fredag den 21. juli 2017

Mere politi langs Caminoen

To røverier på henholdsvis Camino del Norte og Camino Portugues har fået spansk politi op på mærkerne langs pilgrimsvejene.
Der har det desværre været to meget ubehagelige episoder langs pilgrimsruterne i Spanien/Portugal i denne sæson. Den første lidt tidligere på året på Camino Portugues kun en halv etape før Porto, hvor et yngre pilgrimspar blev direkte i overfaldet af to yngre mænd. Den unge mand forsvarede sig og gik til modangreb, men valgte at betale røverne penge, da han frygtede for sin kærestes helbred. Jeg har ikke hørt, om det portugisiske politi skulle have fået fat i gerningsmændene, og det tolker jeg - indtil videre - som om, at det ikke er lykkedes.
Den anden episode er af nyere dato og er også alvorlig (26. juni). Røveriforsøget skete mellem Baamonde og Miraz ca 90 km før Santiago og knapt 50 km før Camino del Norte møder Camino Frances ved Arzua. En kvindelig pilgrim blev truet med pistol, begyndte at skrige, smed rygsækken og løb væk, fik fat i en anden pilgrim, kom tilbage til stedet, hvor rygsækken stadig lå der. Her tyder det desværre heller ikke på, at politiet har fået fat i gerningsmanden. Til gengæld fortæller andre pilgrimme - via nettet - at de siden har passeret dette sted uden problemer.
Spanske og Portugisiske aviser har - så vidt undertegnede er informeret - ikke haft artikler om hændelserne. Til gengæld kan man i flere spanske aviser læse, at politiet denne sommer er massivt til stede langs Camino'erne i Spanien. Jeg var selv forbavset i foråret på Via de la Plata over jævnligt at møde politibiler de mest mærkelige steder, hvor politiet bare vinkede venligt til mig.
De tilsammen fire involverede pilgrimme i de to episoder har senere oplyst via nettet, at de er fortsat til Santiago og endda videre til Fistera uden problemer. De to episoder i år skal - hvor ubehagelige de end er - ses i forhold til, at der formentlig kommer 300.000 pilgrimme ind til Santiago i år.

onsdag den 19. juli 2017

Camino Mozárabe kan blive næste store rute

Den næsten 1.300 km lange jakobsvej fra Middelhavet til Santiago får mere og mere omtale på nettet af pilgrimme, der har taget turen.
Camino Mozárabe er en af de pilgrimsruter, der blev brugt mindst i middelalderen. Ruten begynder ved Middelhavet ved Malaga rammer efter ca 600 km Via de la Plata ved Merida, hvorefter den følger Via de la Plata resten af vejen til Santiago. Ruten har fået navn efter de daværende muslimske herskeres navn for kristne, der udgjorde "den laveste klasse" i samfundet, men som trods det i flere perioder, når de muslimske herskere følte sig sikre i deres magtpositioner, fik lov til at gå til Santiago. Deraf navnet på ruten. Nu som i middelalderen var den langt mest benyttede rute til Santiago, Camino Frances, hvor store grupper af europæere - først og fremmest franskmænd, men også bl.a. danskere, bevægede sig til Sankt Jakobs grav.
Nu forsøger nogen at gøre Camino Mozárabe til et alternativ eller andet valg som pilgrimsrute, og det er først og fremmest garvede pilgrimme, der går på ruten. Der er kommet langt flere overnatningssteder langs ruten, men som på Via de la Plata er der flere steder langt mellem herbergerne, og ruten er rimelig anstrengende, men også flot og i følge dem, der har prøvet, noget helt særligt.
Nu har en af pilgrimsveteranerne, under pilgrimsnavnet Magwood, lavet en times film om sin tur fra Middelhav til Atlanten. Turen gik fra Malaga til Fisterra, var på 1.365 km og tog 52 dage. Du kan se filmen på denne adresse:
https://www.youtube.com/watch?v=6TKMxFiGZY0

mandag den 17. juli 2017

Tysk pilgrim død på Via de la Plata

En 65 årig tysk pilgrim er formentlig død af varme/hedeslag i Cerro del Calvario på 3.etape af Via de la Plata.
De nærmere omstændigheder i forbindelse med en ældre tysk pilgrims pludselig død midt på 3. etape af Via de la Plata efter Sevilla tæt på Almadén de la Plata her i juli undersøges stadig. Men de foreløbige undersøgelser tyder på, at pilgrimmen er død af af hedeslag - men trods det undersøges sagen stadig af det spanske politi. Varmegraderne omkring Sevilla har været nærmest ekstreme i længere tid.
Der dør pilgrimmene på pilgrimsvejene i Spanien hvert eneste år, og i år er ingen undtagelse. Langt de fleste som følge af sygdom ( dårligt hjerte primært), få ved ulykker bl.a. i bjergene eller på landevejen, og der er i vor tid sket et mord. Det skete påskedag i 2015 på Camino Frances, hvor en 41 årig kvindelig pilgrim blev myrdet på stien mellem Astorga og Rabanal. Morderen er i øvrigt dømt for rovmord og kommer til at sidde i fængslet det meste af sit liv.
Men her i forbindelse med det seneste dødsfald (den 65 årige tysker), kan det ikke siges for tit. Husk vand; Er det varmt, masser af vand; Og er der - som på Via de la Plata - langt mellem byer/barer og huse, så mange liter vand.

lørdag den 15. juli 2017

Momentvise busstrejker i Santiago

Er du i Santiago eller på vej dertil. Er det værd at undersøge om busserne kører.
Galicien har haft en del busstrejker her i sommer, og det ser ikke ud til at være slut. Der er flere gange varslet strejker, der - her i seneste omgang - er kommer momentvis siden 11. juli. Det er muligt at følge med på avisen la Voz de Galicia's hjemmeside, som du kan se her: http://www.lavozdegalicia.es/noticia/galicia/2017/07/12/suspendida-huelga-transporte-galicia/00031499888492949540671.htm
Busstrejken betyder at taxi'erne har svært ved at følge med, og strejken berører både busserne til og fra Fisterre/Muxia, samt lufthavnsbusserne. Det er muligt at gå til lufthavnen på 2-3 timer.
Her et billede hentet netop fra la Voz de Galicia's hjemmeside, der viser ventende busrejsende.

onsdag den 12. juli 2017

Gamle mænd i underbukser

Via de la Plata er en anderledes rute end de andre "Camino'er" i Spanien.
Aldrig har jeg set så mange gamle mænd i underbukser, siger en ung fransk kvindelig pilgrim efter at have gået Via de la Plta. Bekrivelsen er efter undertegnede opfattelse helt korrekt (jeg er selv en af de gamle mænd), og den unge franske piges indtryk af Via de la Plata er kun en af de ti punkter om Via de la Plata, som Irske Kevin, der har gået en hel del pilgrimsvandring, har på sin hjemmeside: http://www.thesenioradventurer.com/ ; beskrevet i ti punkter, om hvordan han synes, at Via de la Plata adskiller sig fra Camino Frances.
Du kan læse de ti punkter herunder om lidt, men et par enkelte tilføjelser vil jeg give. a) Jeg fik ikke vabler på Via de la Plata. Jeg vil ikke påstå, at man altid kan undgå vabler, og at det er pilgrimmens egen skyld, hvis vablerne kommer. Vi pilgrimme er meget forskellige rent fysisk, og nogen kan bare ikke undgå vabler. Men vi/jeg/du/I kan gøre meget for at undgå vabler, hvilket jeg har skrevet om tidligere her på siden. b) Jeg er fuldstændig enig i, at Via de la Plata er en af de fysisk mest krævende ruter i Spanien. Det skyldes IKKE, at det går op og ned, for det gør det ikke nævneværdigt de første 500-600 km. Men det skyldes primært de lange afstande mellem overnatning, barer og rastesteder. Der findes kun meget få steder med bænke eller anden rastemulighed undervejs. C) Herberg er lukket trods meddelelser om det modsatte, hold dig hele tiden underrettet via www.gronze.com , og ring hellere en gang for meget i forvejen til herberger/anden overnatning for at sikre dig, at stedet er åben, og der også er en seng, når du når frem.
Her i de ti punkter fra Kevins hjemmeside:
1. LONGER: Via de la Plata (VDLP) is 1000 kilometers vs. 790 kilometers on Camino Frances.
2. LESS INFRASTRUCTURE: Fairly often you have to walk 15-30k with no Cafe or tienda(shop) to stop for food and drink. Also there are stretches where you have to walk as far as 30k to get to the next Alberguefor a bed.
3. LESS FLEXIBILITY REQUIRING MORE PLANNING: On Frances you can just wake up and pack your gear and start walking. You are never far from a cafe or albergue. On VDLP because of Point 2. you really need to do some planning before you start each day.
4. MORE INTIMATE: If you find Frances too crowded you will like VDLP as you can walk 30k and see as little as 4-5 people but rarely more than 10-12 in a day. Of course this will depend on the time of year you go and your speed. You usually know most of the people at the Albergue each night. I began 10 May and entered Santiago 22 June.
( Her et af mine foto fra en hyggelig aften undervejs hos præsten don Blas, der forstår at lave en rigtig god pilgrimsstemning.)
5. VDLP IS MOSTLY OLD MEN: It is rare to meet people under 40 and very rare to meet anyone under 25. I did befriend a 30 year old French girl who I ran into several times including at the end in Muxia and we were both laughing in tears as she told me she was so tired of the old men walking around the albergue’s in only their underpants. When I realized I was one of those old men I laughed even harder.
6. VDLP IS MORE OF A LONG DISTANCE WALK: This may be a very personal comment but I talked to others who agreed that the VDLP is more of a long distance walk. It did not feel as spiritual as Frances. Between Seville and Salamanca, the first half, it seemed like a walk through Roman history with all the bridges and the theatre and aqueduct of Merida and of course the great archway at Caparra. That said, after you veered west at Granja de Moreruela and especially in Galicia the Camino feel was stronger.
7. VERY FEW FIRST TIME PILGRIMS: The VDLP is long and difficult and not well known so there are very few first time peregrino's. Consequently there is less intimate discussion around your reasons for being here. The talk is more serious centered around your previous Camino experiences.
8. VDLP IS LESS FUN: It’s longer and more grueling with the lack of infrastructure. But there seems to be less fun. I suppose the lack of diversity and high percentage of old men has something to do with that. Although it got better in the second half.
9. HAS A DIFFERENT FEEL WALKING INTO SANTIAGO: While still emotional, I felt more relief than anything else coming into Santiago.
10. COMPLETING VDLP FELT LIKE MORE OF AN ACHIEVEMENT THAN FRANCES: I found walking Frances fun and a great experience and had no physical issues. VDLP was long, difficult, and seemed to never end. Admittedly, I had blister problems on the VDLP and none on Frances.

tirsdag den 11. juli 2017

Vinter-camino er også en mulighed !

Flere og flere - ofte erfaren pilgrimme - er begyndt at tage Camino Frances om vinteren. Her en beretning fra engelske Bob, der som 40 årig manglede noget i livet og stillede sig selv spørgsmålet: Hvad ville du gøre hvis du vandt i lotteriet. Han tog konsekvensen, solgte hvad han ejede og gik fra Saint Jean Pied de Port til Fisterre på 33 dage. For Bob ( der kun opgiver sit fornavn på nettet) blev pilgrimsvandringen en form for terapi. Han oplyser, at han lider af depressioner, men at han kan bekæmpe det med bl.a. pilgrimsvandring. Vintercaminoen begyndte han i januar i år. Nu har han lavet en hjemmeside om sin tur med masser af vinterfotos. Det er ikke en praktisk vejledning i at gå Caminoen om vinteren, men snarere en meget personlig beretning. Du kan se netadressen nederst i denne artikel. I bunden af Bobs hjemmeside er der nogle flotte, men meget specielle vinterbilleder fra Caminoen. Bemærk, at du ikke kan bruge eller kopierer dem uden tilladelse, da Bob ønsker at bevare sin copyright.
https://www.asecondlife.co.uk/blog/in-search-of-suffering

søndag den 9. juli 2017

De gule piles succes !

De gule pile - som tegn på pilgrimsvandring - har gået deres sejrsgang over hele Europa. Manden bag pilene er for længst død.
I 1984 fik præsten Elías Valiña i O Cebreiro; der ligger ca 167 km før Santiago, en ide, som det nærmest må have været umuligt for ham at forstå rækkeviden af. I begyndelsen af 1980erne var enkelte franske pilgrimme begyndt at gå fra Le Puy i Frankrig til Santiago, og sammen med de få spanske pilgrimme, der gik om året, blev det i starten af 1980erne ikke til mere end et par tusinde pilgrimme årligt. De franske pilgrimme overnattede i klostret i O Cebreiro og fortalte Elías Valiña om, hvor svært de havde ved at finde vej i Spanien. Fra Le Puy til Saint Jean Pied de Port på kanten af Pyrenæerne var stien (GR 65- som pilgrimsruten i Frankrig hed på det tidspunkt) afmærket hele vejen, men når pilgrimmene kom ind i Spanien, måtte de hele tiden spørge om vej på et sprog de ikke kunne, nemlig spansk.
Vi maler gule pile hele vejen fra klostret i Roncesvalles til Santiago, foreslog Elías Valiña en gruppe yngre spanske pilgrimme, der heller ikke syntes, at det var særlig nemt at finde vej på Camino Santiago (Jakobsvejen). Og så begyndte de at lave gule pile. Først i Galicien fra O Cebreiro til Santiago og i løbet af få år var hele Jakobsvejen (Caminoen, som den i dag kaldes her i landet) fra Pyrenæerne til Santiago plastret til med gule pile. I 1989 - samme år som præsten Elías Valiña døde - fulgte 5.760 pilgrimme de gule pile til Santiago. Og i år vil antallet af pilgrimme, der går til Santiago formentlig passerer 300.000, samtidig med, at der er malet gule pile på kryds og tværs i hele Spanien, der nu har over 30 jakobsveje, som hvert år befolkes af rygbærende pilgrimme i et antal, der overgår al fantasi. I resten af Europa findes pilgrimsstier med gule pile eller Jakobsvejens officielle vartegn, muslingeskallen, og her i nord, hvor pilgrimsvandring blev forbudt efter reformationen som værende ugudelig og kættersk, går i hundredevis af pilgrimme hver sommer rundt mellem vore middelalderkirker i større grupper med en folkekirkepræst i front, ligesom over 2.000 danske pilgrimme nu årligt tager turen over Pyrenæerne til Santiago.
Her en pil på den østrigske jakobsvej, hvor afmærkningen også tydelig har træk fra don Elías Valiña i O Cebreiro.