mandag den 20. februar 2017

Forårets pilgrimsmøde 17. marts

En gruppe - både garvede og nye - pilgrimme mødes til pilgrimstræf på Frederiksberg.
En gruppe pilgrimme, der primært går til Santiago, men også til andre pilgrimsmål i Europa, har i nogle år mødtes to gange årligt til pilgrimstræf i Det storkøbenhavnske Område. Ideen med mødet er gensidig indpiration for de garvede, samt oplysninger og information til pilgrimme, der skal afsted første gang. Der har indtil nu været nye med hver gang.
Hvis du har lyst til at høre lidt om pilgrimslivet er du mere end velkommen. Vi mødes næste gang til messe i den katolske kirke på Jes Jessensvej på Frederiksberg, Sankt Mariæ, fredag den 17. marts kl. 17.00. Bagefter spiser og snakker vi sammen i kirkens menighedslokaler. Vi har tidligere haft en bestemt rute som tema, senest i foråret var det Via Francigena i Italien. Denne gang har der været et ønske fra nogle førstegangspilgrimme om, at pilgrimstræffet skulle være mere lavpraktisk med Camino Frances ( Saint Jean Pied de Port til Santiago - ofte her i landet kaldt Caminoen) og Camino Portugues (Jakobsvejen gennem Portugal til Santiago), som hovedemne.
Vi er ikke nogen stor gruppe, men har været et sted mellem 15 og 25 pilgrimme ved de øvrige møder. Af hensyn til indkøb vil arrangørerne gerne have tilmeldinger. Det kan ske til denne hjemmesides mail-adresse: jakobsvejen@gmail.com

søndag den 19. februar 2017

Herbergslister for Camino del Norte

Det skifter "hele tiden", når det gælder hvem der har de bedst opdaterede overnatningslister langs Caminoerne i Spanien.
Hvor finder jeg nye herbergslister for Camino del Norte, lyder spørgsmålet. Selvom jeg formentlig har skrevet noget andet tidligere vil jeg pt. anbefale to hjemmesider, som fungerede rigtig godt, da jeg gik et stykke af Camino del Norte i efteråret. Jeg - måske fordi jeg ikke er så ferm til nettet - vil dog stadig nødig undvære min Rother Wanderführer, som ren fysisk bog-guide. Men som supplement foreslår jeg pt. hjemmesiderne http://caminodesantiago.consumer.es/ og https://www.gronze.com/camino-norte , men gå selv på opdagelse på nettet.
Og bemærk dernæst, at så snart du er på Camino del Norte ( eller øvrige ruter) og møder andre pilgrimme og hopsitaleros på herbergerne, får du hele tiden informationer undervejs. Mange er rigtig godt informeret af alt fra pilgrimme længere fremme på ruten, til facebook, diverse hjemmesider, ligesom hospitaleros'ne får informationer fra deres kolleger på ruten.
Et eksempel, da jeg nærmede mig Castro Urdiales, gik jeg lidt tilfældigt sammen med spanske Manuel. Vi havde gået stærkt og var der i lidt god tid, og han fortæller mig, at han er gået lidt stærkt, fordi han under alle omstændigheder vil tage nogle flere kilometer. Der har med - rette eller urette - været rygter om væggelus på herberget i Castro Urdiales, hvor jeg havde tænkt mig at overnatte. Så vi tog sammen en tur til, og undervejs gav han mig ret detaljeret ny viden om herbergerne flere etaper frem. Han var ikke den eneste spanier, som vidste rigtig meget. Her et billede af Manuel på Camino del Norte.

lørdag den 18. februar 2017

Via de la Plata, hvornår skal jeg gå ?

Via de la Plata fra Sevilla til Santiago er en af de mindst benyttede af de "kendte" Caminoer i Spanien.
Via de la Plata er med sine 9.083 pilgrimme i 2016 nærmest gået i stå med antallet af pilgrimme. Mens de andre ruter får flere og flere pilgrimme år for år, synes Via de la Plata kun at tiltrække omkring 10.000 pilgrimme årligt, som det var tilfældet da jeg selv tog turen for snart 5 år siden. Ruten er, med sine 1.000 km (Sevilla - Santiago over Sanabres) og ind imellem forholdsvis lange etaper, kendt som: Forholdsvis anstrengende. Det kan være grunden til, at forholdsvis få pilgrimme vælger denne vej. Nu skal jeg afsted af Via de la Plata igen, og jeg læser derfor, hvad jeg kan finde af forholdsvis nye beretninger på nettet. Jeg er netop faldet over en beretning fra en tysk pilgrim, der tog turen i august-september i fjor, hvor det er ret varmt at gå netop den rute. Men en fordel fremhæves i beretningen: Det regner ikke. Da jeg gik hele turen i april-maj 2012 på 32 dage var stierne flere steder nærmest umulige at passerer med tørre støvler, fordi regnen bare stod ned i stænger. Jeg gik - imodsætning til i nedenstående beretning - hele turen. Ingen bus, tog eller taxi.
Nu prøver jeg på samme årstid igen, men har planer om at dele ruten, så jeg i første omgang går fra Sevilla til Salamanca ( ca 500 km.) og så tager resten næste år.
Herunder beretningen fra den tyske pilgrim fra august-september i fjor, offentliggjort i oktober på den tyske hjemmeside http://pilgerforum.de . Og det er en beretning, der fortæller om både vabler og væggelus, samt andre problemer. Trods det denne konklusionen i min oversættelse, dernæst resten på tysk:
Det er en vidunderlig rute - hård at gå, men meget smukt! Jeg gik på det rigtige tidspunkt af året! Overnatning var aldrig et problem, men flere herberg i meget dårlig forfatning. Jeg valgte ruten over Sanabres ( altså ikke Astorga) og der et godt valg.
Liebe Via de la Plata - Freunde, und alle, die es vl mal werden wollen...
Hier versuche ich nun, einen etwas detaillierteren Bericht zu verfassen... Puuuhhh 6 Wochen! Das war lang!!!!! Nun gut, ich versuchs:
Catherine und ich flogen am 22.08 von Brüssel/Charleroi (Belgien) nach Sevilla, wo wir planmässig gg 17:00 landeten und per Bus in die Stadt fuhren um uns im Triana Backpackers einzuchecken. - Tolle Herberge, kann ich nur empfehlen!!! Kurzentschlossen traten wir gleich am nächsten Morgen unsere erste Etappe an, nach Guillena; auch wenn man uns diese Etappe abgeraten hatte, weil die Vorstadt von Sevilla angeblich nicht sicher ist, kamen wir ohne Probleme und recht schnell aus der Stadt und um 14:00 war Guillena erreicht!. Die Temperaturen waren erträglich. Auch der Weg nach Castilblanco de los Arroyos war ohne besondere Vorkommnisse (ausser, dass ich unterwegs meine Sonnenbrille verlor) und die Herberge dort sehr schön, besonders durch die Hospitalieras Betty und Valerie - die uns warmherzig empfingen.
Die 3. Etappe nach Almaden de la Plata war hingegen sehr anstrengend! 17km Strasse und am Ende der 29,7km noch ein Berg den es zu erklimmen und herabzusteigen gab, war extrem kräftezehrend! Völlig fertig erreichte ich die Herberge. Die erste Blase war der Lohn :-(.
Bisher waren die Dehesas der Sierra Norte ohne Vieh, was sich aber dann änderte! Erst Schafherden, dann Ziegen und die berühmten Patta Negras (Schweine) ... selbst ich, die auf dem Land zwischen Kühen und Schafen aufwuchs, war begeistert! Von den Geiern und Adlern ganz zu schweigen!
Die Temperaturen lagen so um die 33° und mittags etwas über 36° aber trotzdem ertragbar!
Der Weg nach Monesterio wurde sehr heiss, mein von Fred M@rio empfohlenen Schirm tat seine Dienste. In Monesterio trafen wir auf weitere 2 Pilger, und das dortige Freibad erlaubte Pilgern beim vorzeigen des Pilgerpasses kostenlosen Eintritt, was Cathrine und ich uns natürlich nicht entgehen liessen! Kam gut!!!!!!! ;-)
Die Meseta ist karg und bietet kaum Abwechslung, aber trotzallem ist es schön hier!
Die Farben, die sich uns jeden Morgen bei Sonnenaufgang boten, waren berauschend! Goldgelbe Landschaften, und ich hatte nicht den Eindruck, dass alles verdorrt war! Klar, das Gras war nicht mehr grün, aber die Bäume waren es, und es gab auch Blumen am Wegesrand! Man musste nur hinsehen! Die Furten waren fast alle ohne Wasser, was uns jedoch nicht störte!
In Fuente de Cantos kehrten wir in die Touristische Herberge "el Zaguan de la Plata" ein... was für ein Palast! so schön!!!! Mit Pool! was will der geschundene Pilgerkörper mehr?! Dort hatten wir Fledermäuse, die tagsüber flogen und wie Kamikazeflieger Wasser aus dem Pool schöpften... und dabei auch hinein stürtzten... Aber ich rettete sie natürlich :-) ein wahres Naturschauspiel!
Mittlerweile waren wir zu 4. eine Holländerin, ein Franzose, Catherine und ich.
Zafra war die erste grössere Stadt! Eine moderne Stadt, die trotz aller Hektik ihren Charme hat. Dort war es am heissesten ..; 39°!!!
Der Weg nach Torremejia hingegen war wirklich öd und hart! Stundenlang durch Weinfelder und Olivenplantagen auf nicht enden wollenden Schotterpisten ohne Schatten... GsD war ich da nicht allein. Wenn ich mir jedoch diesen Weg bei Regen vorstelle, wo ich mich noch nichtmal auf den Boden hätte setzen können, war dei Entscheidung, zu dieser Jahreszeit zu gehen für mich die richtige!
Merida! Wunderbare Stadt!!!! Während Catherine sich die römischen Ausgrabungen und Museen ansah, erkundete ich im alleingang die stadt... dabei wurde ich spontan von Spaniern eingeladen mit ihnen zu feiern und Tapas und Wein zu geniessen... einfach so! Wo gibt es das schon? Das wird unvergesslich für mich bleiben!
Bei der folgenden Etappe am Embalse de Prosperina hätte ich gerne ein Bad genommen, aber es war recht kühl an diesem morgen und so bin ich weiter!
Hallux und Valgus meldeten sich abwechselnd von unten herauf, ich schimpfte dann kurz und sie gaben Ruhe ;-)
So oft es sich einrichten lies, kochten wir selbst. Meistens Pasta, Salate, was eben schnell ging!
Die Herberge in Aljucen ist nicht die beste und hätte dringend neue Möbel nötig, aber man wird ja anspruchsloser mit der Zeit! Hier gesellte sich der Finne Peka zu uns.
Die Etappe von Aljucen nach Alcuescar war kurzweilig und ich merkte zum erstenmal: ich kann heute mehr! Also hingen wir noch 15km dran bis Aldea del Cano. Die Holländerin war in Alcuescar geblieben.
Auch wenn es von dort aus bis Cacerres nur 24km waren, so war es eine antrengende Etappe und die Vorstadt war absolut ätzend! Cacerres selbst hingegen war wirklich sehr schön! Dort entschieden wir (Catherine, der Franzose Jacques und ich) uns zum erstenmal den Bus zu nehmen, weil bei der nächsten Etappe am Ebalse de Alcantarra keine Übernachtungsmöglichkeit mehr für uns war - man hätte dort telefonisch reservieren müssen und der Preis lag auch nicht grad in unserem Budget - und 45km bis Canaveral zu gehen... näh! Also nahmen wir den Bus und gingen von Canaveral noch bis Grimaldo. Dort trafen wir erstmals auf "viele" Pilger! Franzosen, Spanier, Italiener und ja...auch Deutsche! Die mich doch glatt hier aus dem Forum erkannten (stille Mitleser ;-) ) Nun, W.... vl schreibste ja mal ;-)
Von Grimaldo ging es nach Carcaboso 35,7km. Das ist die Strecke, wo man nicht durch eine bestimmte Dehessa kann, weil der Besitzer den Druchgang verwehrt! Trotzdem ist der Weg gut gekennzeichnet und man wird jetzt über Riolobos (etwa 5km Umweg) geleitet, wo man auf jeden Fall Bars und ich glaub sogar eine Herberge findet! In Carcaboso kamen wir bei Dona Elena unter...ein wirkliches Unikum!
Dort entschied sich Catherine dann, den Weg hier abzubrechen und den Resturlaub anderweitig zu verbringen.
Jacques und ich jedoch nahmen am nächsten Tag die 40km in Angriff, von Carcaboso zum Arco de Caparra bis hin nach Aldeanueva del Camino. Ich meiserte diese Etappe mit links! Ohne auch nur eine Blase! (die vom Anfang war abgeheilt) ...ich war begeistert!
Die folgende Etappe nach Calzada de Bejar war nur 22,5 km lang, jedoch mit Berg...und da hab ich den Fehler gemacht, mir die Schuhe anders zu binden. GROSSER FEHLER!!!!! Nach nur 4km hatte ich eine zwar kleine, dafür aber sehr unangnehme Blase an der rechten Ferse. Diese Blase ärgerte mich fortan, obwohl ich alles dafür tat, dass sie wegging!
Unterwegs gesellte sich die 19 jährige Julie aus dem Schwarzwald hinzu.
In Banos de Montemayor verpasste ich die Gelegenheit, Geld zu ziehen...dummer Fehler, denn bis Salamanca gabs keine Môglichkeit mehr dazu zzzzz! Julie half mir aus und ich war gerettet!In Fuenterobble de Salvatierra waren wir in der Herberge vom charismatischen Don Blas, wo wir alle gemeinsam kochten, aßen und später in der Kirche auch einen besonderen Pilgersegen von Don Blas erhielten! Ein Erlebnis besonderer Art!
Zwei Tage später war Salamanca erreicht. Was für eine Stadt!!!!! Es war Fiesta und die ganz Stadt war geschmückt, überall Fressbuden und abends gratsi Konzert auf der Plazza Mayor... ich hätte noch Tage dort bleiben können!
Die folgenden Etappen von 36,7km bis El Cubo del Vino und 31,5km bis Zamora hatten es in sich! Meine Ferse schmerzte mittlerweile so sehr, dass es fast unerträglich wurde. Zamora konnte ich überhaupt nicht geniessen!
Die Etappe ab Zamora musste ich dann schliesslich in Montamarta nach 17,5km abbrechen! Mein komplettes rechtes Bein wollte nicht mehr! Schweren Herzens entschied ich mich, dort den Bus bis Tabara zu nehmen und mich dort erstmal zu pflegen! Es ging mir weder körperlich, noch mental gut; ich war sogar dabei darûber nachzudenken, abubrechen! Ein Anruf meiner Tochter halfmir, Ruhe zu bewaren und einen klaren Kopf zu kriegen.
Problem erkennen; Lösung finden; Lösung angehen; weiter gehen!
Also gut: Etappenplan überarbeiten! keine Etappe mehr über 25km! Einstweilen in Sandalen laufen! :-) Alles wird gut!
Nach 2 Tagen war der Fuß heil! GsD!!!!!
Von da an ging es mir blendend und ich genoss die einsamen Wanderungen, denn Jacques und Julie waren in Salamanca geblieben. Ich sah viele wilde Tiere.... kam mit Einheimischen ins Gespräch, es war einfach schön!
In Requejo traf ich auf neue Pilger; Däninen, Spanier, und auch wieder auf deutsche Pilger, denen ich hin und wieder schon begegnet war. Es wurde ein ganz toller Huafen aus uns! Ich werde keinen einzigen von ihnen vergessen! Bis Campobecerros blieben wir zusammen! Dort entschieden sich einge mit Taxi nach Albergueria zu fahren; ich hingegen blieb dort! Mit dem Resultat, dass ich mir dort Bettwanzen einhandelte!!!! Eine Plage, die ich keinem wünsche!!!!! Mir war zum heulen!
In Laza erhielt ich Hilfe von der Protection Civil (Zivielschutz), die mich mit Insektenvernichtungsmittel und Plastiksäcken versorgten; In der Apotheke besorgte ich mir ceme und Antihistaminikum gegen die Bisse... damit hatte ich dieses problem zumindest einstweilen wieder im Griff! Jedoch hatte mein Handy durch die die Spraybehandlung Schaden genommen und den Geist aufgegeben! So musste ich mir dann in Ourense ein neues kaufen ... Herrjeh, mir blebt aber auch nix erspart!
Je näher ich nach Santiago de Compostella kam, desto müder wurde ich und die Etappen wurden wirklich schwer für mich! Ich merkte: ich will nicht mehr! Ich will endlich ankommen! 6 Wochen sind echt lang! Ich hatte heimweh!
Und dann war es endlich soweit! Am 30.09;2015 kam ich mittags in Santiago an! Eine Erlösung!!!!! Und genau so fühlte ich mich! Erlöst!
Ein ganz besonderes Geschenk erhielt ich am darauf folgenden Tag, als ich in der 12Uhr Messe in den Gang zur Kommunion trat! ein grellknalliges orangenes Shirt driekt neben mir zog meinen Blick auf sich.... und ich traute meinen Augen kaum:
Illfuchur stand neben mir! Ich fasste sie an den Arm und wir fielen uns um den Hals! Unfassbar!!!!!
Den abend verbrachten wir dann noch gemeinsam wartend auf Julie, die sich via Facebook bei mir gemeldet hatte und an dem Abend ankommen sollte!
Ich traf schliesslich alle wieder, die ich unterdessen aus den augen verloren hatte...; alle trafen nacheinander ein!
Freitag verbrachte ich dann noch in Finisterre, Samstag im Bus zum Flughafen noch weitere Freunde getroffen und im Flughafen schliesslich und Endlich verabschiedet!
Um 21.00 Uhr landete ich wohlbehalten in Düsseldorf wo mic meine Familie erwartete; und um 23:00 war ich endlich wieder daheim!!!!!
Fazit: es ist eine wunderbare Route - hart, aber sehr schön! Ich habe die richtige Zeit erwischt! Ein Bett war nie das Problem- allerdings der Zustand mancher Herbergen!!!! Die Wahl über den Sanabres war die richtige!!

fredag den 17. februar 2017

Farlige steder på Camino del Norte

Delstatsregeringen i Asturias (Austurien) har afsat over 800.000 Euro eller over 600 millioner kroner til forbedringer af Caminoen.
Camino del Norte er med 17.313 pilgrimme blevet nummer 3 over de mest benyttede pilgrimsruter i Sapnien i fjor (2016) kun overgået af Camino Frances og Camino Portugues.
Der er - trods de seneste års succes - stadig flere steder på ruten, der rent trafikalt må betegnes som farlige. Det har fået Austuriens delstatsregering til at afsætte 834.00 Euro til forbedringer, samt omlægninger af pilgrimsruten de steder, hvor et eksperudvalg har efterlyst handling.
Jakobsvejen.dk har ingen informationer om, hvor vidt der disse steder har været ulykker i 2016. Den eneste ulykke - desværre med dødelig udgang - som har været omtalt her på siden, var en tysk pilgrim, der gik udenfor ruten (Camino del Norte) langs klipperne ud mod havet og faldt ned. Men der kan sagtens være forekommet andre ubehagelige episoder, som er ukendte for denne hjemmesiden.
Jeg gik selv Camino del Norte i 2012, og igen et stykke af den i efteråret i fjor fra Bilbao til udfletningen mod Camino Primitivo.
Og nogle af de steder, som jeg for snart 5 år siden fandt farlige, var stadig ikke udbedret. Den værste af dem er afgjort jernbanebroen udenfor Santander på etapen mod Santillana del Mar. Og da arbejdet formentlig tager nogen tid, har jeg et råd til de læsere af jakobsvejen.dk, der har tænkt sig at gå Camino del Norte i år. Det farlige sted er jernbanebroen på strækningen mellem de to små togstationer Boo de Pielagos og Mogro. Her går pilgrimsstien over en togbro, hvor der kører tog. Pilgrimmene står og venter til de er sikre på, at der ikke kommer tog, hvorefter de løber over. Det er muligt at undgå de få hundrede meter af broen ved at gå en alternativ vej på 4-5 km, men det har undertegnede ikke set nogen pilgrimme gøre. Derfor mit råd: Tag toget over broen mellem de to stationer. Selve togturen tager nogle få minutter og togmændene giver oven i købet gratis togtur til pilgrimme med pilgrimspas. Jeg har også set pilgrimme tage toget helt fra Santander til efter broen ( ialt ca 18 km), til stationen i Morgo. Her skal der dog købes billet. Principelt set er jeg fuldstændig enig med de pilgrimme, der mener, at det er en dårlig ide at blande pilgrimsvandring med tog, bus eller taxi, men her er det simpelthen - efter undertegnedes opfattelse - dumdristigt at tage jernbanebroen til fods.
Santander er den store by ved havet umiddelbart efter kultherberget i Guemes, og hvor de fleste pilgrimme tager den lille strandbåd (pilgrimsbåd) over fjorden.
Her et billede fra overfarten ved Santander, hvor to spanske pilgrimme går ombord.

torsdag den 16. februar 2017

Vinter-caminoen gør klar til næste sæson !

Borgmestrene langs Camino de Invierno ; Vintercaminoen, forsøger nok engang at skaffe flere penge til herberger og forbedring af pilgrimsstien.
De seneste års forsøg på "at lokke" nogen af de ca 6.000 pilgrimme, der går i december, januar og februar til at tage en altertiv pilgrimsrute uden om "indgangsbjergene" til Galicien ved o Cebreiro, ser ikke rigtig ud til at have virket. I 2016 blev Camino de Invierno anerkendt som en pilgrimssti, og kommuner og menigheder, samt enkelte private langs ruten er begyndt at sørge for overnatninssteder, så det skulle være på plads, men lige lidt synes det at hjælpe på populariteten.
Her i slutningen af februar mødes borgmestrene langs Camino de Invierno for at drøfte mulighederne for at afsætte flere penge til at gøre ruten mere attraktiv, så den næste vinter får et stigende antal pilgrimme. Der er stor uenighed om, hvor mange der egentlig går på ruten. De officielle tal fra Pilgrimskontoret i Santiago denne vinter viser, at der var 8 pilgrimme i november, 7 i december og 12 i januar. Den lokale pilgrimsforening, Vintercaminoens venner, fortæller, at der går langt flere, uden at der angives noget antal. De siger, at det er pilgrimskontoret i Santiago, der sætter vinterstispilgrimmene i en forkert rubrik, fordi de kommer ind i Santiago af Camino Sanabres, og at de derfor opføres i statistikken, som om de gik af Via de la Plata. Lyder det indviklet, så her forklaringen. Langt de fleste pilgrimme, der går af Via de la Plata, skifter før Santiago til Camino Sanabres og går ind over bjergene fra syd til Santiago. Camino de Invierno rammer ligeledes Camino Sanabres før Santiago, således at pilgrimme fra Via de la Plata og Camino de Invierno overnatter de sidste etaper på de samme herberger. Derfor skulle der gå flere pilgrimme af Camino de Invierno end de officielle tal siger. De opføres bare forkert i statistikken.
Uanset hvad, I morgen, den 17. februar, mødes borgmestrene langs ruten for at se, hvad de kan gøre for at gøre ruten mere populær, og hvilke steder de kan hente flere penge til projektet efter at Vintercaminoen er blevet ophøjet til officiel pilgrimsrute.
Det har været rigtig koldt og megen sne i Nordspanien i år. Det har dog ikke fået pilgrimmene til at blive hjemme, især mange Sydkoreanere har været på Camino Frances, og imodsætning til de seneste år har beretningerne om Sydkoreanske pilgrimme, der er faret vild og hentet forkomne ind fra vinterkulden, været væsentlig mindre. Ved siden af her et billede fra o Cebreiro denne vinter, som ligger på den direkte vej til Santiago af Camino Frances.

onsdag den 15. februar 2017

Borgmesteren i Melide skælder ud !

Borgmestre er stolte over at være pilgrimsbyer langs Caminoer i Spanien.
En af de store menneskelige oplevelser ved at gå pilgrimsvandring i Spanien af en af de mange Caminoer er den hjælpsomhed og stolthed over Camino de Santiago, man undervejs møder hos naboer til pilgrimsstien. Undertegnede har flere gange mødt denne hjælpsomhed og glæde over at bo langs Caminoen: Men ind imellem undrer man sig over, at det bare kan blive ved. På nogle af stierne passerer der flere tusind pilgrimme hver dag i højsæsonen, og det er ikke alle pilgrimme der lige "pilgrimsagtige" - nogle smider papir, bruger haver som toilet, sviner på anden måde eller mener ligefrem, at det er "lovligt" at tage frugt eller andet spiseligt i folks haver langs Caminoen.
Men selv om der altså er pilgrimme med uopdragen adfærd, synes det kun at ændre adfærden hos meget få spaniere. Og nu kan jeg læse i Galiciske lokalaviser, at borgmesteren i den meget besøgte pilgrimsby Melide ca 55 - 60 km før Santiago på Camino Frances, er vred. Ikke på pilrimmene, men på pilgrimskontoret i Santiago, fordi Melide ikke længere er sat på de små kort, man kan finde på de pilgrimspas, som pilgrimskontoret har udstedt og solgt til bispedømmer, pilgrimskontorer, herberger m.m.
Det må være en fejl, siger borgmester Dalia Garcia Couso, i følge dagbladet el Correo Gallego og denne fejl må udbedres hurtigtst muligt, når der laves nye oplag.
Melide er af mange pilgrimme kendt som "blækspruttebyen", idet denne bys blæksprutterestauranter går for at være Spaniens bedste. Og til de pilgrimme her i landet, der det seneste års tid, har købt deres pilgrimspas via Katolsk Forlag eller Sankt Ansgar Domkirke, kan jeg oplyse, at Melide er med på kortet over de forskellige pilgrimsruter ind til Santiago. Fotoet her ved siden er et lille afsnit af et pas, hvor Melide ikke er med. Meliede skulle have været sat mellem Palas de Rey og Arzua.

tirsdag den 14. februar 2017

Hvornår kan man passerer Pyrenæerne ?

Napoleonsruten er et must for mange danske pilgrimme, men den er ikke altid åben.
Planlægningen af den store forårstur af Caminoen (Camino Frances) er for alvor i gang. Og for mange danske pilgrimme virker det som om, at starten fra Saint Jean Pied de Port af Napoleonsruten over Pyrenæerne er et must. Jeg har ikke tal på denne antagelse, men spørgsmål til undertegnede, samt læsning af danske hjemmesider tyder på, at mange danske santiagopilgrimme går den vej. Jeg har skrevet om Napoleonsruten rigtig mange gange her på siden før, så svaret på nok et spørgsmål om Napolensruten, må derfor bestå af gentagelser:
1)Jeg har selv taget Napoleonsruten 4 gange, og Valcarslosruten fra Saint Jean Pied de Port en gang. Jeg foretrækker afgjort Napoleonsruten, som er ualmindelig smuk. Men jeg vil ikke sætte livet på spil for at gå over. I 2016 kom flere rigtig galt afsted på vejen over. Derfor følgende råd, som du kan bruge som du vil:
2) Napoleonsruten har de seneste år været lukket om vinteren. Den åbner igen 1. april. Det er ikke klogt at forsøge sig inden da.
3) Det betyder ikke, at man altid kan gå den vej over efter 1. april. Spørg altid på pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port dagen før eller samme dag, om de kan anbefale, at man tager turen over. Vejret i Pyrenæerne er den afgørende faktor for en vellykket tur.
4) Beregn rigtig god tid. For en pilgrim i god form tager turen over til Roncesvalles normalt 8 timer. Det er ikke godt at blive fanget på ruten midt om natten.
5) Er det første gang du skal på pilgrimsvandring, så del ruten over, selvom du føler dig i topform - ikke så meget på grund af tid, men fordi den tærer på kræfterne. Selvom vejret er vidunderligt, er turen over på en dag - ofte den første pilgrimsdag -temmelig anstrengende. Jeg har set pilgrimmme, der var rimelig kørt ned; havde kæmpe vabler eller andre problemer, som gav dem en meget hård start på deres tur mod Santiago. Det er muligt at overnatte to steder på vejen op; i Hunto og ved Orison. Begge steder kan man bestille en seng i forvejen.
6) Er vejrudsigten ikke med jer (tåge, sne, regn, storm), så vent til den bliver bedre eller tag turen over Valcarslos, hvor der er bebyggelser, cafeer og hoteller undervejs.
Her et par billede fra en fantastisk tur over Napoleonsruten med overnatning i Orison på vejen.