onsdag den 22. maj 2019

En ode til Via de la Plata

Antallet af pilgrimme på Via de la Plata er stort set uforandret siden 2011. Og intet tyder umiddelbart på, at ruten får samme succes som de øvrige Caminoer i Spanien.
Den af de spanske caminoer, som byder på pilgrimsvandring som i 1980erne, er afgjort Via de la Plata. Men med en forskel. Man skal være lavet af et særligt stof, hvis man skal gå fra Sevilla i de varmeste sommermåneder, men forår og efterår er der både pilgrimsliv og plads til at være sig selv på samme tid. Her det årlige antal af pilgrimme på ruten de seneste 8 år: 2011: 8.061 ; 2012: 8.163 2013: 9.016; 2014: 8.490; 2015: 9.221; 2016: 9.083; 2017: 9.138; 2018: 9.127. Altså stort set uforandret, samtidig med at flere af de øvrige camino'er er blevet mere end fordoblet i søgning i samme tidsrum. Her i april i år - altså det allertidligste forår kom der 978 pilgrimme ind til Santiago fra Via de la Plata. Tallet for maj bliver afgjort mange gange større, men trods det langt under antallet fra de øvrige ruter.
Den erfarne amerikanske pilgrim, Andre ( der på nettet kalder sig t2andreo), der tillige er frivillig på pilgrimskontoret i Santiago år efter år, har på på den engelsksprogede pilgrimshjemmeside, https://www.caminodesantiago.me/, skrevet et epos til fordel for Via de la Plata, hvor han bl.a. skriver, at "Via de la Plata er populær blandt pilgrimme, der søger en langdistancevandring uden al det "disnificering", som du finder på Camino Frances". (Ja, det er langt fra alle pilgrimme, der er lige så begejstret/glad for Camino Frances, som undertegnede) Den amerikanske pilgrim Andre mener, at Camino Frances er blevet offer for sin egen succes, mens Via de la Plata stadig står for nået oprindeligt (pilgrimsagtigt) og han afslutter: Fraværet af en udviklet infrastruktur gør, at kun de bevidste pilgrimme, der holder af de få afvekslinger på lange, øde strækninger, vil blive tiltrukket af atmosfæren på Via de la Plata. Salige være disse pilgrimme ..
Her hele Andres ode til Via de la Plata på hans eget sprog:
The via de la Plata is popular with pilgrims seeking a long-distance walk without all the "Disneyfication" of the Camino Frances. The CF is the most popular and developed of all the routes. It has the most amenities to support increased numbers of pilgrims. Historically, it is among the oldest routes.
IIRC the Camino de la Plata from Sevilla is about 1,050 km. That is 200 km longer than the full Camino Frances (799 km). Moreover, if you start from the south coast on the Atlantic Ocean on the feeder routes, from Cadiz on the Via Augusta, or from Algeciras on the Via Serrana, you can add several hundred more km to your Camino.
As the 2021 Holy Year approaches, the Camino Frances is becoming a victim of its own success. I opine that we will see 'peak pilgrim' in 2021. Peak pilgrim is a mathematical scenario where every bed in every place of accommodation is full. It is a very complicated issue. But essentially, it means that the Camino Frances will likely reach saturation levels in the summer months of 2021.
Because of its relative commercial development and availability of amenities, the Camino Frances attracts university class groups, organized tour companies, tourists per se, baggage transport, and the curious seeking but "a taste of the Camino..." IMHO, the Camino Portugues from Porto, and especially from Tui, is catching up, and FAST.
The first Camino route documented is the Camino Primitivo from Oviedo (King Alfonso II of Asturias). But, the Frances has come to be the 'spine' or central route for all approaches form the north and east. Most all routes coming from the north or east eventually join the Frances. Some as far east as Puente la Reina, and others as late as Lavacolla. Don't believe me, look at a map all Camino routes in Spain / southern France. The pattern of routes looks like a spine with ribs or branches.
Moreover, the heightened volumes on the Camino Frances, or any route for that matter, attracts businesses trying to be successful. Examples include both mochila transport and tour companies. Face it, if you are trying to run a business, you are going to situation yourself where there is more traffic.
My view is that the de la Plata, Norte, Invierno, Ingles, and several other less known routes are safe from oversubscription and crowds until and unless they become as 'developed' as the Frances or Portuguese. If you build it (amenities) they will come (pilgrims).
If one looks at the annual statistics made available by the Pilgrim Office, it can be seen that after the Caminos Frances, Portuguese, and Primitivo, the volumes, per route, drop off precipitously. These other routes are less popular, overall, because they lack the relative "convenience" of the Frances or Portuguese...etc.
Absent a developed infrastructure, only determined pilgrims, aware of the vicissitudes of long, desolate walking routes will be attracted. Blessed be determined pilgrims...

mandag den 20. maj 2019

2019 Herbergsliste for Le Puy-ruten GR 65

Der er nu lavet en liste med de "billigere" pilgrimsherberg på den mest benyttede pilgrimssti i Frankring, Via Podiensis (Chemin Saint Jacques de Compostelle, Gr 65 fra Le Puy en Velay til Saint Jean Pied de Port.)
Jeg mener stadig, at den franske pilgrimsguide Miam Miam DoDo er en fremrangende guide med stort set alle overnatningssteder på Le Puy-ruten (GR65), ligesom jeg tidligere har reklameret for den lille kristne pilgrimsliste "Guides des Haltes de Priere et Jacquaires" , men da jeg for få dage siden er begyndt på min 3. pilgrimsvandring fra Le Puy og sydpå har jeg lavet yderligere research på nettet og har fundet frem til en rigtig god hjemmeside med - formentlig - alle kommunale og non profit herberg. Den kan ses på denne adresse: http://www.saintjacques-hospitalet.fr/articles.php?pg=art32 Bemærk a; at det mange steder - i modsætning til i Spanien og Portugal - er muligt at reservere plads i forvejen, hvis man ønsker det. Bemærk b; at rigtig mange steder "koster en seng" 15 Euro eller mindre ( 12 Euro), hvilket er ret billigt i Frankrig.

lørdag den 18. maj 2019

Stadig flere kvinder på Caminoen

Det seneste års tendens med et overtal af kvinder på "caminoen" i Spanien er blevet yderligere forstærket i foråret i år.
I 2018 kunne pilgrimkontoret i Santiago for - formentlig - første gang i historien oplyse, at antallet af kvindelige pilgrimme havde overhalet antallet af mænd. Denne tendens ser ud til at fortsætte i indeværende år. I middelalderen hørte kvindelige pilgrimme til undtagelsen, selvom vi ved, at kendte pensonligheder, som Portugals Isabel og Sverige Birgitta af Vadstena drog til Santiago de Compostela som overbeviste kristne pilgrimme. I de seneste 40 år, hvor antallet af pilgrimme er steget eksplosivt, har en stadig større del af det samlede antal Santiagopilgrimme været kvinder - fra ca 1/3 del i første halvdel af 1990erne til i fjor, hvor kvinderne overhalede mændene, 164.836 (50,35%) var kvinder og 162.542 (49,65%) mænd. Eller vil nogen sige stort set lige mange af hvert køn med en en mikroskopisk statitisk overrepræsentation af kvinder.
(Her et foto fra Saria på Camino Frances en morgen i maj i fjor, hvor kvindelige pilgrimme er på vej af caminoen gennem byen).
Her i vinteren 2018/19 var mændene - som alle øvrige vintre - i overtal, men med forårets komme er der byttet op og ned på det, så der lige nu er flere kvinder end mænd på på pilgrimsruterne. I seneste hele opgjorte måned, april, ser tallene sådan ud: 16.512 (52,05%) kvinder og 15.209 (47,95%) mænd. Og dertil vil undertegnede gerne lufte sine egne fornemmelser/observationer på diverse ruter. På de mere anstrengede camino'er, Via de la Plata og Camino Primitivo (San Salvador) er det min personlige erfaring, at mandlige pilgrimme er i pænt overtal. Hvorimod de ruter med flest pilgrimme - først og fremmest Camino Frances, men også Camino Portugues - er der væsentlig flere pilgrimme af hunkøn end af hankøn. Denne tendens bekræftes også af "pilgrimssnak" på diverse hjemmesider, herunder også spørgsmålene fra danske (skandinaviske) pilgrimme som sendes her til jakobsvejen@gmail.com .
Et spørgsmål, som går igen, både her til siden, men også til andre - først og fremmest engelsksprogede - hjemmesider, er frygten for overfald eller andre ubehageligheder for kvindelige pilgrimme (ikke mindst pilgrimme fra USA), der gerne vil gå - og måske gå alene - men som er lidt nervøse.
Jeg har tidligere her på siden skrevet om kvinder på Caminoen - farligt eller ikke farligt ! Se eventuelt her: http://www.jakobsvejen.dk/2017/01/kan-kvinder-ga-caminoen-alene-3.html
Men de episoder, som der har været, har altså ikke fået færre kvinder på pilgrimsvandring - tværtimod. Her i april - maj i år er kvinderne nu i overtal sammenlagt på alle caminoerne i Spanien - og formentlig primært på Camino Frances. I får lige de seneste tal for de enkelte ruter i Spanien for april i år her, med den procentvise andel af alle ruterne i parentes : Camino Frances 17.118 (53,96%); Camino Portugues centralruten 7.941 (25,03%); Camino Portugues langs kysten 1.884 (5,94%); Camino Ingles 1.435 (4,52%);Camino Primitivo 1.244 (3,92%); Via de la Plata 978 (3,08%); Camino del Norte 914 (2,88%); Invierno de Camino 101 (0,32%); Muxia-Finisterre 64. Det er værd at bemærke, at Camino del Norte har haft så få pilgrimme i april, men det vil givet stige her i maj og resten af sommeren.

onsdag den 15. maj 2019

Hvad spørger nye pilgrimme om ?

Der er virkelig meget trafik på www.jakobsvejen.dk i disse dage, hvilket tydeligt viser, at der er en hel del lige nu, der enten er på vej på Caminoen, skal på Caminoen eller overvejer det.
I disse dage tæller hjemmesiden, som du er på nu; www.jakobsvejen.dk sine besøgende i tusinder, selvom al logik siger, at mange af de besøgende er inde flere gange. Men det er tydeligt at se, at der er gang i planlægningen af en Caminotur eller måske hjælp til en tur, man er begyndt på. I får lige top-ti-listen over læste artikler her på siden for den sidste måned:
1) Hvor lang er Caminoen - helt præcist ? ( fra den 27. sep. 2016)
2) Hvor lang tid tager det at gå Caminoen ? (16. jan. 2016 )
3) Pilgrimsvejen Firenze-Assisi- Rom (8. jun. 2018 )
4) Camino Frances; 800 km på 29 dage april-maj 2018 (14. maj 2018)
5)Caminho Portugues da Costa og Variante Espiritual ...(11. apr. 2019)
6) Til og fra Caminoen (5. apr. 2019,)
7) Den katolske messe og pilgrimmene (27. jun. 2015)
8) 160 daglige pilgrimme på Variante Espiritual del C...(18. jul. 2016)
9) Camino Portugues langs kysten (8. feb. 2017)
10) Fra Porto lufthavn til Caminoen ? (17. nov. 2017)

Mit gæt er, at de fleste, der i disse dage, går ind på www.jakobsvejen.dk planlægger eller er allerede på vej til enten en tur af Camino Frances eller af Caminho Portugues da Costa med en eventuel omvej af Variante Espiritual. Og så en lille historie fra for et års tid siden, hvor der pludselig lå dette spørgsmål i postkassen. Jeg er på vej til Lufthavnen i Porto. Hvordan var det nu lige, at jeg kan gå direkte fra lufthavnen til kystruten ? Jeg håber, at den pågældende kvindelige pilgrim nåede målet, men hun fik først svar flere timer efter, at mailen var gået ind. Jeg ser - som regel - ikke postkassen mere end een gang om dagen.
Jeg bør nok for en god ordens skyld tilføje, at de faste sider som f.eks. Europæiske pilgrimsveje og Praktiske oplysninger hver dag har mange gange flere besøgende end de enkelte artikler.

mandag den 13. maj 2019

Interview med "filosof-pilgrim" John Brierley

Bring Caminoen hjem til din hverdag, siger den irsk(engelske) John Brierley, der har skrevet nogle af de mest brugte engelsksprogede pilgrimsguides på Camonoen.
På de portugisiske pilgrimsruter er irskfødte, men i England boende, John Brierleys pilgrimsguide formentlig den mest brugte, og på Camino Frances stikker hans guide meget ofte op af lommen hos pilgrimme med engelsk/amerikansk som modersmål. Jeg har selv med stort udbytte brugt hans guides de tre gange, hvor jeg har gået fra Portugal til Santiago. De er - efter min bedømmelse - praktiske og næsten uundværlige på "caminoerne" fra Portugal.
Nu er jeg blevet opmærksom på et over 5 uger gammelt interview med John Brierley i The Irish Catholic, hvor John Brierley fortæller om, hvordan han selv fandt "vejen" til Santiago, og hvad det betyder for ham. Det er næsten helt bibelsk - siger han , at det tager ca 40 dage at gå fra Saint Jean Pied de Port til Santiago de Compostela og videre til "verdens ende" ved Finestere.
Nederst et link til det forholdsvis store interview. Men først to mindre afsnit i min - ikke perfekte oversættelse/omskrivning:
Pilgrimsturen er ikke overstået, når vi når til Santiago. Jeg tror, ​​at de fleste pilgrimme på et tidspunkt i livet indser, at mens Santiago og vandringen til Sankt Jakobs grav rent teknisk er klaret, må de med sig selv finde ud af, hvad der tog dem på denne rejse, bragte dem derhen. Og at vi alle på et eller andet niveau indser, at det ikke er slutningen på ​​pilgrimsrejsen.
Og videre:
Caminoen er oftest som en rejse gennem livet. Og hvis det for nogen forholder sig sådan, herunder mig selv, kan det at nå til Santiago være som en forsmag af himlen, hvor vi alle genforenes i pilgmsmessen i Katedralen, og hvor vi ser alle de mennesker, vi har mødt eller bare stødt på undervejs. Og vi alle er begejstrede, glade, rørte og ser mere sunde og levende ud, end vi gjorde fire/fem uger tidligere, da vi begyndte vores pilgrimsfærd.

Her et link til hele artiklen: https://www.irishcatholic.com/bringing-the-camino-home/
Og derefter et foto fra katedralen i Santiago som mere end noget andet - efter min personligt mening - understreger John Brierlys budskab. Det er et mærke, hugget ind i stenen på Katedralens Sydindgang.
I middelalderen gik pilgrimmene oftest ind af Nordporten, når de ankom til messen i katedralen og ud af Sydporten. "Mærket" der står højt på en af de bærende piller er taget fra et Jesuscitat i Det nye Testamente, men det er bevidst et fejlcitat; Jesus siger ordret: Jeg er Alfa og Omega. (Det første og sidste bogstav i alfabetet). Begyndelsen og slutningen. Her er det lavet omvendt: Nemlig: Omega og Alfa.
Og en ældre nonne, der var for år tilbage var forsanger i Katedralen; fortalte mig for snart mange år siden hvorfor: Forholdet til Gud og næsten er ikke klaret med en pilgrimsvandring til Santiago. Pilgrimsrejsen skal være begyndelsen på et liv, hvor du som pilgrim - som John Brierly siger - bringer pilgrimslivet med hjem. Pilgrimsrejsen er begyndelsen på et nyt og bedre liv.

Engelsksproget blog om en forårstur på Camino Portugues

Amerikanske Carla Bluhm har gået Camino Portugues her i marts-april i år, og det har hun skrevet en blog om, som hun "laver reklame" for på nettet. Her er den: https://sound-and-bites.home.blog/

fredag den 10. maj 2019

Pilgrimsesser på mange sprog i Santiago

Nu er pilgrimssæsonen for alvor i gang, og det samme er de mange tilbud om kirkelige betjening i Santiago på flere sprog. Igen i år bliver der anglikansk søndagsgudstjeneste.
Herunder et forsøg på at informere om de mange kirkelige tilbud, der er sat i gang i denne pilgrimssæson.
Den daglige store pilgrimsmesse er flyttet fra katedralen (der er under restaurering) til San Fransisco, og den holdes hver dag kl. 12.00. Katedralen er åben for besøg til Apostlen Jakobs grav hver dag fra kl. 9.00 til 20.00. Og fotoet her er taget fra netop en pilgrimsmesse i San Fransisco lidt tidligere i år. Kirken blev bygget, efter at Franz af Assisi gik på pilgrimsfærd til Santiago de Compostela for lige godt 800 år siden.

Derudover tilbydes der i løbet af dagen og aftenen et - næsten - utal af messer, her først listen med messer på andre sprog end spansk:
Først messerne i kapellet i pilgrimshuset i Rúa Carretas nummer 33:
8,30 messe på fransk;
9,30 messe på engelsk efterfulgt af bøn
17,30 Taize Gudstjeneste på engelsk og spansk.
I San Fiz de Solovio:
8,00 messe på tysk
9,30 messe på polsk
10,30 messe på italiensk.
Derudover læses det lejlighedsvis messe på andre sprog (dog ikke skandinaviske). Hvis du vil vide mere, så spørg på pilgrimskontoret i pilgrimshuset.
Messerne på spansk foregår i flere kirker og stort set hele dagen, her listen:
7,30 Igrexa de Santa María Salomé (Rúa Nova nr 31)
10,00 Santa María Salomé
(12,00 som før nævnt i San Francisco)
18,00 Santa María Salomé (kun lørdag og søndage)
19,00 Santa María Salomé
19,00 ( fra 1. juni) San Fiz de Solovio specielt for pilgrimme
20,00 ( fra 1. juni) Pilgrimsbøn San Fiz de Solovio
Økumeniske gudstjenester vil blive holdt lejlighedsvis i Iglesia de Santa Susana, der ligger i den store park lige uden for centrum/middelalderbyen. Spørg nærmere på pilgrimskontoret.
10,00 om søndagen ( fra den 12 maj); anglikansk Gudstjeneste (Church of England) ligeledes i Iglesia de Santa Susana.
11,00 1. søndag hver måned Ortodoks Gudstjeneste, - også i Iglesia de Santa Susana





onsdag den 8. maj 2019

Nu sejler grænse-færgen på Den portugisiske Kystrute

Det har i her i foråret været nødvendigt for pilgrimme på Caminho Portugues da Costa at tage "båd-taxi" mellem Portugal og Spanien. Men nu sejler færgen igen.
Der er - næsten - pendulfærgefart mellem Caminha i Portugal og A Pasaxe (A Guarda)i Spanien efter at der er sat en hel flot istandsat færge ind på ruten, som pilgrimme på Caminho Portugues da Costa benytter, når de skal passere fjorden ved Mino. Og efter få minutter på vandet skal urene stilles en time frem; eller som en finurlig medpilgrim sagde, da jeg i slutningen af marts sejlede med andre pilgrimme i en taxibåd over, da færgen ikke gik på det tidspunkt: Det tager en time og 3-4 minutter at komme over.
Jeg har skrevet om min tur på Caminho Portugues da Costa her på siden, den 11 april: http://www.jakobsvejen.dk/2019/04/caminho-portugues-da-costa-og-variante.html Og kan nu fortælle, at man for 1½ Euro kan komme med færgen over. Du kan læse mere på færgenselskabets hjemmeside: https://www.cm-caminha.pt/pages/1079 ; hvor de tillige hele tiden opdatere de aktuelle sejlplaner.

mandag den 6. maj 2019

Nye herberg på Camino Primitivo

Nye herberg gør det lettere for pilgrimme at klare Camino Primitivos hårdeste - og langt smukkeste - etape Borres - Berducedo por Hospitales.
En af de helt store naturoplevelser på bjerg-camninoen, Camino Primitivo, er for langt de fleste pilgrimme turen over Hospitales, hvor der mellem overnatningsstederne Borres og Berducedo er ca 24-25 km med højdemeter på ca 1.000 i stigning og ca 720 meter nedad - nogle steder mere end stejlt. Derfor har mange pilgrimme valgt at overnatte i Borres på et alt andet end rengjort herberg i stedet for at bo mere rart hos Herminia i herberget af samme navn "Albergue Casa Herminia" i Campiello ca 3 km inden Borres. Hver sparet kilometer på dagen, hvor den øde sti uden andet end ruiner, vilde heste og bjergtoppe skulle passeres, har gjort det nemmere at komme over skyerne og ned igen til Berducedo på den anden side. I de aller seneste år har Javier haft sit lille herberg ca 2½ km på den rigtige side af Borres op mod bjergene ca 5o meter fra selve stien i den lille bebyggelse Samblismo, som betyder yderligere et par kilometer sparet på bjergetapen. Men man skulle vide, at han var der, idet der kun var nogle enkelte sengepladser til rådighed, mens han gik og byggede på en sidebygning, der skulle give plads til flere pilgrimme. Så han annoncerede ingen steder.
Nu er Javier kommet på nettet ;www.gronze.com. Han har plads til 12 pilgrimme. Der er 5 små soverum med køjesenge, der er fællespisning både aften og morgen, og jeg ved ikke, om det hele stadig er donativo, eller om der er kommet en fastpris på.
Jeg overnattede der sent i september 2018 og kan varmt anbefale stedet. Gå ind på www.gronze.com og find telefonnummer og mailadresse, så du er sikker på en seng.
Skulle det glippe er der kommet et nyt privat herberg i selve Borres, Albergue La Montera, med 10 pladser. Albergue La Montera er også sat på www.gronze.com med alle informationer.
Her et foto fra Javiar i Samblismo, før han her i seneste vinter fik sat nabobygningen i stand og indrettet flere sengepladser. Javiar er den yngre (stående) mand med skæg.

fredag den 3. maj 2019

Overnatningsliste for la Verna-Assisi

Pilgrimsruten i Franc af Assisis fodspor fra la Verna til Assisi er ved at blive et "hit".
Har du lyst til at gå i Italien uden at tage hele turen af Via Francigena fra Alperne til Rom er den noget mindre pilgrimsrute i Den hellige Frances fodspor fra la Verna til Assisi (med mulighed for at fortsætte til Rom) en mulighed med ca 9 dage på "stien". Ruten skulle nu være vel afmærket, så det er til at finde vej, ligesom der er etableret overnatning hele vejen. Undertegnede husker selv en tur i oktober fra for over 15 år siden, hvor overnatningsstederne stort set var lukkede eller ikke eksisterende, og hvor jeg sent eftermiddag måtte tage buser længere væk for at finde en seng i lidt smådyre hoteller. Den tid skulle i følge andre pilgrimme være forbi nu. Her en opdateret overnatningsliste, der skulle være gældende for indeværende sæson: http://www.diquipassofrancesco.it/IT/ElencoAccoglienzeStampaNew-01.asp

onsdag den 1. maj 2019

Pilgrimsplanlægning på tysk: Hvem, hvad, hvor ?

Tyske pilgrimshjemmesider har ofte mange nyttige og praktiske informationer for de pilgrimme, der planlægger deres pilgrimsvandring selv. Den tyske pilgrim, Gerhard, har nu gennem flere år udvidet sin hjemmeside Jakobswege: Was - Wo - Wie, Pilgerplanung für Individualisten - etwas leichter gemacht. Man behøver ikke at kunne tale flydende tysk for at få glæde af hjemmesiden: Den kan ses her: https://jakobswege-www.blogspot.com/

mandag den 29. april 2019

Franske råd til "smertefri" pilgrimsvandring

Den franske pilgrimshjemmeside lepelerin.com har lavet et helt katalog om forebyggelse af fysiske skader på en længere pilgrimsvandring.
Frankrig er en vandrer/pilgrimsnation, hvor der er stor trafik med rygsække, både af pilgrimsstier og de mere traditionelle Grand Randonnee ruter fra omkring 1. maj til medio oktober. En af de mest læste pilgrimshjemmesider i Frankrig; le Pelerin, har lavet en større vejledning om hvordan man undgår skader, herunder vabler, og hvad man kan gøre, hvis uheldet er ude. Du kan læse rådgivningen her:
https://www.lepelerin.com/pelerinages/sante-trousse-a-pharmacie/
Jeg vil dog komme med en enkelt kommentar. Der er ikke enighed på alle hjemmesider om, hvordan man behandler vabler, der har vist sig. Den franske hjemmeside foreslår, at man om aftenen stikker hul i vablen kommer en lille tråd igennem, så alt vand/vædske løber ud, og at man derefter påsætter compeed. Nogle mener - som denne franske hjemmeside - at det er det bedste, man kan gøre. Men andre mener, at det er den sikre vej til betændelse i vablen/ved vablen, og andre igen, at det er svært at få compeed'en til at sidde fast, når man fortsætter med at gå, så hulet/såret efter en vabel med compeed bliver meget større og mere smertefuld. Så hver pilgrim må - desværre - finde sit eget system. Men alle de tiltag, der foreslås på overnævnte side for at undgå vabler, er der nogenlunde enighed om mellem erfarne pilgrimme.
PS: Siden er på fransk, men er nogenlunde forståelig i en googleoversættelse.

lørdag den 27. april 2019

Alternativ start på Camino Portugues (Via Portugal Nascente)

Afmærket pilgrimsrute til Camino Portugues fra Evora til Crato, der løber parallelt med turen fra Lissabon og nordpå.
De fleste pilgrimme, der går af Camino Portugues, begynder deres pilgrimsfærd i Porto, hvorfra der "kun" er mellem ca 225 km til 310 km til santiago - alt efter hvilken af de efterhånden mange ruter man vælger at gå. Men nogle begynder i Lissabon, og her er der på store strækninger mellem Lissabon og Porto -også hvis man vælger afstikkeren over Fatima - megen asfalt og mange biler. Nu har en spansk pilgrim, der kalder sig Free Cat, lagt en rutebeskrivelse af en del af denne rute Via Portugal Nascente ud på nettet. Selv beskriver han ruten sådan:
Via Portugal Nascente har meget lighed med Vía de la Plata, i det mindste er dets første etaper en lille kopi af Extremadura græsgange. Gårde med kvæg, eg og korkræer, åbne og lukke porte, plantager af vinmarker og oliventræer. På grund af varme anbefales det IKKE at gå denne rute i sommermånederne.
Jeg kender ikke andet til ruten end jeg har læst mig til. Du kan læse hans beskrivelse af ruten med etapeinddeling her: https://vpn2019.home.blog/ , ligesom der er en detaljeret beskrivelse af hele ruten her: https://www.vialusitana.org/2018/05/via-portugal-nascente/

torsdag den 25. april 2019

Nyt fra Via de la Plata (Camino Sanabres)

"Kultherberget" i Tabara er blevet renoveret. Og de første Via de la Plata-pilgrimme har nydt godt af det.
Her i foråret er der forholdsvis mange pilgrimme på Via de la Plata. Sommeren er tit meget varm i den spanske region Extremadura, der ligger som en stor "landbrugsklat" mellem Madrid-området og Portugal midt på den iberiske halvø nord for Sevilla, hvor Via de la Plata starter. Byerne i Extremadura, Mérida og Cáceres, er kendt for de mange spor fra romertiden, bl.a. bygninger, ruiner, viadukter og ikke mindst selve romervejen, pilgrimsruten går af, Via de la Plata. Extremadura er endvidere kendt for sine sorte fritgående grise og ikke mindst den skinke, som grisene leverer, og pilgrimmene kan ved selvsyn se de mange grise, når de går gennem det forholdsvis øde kæmpelandskab, der en gang var en af Spaniens rige provinser, og i dag økonomisk - som meget andet landbrugsland - noget mere tilbagestående.
Via de la Plata er stadig den af "de store" Jakobsveje/caminoer i Spanien, der har forholdsvis færrest pilgrimme, og hvor det ser ud til at det årlige antal ikke stiger, men er stagneret de seneste 10 år, i 2011 kom der 8.061 pilgrimme ind til Santiago fra Via de la Plata; i fjor blev det til 9.127. Mange pilgrimme vælger - af frygt for varmen - at gå Via de la Plata i foråret eller sensommeren/efteråret. I foråret kan der dog falde rigtig megen regn.
På den sidste del af Via de la Plata, Camino Sanabres, (ca 375 km mellem Granja de Moreruela og Santiago de Compostela)ligger herberget Albergue de peregrinos de Tábara, der drives af pilgrimsforeningen Asociación peregrina “El Espíritu de Santi” med den karismatiske José Almeida i front, og som forsøger at holde liv i pilgrimsånden fra 1980erne, hvor stort set alle herberger var donativo (betal efter evne - ingen fastpris), hvor de lokale præster eller menigheder ofte stod for herbergerne, og hvor det var nogenlunde fast, at pilgrimmene spiste sammen. José Almeida og hans venner udgiver også et pilgrimsblad, som kan læses på nettet: https://tuvozdigital.com/images/flash/revistas/pdf/19Revistaspdf/revista%20N60-2019.pdf .
Nu er der kommet et forårsblad, hvor José Almeida glæder sig over det nyrenoverede herberg (der senest, jeg var der i 2017, i følge flere kvindelige pilgrimme var lidt ulækker). Han oplyser, at der i marts har været 116 pilgrimme igennem, heraf lidt overraskende 79 kvinder og 37 mænd, 33 spaniere, 55 ikke-spanske europæere, 18 asiater og 9 amerikanere.
Derudover har bladet en længere artiklen om katedralen i Santa Marta de Tera, der - for de fleste - er næste overnatningsted efter Tabara, idet det ligger 22,9 km efter, og man her kan se en meget flot middelalderkatedral, der blev bygget i 1.000-tallet, da området blev generobret fra nord af kristne efter over 200 års muslimsk herredømme. På det tidspunkt blev apostlen Jakob/Santiago oftest gengivet som en ridder til hest i krig mod muslimer i kirkerne langs jakobsvejene/caminoerne i Spanien. Men her på katedralen i Santa Marta de Tera er han udvendig gengivet i sten, som en fredelig pilgrim, hvilket i dag er Camino Sanabres vartegn. Fotoet af den fredelige Jakob, der med hånden velsigner/ byder Santiagopilgrimme velkommen til kirken, tog jeg på mit første besøg i foråret 2012.

tirsdag den 23. april 2019

Tusindvis af påskepilgrimme

Igen i år kom der mange pilgrimme ind til Santiago umiddelbart før og efter påskenat.
Selvom katedralen i Santiago nu er delvis lukket ned, og de mange pilgrimme må "nøjes med" San Francisco kirken har det på ingen måde ført til en nedgang i antallet af gående pilgrimme, der kommer ind til Santiago de Compostela for at fejre påske. I år blev det til 8.106 pilgrimme fordelt på Skærtorsdag (1.882), langfredag (2.289), påskelørdag (2.107) påskesøndag (1.828) indtil antallet igen begyndte at falde igen, så der i går mandag (2.påskedag) "kun" kom 1.308 pilgrimme ind. De mange Santiagopilgrimme i påsken er formentlig et forvarsel om, at 2019 bliver nok et år, hvor pilgrimvandringen til Santiago, Rom, Assisi, Lourdes, Fatima og en række andre knapt så besøgte pilgrimsmål i Europa samlet vil stige i antal nok en gang. Intet tyder i disse dage på, at den pilgrimstrend, der nu siden 1980erne bare er vokset og vokset i antal, er ved at stagnere.

lørdag den 20. april 2019

Canterbury-Rom m.m.

Et tysk pilgrimspar er for en uge siden begyndt vandringen fra Canterbury til Rom og skriver undervejs om deres tur.
Det er noget af en pilgrimstur, som det tyske pilgrimspar, Kerstin und Hans-Jürgen, for kun en uge siden begyndte på. Drømmen er at gå til fods fra Canterbury til Rom. Og derfra af La Via di Francesco til Assisi og derefter fortsætte gennem Norditalien og Sydfrankrig og Spanien til Santiago de Compostela. Gad vide om de når frem inden jul ?
Du kan følge pilgrimsparret på deres hjemmeside (på tysk) her: http://zu-fuss.blogspot.com/

tirsdag den 16. april 2019

Herbergsproblemer i begyndelsen af Camino Frances

De kommunale (billige) herberger i Zubiri and Larrasoana meldes lukkede. Men der er andre herberger i begge byer.
Pilgrimme, der i øjeblikket er på Camino Frances, og som er begyndt deres pilgrimsfærd i Saint Jean Pied de Port, melder om herbergsproblemer i starten af Camino Frances. De kommunale herberger i henholdsvis Zubiri and Larrasoana meldes lukkede. Den spanske hjemmeside www.gronze.com, der normalt har alle info om åbnede og lukkede herberger med på hjemmesiden, har ingen informationer om lukningen. Men da jeg for to år siden gik Via de la Plata oplevede jeg også et par gange undervejs, at www.gronze.com ikke havde lukningen af kommunale herberger med.
Der er private herberger i begge byer, så det er muligt at finde alternativ overnatning, men private herberger er generelt dyrere end de kommunale. www.gronze.com har telefonnumre og anden kontaktinformation med på langt de fleste herberger, så det er muligt at tjekke overnatningsmulighederne i forvejen.

søndag den 14. april 2019

Så begynder pilgrimssæsonen for alvor !

Hvor lang er Caminoen helt præcist ? Kan kvinder gå Caminoen alene ? og Hvilken Camino skal jeg vælge ?
Antallet af pilgrimme, der kom ind til Santiago her i weekenden er nærmest eksploderet med langt over 2.000 pilgrimme - ikke mindst set i forhold til, at der "kun" kom knapt 7.500 pilgrimme ind til Santiago i hele marts, hvilket er 3.500 færre end i fjor. Pilgrimssæonen er - nu i snart mange år - begyndt samtidig med påskeferien, som svinger år for år. Derfor langt flere pilgrimme i marts i fjor set i forhold til i år, og det selvom marts i både Spanien og Portugal i år har budt på langt mere sol og høje temperaturer end vanligt.
Her på www.jakobsvejen.dk er det ligeledes tydeligt, at pilgrimssæonen står for døren og 3 spørgsmål fra kommende pilgrimme synes at gå igen år for år. Hvor lang er Caminoen ? (hvor lang tid ta'r det ?), Kan kvinder gå alene ?, og endelig: hvilken rute skal jeg vælge ?
1) Spørgsmålet om sikkerhed på Caminoen. Primært rejst af kvinder, der gerne vil afsted, men som er lidt usikre, har gået igen de 5-6 år www.jakobsvejen.dk har eksisteret, ligesom det ofte går igen, når jeg holder foredrag om pilgrimsvandring. Og det er lidt svært at svare på for en mand. Jeg kan næppe udrydde alle betænkeligheder. Jeg har skrevet om det flere gange før. Man kan eventuelt læse denne artikel, som jeg mener stadig er aktuel: http://www.jakobsvejen.dk/2017/01/kan-kvinder-ga-caminoen-alene-3.html , og så en lille tilføjelse. Mange danske pilgrimme er engelskkyndige, og der findes en del engelsksprogede pilgrimshjemmesider, der skriver ekstremt meget om sikkerhed på "Caminoen", og det synes som om, at især amerikanske kvindelige pilgrimme ofte føler sig usikre, og meget ofte oplever noget, som de mener er seksuelt baseret chikane. Det har her fornylig fået en pilgrim fra Canada til på en af de engelsksprogede hjemmesider at skrive følgende:
46% of all guns in the world are in the hands of Americans (just civilian guns). About 40,000 gun deaths in 2017; that's 6.8 deaths per 100,000 population (327.2million in 2018), Canada 2.1, and yes, a lot of those were suicides. Tragically, about 60%. Gun deaths in U.S. are rising, 2017 highest rate since 1996.
Der sker dødsfald på pilgrimruterne i Europa hver evigt eneste år. Spanske pilgrimsforeninger offentliggør en gang imellem oversigter. Langt de fleste dør af sygdom (hjertestop), nogle ved ulykker (i trafikken eller i bjergene), og så er der de seneste 30-40 år siden pilgrimsvandringen for alvor igen begyndte at blive moderne på vores mere nordlige breddegrader sket ET mord, påskedag 2015 blev en 41 årig kvindelig pilgrim myrdet på Camino Frances på strækningen mellem Astorga og Rabanal. En ualmindelig tragisk hændelse, hvor gerningsmanden for længst er fundet og dømt. Han oplyste i retten, at hun gjorde modstand, da han forsøgte at tage hendes penge. Men - uanset hvor tragisk det er - skal det ses i forhold til antallet af pilgrimme, der går i Spanien. I fjor kom over 350.000 pilgrimme ind til Santiago og bad om et Compostela. Det årlige samlede antal pilgrimme på pilgrimsstierne er formentlig væsentlig højere, så rent statisk må risikoen være væsentlig lavere. Jeg er for en uge siden kommet hjem fra en pilgrimsvandring i Portugal og Spanien, hvor jeg på grund af årstiden ofte var mutters alene på øde pilgrimsstier. Hvis jeg mødte andre, var de lutter venlige og hjælpsomme.
2) Hvilken pilgrimsrute skal jeg vælge som min første Camino ? Ja, spørgsmålet har jeg fået flere gange før, og jeg har netop læst nogle af svarene igennem, og mit råd er ikke ændret, nemlig Camino Frances. Du kan læse et mere udførligt svar her: http://www.jakobsvejen.dk/2017/01/hvilke-pilgrimsrute-skal-jeg-vlge.html
3) Hvor lang er Caminoen ?, ja der menes formentlig Camino Frances, der formelt går fra Saint Jean Pied de Port til Santiago, og som er officielt på knapt 800 km. Du kan vælge at starte både før og efter Saint Jean Pied de Port. Jeg har lavet en ret udførlig pilgrimsdagbog fra min seneste tur af Camino Frances, i april-maj i fjor. Den kan læses her: http://www.jakobsvejen.dk/2018/05/camino-frances-800-km-pa-29-dage-april.html

lørdag den 13. april 2019

Så er klostret i Herbon (Camino Portugues) åbent

Det vel nok mest populære overnatningssted på Camino Portugues, Hospital de Peregrinos San Antonio de Herbón, åbnede for sæsonen i tirsdags.
Det er stadig Camino Frances "der fører stort", hvis man tæller antallet af klosterherberger, Albergue parroquial , pilgrimvenner-herberger eller lignende. Men på Camino Portugues ca 27 km før Santiago lidt udenfor ruten, ligger et af de mest fantastiske klostre i Spanien, San Antonio de Herbón, der er et franciskanerkloster. Klostret har herberg hvert år i "pilgrimssæsonen", og nu har jeg fået vished for, at det åbnede i tirsdags, den 9. april og først lukker igen for i år, den 31. oktober. Stedet drives af frivillige, der er fælles spisning, samt mulighed for at deltage i tidebønner, messer m.m. i klostret. prisen er donativo. Klostret ligger efter at Caminho Portugues da Costa og Variante Espiritual er "løbet sammen" med den portugisiske centralrute, så uanset hvilken rute, samt varianter en pilgrim vælger at gå fra Portugal mod Santiago de Compostela, er klostret en mulighed for sidste nats overnatning inden målet.
Og jeg kan kun videregive, hvad jeg har hørt fra andre pilgrimme, da klostret - desværre - har været lukket de 3 gange, jeg er gået forbi. For år tilbage åbnede det først sent maj, en gang var der lukket på grund af et stort franciskanerseminar, og endelig her, da jeg passerede torsdag, den 4. april fra Variante Espiritual, troede jeg, at nu var den der, da jeg havde fået melding om, at klostret i år åbnede for pilgrimme, den 1. april. Men da jeg tjekkede en ekstra gang, onsdag den 3. april, fandt jeg ud af, at denne information ikke holdt. Men nu er der altså åbent for i år, og www.gronze.com bekræfter det. Turistinformationen i Galicien har lavet en lille "reklamefilm" fra klostret, der kan ses her:
http://www.turismo.gal/fotos/IMAGEN...YDTV1vz-szBwPI28zL61GAMnJja2-XeNiYBBo09lh2mYk
PS: Jeg lavede i oktober i fjor en (ufuldstændig) liste over klosterherberger og lignende på Camino Frances, den kan læses her: http://www.jakobsvejen.dk/2018/10/klostre-langs-camino-frances.html

torsdag den 11. april 2019

Caminho Portugues da Costa og Variante Espiritual på 11 dage

Pilgrimsdagbog fra Caminho Portugues da Costa og Variante Espiritual fra den 25. marts til den 6. april 2018, ialt ca 290 km (inkl. flodbåd)
En af de jakobsveje i Spanien (og Portugal), der det seneste år har haft langt den største vækst i antallet af pilgrimme målt procentvis er Caminho Portugues da Costa , så da undertegnde her i slutningen af marts pludselig fik mulighed for at forlade de "hjemlige pligter" i 12 dage stod der straks Caminho Portugues da Costa på planlægningen, da jeg tidligere kun sporadisk har gået lidt langs kysten ud af Porto. Og da samtidig postkassen her på www.jakobsvejen.dk i det seneste år har fået flere henvendelser om den - formentlig - seneste variant på jakobsvejene i Spanien, Variante Espiritual, var der ikke langt fra ide til handling. Caminho Portugues da Costa og Variante Espiritual skulle prøves her, hvor muligheden var der. Og her min minidagbog:
Da det var en sidste øjeblikstur blev fly- og busbillet købt forholdsvis sent, men var trods det langt under gennemsnitsprisen. Transport med Lufthansa tur - retur til Santiago, kr. 745, Alsa-bus, Santiago - Porto 20 Euro. Al transport til og fra Camino, ialt 900 kr.
Mandag den 25. marts afgang med Lufthansa fra København til Franfurt kl. 6,40 og videre med Lufthansa til Santiago de Compostela med ankomst kl.12,20. Bussen til Porto - Lufthavn gik først kl. 17,30, så jeg havde god tid til at anskaffe vandrestok og gå en tur i Santiago, hvor vejret var total sol og ca 18 grader, inden turen gik videre med bus. Jeg havde hjemmefra besluttet at gå enten direkte fra Lufthavnen i Porto til havet (kystruten) eller med metro til Vila de Conde, som jeg for år tilbage havde gået til langs kysten fra Porto, hvorefter turen den gang gik til Rates og centralruten fra Portugal til Santiago. Denne gang kunne det max blive til 11½ vandredag, og for at være sikker på at få tid nok til også at få Variante Espiritual med senere på kystruten, besluttede jeg mig for at starte turen på kystruten, hvor jeg havde forladt den for nogle år siden, nemlig ved Vila do Conde. Men sent mandag aften 20,15 lokal tid (21,15 dansk tid) kom bussen til Lufthavnen, og alle ideer om at nå til kysten samme dag var passé. Jeg sov i Air Hostal, 800 meter fra lufthavnen, hvor jeg mødte pilgrimme, der var på vej hjem efter pilgrimsfærd til Santiago og hørte lidt om kystruten.
Tirsdag, den 26. marts, Vila de Conde - Castelo do Neiva ca 37 km: Afgang med metro til Vila do Conde allerede ved 7-tiden i tusmørke, og efter en kop kaffe var der afgang langs kysten af træbroer/stier, som jeg kendte fra tidligere. Jeg mødte et utal af lokale motionister, men så kun en enkelt pilgrim et godt stykke bag mig. Dagens etape var i første omgang sat til ca 28 km, hvilket, sådan set, er mere end rigeligt til en første dag. Turen gik langs vandet 12-13 km - primært af anlagte træbroer oven på klitterne. Landskabet kan mod havet minde en del om en tur langs Vesterhavet, men ser man mod højre er horisonten mere kuperet. Vejret var strålende og allerede om formiddagen mødte jeg folk i badetøj, der kom for at slikke solskin på stranden - enkelte gik i vandet. Allerede midt på formiddagen gik turen lidt ind mod land gennem lidt grønne område med mindre op og nedstigninger, stierne var flere steder brostensbelagt med natursten - ikke særlig rart for mine knæ og fødder. Så tilbage langs vandet, men nu af delvis langt mere befærdede veje. Jeg ankom til Marinhas allerede kl. 12,45 og herbeget åbnede først kl. 14 - eller rettere jeg kunne først få nøglen udleveret kl. 14.00 til Albergue de peregrinos de São Miguel, hvor der ikke var en hospitaleros. Nøglen skulle hentes i Lægehuset (Cruz Vermelha y la Asociación de Amigos del Camino “Via Veteris”) I følge www.gronze.com var herberget fuldt udstyret med køkken og i fin stand. Jeg hvilede mig på en bænk til kl.14.00, og godt svedig fik jeg nøglen hos søde ambulancefolk og gik til lidt af et spøgelsesherberg, der havde kendt bedre dage. Køkkenet var fuldstændig lukket - ikke en gang en mikrobølgeovn, og alt så mere end nedslidt ud. Jeg fandt dog en køje, redte seng og gjorde klar til at gå i bad. Men bruseren var pillet ned i baderummet, så efter et kvarters betænkningstid og konsultering af www.gronze.com besluttede jeg for at gå videre. 15.05 var jeg efter at have afleveret nøglen igen på vej af stien. Det var lidt hårdt og nok også lidt dumt. Nu gik turen lidt ind i baglandet i mest kuperet terræn med stenstier i "skovområde". Belægningen kunne knæ og fødder ikke li, og jeg var temmelig træt. Endelig passerede jeg floden Neiva af en smal med flot stenbro og mødte tre yngre tyske pilgrimme (sygeplejersker viste de sig at være). Nu var målet, Castelo do Neiva, tæt på. Jeg meldte ind på privatherberget, Albergue de peregrinos D. Nausti, der var i anderledes god stand. Men ca 37 km er for meget for mig på en førstedag, så .... jeg var ikke i så fin form længere. Der var fremragende køkken og alle gode faciliteter, så jeg spiste sammen med mine tre nye pilgrimsbekendte, samt nok en tysker på herberget. Men det forholdsvis velassorterede minisupermarked lå 800 meter væk, så det blev til nok en ekstra tur. Ingen kirke i nærheden; men hyggeligt fællesskab med andre pilgrimme, før jeg sov tidligt ind.
Onsdag, den 27. marts, Castelo do Neiva - Carreço, ca 21 km: Jeg ville have taget turen helt nede langs kysten for at undgå de "toppede brosten" i bakkerne/bjergene bag ved, da stenene kunne mærkes tydeligt i knæ og fødder. Men den søde vært i herberget fortalte mig, at der flere steder langs kysten var dårlig forbindelse, så jeg enten skulle gå i strandsand, passerer små vandløb uden broer eller gå langs befærdet landevej. Så jeg endte på den officielt afmærkede sti over bakkerne/bjergene i baglandet gennem mere grønt område med flot udsigt over havet. Jeg løb ind i tyske Robert (høj ung, hurtigløber), som jeg fulgtes med til Viana do Castelo, hvor jeg ankom lige tidsnok til en lokal morgenmesse. Mit første kirkebesøg, idet kirkerne på kystruten i modsætning til centralruten er langt mere aflåste. Robert løb videre, mens jeg blev lidt i byen, drak kaffe og fortsatte i nøjagtig samme bakkelandskab med udsigt over havet til Correco, hvor jeg flyttede ind i Albergue Casa do Sardão (12 Euro for en seng). En sød værtinde, Mina, tilbød at vaske mit tøj i maskine sammen med noget hun selv havde (visse fordele har man af at være gammel og "lidt ubehjælpelig"). Tøjet blev vasket og hængt op af søde Mina, mens jeg gik på "folkerestaurant" i nærheden, hvor der var "bondekost" bestående af grøntsuppe - bacalao - flan, samt drikkevarer til 6 euro. Man tror, at det er løgn. Bacalao er en rigtig fasteret i Portugal; tørret saltet torsk, der vandes ud og serveres på mange forskellige måder, her med udkogte karofler og en slags kål. Jeg var ret vild med maden og fik så meget, at jeg gik lige hjem og sov. Jeg kunne godt mærke, at gårsdagens lange tur sad i knæ og fødder. Den venstre fod var hævet lidt - ikke gode tegn, men jeg beder til, at det går. Jeg overnattede igen ude på landet, hvor der kun var en lukket kirke og inden betjening om hverdagen.
Torsdag, den 28. marts; Carreço (i Portugal) - Monasterio de Oia (i Spanien), ca 34,8 km (til fods). Planen var "kun" at gå 22 km plus den lille sejltur mellem Portugal og Spanien. Men sådan gik det ikke. Nok en gang gennem det bakkede landskab ( op og ned af stenede stier) i baglandet med træer og små bebyggelser med flotte udsigter over havet. Jeg har sovet godt, så fødderne har det bedre men føles ikke helt ok.
Efter knapt 8 km er jeg tilbage tæt på kysten og får morgenkaffe i Vila Praia de Âncora, hvorfra stien går langs havet primært af asfaltveje. Jeg når havnebyen Caminha, hvorfra den lille færge skal bringe mig over fjorden til Spanien. Færgen er ude af drift, men en taxi-båd (telefon 00351 913 254 110) vil bringe mig over, når der er mindst to pilgrimme. Vi bliver 4 styk inden for en halv time, og for 5 euro pr. næse får vi en sejltur på fuld speed over havet og kravler lettere fortumlet op på kajen. Fiskeren (taxi-manden) er meget underholdende og svinger lidt rundt i fjorden. Jeg går straks videre mod den forholdsvis store by A Guarda, hvor jeg havde tænkt mig at sove. Jeg ankommer til herberget ved 14,15 tiden for at konstatere, at det først åbner kl. 16.00 og et kik gennem vinduerne efterlader ikke det bedste indtryk. Vejret er fortsat strålende, 18 grader, høj sol. Jeg går videre og taler med mor og datter fra Prag, der træffer samme beslutning. Men der er først overnatning ved et kloster yderligere knapt 13 km længere fremme. For undertegnede var det nok ikke den klogeste beslutning. Turen går hele vejen langs havet med mange strandgæster, strandcafeer og kun få pilgrimme. Nogle af stierne er på de "velsignede/behagelige" træbroer, som fødder og ben har det rigtig godt med, mens - desværre - resten er asfalt. Jeg er temmelig smadret, da jeg efter 13 km når Klosteret i Oia, der viser sig at være et museum. Næsten 4 km til næste herberg, men nej et mindre hotel med det sødeste ældre værtspar bliver redningen. (30 euro for et enkeltværelse med bad/toilet samt morgenmad og madpakke inkluderet). Senere dukker tjekkiske mor og datter op. De orker heller ikke at gå længere. Værtparret laver mad og er i det hele taget om os. Der er ikke andre gæster. Vi får lov at spise tidligt og jeg går i seng med en fod, der ikke har det godt. Det gør ondt som bare ......
Fredag, den 29. marts: Oia - A Ramallosa ca 22,5 km. Min søde værtinde står klar med et morgenbord, som jeg slet ikke kan spise noget af. Hun insisterer dog på at jeg drikker et stort glas appelsinjuice, og kommer med en masse pålæg ost og skinke, samt brød som hun giver mig med. De første kilometer går af mindre jordveje, små asfaltveje og undervejs ser jeg andre pilgrimme, der har overnattet i herberget længere fremme. Og som de andre dage har man hele tiden havet mod vest på venstrehånd. Jeg drikker kaffe i Mougas sammen med andre pilgrimme, og nu følger den afmærkede sti landevejen PO 552 de næste ca 5 km. Jeg kan godt mærke, at min venstre fod ikke har det så godt, selvom en hævelse er dalet en smule. Jeg holder en længere pause i en cafe i Baredo inden ruten ændrer totalt karakter og går ind i landet gennem grønne områder med en lille stejl stigning på ca 130 meter og en ligeså hurtig nedstigning - igen af brolagte skovveje. Stigningen fortsætter med udsigter over vandet til Baiona, hvor det er muligt at overnatte, men jeg fortsætter til den lidt større by A Ramallosa (Nigran), hvor de sidste 4-5 km går igennem bebygget område. Jeg flytter på kloster, Albergue-Hospedería Pazo Pías, hvor en ualmindelig venlig hosptaleros giver mig mit eget værelse med sengetøj, håndklæder m.m. til 15 euro. Klostret har en smuk have, og jeg får en længere snak med en yngre sød hollandsk pilgrim, der ankom få minutter efter mig. Jeg var ved klostret allerede ved 13,30 tiden, så jeg hviler spiser resten af min madpakke. Der er messe i byen om aftenen, så senere går jeg ud og handler og spiser aftensmad udenfor i klosterhaven i solen med min nye hollandske pilgrimsbekendte. Men foden har det ikke godt. Jeg kan mærke, at jeg halter, da jeg går i kirke lidt fra klostret - iøvrigt som eneste pilgrim.
Lørdag, den 30. marts: A Ramallosa - Chapela ca 28 km. Jeg havde en helt fast plan denne lørdag; jeg ville gå langs kysten hele dagen til den største by på ruten, Vigo, af en lidt alternativ rute, hvor det ville være nemmere for mig at finde ind i centrum og ud igen næste morgen. Jeg gik langs strande med solbadene lørdagsgæster, masser af cafeer og mest asfalt. Stort set ingen pilgrimme, der - hvis de var der - druknede i de mange strandgæster, ligesom den asfalterede sti langs vejene blev brugt flittigt af motionscykelryttere i stort antal. Weekend i Spanien. Jeg gik gennem Vigos alt andet end charmerende havneområde og nåede endelig centrum, der var proppet med mennesker i Napoleonsuniformer og andet tøj fra først i 1800-tallet. Festen er til minde om Vigos kamp mod Napoleons tropper den 28. marts 1809, hvor det lykkedes byens befolkning at stable en hær på benene, der sendte Napoleon på flugt. Byen sydede, og det var selvfølgelig fuldstændig umuligt at finde en seng at sove i - alt var optaget. Efter at have løbet rundt i to timer uden resultat, og iøvrigt temmelig træt og kvæstet, gik jeg ud af byen ved 15-tiden og fortsatte yderligere 7-8 kilometer til den lille by Chapela, hvor en sød værtinde og halvsur vært tog imod i et lille hotel/pension. Køkkenet var lukket kl 15,30 sagde Fatter. Nej sagde mutter, jeg laver selvfølgelig mad til en pilgrim, og så fik jeg mad i store mængder, igen fisk, nemlig Merluca. Efterfølgende i bad i kirke og i seng. Jeg var helt død, og min venstre fod var gået i strejke.
Søndag, den 31. marts: Chapela - Redondela ca 7-8 km og IKKE mere. Det var en nem tur over en lille højderyg (ca 180 meter over havet) med flotte udsigter og vegetion det meste af vejen. Men jeg havde svært ved at gå og haltede lidt. Jeg var i byen allerede kl. 10.00, gik til søndsagsmesse og følte mig rigtig hjemme, idet Redondela ligger på Centralruten, hvor de to ruter mødes. Jeg havde været i byen 2 gange tidligere (Camino Portues, centralruten) og kunne genkende det hele. Jeg fik lov at flytte ind på privatherberget Albergue A Casa da Herba før åbningstid, smed tøjet i vaskemaskine, gik i bad, hængte tøj op og på hovedet i seng. Jeg ville have boet på menighedsherberget, Albergue parroquial Santiago Apóstol, men det åbnede først for sæsonen efter påske. Jeg stod igen op kl. 15.00 for at gå ud at spise søndagsmiddag, som er noget helt særligt i Spanien. Jeg snakkede med en sød spansk familie ved nabobordet, og fandt efter middagen hurtigt hjem og i seng.
Mandag, den 1. april: Redondela - Pontevedra ca 20 km. Den lange hvileperiode havde gjort mig godt, og jeg kom lidt sent afsted af den nu langt mere befærdede Camino Portugues Central, hvor der var mange pilgrimme både foran og bagved. Turen gik gennem skove og meget små bjerge/bakker Alto da Lomba (153 meter) og Alto da Canicouva ( 145 meter) uden de store problemer. Kirkerne undervejs var åbne i modsætning til på kystruten. Min fod havde det langt bedre, og jeg besluttede mig for den følgende dag at dreje fra og gå af Variante Espiritual. Alberget ligger 3 km før den gamle by, så jeg fortsatte ind i Pontevedra, forbi den meget smukke mini katedral, hvor en kvindelig pilgrim står på toppen af kirken lige under kuplen, og har givet byen tilnavnet Peregrina-byen. De er meget stolte af hende, og både turister og pilgrimme står i kø for at fotografere hende dagen lang, ligesom både butikker, restauranter og overnatningssteder har hende med i navnet. Jeg besøgte hende inde i kirken og gik få hundrede meter videre til en lille pension, hvor jeg har sovet før. Igen megen hvile, derefter spisning og messe hos Peregrina . Nu var jeg sammen med andre pilgrimme.
Tirsdag, den 2. april: Pontevedra - Armenteira 21½ km. Turen ud af Pontevedra går nemt, og de første 3 kilometer i selskab med ret så mange pilgrimme både foran og bagved. Der morgensnakkes lidt på stien, og efter godt 3 kilometer er alle sanser åbne, men jeg finder let afstikkeren af Variante Espiritual, hvorefter jeg ikke ser en eneste anden pilgrim før senere på eftermiddagen ved klostret i Armenteira. Jeg havde dagen før ringet til en mig ukendt person, der står omtalt som Info/Reservas for Variante Espiritual og spurgt om pilgrimsbåden fra Vilanova de Arousa til Pontecesures gik torsdag, den 4. april og fået et bekræftende svar (telefon 0034 607 911 523). Den direkte vej til Armenteira kan (mit gæt) højst være ca 14 km - formentlig mindre. Denne nye "omvej" fra Camino Portugues er tydelig lavet som en naturrute, der svinger sig gennem hver bevoksning og over hvert højdedrag som en slange i umulige S-formationer. Turen går over den lille "ferieby" Campano, der ligger på et højdedrag, derfra går stien tilbage til kysten med udsigt over fjordene ved Poio, hvor klostret i Poio passeres (kirken var åben) og tilbage på en sti og landevej langs vandet (fjorden) til Combarro, hvor jeg holdt morgenmadspause inden turen gik over et mindre bjerg på knapt 500 meter. Og her gik jeg lidt forkert. Jeg fandt umiddelbart ikke afmærkningen op af de små asfaltveje mod bjergene og fortsatte for langt langs vandet 1-2 kilometer indtil jeg var helt sikker på, at det var forkert. En kondiløber forklarede mig, hvad vej jeg skulle gå, hvorefter en anden kondiløber - en yngre kvinde - insisterede på at følges med mig, til jeg var på rette vej. (Det er utroligt så hjælpsomme, søde og imødekommende næsten alle spaniere er overfor pilgrimme). Jeg nåede at høre lidt af Carmens historie inden jeg efter et knus blev sendt op i bjergene. Og nu gik det af brede jordveje mod toppen gennem skovområder forbi en udsigtsplatform, hvor en stor del af kysten lå for ens fødder. Der var et utal af stier og skoveje, så uden afmærkning havde det været svært.
Efter at have passeret Alto (460 meter) gik det meget stejlt ned til ca 300 merters højde, hvor den lille landsby Armenteira med et kæmpe Cistercienserkloster ligger. Som ved andre klostre i Spanien var der 2 restauranter umiddelbart i klostrets nærhed til at tage sig af de mange - mest indenlandske - turister, der dagligt tager på klosterbesøg. Jeg havde hørt, at det var et nonnekloster, så jeg var lidt overrasket, da en mandlig cistercienser tog imod. Det viste sig dog at være præsten, der stod ved porten. Han hidkaldte straks "gæstenonnen", som var fransktalende og meget imødekommende. Jeg havde ikke meldt min ankomst på forhånd, så der var ikke bestilt middagsmad til mig, hvilket betød at jeg skulle spise på en restauranterne, forklarede hun. Men morgenmad og madpakke hørte med i prisen for en nonnecelle med bad og toilet for en nat, 45 Euro.
For en dansker er det overkommeligt for den oplevelse, som det er at følge et klosters rytme med tidebønner og messe, samt med nøgle til nonnernes eget lille kapel og fri adgang til klostret uden for klausuren ( der hvor nonnerne/beboerne kun selv kommer). Men et eller andet sted har jeg det lidt dårligt med, at prisen for en nat i et kloster er langt over gennemsnittet. Det var langt den højeste overnatningspris for mig på denne tur. Der ligger et herberg (Albergue) ca 700 meter fra klostret til lav normalpris (6 Euro), men det er lige langt nok væk til at følge tidebønner m.m. i klostret, ligesom det kun giver adgang til klostret, når der er andagt eller messe i kapellet. Så med dette lille minus var det for mig langt den største oplevelse på hele denne pilgrimsfærd - ikke mindst morgenmessen med Virgilia dagen efter kl. 7,30 i lysningen med slukket lys, hvor morgensolen undervejs begyndte at kigge ind af vinduer, og hvor vi 3 pilgrimme, to spanske og undertegnede blev budt ind i kredsen af nonner under eukaristien (nadveren). Nå jeg gik om eftermiddagen til - en iøvrigt fantastisk - menu del dia i den ene restaurant, på en lille rundtur i området, og ikke mindst rundt i klostret, hvor de ældste dele er fra 1150, og hvor det - nærmest undtagelsesvis - har været muligt for beboerne (her cistercienserne) at vedligeholde det kæmpe kompleks, så det fremstod langt over det man ellers ser. Jeg tænkte på, at den ( for spaniere og portugisere) lidt høje overnatningspris var med til at holde klostret i så fin stand. Jeg gik til Vesper i kapellet, men valgte med vilje at pjække fra komplet kl 21.00, hvor jeg for længst var sovet ind.
Onsdag, den 3. april: Armenteira - Vilanova de Arousa, ca 25 km: Jeg drak en kop kaffe (ikke særlig god) i klostrets gæstespisesal, smurte en stor madpakke og gik med rygsæk til morgenmesse, før jeg forlod klostret ved 8,30-9,00-tiden. To spanske damer, som jeg snakkede lidt med havde også boet i klostret, mens 3 tyske og en brasiliansk pilgrim (og måske lidt flere) havde boet i herberget ca 700 meter væk. Jeg gik nu forbi herberget og fulgte først en lille å ned af bjerget i sving efter sving, forbi diverse ruiner af vandmøller og møllerhuse.
Små vandfald afløste hinanden og solen skinnede, men med langt flere skyer indimellem end de foregående dage, ligesom temperaturen havde taget et kraftigt dyk. Jeg frøs i starten lidt om fingrene, men orkede ikke at finde mine små vanter frem. Efter ca 7½ km kom jeg til et par større veje og den mindre by, Barrantes, hvor jeg gik på cafe og satte mig med kaffen ( et stort glas med kaffe og mælk) og min madpakke udenfor. Den søde bardame kom med appelsinjuice, 90 cent for det hele. Man undrer sig. Derefter 6-8 km nedad af snoet sti langs floderne Umia og Arnelas inden et bakket landskab mod endemålet Vilanova de Arousa. Over en gangbro helt ude ved fjorden (havet) og ind i byen, hvor herberget lå på en førstesal i en stor sportshal. Jeg havde ikke mødt en eneste anden pilgrim hele dagen. Emilio tog imod (6 euro for en seng), og jeg købte samtidig en billet (19 Euro) til pilgrimsbåden, der næste dag skulle sejle ind ad Ulla Floden mod Padron akkurat, som apostlen Jakob - i følge galicisk historie - var ankommet til Galicien for at missionere ca år 40, før han tog tilbage til Jerusalem, blev henrettet og kom tilbage som relikvie i en kiste. Jeg nåede i bad, da en ubeskrivelig/for mig uudholdelig musiklarm fra en gymnastiksal på 2 sal lige over herberget gik i gang. Intet problem. Det stopper ved 18-19-tiden, sagde Emilio og gik en tur i byen. Det gjorde jeg også, men missede et privat herberg tæt på havnen, og fandt i stedet en pension med et enkeltværelse til 30 euro med morgenmad. Puha, denne tur bliver lidt dyrere end forventet. (www.gronze.com har ikke denne nye rute, Variante Espiritual, med på sin omfangsrige hjemmeside, så jeg har ikke overblik over service/overnatningsmuligheder m.m. undervejs.). Jeg fandt et sted at spise på havnen, gik til messe i den lokale kirke og i seng.
Torsdag, den 4. april: Vilanova de Arousa - Teo ( ca 48 km, 32 km i båd og 16 km til fods): Klokken 8 var der afgang i pilgrimsbåden, en lille åben båd med gummisider fra kajen i havnen. Vi var 10 pilgrimme og jeg snakkede lidt med mine to spanske klosterveninder fra dagen før, samt med de 3 tyske kvindelige pilgrimme, som jeg havde mødt i Armenteira. Bådens fører/kaptajn, Santiago (ja, det hed han), var meget underholdende og fortalte om muslingefiskeri, floden Ulla, Apsotlen Jakobs historie, landskabet omkring floden, ligesom han holdt pauser undervejs og uddelte varm te til en frysende lille flok. Det småregnede og vejret, der havde strålet i de første dage på min tur, havde taget et ordentligt dyk til 5-6 grader denne formiddag. Jeg fandt vanterne frem, men var - desværre - så gentleman-agtig, at jeg overlod dem til en frysende tysk pilgrim, der højlydt klagede over vejret, som om nogen kunne ændre det. Turen ind var fantastisk flot. Vi gjorde holdt ved en kunstig muslingeø lavet af træ og metal, hvor der blev dyrket blåmuslinger og igen ved et utal af muslingefiskerbåde, hvor bunden i den lavvandede fjord/brede flod ( ca 1-2 meter) blev skrabet med særlige fiskeredskaber til mindre muslinger (bla. hjertemusklinger). Jeg øjnede mindst 30 meget små både med en eller to personer (også kvinder) om bord. Det må være et koldt arbejde. Vi passerede ruiner af forsvarsværker og kirker fra en svunden tid inden vi efter ca 1½ times sejlads gik i land ved Pontecesures ca 3-4 km før Padron. Jeg frøs lidt og imodsætning til mine medpilgrimme(rejsende) gik jeg straks videre - for at få varmen - mod Padron, og nu mødte jeg rigtig mange andre pilgrimme på stien. Jeg var på kendt vej, Camino Portugues af centralruten, på sidste etape før Santiago. Efter en kaffepause i Padron fortsatte sig i hurtig tempo mod Teo, hvor jeg havde besluttet mig for at overnatte på det kommunale herberg. Jeg ankom som den første. Vi blev 12 pilgrimme. Herberget har et godt køkken, men ingen supermarkeder i nærheden. Jeg gik ud og spiste med 3 andre - lidt yngre - pilgrimme en portugiser, en italiener og en spanier. Om aftenen havde jeg lidt gammelt brød, som jeg olivenristede, samt ost, som vi delte. Et par tyske og finske pilgrimme spiste ude om aftenen. Herberget er helt ok og i rimelig ren stand.
Fredag, den 5. april: Teo - Santiago de Compostela ca 14-15 km: Vejret er forfærdeligt; regn og kulde. Trods det - gik det stærkt af stierne mod Santiago, der svinger (meget kraftigt) gennem delvis grønne områder langs N 550, som det nærmest er umuligt at gå langs, selvom vejen ind til Santiago kunne næsten halveres. Jeg passerede flere åbne kirker undervejs (tak for det), mange åbne barer og er i det hele taget tilbage i "pilgrimscivilisationen". Da jeg nærmede mig byen gik jeg smutvejen langs det store hospital og direkte mod centrum uden om Santa Marta. Jeg var ved pilgrimskontoret allerede kl. 10.00 - ingen kø. To frivillige i pilgrimskontoret gav mig mit compostela og ville gerne høre lidt om Variante Espiritual, som de kun havde hørt sporadisk om. Jeg gik på morgencafe på mit "stamværtshus" hos den søde cubaner, Lily. Hun lovede at lave merluca galego til mig senere på dagen. Derefter på min lille pension, i hurtigt bad og videre til pilgrimsmesse kl. 12.00 i San Franciscokirken (Katedralen er delvis lukket for restaurering). Den meget stemningsfulde klosterkirke var fyldt men ikke stopproppet. Det er tydeligt, at vi er før påske, selvom byen har pænt mange pilgrimme. Det regner og jeg har ikke meget lyst til at løbe rundt uden for. Jeg møder mine 3 søde tyske sygeplejersker fra tidligere på ruten, som jeg hænger lidt ud med. Går tidligt i seng.
Lørdag, den 6. april. Vejret er mere end dårligt. Regn,regn,regn. Jeg går ud i Santiagos gader til morgenmesse på engelsk i kapellet i Pilgrimshuset. Morgenkaffe hos min cubanerveninde. Pilrgimsmesse igen kl. 12.00, hvor jeg møder kendte ansigter. Det regner stadig. Jeg spiser nok en gang små blæksprutter og merluca ved 13,30 tiden, derefter afgang kl. 15.00 med lufthavnsbussen i regn. Lufthansafly til Franfurt og videre mod København. Hjemme hos mig selv ved 23-tiden.
Jeg brugte John Brierleys 2019 Guide, Camino Portugues, der har både Centralruten, Kystruten, Variante Espiritual, samt diverse Senda Litoral (smutveje, omveje og forbindelsesstier) i en og samme guide. Den kan bestilles via dansk boghandel eller købes på nettet. Dertil som sædvanlig www.gronze.com til service undervejs. MEN NB, Variante Espiritual er ikke på www.gronze.com.
Prisen for hele turen har jeg endnu ikke gjort op, men på grund af dyrere overnatning end normal er jeg over 30 euro i døgnet i gennemsnit.


mandag den 8. april 2019

Dagrygsække til pilgrimsmessen i Santiago ?

Lige nu er det muligt at have rygsækken med til pilgrimsmessen kl. 12.00, der indtil videre foregår i San Francisco kirken.
Jeg skal på tur med en mindre gruppe pilgrimme med bagetransport i maj, og jeg vil derfor gerne vide, om det er muligt at tage dagrygsækkene med til pilgrimsmessen i San Francisco kirken kl. 12.00, da vi ofte først kommer ind til Santiago umiddelbart før messen ?, lyder spørgsmålet fra en læser af www.jakobsvejen.dk.
Og svaret er - indtil videre - Ja. Jeg er lige hjemkommet fra en 11/12 dages pilgrimstur af Caminho Portugues da Costa og Variante Espiritual, og da jeg var til pilgrimmmesse her i lørdags kl. 12.00 "flød" San Francisco kirken i Santiago med alle typer rygsække - akkurat som til pilgrimesserne i Katedralen i "gamle dage".
Her på fotoet ved siden af fra i lørdags kan man se at flere pilgrimme har rygsækkene med på og ved bænkene i kirken. Men i øjeblikket kommer der "kun" ca 300 pilgrimme ind om dagen til Santiago, og selvom San Francisco var pænt fyldt (alle sidepladser optaget); var den ikke stuvende fuld, som katedralen var det begge gange (både i maj og i oktober), hvor jeg var til messe i fjor. Så alene af pladshensyn, når antallet af dagligt ankomne pilgrimme begynder at stige eksplosivt efter påskenat, kan der ske ændringer. Da spørgsmålet blev sendt her til www.jakobsvejen.dk inden jeg gik ind til Santiago for et par dage siden, spurgte jeg mig lidt omkring, da jeg ankom til Santiago denne gang, men ingen havde taget stilling til om den nuværende praksis med rygsække fortsatte. Og i øvrigt fortsætter "flytningen" af pilgrimmesserne fra Katedralen til San Franciscokirken indtil videre, idet arbejdet med restaureringen af den store middelalderkatedral er i fuld gang inde i selve kirkerummet. Det er muligt for pilgrimme at besøge gravkammeret i selve katedralen, men altså ingen messer.
Og så til nok en servicemeddelelse: Jeg vil en af dagene lægge en lille pilgrimsdagbog ud om min tur af Caminho Portugues da Costa og Variante Espiritual, der fandt sted her fra den 25. marts til 6. april inklusive rejsedage.

fredag den 5. april 2019

Til og fra Caminoen

Fly fra Danmark kombineret med tog eller bus er ofte den mest praktiske måde for danske pilgrimme at komme til Spanien og nabolande.
Jeg vil gå Camino Primitivo fra Oviedo, og har problemer med at finde en god flyforbindelse, lyder spørgsmålet, som jeg her på hjemmesiden vil forsøge at svare lidt bredere på, da lignende spørgsmål ofte dukker op med andre pilgrimsruter som endemål.
Jeg har sjældent selv haft problemer med at nå frem på een rejsedag til min startby på en pilgrimsvandring fra København, men det er sket. For pilgrimme, der ofte læser siden her, vil det også være kendt, at nogle pilgrimme mener, at vi slet ikke burde flyve til og fra pilgrimsvandringer, men alene - af hensyn til klimaet - tage tog og bus. Altså give os god tid og allerede på rejsen mod pilgrimsvandringen lade roen falde på os.
Men tilbage til spørgsmålet: Det er muligt at flyve til Santander (eller Bilbao) og tage bus derfra til Oviedo- en kombibillet med f.eks. Iberia (DK- Santander med mellemlanding i Madrid eller Barcelona, og retur fra Santiago til Madrid/Barcelone og derfra hjem igen) koster ikke en formue. Jeg flyver ikke selv med Ryan Air - ikke fordi jeg er bange for at falde ned, men fordi jeg mener, at et arbejde er sin løn værd, og Ryan Air nægter de ansatte (hvis man kan kalde deres løsarbejdere det) en normal overenskomst, som jeg i mit lange liv har nydt godt af på arbejdsmarkedet. Så derfor går jeg selv efter de mere traditionelle selskaber (gammeldags flyselskaber), som jeg oftest føler, at jeg får en god behandling hos.
3 eksempler fra den seneste tid her:
a) Jeg har f.eks. på min nuværende tur på den Portugiske Kystrute købt en billet med Lufthansa: København-Frankfurt-Santiago tur og retur ( 745 kr), og derfra bus til Porto (Alsa) 20 Euro. Ialt ca 900 kr. for alle transportudgifter. Men det er sjældent, jeg får det så billigt.
b) Da jeg i efteråret 2018 gik netop Camino Primitivo, hvor min startby var Leon og Camino del Salvador, købte jeg en rundtursbillet hos Iberia: København-Barcelona-Leon - og retur hed den Santiago-Madrid-København, samlet pris: 2.367 kr. Så de to ovenstående eksempler viser altså et forholdsvis stort udsving i prisen på en billet. Men det er stadig langt billigere og nemmere end hvis jeg skulle forsøge mig med tog fra København, hvor alene overnatning på diverse hoteller undervejs ville gøre rejseomkostninger langt dyrere, ligesom tog generelt er dyrere end fly.
c) På min sene forårstur i år, hvor jeg skal gå i Frankrig, er fly- men ikke togbilletten indkøbt. Her skal jeg med SAS fra København til Paris og videre med tog til le Puy, der er min startby, og retur med tog fra Lourdes (min slutby) til Paris, hvor jeg flyver hjem med SAS. SAS-billet tur-retur til Paris 1.097 kr. Dertil kommer så togbilletten i Frankrig, som jeg endnu ikke har købt. Men samlet bliver det formentlig under 2.000 kr. i det hele.
Jeg bruger aldrig mellemled ved flybilletkøb, men sætter selv min rejse sammen. Det skyldes ikke mindst, at et af de større danske netbasserede rejsebureauer, hvor en rejsende havde købt en billet, for et par år siden, løb fra ethvert ansvar, da flyselskabet, den rejsende skulle med, gik konkurs. Selskabet vandt en retssag om, hvorvidt de var økonomisk ansvarlige eller kunden selv skulle bære alle tab. Så jeg har ingen lyst til at gøre brug af nogen former for selskaber, uanset hvem det er, der i en uendelighed smider reklamer i hovedet på mig, hver gang jeg går på nettet for at købe en rejse. Det er iøvrigt rimeligt nemt selv at arrangere transporten, og hvis du kun bruger "gammeldags" flyselskaber, som SAS, Lufthansa, Air France, Brussel Air, Iberia er der ovenikøbet nogen i den anden ende af en telefonledning, hvis et eller andet går skævt. Så det er min anbefaling. Andre kan have andre ideer.
Og internt i Spanien er busselskabet Alsa også en god oplevelse. For et par år siden havde jeg - klummermikkel - kommet til at købe en busbillet til en forkert dag fra Madrid Lufthavn til Bilbao, hvor jeg skulle gå nogle etaper af Camino del Norte for at komme i form inden jeg ramte mellemstien til Oviedo, hvor jeg fortsatte af Camino Primitivo. Jeg kunne ikke finde ud af at ændre billetten elektronisk (de taler og skriver altså spansk i Spanien), så jeg købte nok en billet, den rigtige, og tænkte: Det tab må du bære. Men jeg tog billetten med til Madrid, hvor Alsa har et lille kontor i Lufthavnen, og her fik jeg på få sekunder alle mine tabte Euro-retur på kreditkortet - uden nogen former for diskussion. Selv hos et flyselskab som Norwegian skal man igennem en uendelig række prøvelser, besvær, lange skrivelser m.m. for at få de penge, som man juridisk har ret til. Så Alsa er afgjort et selskab, som jeg tør anbefale.

onsdag den 3. april 2019

Hjælp til Variante Espiritual på Camino Portugues

3 etaper før Santiago på Camino Portugues er det muligt at forlænge pilgrimsturen via Variante Espiritual. Link til info om ruten nederst
Uanset hvilken af de portugisiske Santiago-ruter du vælger, den traditionelle centrale rute eller den mere og mere populære kystrute, rammer du knapt 65 km ( eller 3 etaper) før Santiago de Compostela byen Pontevedra. Og ca 3½ km efter Pontevedra før Alba(Pontevedra) går der en forholdsvis ny pilgrimssti mod havet (direkte vest). Pilgrimsstien hedder Variante Espiritual, fordi den sidste af minirutens tre etaper går langs eller på floden Arousa, hvor apostlen Jakob i følge legenden skulle være sejlet ind til Galiciens kyst og gået i land for snart 2.000 år siden og missioneret, inden han vente hjem til Jerusalem igen, hvor han blev halshugget i år 44.
Variante Espiritual er på knapt 70 km og rammmer Camino Portugues igen ca 24 km før Santiago 2½ km fra Padron, og 3 km fra klostret i Herbon, hvor det er muligt at overnatte. Klostret i Herbon har i indeværende pilgrimssæson (2019) åbnet her for få dage siden, den 1. april, og holder formentlig åbent til medio oktober. Men følg selv med.
Det er ikke for faste læsere af www.jakobsvejen.dk nogen nyhed, at undertegnede netop nu er på Camino Portugues langs kysten, og at jeg (hvis alt går vel) vil fortsætte af Variante Espiritual til Herbon og derfra til Santiago. Men da ruten stadig er forholdsvis ny går jeg en del på nettet for at finde info. Og - næsten som sædvanlig - er det tyskerne, der "hjælper". På tysksprogede hjemmesider har jeg fundet følgende link om denne variant.
https://www.depo.gal/es/o-camino-de-santiago/variante-espiritual-do-camino-portugues-polo-salnes
https://www.varianteespiritual.com/pt/
https://www.caminosantiago.org/cpperegrino/caminos/caminover.asp?CaminoId=86
Og hvis du skulle have lyst til at se lidt billeder fra klostret i Herbon er der en "reklame"film her:
http://www.turismo.gal/fotos/IMAGENES/FLASH/ARQUITECTURARELIGIOSANP/vr_61_herbon/index.html?fbclid=IwAR1h9XlRF67MwcYDTV1vz-szBwPI28zL61GAMnJja2-XeNiYBBo09lh2mYk
PS: Opdatering: Da jeg netop her i månedskiftet marts-april selv har gået den portugisiske kystrute og Variante Espiritual, har jeg lavet min egen lille pilgrimsdagbog, der kan ses her:
http://www.jakobsvejen.dk/2019/04/caminho-portugues-da-costa-og-variante.html

mandag den 1. april 2019

Novo Nordisk og Caminoen

Pilgrimsvandring til Santiago de Compostela for sukkersygeramte i juni år.
Den danske medicinalgigant, Novo Nordisk, er en af initiativtagerne til «Camina por la Diabetes 2019» , der skal afvikles den 15. til 19. juni i år i Galicien. Ruten er planlagt til 5 etaper, der går fra Neda på Camino Ingles til Santiago de Compostella. Den skulle være på ialt 102 km, og dermed på den rigtige side af 100 kilometers gang før Apostlen Sankt Jakobs Grav, så deltagerne kan få et compostela (bevis for pilgrimsfærd). Der har meldt sig pilgrimme (diabetespatienter) fra 8 forskellige spanske regioner og på nuværende tidspunkt ventes gruppen af diabetespilgrimme at have over 100 deltagere.
Det er en spansk avis, la Voz de Galicia, der er kilde til ovenstående, og her på www.jakobsvejen.dk har vi ingen informationer om, hvorvidt danske diabetespatienter (eller andre nationaliteter) kan deltage i pilgrimsvandringen.

lørdag den 30. marts 2019

Efterårets pilgrimstræf 1. november !

Den lille gruppe pilgrimme, der de seneste 5 år har arrangeret pilgrimstræf forår og efterår i Det storkøbenhavnske Område, har tidsfastsat næste træf.
Der bliver pilgrimstræf fredag, den 1. november i Sankt Vilhelms Kirke, Møllestræde 7 i Hillerød, nogle få minutters gang fra stationen. Det er en lille gruppe pilgrimmme med primært katolsk baggrund, der de senere år har arrangeret pilgrimstræf i forskellige kirker i Det storkøbenhavnske Område, to gange årligt, forår og efterår. Møderne har efterhånden fået en fast form. Man mødes i kirken til messe kl. 17,00, hvorefter der er samvær med et lille pilgrimsoplæg, fællesspisning med fri snak og mulighed for at få svar på rigtig mange - praktiske - pilgrimsspørgsmål, ligesom erfaringsudveksling om forskellige pilgrimruter er muligt. Næste gang handler det lille oplæg om pilgrimsvandrig i Danmark, inden der er fællespisning og fri snak om pilgrimsvandring.
På møderne er det tillige muligt at købe pilgrimspas/credencial til pilgrimsvandring af Camino'erne/Jakobsvejene i Spanien og det øvrige Europa.
Det kommende møde blev besluttet på det seneste møde i Sankt Mariæ kirke på Frederiksberg, der fandt sted tidligere i marts. Antallet af deltagere i træffene har svinget mellem 15 og 25 pilgrimme. Det er ikke nogen forening, der står bag, men en løst sammensat pilgrimsgruppe, der på skift arrangerer diverse træf. Selvom møderne foregår i katolsk regi er alle både garvede og kommende pilgrimme velkommen uanset trosretning/konfession; hvilket i øvrigt også mange - ikke mindst førstegangspilgrimme - har gjort brug af gennem årerne. Der kommer mere her på www.jakobsvejen.dk om næste træf, når tiden nærmer sig.

torsdag den 28. marts 2019

Napoleonsruten åbner på mandag. Men !

Den mest populære pilgrimsvej over Pyrenæerne fra Saint Jean Pied de Port til Roncesvalles åbner formelt igen den. 1 april.
Rigtig mannge danske pilgrimme begynder deres pilgrimsfærd på nordsiden af Pyrenæerne i pilgrimsbyen Saint Jean Pied de Port. Og de fleste pilgrimme vil helst passere Pyrenæerne af den såkaldte Napoleonsrute via Col de Lepoeder (1.430 m). I de seneste fire år har ruten været lukket hver vinter fra 1. november til 1. april, fordi alt for mange pilgrimme gik - eller rettere forsøgte at gå - over om vinteren uden at kunne gennemføre, og derfor måtte have assistance af redningsmandskab. Efter en vinter med 75 udrykninger med helikopter, snescooter, redningsmandskab på ski eller til fods, blev det både for farligt og for dyrt for redningsholdene på begge sider af grænsen. Derfor den officielle lukning. Fra første april vil vejret de fleste dage arte sig, så det er muligt at gå over denne meget smukke og fantastiske pilgrimsrute. MEN der kommer stadig pilgrimme alvorligt til skade, ligesom pilgrimme dør på ruten hvert eneste år, så derfor lidt info til dem, der har Napoleonsruten med i planlægningen. Besøg ALTID pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port dagen før opstigningen, kontoret ligger i 39 Rue de la citadelle 64220 St Jean Pied de port, i den gamle bydel - altså indenfor bymuren. Her ved de besked om vejret. Og for en god ordens skyld: Hvis myndigheder anbefaler, at man skal lade være med at gå over på grund af vejrliget, og dumdristige pilgrimme alligevel gør det, skal de dumdristige selv betale hele regningen for en redningsaktion.
Og så får I lige et billede fra ruten, der ganske rigtigt er noget særligt. Men med højdemeter op på samlet 1.270 meter og ned med 480 meter på en etape på 25 kilometer er det noget, der kan mærkes i ben og krop. Så er du ikke i topform, så er det måske en gode ide at bide den over i to og tage en overnatning undervejs på første del af etapen.

tirsdag den 26. marts 2019

Camino Portugués por la Costa er populær

Med en stigning i antallet af pilgrimme på 1.000 % i løbet af forholdsvis få år er kystvejen fra Porto til Santiago ved at blive det helt store hit.
For 15 år siden begyndte nogle få pilgrimme at gå fra Porto til Santiago langs kysten. Men bl.a. manglende overnatningsmulighed og dårlig eller ingen afmærkning betød, at det stadig var middelalderruten ( i dag benævnt Centralruten), der blev benyttet. I 2010 blev det til 1.114 pilgrimme på et år på kystruten, og i fjor i 2018 var de 13.841 - en stigning på over 1.000 procent på forholdsvis få år.
Den engelske pilgrim John Brierley, der tidligere har udgivet - nok den mest benyttede pilgrimsguide for Camino Portugues fra Lissabon til Santiago, har i år lavet en ny guide, der er ret så omfattende, nemlig en pilgrimsguide fra Lissabon til Santiago, der har alle varianterne med: Lisbon - Porto - Santiago / Camino Central, Camino De La Costa, Variente Espiritual & Senda Litoral.
Guiden er på 256 sider og vejer 227 gram. Guiden er på engelsk.
Og lidt statistik her fra vintermånederne fra pilgrimskontoret i Saniago. I dec/jan/feb i vinter kom der samlet 1.375 ind til Santiago, der har gået af centralruten(den traditionelle) fra Portugal, mens 207 har gået af kystruten.
Her et næsten 3 år gammelt billede af en pilgrim på vej ud af Porto langs kysten.

lørdag den 23. marts 2019

Herberget i Tabara (Via de la Plata) får en sæk penge

Et af kultherbergerne på Via de la Plata (Camino Sanabres) bliver nu sat i stand og moderniseret med bl.a. nye senge.
Stemningen, fællesskabet og en hjertelig atmosfære har der i flere år ikke været noget i vejen med i Herberget i Tabara, der drives af pilgrimsfællesskabet "El Espíritu de Santi" med José Almeida i front. Tabara er en by på Camino Sanabres, der er en forlængelse af Via de la Plata for de pilgrimme, der ikke går over Astorga og Camino Frances, men tager den direkte vej over bjergene og den større by Ourense. Tabara herberget er lidt af et kultherberg, men som en kvindelig pilgrim sagde til mig på mit seneste besøg i 2017: Her er lidt ulækkert. Rengøringen var ikke i front, og alt inventaret havde kendt bedre dage. Ikke mindst senge og madrasser var i meget dårlig stand. Men den gode stemning på herberget gjorde, at mange - især mandlige - pilgrimme tog det hele med, sådan var det nu en gang. Herberget i Tabara ligger knapt 350 km før Santiago og dermed godt 650 km efter Sevilla, hvor de pilgrimme der har taget hele turen er kommet i rigtig god form.
Nu er der godt nyt for dem, der skal på Via de la Plata (Camino sanabres) i år. Der er nemlig kommet en større donation til herberget i Tabara. En amerikansk (USA) organisation, "Peaceable Projects" har doneret penge til indkøb af nyt inventar og renovering af herberget. Historien kan bl.a. læses her: https://www.laopiniondezamora.es/comarcas/2019/02/20/grupo-internacional-financiara-mejora-albergue/1145267.html
I de fem år, at "El Espíritu de Santi" og José Almeida har stået for herberget har pilgrimme fra 50 forskellige nationer overnattet der. (Fotoet er af netop José Almeida, der er i gang med at dække bord til aftensmaden, der altid spises i fællesskab)

fredag den 22. marts 2019

Jakobsvejen og Google+

Google+ lukker og det betyder, at alle indlæg og kommentarer på Google+ bliver slettet.
Jeg (redaktør af www.jakobsvejen.dk) har en gang tidligere informeret om, at Google+ lukker, og at det selvfølgelig betyder, at indlægene her fra jakobsvejen.dk ikke længere kan ses der. Det er allerede et stykke tid siden, at indlæggene her fra Jakobsvejen blev lagt ud på Google+.
Men nu er jeg blevet informeret om, at Google+ begynder sletning af alle konti med artikler og indlæg fra den 2. april og frem. Da de - forholdsvis få - kommentarer, som læserne/brugerne her af siden har skrevet gennem årerne, alene ligger på Google+, vil de også blive slettet. Jeg fører dem ikke over til www.jakobsvejen.dk, så hvis nogen af læserne/brugerne ønsker at gemme noget fra Google+ er det nu, at det skal gøres.
Som bruger af www.jakobsvejen.dk er du velkommen til at skrive kommentarer direkte her til siden, men du kan også - som det har været den gængse fremgangsmåde indtil nu - skrive til mig på jakobsvejen@gmail.com , og jeg vil så forsøge at svare på spørgsmålene direkte, ligesom en del af spørgsmålene i anonymiseret form er blevet - og også fremover vil blive - brugt som grundlag for små artikler på hjemmesiden.

onsdag den 20. marts 2019

Jakobsveje i Danmark

Danske Santiagopilgrimme har afmærket jakobsveje, så det nu er muligt at gå fra det nordlige Sjælland til Rødby Havn af mærkede stier.
På en cykeltur i dag, hvor jeg havde et ærinde i Lufthavnen, opdagede jeg på en stolpe et nyt blåt og fra udlandet velkendt lille skilt - en santiago-muslingeskal. Vides der noget om hvem og hvorfor, og hvor mange sådanne skilte der er eller kommer i Danmark?, lyder spørgsmålet fra en dansk Santiagopilgrim, der selv for år tilbage tog hele turen fra København til Santiago og selv måtte finde vej gennem hele Nordeuropa ved hjælp af utallige trykte kort.
Og svaret er temmelig let. Der er etableret afmærkning fra Nordsjælland til Rødby Havn. Det er foreningen af Santiagopilgrimme, der med støtte fra en række fonde, som står bag, og du og andre kan læse mere her: https://santiagopilgrimme.dk/find-ruter/ruter-i-danmark/
Overnatnings undervejs er ikke sådan lige, at du bare kan tage rygsækken på og begynde at gå, som det er tilfældet i Sydeuropa (Sydtyskland, Østrig, Frankrig, Portugal og ikke mindst Spanien), men der er en liste med muligheder, hvis du planlægger i god tid.
Jeg har gået dagture af nogle af etaperne med offentlig transport til og fra. Afmærkningen gennem bebyggelser/bydele/byer var udmærket på mine tilfældigt valgte etaper, men gennem skov og natur var de svære at finde eller direkte fraværende. Men som dansker var det ikke svært at finde vej, jeg kender jo geografien i forvejen. Et enkelt sted havde de været udsat for "hærværk" eller lignende. Det viste sig videre, at nogle af ruterne - gennem skove/natur - havde gengældelsens glæde,
(her på fotoet et af stederne) f.eks. Naturstyrelsens anlagte sti gennem Gribskov langs Esrum sø), og som er så flot en tur, at den sagtens kunne gås nok en gang , men jeg havde det lidt på samme måde, som jeg for efterhånden nogle år siden fik det, da jeg gik Jakobsweg i Bayern. Her har jeg været før, tænkte jeg, men hvornår! Og jeg syntes undervejs, at stien blev mere og mere kendt. Så kom jeg til et sted, hvor muslingeklistermærket var røget af, og under sad et kendt mærke fra 20-30 år før, Europärischer Kulturweg. I Bayern havde aktive pilgrimsfolk sammen med turistindustrien ændret det formmelde formål med ruten fra kultur til "religiøsitet/pilgrimsvandring". En stor forskel var der dog til de "nye" stier i Danmark. Kirkerne i Bayern - ikke mindst Jakobskirkerne - var åbne og en naturlig del af ruten.
De etaper jeg har gået i Nordsjælland har været kendetegnet ved låste kirker, også Sankt Jakobs kirke i Ballerup. Kirker i Danmark er generelt lukket og låst - undtagen søndag formiddag eller ved kirkelige handlinger (begravelser).

søndag den 17. marts 2019

Hvornår er det bedst at gå Caminoen ?

Hvor lang er Caminoen ?, Skal jeg bestille soveplads i forvejen ? Spørgsmålene fra førstegangspilgrimme går igen fra tidligere år.
Pilgrimssæsonen er lige op over, og der er stadig mange danskere, der har drømmen om at gå pilgrimsvandring til Santiago. Hvornår er det bedst at gå Caminoen ?, lyder spørgsmålet, og det er ikke sådan lige at svare på, men her lidt info, der måske kan hjælpe nye pilgrimme lidt på vej.
Jeg går ud fra, at der med Caminoen forstås Camino Frances fra Saint Jean Pied de Port lige nord for Pyrenæerne til Sankt Jakobsgrav i katedralen i Santiago de Compostela.
Det tager - formentlig - 28 til 33 dage at gå Caminoen (se eventuelt her på siden under den 16. januar 2016, http://www.jakobsvejen.dk/2016/01/hvad-lang-tid-tager-det-at-ga-caminoen.html ), og hvis man går efter vejrforholdene er maj og september formentlig de bedste måneder - ikke for varmt og normalt begrænset nedbør. Men til gengæld betyder det, at rigtig mange går fra Saint Jean Pied de Port netop først i maj og først i september, hvilket giver en del trængsel - både på stien, i pilgrimsbyerne undervejs, og ikke mindst på overnatningsstederne, hvor det nogen gange kan knibe med pladsen. Er du ung og ikke har problemer med at sove på en madras på gulvet i et overfyldt lokale, vil det næppe være et stort problem.
Jeg gik Camino Frances senest i foråret i fjor og forlod Saint Jean Pied de Port i sne og slud den 11. april (2018), og jeg synes selv at jeg havde en rigtig god tur (læs eventuelt min dagbog: 14. maj 2018 her på siden: http://www.jakobsvejen.dk/2018/05/camino-frances-800-km-pa-29-dage-april.html
Jeg har lavet en lille artikel om april og oktober som mulige pilgrimsmåneder, se: under 11. november 2017: http://www.jakobsvejen.dk/2017/11/april-og-oktober-som-pilgrimsmaneder.html.
Og skal jeg reservere seng i forvejen dagligt for at være sikker ?, lyder næste spørgsmål. Jeg synes det ikke, men andre gør, så hvad så! Hvis du ønsker at reservere i forvejen er der to hjemmesider, der gør det nemmere for dig. Min pt favoritside er www.gronze.com ; men jeg ved at andre foretrækker: http://www.caminoguidebook.com/book/guidebook-website-links . Men en mellemvej er også mulig. de dage du går langt, kan du samme dag/morgen via info på www.gronze.com ringe til et overnatningssted i forvejen og sikre en plads. Husk at de religiøse herberger (klostre, menigheder, kirker m.m.) som regel ikke modtager reservation, her har jeg lavet en lille - ikke fyldestgørende - liste: Klostre langs Camino Frances, den 2. oktober 2018, som kan ses her: http://www.jakobsvejen.dk/2018/10/klostre-langs-camino-frances.html
Og her et foto fra pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port ved 20,30 tiden, den 10. april for næsten et år siden, hvor pilgrimme, der skulle begynde at gå næste morgen bare væltede ind, og hvor de frivillige havde travlt med at udstede pilgrimspas, udlevere overnatningsister for hele Caminoen, samt ikke mindst give information om vejrsituationen og turen over bjergene, hvor vi pilgrimme også får udleveret et lille (meget nyttigt) kort, der viser vejene/stierne over bjergene. Natten efter, den 11 april, sov der mellem 200 og 300 pilgrimme på klostret i Roncesvalles (Rolandsdalen i Pyrenæerne i ca 1.000 meters højde).

torsdag den 14. marts 2019

God nyhed for Via de la Plata

Herberget Albergue del Embalse de Alcántara, der er et af de få overnatningssteder på en meget lang strækning, er igen åbent.
Der er op til flere små artikler her på Jakobsvejen.dk om den ikke så nemme Via de la Plata. En af mine - og i øvrigt en hel del andre pilgrimmes - erfaringer, er de "uendelige" lange etaper. Da jeg senest gik Via de la Plata for to år siden var herbeget Albergue del Embalse de Alcántara, der ligger på ca 12 etape fra Sevilla, lukket, og næste beboelse og herberg og bebyggelse (i Cañaveral) er yderligere 11 kilometers gang væk. Så det er ikke sjov at komme til en lukket dør. I fjor (2018) døde en tysk pilgrim af tørst på denne 11 kilometers strækning.
Men nu meldes herberget igen åbent. Det ligger 22 km fra sidste bebyggelse (Casar de Cáceres), hvor der også er herberg og hostal, og ca 33 km fra den smukke by Cáceres, der stadig har mange romerske mindesmærker, og derfor en yndet overnatninsby for pilgrimme. Men jeg ville - lært af erfaring - ikke overnatte i Caceres, men i Casar de Cáceres, hvis jeg ikke var sikker på en seng i Embalse de Alcántara. Der er så lange øde strækninger på dette stykke af Via de la Plata, ligesom et - nu mangeårigt - projekt med anlæg af en højhastighedsjernbane flere steder fører til ret lange omveje af dårlige stier. Telefonnummeret til Embalse de Alcántara er 650 146 470.
Og hvis du kommer og døren er låst. Ring til samme nummer: Der skulle netop nu være sat denne seddel op på døren til herberget ved floden:
Og PS lad ikke ovenstående skræmme dig. Jeg mener afgjort, at Via de la Plata er en meget stor oplevelse. Så gå den endelig, hvis du har lyst og er i form. Men den kræver lidt mere "planlægning" frem på ruten end de andre caminoer/jakobsveje i Spanien.