicapede, som sidder i gården og tager varmt imod pilgrimme. Der er ansat personale og munke. Messen er for alle. Og pilgrimmene indbydes til at spise med. Selve herbergsdelen drives af frivillige.
8) Torre de Sabre in Cubo del Tierra del Vino - 38 stemmer (Privat herberg på 20 etape ca 37 km fra Salamanca). Her har jeg aldrig boet, da jeg synes at det var for lang en etape umiddelbart efter storbyen, Salamanca.
9) Castilblanco de los Arroyos in Seville - 32 stemmer (2 etape, ca 40 km fra Sevilla.) Kommunalt herberg med donativo og frivillige. Jeg boede der senest i 2012 og kan faktisk ikke huske andet end, at det var mere end OK.
Og fotoet er fra trappistklostret i Oseira, hvor munken Cesar viser en pilgrim biblioteket, hvor Graham Green sad og skrev på en af sine bøger.



onsdag den 30. oktober 2019

Syskoreanerne på Caminoen !


Hvorfor går så mange sydkoreanere af Camino Frances til Santiago.?
Det er ved at være vintertid og antallet af sydkoreanere, der ankommer til Saint Jean Pied de Port for at gå af Camino Frances stiger stødt. Inden decembers udgang vil "pilgrimsgaderne" indenfor bymurerne i Saint Jean Pied de Port høre flere sydkoreanske hilsner end franske. Men hvorfor går så mange sydkoreanere til Santiago ? Det kan ikke siges med sikkerhed, men her mit bud på en forklaring.
I løbet af 2004 meldte 18 pilgrimme med sydkoreansk pas sig på pilgrimskontoret i Santiago. En af dem var den sydkoreanske forfatter Kim Nam Hee ( den kvindelige forfatter - der er en mand af samme navn). Efter sin pilgrimsfærd gik hun midlertidig i munkekloster i Rabanal, hvor hun hos benediktinerne færdiggjorde sin bog: En kvinde rejser alene. Den blev udgivet i Sydkorea i 2006 og blev straks en stor succes. På under 10 år steg antallet af sydkoreanske santiagopilgrimme til over 2500, og i fjor (2018) nærmede antallet sig 6.000 pilgrimme, og i vinter december, januar, februar 2018/19 var 1/4 af alle ikke-spanske pilgrimme, sydkoreanere. I marts 2018 fik Kim Nam Hee de spanske journalisters "Aymeric Picaud Awards" pris for sin bog.
Jeg har talt med en del pilgrimme fra Sydkorea på mine pilgrimsvandringer, og de nævner ofte, at de har læst "En kvinde rejser alene", inden de besluttede sig for at gå Camino. Men mange af de sydkoreanske pilgrimme taler faktisk ikke andre sprog end deres eget, så det er langt fra alle sydkoreanere, jeg har kunnet kommunikere med. Jeg har altså ikke noget sikkert motiv for de mange sydkoreanske pilgrimsvandere. Jeg kan alene tale med dem, der kan engelsk (eller enkelte af dem fransk). Men de fortæller mig også, at der er langt flere kristne i Sydkorea end i mange andre asiatiske lande. Ca 1/3 er kristne flest protestanter, men også en del katolikker. Mange af dem, jeg har mødt, har også kristne motiver for deres europæiske pilgrimsfærd.
Den amerikanske yoga-specialist/professor Nancy Frey, der selv gik af Camino Frances i 1994 mener, at de mange sydkoreanere primært går efter at have læst den brasilianske forfatter Paolo Coelhos bog "pilgrimmen" eller set den amerikanske film The way fra 2010 med Martin Sheen og hans søn Emilio Estevez, ligesom hun mener, at nutidens pilgrimme kun sjældent går af kristne religiøse grunde, men primært for at finde "ind i sig selv" - altså på grund af et slags mindfullnes /budistisk motiv. Men hun henviser ikke til nogen forskningsundersøgelse(r) for sine teorier. En stor del af Sydkoreas befolkning bekender sig til budismen, selvom antallet af kristne i landet for længst har overhalet antallet af budister.
Du kan læse Nancy Freys artikel om de sydkoreanske pilgrimme her: https://www.walkingtopresence.com/home/advice/korean-edition-of-pilgrim-stories
















mandag den 28. oktober 2019

Væggelus nok en gang !

Tysk hjemmeside har genoptaget sit årlige spørgsmål til pilgrimme om væggelusangreb. Og svarene tegner foreløbig ikke så godt.
Har du gået Camino i år ? Og er du blevet angrebet af væggelus undervejs ?Ja eller Nej, lyder spørgsmålene til læserne/brugerne/medlemmerne af den tyske hjemmeside: daspilgerforum.de, læs eventuelt her: https://daspilgerforum.de/viewtopic.php?f=6&t=433 . Og svarene lyder indtil videre på 7 Ja, og 20 nej. Altså en temmelig stor procentdel af deltagerne i "spørgelegen" er angrebet. Undersøgelsen løber til 1. januar.

fredag den 25. oktober 2019

Camino de Santiago: La farsa de agosto

"2.000 santiagopilgrimme om dagen er bare for meget" mener den spanske veteranpilgrim Antón Pombo fra www.gronze.com.
En af de mest kendte Santiagopilgrimme i Spanien, jornalisten Antón Pombo, fra pilgrimshjemmesiden www.gronze.com har i en meget ironisk kritisk artikel på www.gronze.com kritiseret dekanen i Katedralen i Santiago for sammen med turistindustrien i Spanien at tænke mere i kvantitet end kvalitet, når Camino de Santiagos popularitet udråbes "som en stor succes". Under overskriften: La farsa de agosto (der næppe behøver nogen oversættelse) stiller Antón Pombo sig mere end kritisk an til de mange glædesudbrud over, at der i august i år kom ca 300 flere pilgrimme end til Santiago dagligt end i august i fjor (2018), og at ankomsten af op mod 2.000 pilgrimme om dagen ikke længere er usædvanligt. I kan læse hele Antón Pombos artikel på www.gronze.com her: https://www.gronze.com/articulos/camino-santiago-farsa-agosto-18956 , hvor Antón Pombo blandt andet omtaler "sejrsbrølene" i Santiago med magthavernes sejrsbrøl i George Orwell's dystre fremtidsroman: 1984.
Antón Pombo mener bl.a. af katedralens uddeling af Compostela'er til pilgrimme, der har gået de sidste 100 km til Santiago er med til at gøre pilgrimsvandring til en farceagtig turistbegivenhed uden reelt indhold. Artiklen ledsages af dette foto fra Sarria ( ca 115 km før Santiago), hvor der hvert år starter op mod 100.000 pilgrimme.
Personlig kommentar: Veteranpilgrimmen Antón Pombo har skrevet nogle - efter min vurdering - fremragende pilgrimsartikler, ligesom han i sine mange informationer hjælper os pilgrimme godt på vej mod Santiago - praktisk, men også med beskrivelser af kirker og pilgrimshistorier langs "Caminoen". Jeg har selv haft fornøjelsen af at følges med ham på pilgrimsvandring, og det var virkelig en glæde. Jeg synes, at han er en meget sympatisk pilgrim med blik for andre pilgrimmes behov.
Men jeg er ikke helt enig med ham i kritikken af de mange pilgrimme fra Sarria. Jeg har ikke gået turen i august, men jeg har også mødt grupper af pilgrimme på de sidste etaper af Camino Frances mellem Sarria og Santiago - ofte spanske menighedsgrupper/ungdomsgrupper med præsten midt i gruppen syngende for på diverse Maria-salmer eller andre pilgrimssange, og jeg har også hørt fra andre pilgrimme - især nordeuropæiske - at de spanske grupper bare var for støjende. jeg er IKKE enig. Jeg synes, at der skal være plads til alle, der vil gå pilgrimsvandring, og jeg synes, at de spanske pilgrimsgrupper med deres smittende humør er en gave til Camino Frances. Jeg vil dog medgive Antón Pombo, at jeg senest, jeg gik Camino Frances, måtte gå i en "bue - ihvert fald mentalt - uden om" nogle typer pilgrimme, der enten var på "bar crawling" af caminoen eller som på diverse herberger opførte sig på en måde, der var alt andet end hensyntagende til andre pilgrimme ( og disse "me first-pilgrimme" er i øvrigt sjældent spaniere). Men alt i alt var det stadig en stor oplevelse for mig at gå af Camino Frances i 2018. Kun en ting kan jeg følge lidt i kritikken, nemlig balladen om Compostelaerne (beviset for veludført pilgrimsvandring), der også fylder meget i debatten på ikke mindst de engelsksprogede hjemmesider, hvor nogle føler sig snydt, hvis de ikke - af forskellige grunde - får et. Drop compostelaerne eller uddel - som før i tiden - et compostela til Alle der besøger Sankt Jakobs grav om det er til fods, i bus, med rolator eller i taxa !

onsdag den 23. oktober 2019

Camino Portugues har eget pilgrimspas

Hvis du gerne vil gå Camino Portugues med et credential, der har en portugisisk afsender er det muligt.
Jeg har hørt, at man ikke behøvet at have et pilgrimspas med hjemmefra, hvis man skal gå den portugisiske rute til Santiago, lyder spørgsmålet, og det er ganske rigtigt. I Portugal har de lavet deres eget pas til brug for pilgrimsvandring mod Sankt Jakobsgrav i Santiago, som er anerkendt af "den katolske kirke/katedralen i Santiago" akkurat, som det er muligt at gå fra Frankrig til Santiago de Compostela med franske pilgrimspas. Desværre har det katolske bispedømme København ikke fået lavet deres eget pas, men her er det muligt at få et pilgrimspas fra Katedralen i Santiago med et stempel fra den katolske domkirke i København, Sankt Ansgar, som afsender. Så lidt dansk er der over det.
Men tilbage til spørgsmålet. Du kan få det portugisiske credential flere steder undervejs, bl.a. i Katedralen i Lissabon og i Katedralen i Porto. Især Porto er begyndelsesby for mange danske pilgrimme. Du kan også hjemmefra købe et portugisisk credential via nettet, her er adressen: https://www.vialusitana.org/
Den portugisiske rute, Camino Portugues hedder oprindeligt (rigtigt) Via Lusitana, efter dens over 2000-årige romerske navn. I middelalderen gik pilgrimmene ofte af gamle romerske landeveje fra omkring år 0 eller tidligere, deraf de mange romerske navne, Via Tolosana ( Arles-ruten), Via Podiensis (le Puy-ruten), Via Francigena (turen fra England gennem Frankrig til Rom) o.s.v.

mandag den 21. oktober 2019

Donativo-herberg forsvinder

Tidligere var det mere almindeligt med herberg uden fast pris for overnatning. Men mange af dem forsvinder lige så stille. Og priserne på en seng i Spanien stiger
Herberget Casa da Fernanda, der ligger mellem Barcelos og Ponte de Lima på Camino Portugues efter Porto, var tidligere et donativo herberg - altså et herberg, hvor pilgrimmen lagde et beløb i en kasse ved udgangen alt efter egen formåen. Men en mail fortæller, at det nu er slut. Fernanda tager nu 20 euro for en seng og halvpension - uhørt billigt, men ideen, om at de, der havde mere, gav lidt ekstra, så pilgrimme med få penge kunne slippe billigere, gælder ikke. For år tilbage var stort set alle kirkelige herberger donativo, men langsom er flere af dem blevet ændret til faste priser, og forklaringen er såre enkel. Der kom alt for få penge i kassen.
Da jeg senest gik Camino Frances i 2018 var der stadig en hel del donativoherberger tilbage, men min fornemmelse var, at det især var herberger, der lå lidt fra hovedruten - altså en omvej, der havde bevaret det gamle system, om at hver pilgrim ydede efter evne, mens der efterhånden var kommet fastpris på mange herberger, hvor der tidligere var donativo.
Det betyder i praksis, at mange herbergslister - også her på www.jakobsvejen.dk - på dette område ikke er helt opdateret. Så se efter på www.gronze.com, hvis du har brug for at vide, hvad prisen er for en seng og eventuel morgenmad eller halvpension på det enkelte herberg. Og en information mere; prisen på de kommunale herberger i Galicien er her i oktober ændret fra 6 euro (indklusive engangslagen/pudevår) til 8 euro. Denne prisstigning vil givet komme til at smitte af på alle pilgrimsvejene i Spanien, så en hel del prisinformationer her på www.jakobsvejen.dk er ikke længere opdateret.

fredag den 18. oktober 2019

Cammino di Sant Antonio - nok en italiensk pilgrimsvej

Den 430 kilometer lange Camino fra Padova til La Verna er opdelt i 22 etaper.
Flere steder på nettet - på primært italienske og tyske hjemmesider - begynder erfarne pilgrimme at slå på tromme for nok en italiensk pilgrimsvej, som det nu skulle være muligt at gå. Nemlig en pilgrimsvej opkaldt efter en af de mest kendte og elskede katolske helgener, Sankt Antonius. Pilgrimsvejen hedder: il Cammino di Sant Antonio. Antonius (1195-1231) var Franciskanermunk og levede samtidig med Frans af Assisi. Han er født i Portugal, men levede det meste af sit liv i Italien. Han ligger begravet i Padua i Veneto. Utallige mange katolske kirker verden over har en statue af ham, hvor han vises i franciskanerordenens dragt, bærende på Jesusbarnet og en lilje. Og i stort set samtlige katolske kirker verden over er der en særlig Antonius-bøsse, hvor der kan lægges penge til de fattige. Han er kendt som de fattiges beskytter, ligesom han hjælper troende med at finde forsvundne sager, hvis de betaler afgift til de fattige. Så alt i alt var det vel kun et spørgsmål om tid, før han også fik en pilgrimsrute i bølgen af nye pilgrimsruter, efter at Camino de Santiago ikke har været så populær siden middelalderen, hvor der nu årligt går pilgrimme i 100.000vis.
Il Cammino di Sant Antonio går fra Padova til La Verna, og er opdelt i 22 etaper. Ruten er på ca 430 kilometer, og fra La Verna er det muligt at gå videre af La Via di Francesco, der er på ca 190 kilometer til Assisi, og derfra fortsætter mod Rom. Du kan læse mere om Il Cammino di Sant Antonio på denne hjemmeside: http://www.ilcamminodisantantonio.org/ita/home.asp , og på den tyske pilgrimshjemmeside: Das Pilgerforum har pilgrimsveteranen Gertrud, der primært skriver om pilgrimsvandring i Østrig og Italien, skrevet en beretning om en tur af Il Cammino di Sant Antonio, som du kan læse her: https://daspilgerforum.de/viewtopic.php?f=30&t=401
Camino Sankt Antonius slutter i La Verna, hvor der stadig er et stort kloster (Santuario Francescano) med mange munke, og hvor klosterlivet blomstrer. I september gik jeg fra La Verna til Assisi, og ikke mindst mit besøg på klostret i La Verna var en stor oplevelse. Beretningen fra 9 dage på La Via di Francesco kan læses her: http://www.jakobsvejen.dk/2019/10/via-di-francesco-190-km-pa-9-dage.html

onsdag den 16. oktober 2019

Knapt 2 uger til pilgrimstræf i Hillerød

En mindre gruppe pilgrimme mødes to gange årligt for at udveksle pilgrimserfaringer. Førstegangspilgrimme er velkommen.
På fredag er der to uger til pilgrimstræffet i Sankt Vilhelms Kirke, Møllestræde 7, 3400 Hillerød (lige ved stationen). Mødet begynder med messe kl. 17.00 i kirken, hvorefter der er er træf og fællesspisning i menighedssalen. Det er en uformel pilgrimmsgruppe, primært med katolsk baggrund, men også andre, der står bag pilgrimstræffene, der har fundet sted to gange årligt (forår og efterår) de seneste 5-6 år i skiftende katolske kirker i Det storkøbenhavnske Område. Møderne har gennem årene fået en nogenlunde fastform. Efter messen er der et lille oplæg om en pilgrimsrute eller andet pilgrimsrelevant emne, hvorefter der er spisning og fri udveksling af alle typer pilgrimsspørgsmål. Denne gang handler det lille oplæg om at gå pilgrimsvandring i Danmark. Men det er muligt at stille spørgsmål til andre pilgrimsruter. Der vil være pilgrimme til stede, der har erfaring med at gå pilgrimsvandring i Spanien, Portugal, Frankrig, Italien, Østrig og Tyskland.
Alle er velkommen til træffet, men af hensyn til det praktiske arrangement, vil arrangørerne gerne have tilmeldinger, der kan sendes her til jakobsvejen@gmail.com .

mandag den 14. oktober 2019

Hvilken årstid er det bedst at gå camino ?

De fleste langdistance-pilgrimme går i maj og september.
Et af de spørgsmål, der går igen, når jeg bliver spurgt om pilgrimsvandring, er: Hvornår er det bedst at gå ? Svaret er selvfølgelig individuelt, men selvom statistikken fra Santiagokatedralen viser, at der er flest pilgrimme i de 3 sommermåneder, viser de samme tal, at mange sommer-santiagopilgrimme går en forholdsvis kort distance, som regel kun de sidste 100 km + lidt før Santiago. Selv har jeg gået pilgrimsvandring i marts-april-maj-juni-september-oktober, Ja en enkelt begyndte jeg ultimo august i et bjergområde, men ellers primært forår og efterår. Den engelsksprogede hjemmeside https://www.caminodesantiago.me er begyndt at lave "afsteminger" blandt brugerne om forskellige spørgsmål, og fornylig lød spørgsmålet: What month do you think is the best month to walk the camino?:
og her svarene:
January
Votes: 15 1.4%
February
Votes: 6 0.5%
March
Votes: 46 4.2%
April
Votes: 167 15.1%
May
Votes: 269 24.3%
June
Votes: 84 7.6%
July
Votes: 22 2.0%
August
Votes: 25 2.3%
September
Votes: 318 28.7%
October
Votes: 137 12.4%
November
Votes: 13 1.2%
December
Votes: 6 0.5%
Havde man spurgt på en spansk hjemmeside er jeg ikke sikker på, at svarene havde været helt i samme retning. Men resultatet passer meget godt til mine egne erfaringer. Da jeg i maj i år gik over centralmassivet af Le Puy-ruten, og et par gange måtte konstatere, at de billigere overnatningssteder var helt optaget lang tid i forvejen, sagde venlige værter til mig: Maj og september er de travleste måneder. Og her i september i år blev der meldt om stor trængsel i Pyrenæerne på Camino Frances første etaper, hvor pilgrimme nogle nætter måtte sove på gulvet i kommunale idrætshaller. Så ovenstående "afstemning" er måske værd at tage i betragtning, hvis I planlægger en af de mest benyttede pilgrimsruter i Spanien, Portugal eller Frankrig.

lørdag den 12. oktober 2019

Galicien afsætter 7 millioner Euro til herberg

Samtidig med at en prisstigning på 2 euro i dag træder i kræft på de kommunale herberger i Galicien, annoncerer lokalregeringen en storstilet renovering og udvidelse af eksisterende herberger.
De 70 herberger med tilsammen 3.200 sengepladser, som lokaleregringen og kommunerne i Galicien står for, skal i de kommende to år renoveres, ligesom flere herberger skal udvides og nye åbne, bebuder den galiciske lokalregering i følge Galiciens officielle turisthjemmeside, se eventuelt her: http://clusterturismogalicia.com/en/la-xunta-de-galicia-anuncia-una-inversion-de-7-millones-de-euros-para-la-ampliacion-y-mejora-de-la-red-publica-de-albergues-de-cara-al-xacobeo-21/ .
Pengene er afsat for at gøre Galicien klar til det helt store rykind af gående pilgrimme (omkring en million lyder prognosen), der ventes i forbindelse med det hellige år 2021. Netop i dag træder en prisstigning på de kommunale herberger i Galicien i kraft. En seng koster nu 8 euro i stedet for 6 euro, og det forlyder, at prisen vil stige yderligere til 10 euro i 2021.
Ak, ja hvor forandret, tænker en gammel veteranpilgrim som undertegnede, der husker tilbage til 1990erne, hvor antallet af pilgrimme kun var en lille brøkdel af nutidens 100.000vis af santiagopilgrimme. Hvor herbergsdøren stod åben - uden betjening - døgnet rundt. Hvor der måske kom en kommunal ansat tilstede ved aftenstide for at hilse på, og hvor rengøringsstandarden - hvis man overhovedet kan tale om rengøring - var mere end lav. Jeg husker ældre pilgrimme af hunkøn gå i gang med kost og spand, mens jeg selv gik ud for at købe mad ind til den fælles aftensmad, der ofte blev tillavet under meget spartanske forhold. Flere steder var overnatning gratis, andre steder blev du bedt om at lægge et par euro i en bøsse, og atter nogen steder husede herbergerne ikke bare pilgrimme, men også hjemløse i almindelighed.
Jeg kan flere steder på nettet se en debat om det rimelige eller urimelige i de nye prisstigninger. Der er næppe tvivl om, at prisstigninger i Galicien vil betyde et prishop langs alle caminoer i Spanien. Men da jeg samtidig kan se, at mange nutidige pilgrimme kræver langt bedre faciliteter, end de der var en realitet for 25-30 år siden, kan jeg finde lige mange argumenter for- og imod prisstigningerne. For ønsker man en ren seng uden væggeslus, gode badeforhold, et sted at vaske tøj og tørre det, samt et brugbart køkken, er kravene til de kommunale herberger også langt dyrere end tidligere. Så alt i alt. Det bliver dyrere at gå pilgrimsvandring i Spanien.
Og her et kommunalt herberg anno 2011, hvor sengene står meget tæt, og hvor der var køer til bad og toilet. En seng kostede også den gang 5 euro uden engangslagen/pudebetræk.

torsdag den 10. oktober 2019

Prisstigning på herberg i Galicien

En seng på de kommunale herberger i Galicien stiger fra den 12. oktober fra 6 Euro til 8 Euro pr. nat. Det forlyder, at det er første prisstigning af to, så en seng i Galicien inden det hellige år 2021 kommer til at koste mindst 10 Euro.
Det bliver dyrere at gå pilgrimsvandring i Spanien. Prisen for en seng på et kommunalt herberg i Galicien har i årevis været 5 euro plus 1 euro for engangslagen og engangspudebetræk. Prisen er ændret fra nu den 12. oktober, oplyser flere hjemmesider bl.a. den spanske hjemmeside www.gronze.com, og det forlyder af diverse foraer på nettet, at dette kun er den første af en planlagt prisstigning til 10 euro, som skal være ført ud i livet senest i det hellige år 2021, hvor der ventes op mod en million gående pilgrimme til Santiago. Det er helligt år, hver gang Sankt Jakobsdag, den 25. juli falder på en søndag, og netop i hellige år går der ekstra mange pilgrimme til Santiago.
Priserne på pilgrimsvandring i Galicien har været uændret i årevis, og prisen på 6 euro med engangslagen/pudevår har været med til at holde priserne nede - ikke bare i Galicien, men også på de dele af pilgrimsvejene/jakobsvejene mod Santiago, der går gennem andre spanske regioner.
Der er næppe tvivl om, at de mange private herberg, der i dag typisk har en overnatningspris på 10 euro og opefter, vil benytte lejligheden til at hæve prisen.
Hvordan det vil påvirke de kirkelige herbergs prispolitik, er der ikke nogen meldinger om. Men i de senere år er mange kirkelige herberger gået fra donativo (læg i en lukket boks, hvad du har råd til/hvad du synes - politik) til en fast minimumspris, oftest omkring de 5-6 euro. Men mit gæt er, at prisstigningen i Galicien generelt vil betyde dyrere overnatning på pilgrimsvandring i Spanien i almindelighed.
Det hedder videre på nettet, at prisstigningen vil blive brugt til at åbne nye pilgrimsherberger og restaurering/istandsættelse af de nu i mange tilfælde meget slidte kommunale herberger.

tirsdag den 8. oktober 2019

Væggelus og blodtyper ?

Væggelus er stadig et problem på nogle pilgrimsruter, selvom det mange steder er minimeret. Er visse blodtyper mere udsat for angreb ?
Hvis man følger lidt med i diverse hjemmesider om pilgrimsvandring i Europa, kan man se, at der stadig kommer meldinger om væggeslusangreb, primært fra Spanien. Undertegnede har ingen formelle statistikker, opgørelse eller lignende over væggeslusproblemets omfang, men her min vurdering.
Væggeslusproblemet på pilgrimsvandringer er primært et problem i Spanien og Portugal. Det er værst i efteråret og mindst i foråret, hvor vinteren på mange herberg (og for den slags skyld pensioner og hoteller) er blevet brugt til hovedrengøring og giftsprøjtning.
I Frankrig har de gjort meget de senere år, og de er helt - meget forståeligt - hysteriske med besværlige procedure for, hvordan rygsække kommer ind og parkeres i herberger for at undgå en genopblusning af væggelusproblemet. Da jeg gik pilgrimsvandring 4 uger i Frankrig i maj/juni i år af den mest benyttede pilgrimsrute fra Le Puy, hørte jeg ikke en eneste gang om aktuelle væggeslusangreb.
I Italien virkede det på en mindre tur af Via di Francesco i september i år, nærmest som om at de overhovedet ikke kendte til problemet. Væggelus blev ikke nævnt, der var ingen foranstaltninger, der antydede, at det havde været et problem; kun et sted, et donativoherberg drevet af en spansk/italiensk lægorden var der forbud mod at stille rygsække på sengene.
Så tilbage til Spanien og Portugal: Der har igen i år været meldinger om væggelusangreb flere steder - primært på Camino Frances og Camino Portugues. På nogle private herberg bliver pilgrimmes meldinger om væggelusangreb direkte afvist: Det passer ikke, lyder svaret. Formentlig af frygt for indkomsttab.
En engelsksproget hjemmeside, www.caminodesantiago.me , har i indeværende år haft en del omtale af væggelus, mens de tysksprogede og franske hjemmesider - som jeg vurderer det - har haft væsentlig færre indlæg om emnet end de plejer. En nu - desværre lukket tysk hjemmeside - havde i mange år en årligt "afstemning" blandet brugerne om, hvorvidt de var blevet angrebet eller ej. Den viste en faldende tendens igennem flere år.
Men tilbage til den engelsksprogede hjemmeside www.caminodesantiago.me, der har mange indlæg fra amerikanske pilgrimme. Her har en af vetaranmedlemmerne bosiddende i USA, der kalder sig Anniesantiago, lavet en afsteming/opgørelse via nettet, hvor primært Santiagopilgrimme har svaret på spørgsmålet: What is your blood type if you HAVE been bitten by bedbugs? Og måske er der noget om snakken, at blodtype har betydning for, om du bliver angrebet. Jeg husker specielt en ældre oplevelse fra 2012, hvor jeg en nat sammen med en anden dansk pilgrim overnattede i et kommunalt overfyldt herberg i Castro Urdiales. Om morgenen var flere pilgrimme fuldstændig broderede med sår over store dele af kroppen, mens vi to danske pilgrimme ikke havde et eneste.
Derfor her en gengivelse af Anniesantiagos undersøgelse:
Type A+ Votes: 7 25.0%
Type A- Votes: 3 10.7%
Type B+ Votes: 3 10.7%
Type B- Votes: 1 3.6%
Type AB+ Votes: 1 3.6%
Type AB- Votes: 0 0.0%
Type 0+ Votes: 12 42.9%
Type 0- Votes: 1 3.6%
Noget kunne altså tyde på, at nogle blodtyper er overrepræsenteret. Men undersøgelsens deltagere er ikke repræsentativt udpeget, ligesom jeg ikke aner noget om fordelingen af blodtyper blandt pilgrimme eller for den sags skyld mennesker i almindelighed.
Og så et par råd fra mig. Der vel også betegnes som veteranpilgrim, og som aldrig har været bidt af væggelus.
1) Har jeg den mindste mistanke om væggelus, når jeg kommer til et herberg/overnatningssted vender jeg lige madrassen for at se om der sidder små sorte æg eller noget der ligner det. Er der den mindste mistanke, tager jeg rygsækken på og fortsætter - eller jeg må til lommerne og flytte til et dyrere overnatningssted.
2) Jeg følger ekstra opmærksom med på nettet op til en pilgrimsvandring om netop den rute jeg vil gå. Hører jeg om noget, bliver herberget passeret, når jeg er på ruten - uanset om det er falsk alarm eller ej.
3)Jeg har flere gange købt giftspray undervejs, som rygsækken og madrassen på herberget har fået en tur af, når jeg har følt, at det var en en god forebyggelse på netop det sted.
4) Lige så vigtigt er det IKKE at få æg med hjem i tøj og rygsæk. Her er mit svar: En tur med spray udvendig inden hjemrejse fra Spanien/Portugal, samt et effektivt program ved hjemkomst. Jeg stripper bogstaveligt udenfor døren. Kommer alt tøj, rygsækken, soveposen m.m. i sorte lukkede plastikposer, hvorefter det lidt af gangen kommer i fryseren i 3 døgn, inden tøjet går i vaskemaskine.
Indtil videre er jeg fuldstændig sluppet for væggelusangreb både på selve turen og herhjemme bagefter. Om det skyldes held, mine forholdsregler eller blodtype har jeg ingen sikker forvisning om. Men jeg fortsætter trods det med al tænkelig forebyggelse. Hvilket i øvrigt har den fordel, at det er blevet ren rutine og derfor ikke fylder mentalt på en pilgrimstur, så jeg kan koncentrere mig om det, som jeg synes, er væsentligt for en udbytterig tur.

søndag den 6. oktober 2019

Rettelse til "Færre Santiagopilgrimme" fra i går

Den spanske avis, el Correo Gallego, har offentliggjort præcise tal, for ankomne santiagopilgrimme i august og september i år.
Af uoplyste grunde er pilgrimskontoret holdt op med at opdatere hjemmesiden med pilgrimsstatistik, hvoraf det bl.a. fremgår, hvor mange pilgrimme, der kommer ind til Santiago, samt pilgrimmenes nationalitet, alder, motiver for at gå pilgrimsvandring, samt valg af pilgrimsrute m.m. Jeg har derfor på baggrund af artikler på nettet lavet en lidt usikker opgørelse for bl.a. august-september her på siden i går under overskriften: Færre Santiagopilgrimme i august-september.
Nu er jeg blevet gjort opmærksom på en artikel i el Correo Gallego, se eventuelt her: https://www.elcorreogallego.es/santiago/ecg/flaquea-septiembre-1-400-romeros-menos/idEdicion-2019-10-02/idNoticia-1205827
hvoraf man kan læse, at pilgrimskontoret stadig laver en statistik, men at de åbenbart ikke kommer nye informationer på hjemmesiden. Her tallene fra el Correo Gallego:
I august 2019 er der uddelt 62.813 Compostela, mod 61.542 i August 2018;​ altså en meget lille stigning.
I september 2019; 45.595, mod 47.006 i september 2018; altså et mindre fald.Samlet har pilgrimsankomsterne i august/september i år ​haft et lille fald, der vel nærmest kan betegnes som en stagnering. Til gengæld viser en artikel fra La Voz de Galicia, ligeledes refereret her på siden i går (Færre Santiagopilgrimme i august-september), at La Voz de Galicia med pilgrimskontoret som kilde har kunnet fortælle, at pilgrim nummer 300.000 kom ind to uger tidligere end i 2018, så antallet af santiagopilgrimme her i starten af oktober 2019 samlet indtil nu er højere end samme dato i fjor.

lørdag den 5. oktober 2019

Færre Santiagopilgrimme i august-september

Der kommer samlet flere pilgrimme til Santiago i år end i fjor, men "højsæsonmønstret" ændres.
Santiagopilgrim nummer 300.000 i 2019 kom til Santiago, tirsdag, den 2. oktober, hvilket er to uger tidligere end i 2018, skriver den galiciske avis, La Voz de Galicia, se eventuelt artiklen her: https://www.lavozdegalicia.es/noticia/santiago/santiago/2019/10/01/llega-santiago-peregrino-numnero-300000-dos-semanas-2018/00031569928417896110898.htm Men det betyder ikke, at der måned for måned er kommet flere Santiagopilgrimme i år end i fjor. På hjemmesiden www.caminodesantiago.me har veteranpilgrimmen Katharina lavet sin egen oversigt/statistik over antallet af Santaigopilgrimme måned for måned i år, fordi pilgrimskontoret i Santiago - af uoplyste grunde - ikke har offentliggjort nogen statistik siden juni. Men her Katharina's tal, og det er altså de pilgrimme, der kommer til Santiago, henvender sig på pilgrimskontoret for at bede om et Compostela (certikat for veludført pilgrimsvandring). Skemaet herunder er Katharinas afrundede tal:
Januar-Maj 90,000 +12.500 +15%
Juni 49,000 +3.500 +8%
July 59,000 +8.000 +15%
August 58,000 -2.500 -4%
September 45,000 -2.000 -4%
I følge den opgørelse har der været færre ankomne santiagopilgrimme i august og september i år end fjor, og det passer fint med, at pilgrim nummer 300.000 i følge La Voz de Galicia først kom i mål 2 uger før end i fjor, selvom det både i vinter og i foråret så ud til at pilgrim nummer 300.000 ville komme ind en gang i september. Da der meldtes om langt flere pilgrimme i Pyrenæerne i midten af september i år end i tidligere år, hvor pilgrimmene nogen steder måtte tage til takke med det bare gulv i gymnastiksale til overnatning, må man forvente, at antallet af pilgrimme i oktober vil være højere end i fjor, sådan at rekorden på 335.000 santiagopilgrimme i 2018 vil blive slået i år, men altså med et færre antal end tidligere forventet. Årsagen kender vi ikke, men vejret i Spanien i august og september var mere end regnfuld, nogle steder med store oversvømmelser, så det kan have spillet ind. Men det er ren gæt. Så alt i alt har pilgrimsankomsterne til Santiago i år - indtil nu fordelt sig langt mere spredt end tidligere. Pilgrimssæsonen er blevet længere og højsæsonen lidt mindre.

torsdag den 3. oktober 2019

Via di Francesco - 190 km på 9 dage

La Verna - Assisi i Frances fodspor. Pilgrimsdagbog.
La Via di Francesco er en af de forholdsvis nye pilgrimsveje i Europa, der er opstået i kølvandet på Camino Santiagos reetablering som meget brugt pilgrimsvej. Ruten er formeldt anlagt i 2004, men da undertegnede forsøgte at gå et stykke af Camino Francesco medio oktober for 12 år siden, var der stadig mangel på overnatningssteder, hvilket gjorde pilgrimsgangen så besværlig, at jeg opgav. Ruten er delt i to, en nordrute, La Verna - Assisi, og en sydrute, Roma - Assisi, ligesom ruten også er kendt under et andet navn, Via di Roma; La Verna - Assisi - Roma. Denne beretning gælder alene La Verna - Assisi. Pilgrimsruten går via bjergene og er på ca 190 km, mens der kun er knapt 120 kilometer mellem La Verna og Assisi af landevejen.
Generelt om ruten La Verna - Assisi:
a) Den er rigtig godt afmærket med mange afstikkere og alternative veje. Jeg fulgte stort set det gule Tau-kors hele vejen med et par enkelte undtagelser, hvor jeg gik uden om en stejl nedstigning. Ruten har mange op og nedstigninger. En sammenlægning af højdemeterne i min italienske guide gav 3.900 meter på 9 dage/etaper. Til sammenligning er der i følge Rother Wanderführer 4.830 højdemeter på Camino Primitivo på 8 dage/etaper mellem Oviedo og Lugo - altså mere. Trods det virkede ruterne rent "anstrengelsesmæssigt" temmelig ens. Der er flere steder undervejs, hvor der er meget øde flere kilometer uden nogen form for bebyggelse, og hvor man ikke ser en sjæl - højst andre pilgrimme. Jeg har hørt fra andre, at nogle kvinder føler sig usikre på disse strækninger. Men trods det mødte jeg kvinder, der gik alene.
b) Der er nu så mange overnatningsmuligheder, at man har mulighed for i et vist omfang at tilpasse etaperne efter egne ønsker og formåen.
c) For de pilgrimme, der går af religiøse grunde, er der rigtig mange tilbud undervejs, ligesom flere overnatningssteder ikke lægger skjul på det kristne grundlag.
d) Der er færre pausesteder end på Camino Frances og andre af de meget benyttede pilgrimsruter mod Santiago. Jeg brugte en guide af italienske Angela Maria Seracchioli, der er en af initiativtagerne til ruten. Guiden har mange meget informative artikler om Franz af Assisis liv og spiritualitet, samt tilknytning til et utal af steder undervejs på ruten. Men trods denne kvalitet savnede jeg gode kort, samt information om pause- og forplejningssteder; ligesom barer og lignende ikke blev nævnt.
e) Det er dyrere at gå i Italien end i Spanien, men på en del af ruten er der de senere år åbnet forholdsvis billige herberger - oftest donativo - med frivillige eller ordensfolk (nonner/munke/lægbrødre,lægsøstre).
Sammenfattende var det - for undertegnede - en stor oplevelse at gå af Via di Francesco. Der er pilgrimsliv og mange religiøse tilbud. Jeg oplevede på intet tidspunkt kamp om sengepladser.
Til og fra pilgrimsvejen: Jeg fløj til Firenze, herfra tog og bus til La Verna, og retur med tog fra Assisi til Rom, og med fly hjem.
Onsdag, den 18.09; Ankomst La Verna . Jeg havde i forvejen bestilt værelse til 2 personer, 50 Euro pr. person inkl. halvpension. La Verna er et stort levende franciskanerkloster med messer og processioner. Hver dag kl. 15.00 er der procession fra hovedkirken til kapellet, hvor Frans blev stigmatiseret. Og hver morgen klokken 7,30 er der Laudes(Lodi) med velsignelse af de pilgrimme, der skal gå til Assisi.
Torsdag, den 19.09; La Verna - Pieve Santo Stefano, ca 15½ km:
Først til Laudes i hovedkirken med velsignelse af 8 pilgrimme, flest italienere, der skulle af Via di Francesco mod Assisi. Derefter morgenmad og afgang. I starten lidt opad, men mest ned mod Pieve Santo Stefano i smukt landskab. Det havde regnet kraftigt det meste af natten, men det holdt tørt hele dagen. Stien bar nogle steder præg af regnen. Denne første etape viste tydeligt, at ruten var i bjergrigt flot landskab med et utal af udsigtspunkter. Der var ingen rigtige pausesteder undervejs, men trods det var vejen nem. Vi ( min medpilgrim og jeg) havde dagen før efter råd fra erfarne pilgrimme reserveret plads på en B and B (Castellare), der skulle ligge udmiddelbart før Pieve Santo Stefano, som vi skulle gå en omvej for at komme til. Indlogeret fortrød vi lidt (25 euro for en seng indkl. morgenkaffe). Der var en kilometer ind til byen, og stedet var ikke det mest charmerende i verden, ligesom rengøringen var langt under middel. Men vi blev, selvom vi havde flere kilometer i benene og kunne have fortsat. Indlogeret og efter tøjvask, gik vi den forholdsvis lange og trafikkerede vej til byen, spiste og fandt udgangen til næste dag. Der var messe i Pieve Santo Stefano kl. 18.00.
Fredag, den 20. sep.; Pieve Santo Stefano - Montagna ca 24 km (men antallet af km lidt usikkert).Der kom mere regn om natten, så hele udstyret(regnbukser og regnfrakke) på næste morgen. I følge Angela Maria Seracchiolis guide var der et stykke af næste dags etape, der ikke var anbefalelsesværdigt i regnvejr på grund af glatte sten og mudder. Så selv om det nok en gang holdt tørt, gik vi på grund af nattens regn lidt rundt om bjerget af en fuldt afmærket rute. (Flere steder undervejs oplevede vi parallelle ruter). Og det blev en flot vandrerdag i tørvejr med en del sol. Vi passerede på afstand en betagende eremitbolig på bjergsiden, Eremo di Cerbaiolo, hvor en af Frans disciple har boet, og hvor den seneste beboer, var Chiara af Cerbaiolo, der boede der fra 1960erne til sin død i 1984. Herefter gik vi gennem en blanding af landbrugs- og bjerglandskab mod Sancepolcro. Undervejs ringede vi til Ofelia, der har et B og B sammen med sin mand i Montagna ca 12 kilometer før byen, Sancepolcro, for at høre om hun havde plads. Først sagde hun nej; de skulle på ferie næste morgen tidligt, så der var ferielukket. Men så fortrød hun midt i samtalen og sagde: I er velkommen. Så vi fortsatte over bjergene, mødte en gruppe franske pilgrimme, der skulle overnatte få kilometer før os. Undervejs var der midt i bjergene pludselig et hus med en bar, Pian delle Capanne, hvor vi fik læskedrikke. Vejret artede sig med lidt rigelig varme (hvornår er pilgrimme tilfredse med vejret). Baren stod desværre ikke opført i guiden - udenfor havde værten en vandhane med drikkevand til fri afbenyttelse, god service. Vi ankom til den meget lille bebyggelse, Montagna, hvor vi blev modtaget varmt af værtsparret med kold øl. Eget værelse med bad og toilet, samt aftensmad og morgenmad ( 35 Euro pr. næse). Turen var meget afvekslende, og det holdt helt tørt. Ofelia fortalte os, at de havde haft stedet i ti år nu, og at vi var de første danske gæster. Det samme hørte vi senere på ruten. Vi mødte danske Helle et par gange undervejs, så vi er formentlig ikke de første danskere på ruten, men der har ikke været mange.
Lørdag, den 21.09. Montagna - Citerna ca 25 km: Morgenen bød på tåge over bjergene, men igen i dag flot vandrervejr i smuk natur med meget sporadisk bebyggelse, inden vi ramte den forholdsvis store by, Sansepolcro. Vi købte lidt ind i et supermarked og spiste frokost på en bænk, inden vi gik en lang bue gennem byen for at ramme broen over floden Tiberen (Tevere) og op i bjergene igen, mest op, lidt ned og så stejlt op mod Citerna. Undervejs mødte vi igen vores franske gruppe ( 3 mænd og to kvinder), som vi efterhånden var ved at komme i familie med. De flyttede ind i et benedektinerindekloster umiddelbart før Citerna, mens vi gik til til Casa Madre Teresa midt i byen. Et forholdsvis nyt herberg (Donativo) drevet af den meget karismatiske fransciskanersøster Paula, der også tog sig af et alderdomshjem, samt unge uden bolig. En fantastisk kvinde. Citerna er en smuk lille bjergby med flere kirker, hvor vi efter aftenmessen hos søster Paula, spiste lasagne på torvet i strålende vejr med udsigt over bjergene og solnedgangen. Det er stadig sommer.
Søndag, den 22.09. Citerna - Citta di Castello, ca 22 km. Først ned, og derefter op og ned flere gange.
Landskabet er stadig det samme, selvom det mere vilde bjerglandskab ind imellem afløses af landbrug med hvide køer på markerne og skråninger med vinstokke. Vi gik gennem nye kvarterer, før vi ramte byens gamle del med bymurer og flotte huse. Her på grænsen mellem Toscana og Umbrien er byerne primært middelalder. Der er ikke meget Siena eller Firenze over dem.
Vi gik til Klostret Santa Cecillia, der drives af Clariserne. En seng på sovesal kostede 15 euro, men da sovesalene er meget små, var vi (min medpilgrim og jeg) heldige med at få en 3 mands sovesal for os selv. Senere dukkede franskmændene og to imødekommende italienere op. Vi havde ikke fået morgenmad og frokost, så vi gik i køkkenet for at riste noget gammelt brød, vi havde i rygsækken, og lave lidt the. I følge guiden og beskrivelsen af klostret var herbergsdelen med fuldt ekviperet køkken, lidt af en overdrivelse, og pludselig kom en søster ind og skældte ud. Vi måtte ikke bruge køkkenet. Ja, ja, vi er pilgrimme, men undrede os lidt. Byen er som de andre på vejen præget af middelalderbygninger og -kirker. Vi gik til søndagsmesse i Katedralen og fandt senere på dagen et pizzaria, hvor franskmændene også spiste.
Mandag, den 23.09: Citta di Castella-Pieve de Saddi ca 20 km ( formentlig lidt mere). Vi kom galt ud af byen og ramte en alternativ, lidt længere vej over et bjerg med en meget kraftig stigning. Sveden drev af os, vejret var strålende, naturen om os flot, men vi frygtede at vi havde for lidt vand med. Næsten oppe på første top passerede vi et hus, hvor et yngre ægtepar var på vej ud af døren - formentlig til arbejde. Kunne vi få lidt vand, spurgte vi. Det søde smilende par hentede straks to flasker og ønskede os god tur. En god oplevelse. Så gik det nedad, og vi passerede en landevej, hvor der lå en stor kro - et udflugtssted - der havde åbent. Det stod ikke i guiden, men vi holdt straks pause med morgenmad og kaffe til spanske priser. I det hele taget svinger priserne på kaffe og let mad (italienske sandwich) meget fra sted til sted. Efter pausen var vi klar til nok en opstigning, mens mørke skyer begyndte at samle sig i horisonten. Vi stødte undervejs ind i Fabio, der oplyste at hans bedste ven boede i Kalundborg. Vi havde af to grunde besluttet kun at gå til Pieve de Saddi, der er en kirke med lidt tilbygninger alene på toppen af et bjerg. De ældste dele af kirken er fra starten af 300-tallet, bygget af en romersk soldat, der blev henrettet på grund af kirkebyggeriet. I dag er der i tilknytning til kirken et herberg drevet af frivillige (Donativo), og der er kun lejlighedsvis messe i den meget smukke middelalderkirke. Vejrudsigten sagde torden og regn først på eftermiddagen, og Pieve de Saddi var afgjort et besøg værd, så allerede ved 13-tiden gjorde vi holdt. Maria og Luciano tog varmt imod os. Vil I ikke have lidt pasta her midt på dagen, blev vi straks spurgt. Jo, tak. Herberget drives af en lokal kristen menighed, men de frivillige som Maria og Luciano er medlem af en kristne pilgrimsforening, der arbejder flere forskellige steder. Her på stedet byttede de ud hver lørdag, hvilket måske er med til, at pilgrimmene bliver modtaget så varmt, som vi gjorde. De frivillige når ikke at løbe træt. Luciano havde gået fra Torino gennem Frankrig til Santiago og var en erfaren pilgrim. Senere dukkede Fabio op. Han ville videre trods regnen, da han skulle være i Gubbio dagen efter og mente, at etapen næste dag ville blive for lang. Franskmændene nåede først ind ind en time efter regnen var begyndt, og de lignende nærmest drukne mus. Det styrtregnede, og vi opgav alle former for vask af tøj, selvom det var begyndt at lugte rigeligt af sved. Kirken og stedet var helt fantastisk, og vi underholdt os inden døre, indtil regnede stillede af ved 18,30 tiden, og solnedgangen tittede lidt frem, så vi kunne sidde lidt udenfor.
Rundvisning i kirken og fællesbøn før aftensmaden, som Maria havde lavet. Vi vaskede op i fællesskab, før vi sov ind. Der var rigelig plads , så min medpilgrim og jeg fik et værelse for os selv. En minderig god dag.
Tirsdag, den 24.09. Pieve de Saddi - Gubbio, ca 37 km: Vi gik tidlig morgen uden morgenkaffe, da vi håbede på at nå Gubbio samme dag. Allerede kl. 9,05 var i Pietralunga efter et par mindre op og nedstigninger mest ned, før den lille opstigning til den gamle bydel, hvor vi holdt 3 kvarters pause med støvlerne af. Vejret var flot, og da vi sad uden for på torvet med kaffe og italienske sandwich, så vi andre pilgrimme, der så småt skulle afsted. Nu var der "kun" ca 26 km til Gubbio med to mindre stigninger og en lidt halvhård undervejs. Vi kom afsted lidt før kl. 10.00 og mærkede, at vi var i form. Vi gik rimelig hurtigt gennem kendt landskab, hvor de "vilde" bjerge mere og mere blev afløst af landbrugslandskab med solsikkemarker, vinstokke, samt dale og bjergsider med hvide køer. Smukt. Vejret holdt, men heldigvis mange skyer. Regntøjet havde vi taget af i Pietralunga, og det var meget nemmere at gå uden. Da vi nærmede os byen, overvejede vi at spare nogle kilometer ved at gå det sidste stykke af landevejen, men trafikken var for heftig, så vi fulgte afmærkningen i en bue ind mod byen. Vi stødte på et tysk par, der ville tage bussen de sidste 5-6 kilometer ind. Idet hele taget er det min fornemmelsen, at mange "shopper" lidt ud og ind af ruten med offentlig transport ind imellem. Inde i Gubbio når vi den gamle bydel med mur hele vejen rundt, og sen eftermiddag går vi til nonnerne i Istituto Maestra Pie Filippine, som står øverst på pilgrimsovernatningslisterne. En seng koster 31 euro (altså 62 euro for os to) på en 3 mands sovesal uden nogen former for pension, så vi siger pænt nej tak, selvom dagens lange etape godt kan mærkes i benene. Vi går på hotel Grotta dell'Angelo, hvor et dobbeltværelse med bad, sengetøj m.m. koster 52 euro i alt. Hurtigt bad og til aftenmesse i San Franciscokirken. Bagefter en drink inden vi går ud for at spise en større middag. På hovedgaden møder vi flere kendte ansigter, som vi får en snak med. Denne dag var for os den længste på stien, og den forholdsvis hårdeste etape. Nu har vi kun 3 forholdsvis nemme etaper igen til Assisi.
Onsdag, den 25.09. Gubbio - San Pietro in Vigneto, ca 16½ km: Vi gav os god tid om morgenen og gik gennem by den første time eller mere. Undervejs holdt vi pause i en bar med god kaffe og frisk brød. Først efter 5 km var vi igen i bjerglandskab med træer og marker. Det steg pænt op mod Saint Pietro, hvor vi var allerede lidt efter kl. 13.00. Her blev vi modtaget af italienske Roberto og Antonio, samt ikke mindst af livlige og utroligt søde Yuli fra Tenerife (Det kaldte hun sig selv, fordi hendes rigtige navn var for langt.) Vi gik i bad og vaskede tøj, solen skinnede. Flere pilgrimme passerede og kiggede ind, men fortsatte. Stedet, en kirke med tilbygninger og en lukket gård, som et kloster, drives af La Confraternita di San Jacopo di Compostella, et spansk-italiensk kristent broderskab, der også driver herberget Ermita de San Nicolás de Puente Fitero i Spanien på Camino Frances. Kirken og herberget oser af pilgrimsstemning. Alle hjælper til med at ordne en meget stor portion grøntsager af forskellig art, der skal indgå i en særlig kanarisk suppe, som Yuli står for. Lige før aftenbøn og aftensmad dukker et hollandsk-spansk par (bosiddende i Holland) op. Vi, min medpilgrim og jeg, skal for første gang på denne tur dele sovesal med andre. Det går fint. Inden aftensmaden står de to Sankt Jakobsbrødre, Roberto og Antonio, for aftenbøn i kirken med pilgrimsfodvask. Derefter meget muntert samvær ved aftensmaden.
Torsdag, den 26.09. San Pietro in Vigneto - Valfabbrica ca 19 km. Først ned, derefter op, op , lidt ned af stejle stier, op igen inden det ujævnt begynder at falde kraftigt mod Valfabbrica og den næsten tomme store kunstige sø, der en gang har rummet et elektricitetsværk. Vi møder igen tyske Isabel, der vælger en alternativ rute langs "søen" for at undgå de mange op og nedstigninger. Vi har god tid - synes vi - så vi følger ruten, der ofte går af meget øde stier. Valfabbrica er ikke den kønneste by på ruten, men den emmer af liv og forholdsvis mange pilgrimme. Vi går til Anna Ritas herberg, hvor hun er ved at have "udsolgt". En større tysk gruppe, der er med "rejseselskab", hvor de går lidt, kører i bus og går lidt igen, fylder pænt op. Anna Rita er et godt bekendtskab. 40 Euro pr. person i dobbeltværelse med halvpension. Vi vil til messe inden middagen, men netop torsdag er messen i en kirke uden for byen kl 20,30, så vi springer over og går på bar i stedet, hvor vi møder Isabel, der arbejder for Caritas i Stuttgart og bruger sin ferie på pilgrimsvandring. Aftensmaden hos Anna Rita er næsten overdådigt. Et væld af lækker antipasta, undtagelsesvis lidt kedelig pasta, overdådig hovedret og dessert med vin ad libitum. Både værtinden selv, men også hendes hjælpere er utroligt søde. De springer rundt for at betjene os pilgrimme.
Fredag, den 27.09. Valfabbrica - Assisi ca 13½ km: Vi giver os god tid med morgenmaden, der er langt den mest omfangsrige på denne tur. En gruppe ikke helt høflige amerikanske pilgrimme kræver derudover scramble æg og får det, hvorefter den søde Anna Rita tilbyder os det samme. Nå, ikke mere snak om mad, som ikke er det vigtigste ved pilgrimsvandring. Vi kommer lidt sent ud af døren, men går hurtigt op ( ca 340 højdemeter på under 5 kilometer) mod Via di Franciscos Jernkors a la Jernkorset på Camino Frances. Ved Jernkorset er det - som i Spanien - muligt at lægge en sten som symbol på synder. Der hænger også et utal af rosenkranse, taukors og andet.
Her møder vi 3 meget imødekommende italienske pilgrimme, der har boet et andet sted i Valfabbrica, men som vi tidligere er stød ind i på denne pilgrimsfærd. Vi følges mere eller mindre ad de sidste 8-9 kilometer mod Assisi, der kan ses tydeligt allerede ved Jernkorset. Både borgen på toppen; Rocca Maggiore, og Basilica di San Francesco kan ses næsten hele vejen på de to sidste knapt to timers vandring for at gemme sig, da vi når Santa Croce, og vi igen skal opad, inden vi går gennem Jakobsporten ind i Assisi. Vi går straks til Basilica di San Francesco, hvor vi får vores "pilgrimsbevis" - "Chartula Peregrini", og vi bagefter ude på pladsen får en varm velkomst af Assisis danske franciskanermunk, broder Theodor. Vi jubler over en mere end vellykket pilgrimstur.






tirsdag den 1. oktober 2019

Pilgrimstræf 1. november

Både erfarne og kommende pilgrimme har de seneste 5 år holdt pilgrimstræf to gange årligt. Næste pilgrimstræf er i Sankt Vilhelms kirke i Hillerød.
Det er nu over 5 år siden, at en mindre gruppe pilgrimme - primært katolikker, men også andre - begyndte at mødes til pilgrimstræf to gange årligt. Det har fra starten været ideen med træfne - og er det stadig -, at erfarne såvel som mindre erfarne pilgrimme kunne mødes og udveksle erfaringer fra diverse pilgrimsruter i Europa. Gennem årerne er der sket en del udskiftning i kredsen, idet en del førstegangspilgrimme har meldt sig hver gang inden deres første tur, og de har været meget velkomne. Rammen om møderne er dog temmelig fast. De holdes på skift i katolske kirker i Det storkøbenhavnske Område; næste gang i Sankt Vilhelms Kirke, Møllestræde 7, 3400 Hillerød, fredag, den 1. november. Møderne begynder med messe kl 17.00, hvorefter man samles i menighedssalen til et lille oplæg af mere praktisk karakter - næste gang drejer det lille oplæg sig om muligheder for pilgrimsvandring i Danmark. Derefter er der fællespisning og fri snak om pilgrimsvandring i almindelighed. Her plejer der altid at blive rejst spørgsmål om pilgrimsvandring i Spanien. Flere af de tilstedeværende har stor erfaring med pilgrimsvandring i Spanien, men der vil også være pilgrimme tilstede, som har gået/ går pilgrimsvandring i andre europæiske lande; Frankrig, Portugal, Italien, Tyskland, Østrig m.m. Alle med interesse for pilgrimsvandring er velkommen. Af hensyn til det praktiske vil arrangørerne gerne have tilmelding inden træffet. Du/I kan tilmelde jer via jakobsvejen@gmail.com

fredag den 27. september 2019

Camino mod Fatima

Langt de fleste pilgrimme i Spanien, Portugal og Frankrig benytter jakobsvejene/caminoerne mod Santiago. Men det er også muligt at gå mod Fatima og Lourdes.
En forholdsvis ny hjemmeside om pilgrimsvejene mod Fatima prøver at råde bod på, at næsten alle guides og hjemmesider umiddelbart hjælper pilgrimmene den anden vej.
Jeg har selv for nogle år siden gået fra Fatima til Santiago og fulgt de traditionelle gule pile hele vejen ( Se eventuelt her: http://www.jakobsvejen.dk/2016/05/camino-portugues-fatima-santiago-ca-460.html), men jeg har også prøvet at gå mod pilgrimsstrømmen nogle få dage, da jeg her i forsommeren 2019 gik fra Le Puy til Navarrenx med strømmen mod Santiago for at skifte til stien mod Lourdes, hvorfra pilgrimmene generelt går den modsatte vej, nemlig mod Santiago. (Se eventuelt http://www.jakobsvejen.dk/2019/06/28-dage-pa-via-podiensis-mm-ca-760-km.html)
Men tilbage til vejene mod Fatima.
Der går efterhånden en hel del pilgrimme fra Santiago de Compostela mod Fatima. Ruten er afmærket med blå pile, og du kan hente hjælp hos flere hjemmesider, bl.a. https://www.caminho.com.pt/mapas_e.html , som jeg synes har rigtig mange gode informationer, ligesom der er oprettet en forholdsvis ny hjemmeside: https://www.pathsoffaith.com/en/ways/fatima-ways , som efter min mening mangler en del praktisk information. Af trykte guides anbefaler jeg John Brierley: Camino Portugúes . Guiden er skrevet, så vejene går mod Santiago og ikke sydpå mod Fatima, men trods det - efter min subjektive bedømmelse - stadig den mest hjælpsomme rent praktisk. Den kan købes via nettet eller bestilles via en dansk boghandel.

onsdag den 25. september 2019

Vandrestokke i Pyrenæerne ?

Det er meget individuelt, om man synes, at det det er en god ide at gå med vandrestok(ke). Men det er tydeligt at mange ældre har glæde af dem.
Er det nødvendigt at bruge vandrerstokke i Pyrenæerne ?, lyder et spørgsmål. Og det er meget svært at svare entydigt på. Da undertegnede for snart 25 år siden passerede Pyrenæerne, var det utænkeligt, at jeg havde en stok med. Da jeg gik over senest i 2018 var den nærmest uundværlig for mig, og det er den iøvrigt hver gang, jeg tager rygsæk på og begynder på en pilgrimsvandring.
Jeg har passeret de 70 år, og må erkende, at mine knæ ikke er, hvad de har været, så jeg bruger stok - kun een - både når det går op og ned. IKKE mindst ned, hvor jeg endda flere gange de allerseneste år i nogle tilfælde går en omvej for at undgå de stejleste nedstigninger.
Da jeg i efteråret 2018 på Camino Primitivo efter den smukke tur over Hospital skulle ned fra Puerto del Polo (foto) valgte jeg et par hundrede meters stejl nedtur fra og tog første stykke ned i en kæmpebue af landevejen AS 14. Jeg havde hørt for mange historie om pilgrimme, der havde forvredet ankler eller - det værste tilfælde - brækket benet på den stejle sti. For år tilbage tog jeg selv den stejle sti ned, men sådan er det ikke mere. Og jeg måtte ty til alternative veje to gange på Le Puy-ruten her i maj-juni i år, fordi jeg ikke turde gå på stejle stier ned i regnen. Så jo, hvis man er usikker, kan en vandrerstok eller to være en vældig god ide. Jeg bruger kun een stok, fordi jeg vil have den ene hånd fri, men jag har set andre bruge to stokke med succes. Spørgsmålet har også været rejst på den engelsksprogede hjemmeside www.caminodesantiago.me , hvor netop det emne har været drøftet flere gange. Her en af trådene, hvor en pilgrim spørger, om pilgrimsstokke er en nødvendighed på Camino Primitivo: https://www.caminodesantiago.me/community/threads/walking-poles-on-the-primitivo-yes-or-no.64269/

mandag den 23. september 2019

Hærværk kaldt "love"

Nogle pilgrimme synes, at de skal efterlade sig spor på Caminoen ved at male, skrive eller på anden måde vandaliserer pilgrimsten, eller andet de møder på deres vej.
I takt med at pilgrimsvandring er blevet mere og mere populært, er der også sket en fysisk forandring af pilgrimsstierne - ikke mindst dem i Spanien, hvor nu langt over halvdelen af pilgrimmene er ikke-spaniere. Det kan vel næppe undgås, at der flyder langt mere affald - ikke mindst små hvide "tissepapirer", som ejermændene eller - måskere rettere - ejerkvinderne ikke selv vil tage med til en affaldsspand.
Hvad er ideen med at overmale divserse vejvisersten/kilometersten som eksemplerne her, og hvad det har med kærlighed (love) at gøre. Jeg forstår det simpelthen ikke.

lørdag den 21. september 2019

Variante Spirituale Camino Portugues og Compostella ?

Formelt set får man ikke et compostela, hvis næstsidste etape på Variante Spirituale Camino Portugues er klaret med båd fra Vilanova de Arousa til Padron.
For mange pilgrimme er det vigtigt at få et compostela ved ankomsten til Santiago. Compostela er en slags certifikat/bevis/minde, der udstedes af Katedralen i Santiago (Den katolske kirke) på Latin, hvor pilgrimmens navn skrives ind, og hvor det bekræftes at pilgrimme har besøgt Apostlen Jakobs Grav. For at få et compostela skal man have gået de sidste 100 km til Katedralen i Santiago til fods. Derfor skal pilgrimme have to stempler dagligt i deres Credential(pilgrimspas) fra en destination mindst 100 km før Santiago.
Pilgrimme, der vælger at afslutte Camino Portugues med et par dage ekstra af Variante Spirituale, har muligheden for at sejle op af Ulla floden til Padron, hvorfra der "kun" er 25,6 km til Santiago - altså under 100 km. Og i følge en del frivillige på pilgrimskontoret i Santiago tolkes det sådan, at pilgrimmen ikke har gået de sidste 100 km til fods, og derfor ikke er berettiget til et Compostela.
Og så hjælper det ikke, at pilgrimmen måske inden bådturen har gået langt længere fra Porto eller måske helt fra Lissabon, hedder det fra disse frivillige. På hjemmesiden https://www.caminodesantiago.me oplyser frivillige på kontoret i Santiago, at pilgrimme, der har taget sejlturen og derfor ikke kan fremvise stempler for denne strækning, bliver afvist, når de beder om et compostela.
Undertegnede gik Variante Spirituale Camino Portugues da Costa fra Porto i marts-april i år, og jeg havde nok levet videre uden et compostela, som jeg har en ret stor samling af i forvejen. Men jeg vidste faktisk ikke, at den vidunderlige sejltur i "Apostlens - ikke fodspor, men sejlrende" betød et farvel til compostela, så jeg gik ved ankomsten til Santiago på pilgrimskontoret, som jeg plejer, og fik et compostela uden diskussion eller spørgsmål. Jeg fremviste mit Credential/pilgrimspas, hvoraf enhver kunne se, at jeg ikke havde gået langs floden Ulla, men sejlet på den.
PS: Jeg havde under alle omstændigheder taget sejlturen op af floden. Det var en stor og lidt anderledes oplevelse, men nu er I altså advaret, hvis I tager samme tur. Jeg kunne dog forestille mig, at nogen i Katedralen snart ændre denne praksis. Hvis jeg hører noget vender jeg tilbage. (fotoet er fra morgenturen i let regn af floden Ulla den 4. april i år).

torsdag den 19. september 2019

Paven til Santiago de Compostela i 2021????

Camino Santiagos ambassadør håber på pavebesøg til næste hellige år i Santiago.
Eva Fernández, der er ambassadør for Camino Santiago, har på et møde med paven inviteret ham til Santiago på Sankt Jakobs festdag i 2021, oplyser den spanske hjemmeside www.cope.es. Det er helligt år i Katedralen i Santiago, når Apostlen Jakobs festdag, den 25. juli, falder på en søndag, hvilket sker næste gang i år 2021. Paven svarede - i følge www.cope.es - ikke direkte på Eva Fernández invitation, "For en pave, der kan lide at rejse til fjerntliggende lande, vil der ikke findes et længere sted at rejse hen, Finisterre (tæt på Santiago) er jo jordens ende," svarede Paven - altså i følge Eva Fernández og www.cope.es . Så hverken Ja eller nej. Og svaret bliver sikkert tolket mange steder i Galicien.
I følge turisterhverne i Galicien venter man over ½ million gående pilgrimme til Santiago i 2021, hvilket vil slå alle tidligere pilgrimsrekorder.

onsdag den 18. september 2019

El-cykler på Caminoen ?

El-cykler for pilgrimme på Camino de Santiago accepteres kun for handicapede eller ældre med gangproblemer, fastslår Katedralen i Santiago.
Flere og flere er begyndt at køre på el-cykler på de forskellige Camino de Santiago/jakobsveje i Spanien, oplyser den galiciske avis la Voz de Galicia.
Men hvad er en rigtig pilgrimsvandring? I Katedralen i Santiago har de siden 1980erne forholdt sig til at gå, ride, cykle, sejle eller at køre i kørestol til Santiago. Hvis man efter bestemte regler enten gik de sidste 100 km før byen eller cyklede eller red de sidste 200 km, ville det blive accepteret som en "pilgrimsvandring". Handicapeds brug af kørestole er også fuldt accepteret. Men nu er el-cyklerne begyndt at dukke op, og nogle el-cykelbrugere har efterlyst regler på Camino de Santiago.
Nu har pilgrimskontoret i Santiago fastslået - i følge la Voz de Galicia - , at elcyklen allerede er blandt de transportmidler, der er egnede til at opnå et Compostella (bevis for veludført pilgrimsfærd). Men kun hvis el-cyklen bruges af en pilgrim med en form for handicap. El-cyklen er altså fortsat ikke accepteret til almindelig brug på Caminoen. Læs eventuelt artiklen i la Voz de Galicia her: https://www.lavozdegalicia.es/noticia/santiago/2019/09/15/bici-electrica-suma-medios-transporte-aptos-compostela/0003_201909S15C1995.htm

mandag den 16. september 2019

Caminoen i maj og september !

Hvordan undgår man "kampen om en seng", hvis man helst vil gå pilgrimsvandring i maj og september.
De seneste to ugers myldretid på første etape af Camino Frances i Pyrenæerne har givet anledning til en del spørgsmål. Er der så mange på Caminoen i maj og september, at det nærmest er en umulighed at sikre sig en seng; at selve stien er en myrersti med pilgrimme for og bag; og er det overhovedet muligt at koncentrere sig om at gå og tænke over livet, Vorherre, familien eller andet end "at overleve" på Caminoen ?
1) Camino Frances: Maj og september er de helt store pilgrimsmåneder for de pilgrimme, der går langt. Her de første to uger har mellem 400 og 500 pilgrimme gået 1. etape af Camino Frances dagligt. Det vil sige, at de har gået over Napoleons- eller Valcarlosruten mellem Saint Jean Pied de Port i Frankrig og Roncesvalles i Spanien. Det er i overkanten af, at hvad denne etape kan bærer, når det gælder overnatning. Men i de samme 14 dage er der dagligt kommet over 2.000 pilgrimme gående ind til Santiago de Compostela knapt 800 km længere fremme, uden at det har giver de store overnatningsproblemer. Hvordan kan det så hænge sammen ? Langt de fleste pilgrimme begynder deres pilgrimsfærd væsentlig tættere på Santiago. Af de 330.000 gående pilgrimme, der i fjor kom til Santiago begyndte 10 % eller 33.000 deres pilgrimsfærd i Saint Jean Pied de Port, nogle - men meget færre - begyndte endnu længere væk og passerede Saint Jean Pied de Port på vejen, men stadig kun en mindre brøkdel af det samlede antal pilgrimme. Og der bliver væsentlig flere herberger (der kommer nye til hvert år), væsentlig flere barer og andre services for hver kilometer pilgrimmene nærmer sig Santiago. Presset på Camino Frances plejer at lette væsentlig efter Puente La Reina (3- 4 etapeter fra Saint Jean Pied de Port) for at tage lidt til igen i Sarria ca 115 km før Santiago, hvor mange - især spanske grupper af konfirmander, menigheder m.m. - begynder deres pilgrimsfærd, men her er sengekapaciteten også meget høj. Så vil du gerne gå fra Saint Jean Pied de Port i maj og september, kan det sagtens lade sig gøre, men det kræver måske lidt mere planlægning - eventuelt med forudreservering af en seng de første par dage på pilgrimsfærden. Da jeg gik Camino Frances senest i april-maj 2018 var jeg lidt tidligere afsted og havde ingen problemer med at få en seng, men hørte fra andre, at der nogen steder var fyldt eller næsten fyldt på sovesalene. Den spanske journalist Anton Pombo har på www.gronze.com skrevet en artikel, hvor han har regnet på, hvordan pilgrimsstrømmen former sig i Spanien. Du kan læse et resume på www.jakobsvejen.dk her: http://www.jakobsvejen.dk/2019/07/halvdelen-af-santiagopilgrimmene-gar.html , og på pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port laver de også en oversigt af, hvor mange og hvornår pilgrimmene besøger pilgrimskontoret hen over året. Det kan du læse mere om her: http://www.jakobsvejen.dk/2019/07/hvornar-gar-der-flest-fra-saint-jean.html
2) Camino del Norte er i stort omfang begyndt at ligne Camino Frances; maj og september er også lig med mange pilgrimme, der går langt. Det vil sige, at de starter deres pilgrimsfærd ved den franske grænsen eller i Bilbao. Jeg læser og hører dog ikke om lignende beretninger om, at 100-vis af pilgrimme må overnatte i gymnastiksale, men det kan hænge sammen med, at det samlede antal pilgrimme i fjor, der begyndte deres pilgrimsfærd i Irún, grænsebyen til Frankrig, "kun" var 5.394 - altså under 1/5 af antallet af pilgrimme, der begyndte i Saint Jean Pied de Port. Så her anbefaler jeg også lidt planlægning de første dage.
3) Camino Portugues, som efterhånden består af flere parallelruter, som man kan skifte imellem undervejs, er blevet det hele store tilløbsstykke de senere år. Ruten (ruterne) er væsentlig kortere end de to førstnævnte, og her hører jeg jævnligt om fyldte herberger, men også på denne rute kommer der nye herberger til årligt. Da jeg selv gik kystruten senest i marts-april i år havde jeg kun problemer een gang, nemlig i byen Vigo, hvor der IKKE findes et eneste herberg, men alene nogle små pensioner, som hurtigt bliver fyldt. Der skulle komme et stort kommunalt herberg senest i 2021, men går du af kystruten via Vigo, så anbefaler jeg, at du reserver i forvejen - bare et par dage før. Lykkedes det ikke, er der andre parallelcaminoer at gå.
4) Camono Primitivo har også vokseværk i antallet af pilgrimme, men her er der især run på fra ultimo august til ind i oktober. Foråret kan være meget regnfuldt, og der kan ligge sne i bjergene. Camino Primitivo bør man - efter min opfattelse - ikke gå om vinteren. Det er simpelthen for farligt. Jeg har skrevet lidt om Camino Primitivo og Via de la Plata her på siden for få dage siden, læs eventuelt her http://www.jakobsvejen.dk/2019/09/primitivo-og-via-dlplata-lige-nu.html .
5) Via de la Plata: En fantastisk rute, der dog i følge min vurdering er bedst egnet til erfarne pilgrimme. Der er langt mellem overnatningsstederne, hvilket også betyder, at der er forholdsvis langt færre pilgrimme på ruten end på de øvrige større pilgrimsstier i Spanien. Via de la Plata egner sig IKKE til sommervandring, hvor det er alt for varmt, og derfor er der også her langt flere pilgrimme i april/maj og september/oktober end resten af året.
6) Frankrig: Le Puy/ Via Podiensis tager jeg med her, fordi det dele af ruten har langt flere pilgrimme end flere af de mindre besøgte ruter i Spanien. Her er det de første 8-9 etaper mellem Le Puy og Conques, der er de mest populære. Og som en herbergsejer på den første del af ruten sagde, da jeg gik den senest i maj/juni i år. Maj og september er helt umulige - alt er optaget. Jeg bestilte ikke sengepladser hjemmefra og måtte flere gange trække lidt rigeligt på Visakortet, fordi de mere ydmyge pilgrimsherberger var fuldt optaget. Men jeg fik en seng hver nat - en enkelt gang måtte jeg dog gå længere end planlagt fra morgenstunden.

lørdag den 14. september 2019

Vigo får et kommunalt herberg

Camino Portugues langs kysten er den pilgrimsrute mod Santiago, der vokser hurtigst i antallet af pilgrimme.
Endelig, vil mange pilgrimme sige. Vigo der ligger som den store by på Camino Portugues langs kysten er nu begyndt etableringen af et kommunalt herberg, oplyser hjemmesiden atlantico.net. Herberget får til huse tæt på havnen i Rúa da Ribeira do Berbés og bliver delt i to afdelinger med plads til over 80 pilgrimme. Det forlyder - desværre - ikke noget om, hvornår det nye herberg vil åbne, men der vil formentlig gå mindst et år, før det står færdigt. Den galiciske regionalregering har investeret 1,7 millioner euro i etaberingen, men "lover", at herberget i hvert fald er klar til 2021, der er næste hellige år i Santiago.
Det anslås, at over 20.000 pilgrimme vil gå gennem Vigo i år, hvilket er en stigning på 120 % i forhold til i fjor. Der er stadig meget få overnatningsmuligheder i byen til de mange pilgrimme. Da undertegnede passerede Vigo den 30. marts i år var det ikke til at opdrive en ledig seng i byen, hvilket betød en del ekstrakilometer ud af byen. Læs eventuelt min pilgrimsdagbog fra den portugisiske kystrute her: http://www.jakobsvejen.dk/2019/04/caminho-portugues-da-costa-og-variante.html
Her et foto fra indgangen til Vigo langs kysten - altså ikke af den officielle pilgrimsrute. Der er i det hele taget en del "anarki" blandt pilgrimmene på Den portugisiske Kystrute. Idet pilgrimmene i nogle tilfælde - som undertegnede på vej ind i Vigo - vælger at følge kysten i stedet for den officielle rute, der går til og fra kysten.

torsdag den 12. september 2019

Over 100 pilgrimme i Roncesvalles uden seng

Det myldre med pilgrimme på Camino Frances her i september.
I dag får I indtil videre sidste kapitel om "rush hour" på første etape af Camino Frances fra Saint Jean Pied de Port til Roncesvalles, som jeg nu har informeret om 3 dage i træk. Men pt er der langt flere pilgrimme på de første etaper af Camino Frances, end der er overnatning til, så jeg synes, at de pilgrimme, der er på vej på "Caminoen", skal have lidt info om forholdene. De frivillige på herberget/klostret i Roncesvalles oplyser, at de i går ved 17-tiden måtte sende over 100 pilgrimme videre til andre herberger/pensioner/hoteller, fordi de allerede kl. 15,30 måtte melde alle senge optaget i Roncesvalles, hvor der er plads til ca 300 pilgrimme på sovesalene, og omkring 50 sengepladser på de tre hoteller, samt 25 lejligheder i Apartamentos Casa de los Beneficiados.
Jeg har ikke hørt om, der er skaffet yderligere sengepladser omkring klostret end ovenstående - kun at over 100 pilgrimme måtte sendes videre - bl.a. i taxi - til andre steder.

onsdag den 11. september 2019

Stadig myldretid i Pyrenæerne

Pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port har registreret over 400 pilgrimme dagligt siden 1. september. Det er mere end i fjor.
Her en fortsættelse af info om etapen mellem Saint Jean Pied de Port og Roncesvalles på Camino frances, som blev omtalt i går her på hjemmesiden. Maj og september er altid store pilgrimsmåneder på stort set samtlige pilgrimruter. Men i år ser det ud til, at der er langt flere pilgrimme på vej over Pyrenæerne, end der er plads til på herbergerne på begge sider. Natten til i dag har 60 pilgrimme overnattet på gulvet i en gymnastiksal i Saint Jean Pied de Port - altså tag over hovedet, men i en sovepose på det bare gulv. Det ville undertegnede have svært ved at klare.
På den anden side af toppen ved Lepoeder af Napoleonsruten, som langt de fleste pilgrimme går på denne tid af året, er der ca 300 sengepladser i klostret i Roncesvalles, plus lidt mere på de to hoteller. Men altså langt fra nok til de over 500 pilgrimme, der i nat har sovet i Saint Jean Pied de Port. De pilgrimme, der ikke er plads til i Roncesvalles, må videre til de næste små byer.
Det er muligt at reservere en seng i klostret i Roncesvalles, men kun ialt op til 60 senge pr. nat. De resterende ca 240 senge er til de ankomne pilgrimme ud fra devisen: Først til mølle. Og jeg kan af den info, som jeg får her til jakobsvejen.dk, forstå, at der er reserveret 60 senge pr. nat i Roncesvalles frem til den 17-18 september - altså strømmen af pilgrimme ventes først at tage bare en smule af senere på måneden.
Står du og skal afsted nu, har jeg følgende forslag:
1) Hvis du helst vil gå Napoleonsruten, så prøv at reservere en seng i Gîte-Chambre d'hôtes Ferme Ithurburia i Honto (+33 559 37 11 17) ca 5 km oppe af pilgrimsstien. Der er et herberg i Orisson (+33 559 49 13 03 / +33 681 49 79 56 ) ca 2,5 km efter Honto, men her er alt formentlig optaget. Sover du i Honto, er du allerede fra morgenstunden 1 time til 1½ foran dem, der går fra Saint Jean Pied de Port, og du skulle derfor have meget store chancer for en seng i Roncesvalles.
2) Opgiv at gå over Napoleonsruten, men ta' i stedet turen over Valcarlos ca 11½ km efter Saint Jean Pied de Port. Denne tur er også ganske smuk og langt fra så anstrengende som Napoleonsruten via Lepoeder. Der er flere overnatningsmuligheder i Valcarlos, hvor der i skrivende stund skulle være god plads. Fra Valcarlos er der 12 km med en pæn stigning til Roncesvalles, men den burde ikke tage meget mere end 3 timer - formentlig mindre. Så er chancerne for en seng i Roncesvalles væsentlig større.
3) Drop kampen for en seng og tag til Oloron Saint Marie og gå i stedet af Camino Aragones. Camino Frances og Camino Aragones løber sammen få kilometer før Puente la Reina. Turen fra Oloron Saint Marie over Somportpasset og Camino Aragones er noget længere og tager ca 9 dage mod de 4 (måske 3) dage, før du står i Puente la Reina, men det er en smuk tur med masser af pilgrimsliv og et overskueligt antal pilgrimme.
Uanset hvilken vej du vælger, plejer pilgrimstrømmen at fordele sig efter Puente la Reina, hvorefter "kampen for en seng" bliver langt mindre hektisk, og du kan koncentrere dig om at gå pilgrimsvandring.

tirsdag den 10. september 2019

Saint Jean Pied de Port fyldt med pilgrimme

Over 500 pilgrimme på pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port i eftermiddag. Gymnastiksale må tages i brug for at skaffe overnatning til alle.
Her i eftermiddag mellem kl. 16 og kl. 17 var der over 450 pilgrimmei kø foran pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port, og i skrivende stund har over 500 pilgrimme været på besøg på pilgrimskontoret i Rue de la Citadelle. Alle herberger i byen melder fuldt optaget, og den lokale borgmester har åbnet gymnastiksalen på en af byens skoler for at skaffe plads til alle pilgrimme. Der er simpelthen "overhøjsæson" for Santiagopilgrimme i den lille by nu, og i morgen og i overmorgen, når de samme pilgrimme når Roncesvalles, bliver det også svært at skaffe en seng til alle. Til jer der skal afsted og læser her. Prøv at reservere seng i forvejen de første dage. Se alle telefonnumrene på www.gronce.com .
Og så et foto fra en forårsdag i Rue de la Citadelle, hvor der også var pilgrimme overalt.

mandag den 9. september 2019

Primitivo og Via d.l.Plata lige nu

Der er rigtig mange på flere af pilgrimsstierne i Spanien her i september, og det medfører, at der kan være mere end fyldt på flere overnatningssteder, ligesom nogle herberger har det med at lukke pludseligt.
Mange pilgrimshjemmesider har rigtigt meget trafik i disse dage - også www.jakobsvejen.dk. Den megen trafik og spørgsmålene fra (kommende)pilgrimme her til siden viser, at der er rigtig mange danskere afsted. Denne lille artikel for at refererer nogle vigtige praktiske meldinger fra pilgrimme, der er på Caminoen i disse dage. Der er - som sædvanlig - mange på
Camino Frances og Camino Portugues her i starten af september, så man skal forvente pilgrimme "overalt", men jeg hører IKKE om sengeproblemer i stort omfang.
Camino Primotivo: Denne rute er blevet meget populær de allerseneste få år og gås primært af erfarne pilgrimme. Jeg gik den selv i efteråret i fjor og fandt uden problemer en seng hver nat. Et sted meldes der nu om risiko for "alt optaget", nemlig i Berducedo, der ligger som den første mulighed for en seng efter den store flotte tur på knapt 25 km over del Hospitales - altså det dårligst tænkelige sted med overnatningsproblemer. Derfor følgende forslag: Bestil et par dage i forvejen overnatning i Samblismo (hos Javier og tyske Sarah telefon: +34 623 190 006/ de taler også engelsk), der ligger lige før opstigningen mod hospital ca 2-3 km efter Borres, så er de første kilometer på den hårde, men vidunderlige tur taget dagen før, og det kommunale herberg i Borres er vist nok stadig i en meget dårlig forfatning.
Ring eventuelt til de to - måske åbne - herberger i Berducedo samtidig for at høre, hvordan det står til. Da jeg gik ruten for ca et år siden var der også pænt fyldt i Berducedo, men da jeg havde overnattet i Samblismo var jeg - ikke den første, men dog i fortroppen over bjergene og havde ingen problemer med at få en seng. En del af de yngre valgte dog at gå ca 4½ km videre til la Mesa , der skamroses på nettet for god service og fremrangende værtsskab. Her ligger herberget helt alene ude på landet.
Via de la Plata: Her er det ikke overfyldte pilgrimsstier, der meldes om, men lukkede herberger. Og derfor denne advarsel. Flere skriver, at herberget ved Embalse de Alcántara, der ligger 34 km efter Cáceres ( Ja, etaperne er lange på Via de la Plata) har det med at lukke pludseligt uden anden information end en seddel på døren og muligvis en besked på facebook. I fjor døde en tysker af vandmangel, da han kom til Embalse de Alcántara og fandt døren lukket, hvorefter han fortsatte uden vand de 11 km over bjerget mod Cañaveral og døde i et buskads tæt på pilgrimsstien (hvorfor tog han bjergstien og ikke den lille landevej, hvor han havde en chance for at møde en bil? Svaret får vi ikke). Derfor følgende anbefaling til jer, der går Via de la Plata. Ring altid i forvejen til et herberg på de lange etaper for at sikre jer, at der er åbent. Og på netop ovenfor omtalte etape fra Cáceres til Embalse de Alcántara er det muligt at gå ca 11 km efter Caceres til Casar de Cáceres og finde overnatning. Da jeg senest gik Via de la Plata var herberget i Embalse de Alcántara netop lukket - uden andet end en seddel på døren, som jeg i forvejen var advaret om - så jeg valgte at sove i Casar de Cáceres, der dog ikke rent historisk (romersk) har nær så meget at byde på selve Cáceres. Men det betød, at jeg "kun" havde knapt 34 km på dages etape - istedet for 45 km, som der ellers ville være for at nå herberget i Cañaveral.
Og her til jer på Camino Frances og Camino Portugues. I september er det muligt, at I løber ind i dette skilt nogen steder. Men i langt de fleste byer vil der være alternativ overnatning. Det er dog oftest de billigere overnatningssteder, Muncipial og Albergue Parroquial(kirkelige herberger), der melder først optaget. I kan finde telefonnumre på stort set samtlige overnatningssteder på https://www.gronze.com/