tirsdag den 10. oktober 2017

Væggelus på Albergue Monte Irago, Foncebadón, på Camino Frances ?

På den engelsksprogede hjemmesiden www.caminodesantiago.me meddeler pilgrimmen, Alexander A Z, at han har set og fotograferet væggelus på et privatherberg umiddelbart før Jernkorset mellem Astorga og Ponteferrada på Camino Frances: For those wishing to avoid a bedbug experience the info of the place is: Alburgue Monte Irago in Foncebadón, specifically the 2nd floor. Han fremviser et væggelus-eksemplar til ejeren af dette private herberg, der i følge Alexander A Z svarer: Det er en del af en Camino. Altså stadig i følge Alexzander A Z og hjemmesiden www.caminodesantiago.me agter ejeren af det private herberg IKKE at gøre noget ved sagen.
Personligt ville jeg nok gå uden om dette herberg. Der er masser af andre herberg/overnatningsmuligheder på strækningen mod Jernkorset bl.a i Rabanal.
I følge den spanske pilgrimshjemmeside www.gronze.com ( som i øvrigt varmt kan anbefales), koster en seng i Alburgue Monte Irago in Foncebadón 8 Euro. Der er to sovesale i herberget med plads til tilsammen 35 pilgrimme. Nogle få pilgrimme har givet stedet karakter/bedømt det på www.gronze.com det er blevet til 3 grønne og 3 røde kort.
Jeg har flere gange før her på siden skrevet om væggelus på herbergerne på caminoerne i Spanien, og om hvad man selv kan gøre. Det er min erfaring, at nu mere beskidt og ulækkert et herberg er, jo større risiko for væggelus. Og det er ikke alene de kommunale, der kan være ulækre. Nogle private herberg kan være meget slemme og ligeglade - specielt i højsæsonen. I år vil der formentlig gå over 170.000 pilgrimme af Camino Frances. 300.000 pilgrimme i alt af de spanske caminoer. Så det er næppe muligt helt at undgå væggelus eller andre sundhedsforstyrende tiltag på nogle herberger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar