søndag den 25. september 2016

Vejret på Caminoen !

Hvornår er det bedst at gå Camino Frances, så det hverken er for koldt eller varmt ?
Mange pilgrimme må - hvis de vil afsted - gå Camino Frances, når de har ferie. Men har man mulighed for at planlægge, kan det - for mange - svare sig at se lidt på vejret, selvom det ikke er muligt at sikre sig på forhånd. Jeg har gået Camino Frances i september 2006 med et temperatursving fra over 40 grader i skyggen i Burgos til minus 2 grader på vej op til O Cebreiro fra Villa Franca knapt 2 uger efter. Og i foråret 2012 (april-maj) gik jeg Via de la Plata og Via Sanabres (fra Sevilla til Santiago) i det mest ekstreme regnvejr for denne årstid i mands minde, så man ved aldrig. Men generelt er forår og efterår gode for rigtig mange nordboer. Herunder har I gennemsnittemperaturerne måned for måned. I skal dog være opmærksom på, at Napoleonsruten over Pyrenæerne fra Saint Jean Pied de Port formentlig er lukket i fem måneder fra 1. november til 1. april, så man i stedet skal gå over Valcarlos, hvis man vælger at gå "Caminoen" om vinteren. Bemærk at gennemsnittemperaturerne herunder gælder kun de få store byer undervejs - ikke højdepunkterne i bjergene, der generelt er væsentlig koldere, ligesom der mange steder ligger sne om vinteren. Graferne er taget fra http://www.jakobsweg.de/wetter/
Januar:

Februar:

Marts:

April:

Maj:

Juni:

Juli:

August:

September:

Oktober:

November:

December:

fredag den 23. september 2016

"Gode råd" til pilgrimme over 60 år

Det er ikke altid nyheder, som jeg finder på nettet og belemrer læserne af denne side med. Denne her er 3½ år gammel, men trods det - efter min opfattelse - stadig aktuel og læsbar. Det er en konklusion fra en mig ukendt pilgrim efter, at vedkommende havde været over en måned på Camino Frances i foråret 2013.
Just returned from the Camino. Advice to others 60+ years
Well that was an experience of a lifetime and something nobody who seriously wants to do the Camino should turn from.
Was it difficult? Not overly so.
Sure there were days when I was tired, hot, wet, had sore feet and on onew occassion had a honking great blister that put me off the road for a day, but if you are even moderately in shape, and remember you are not in a race, and do only what you are capable of doing per day, you will have the time of your life!
I did not start as a pilgrim, but I ended up as a person who firmly believes that Christianity is alive and well in people who walk the Camino and that God is great, and I do not mean that in a great religious type of way, with visions, or Halleluja choruses echoing through the land, He just is great and exists. ( I still swear like a trooper when things go wrong btw)
I left St Jean Pied de Port on 6 April and arrived in Santiago on 12 May. I left on my own and met dozens of the best people I have ever met in my life. I laughed more heartily than I have done in many years, I learned that charity between friends is invaluable, I have dozens of Facebook friends thanks to the Camino, all of whom I would welcome to my home, I saw the beauty of Spain, the wonders of large cities, the delights of tiny villages, heard cuckoos calling, cows mooing and sheep bleating, and smelt for days, dung and slurry that was being spread on fields. I never heard a cross word, or felt that I was ripped off in any way,in fact I had people track me down if I had over paid. Not once did I see see a police car with its siren sounding, nor fear anything untoward was possible.
I had a Rastafarian Russian surf board instructor fellow Caminoist (that is a story in its self!) tend, with care and tenderness to a bad blister I developed, and he used up his own precious first aid kit helping me and gave me a great pair of socks, a man, a month before I would never have dreamt of even speaking with. Now I know I could trust him completely.
The food was first class, the albergues were better than I imagined they would be, the whole exercise was cheaper than I thought, and I did not want to come back home at the end of it.
Yes you will experience challenges such as loosing your underwear inexplicably, finding you have adopted someone elses socks and sweating like a pig, but it is only underwear and I feel the benefit of losing 28 lbs to the point I now take two steps before my pants start to move, but I also lived amongst men and women from their 20s to their 80s who were a joy to be with and shared happiness and stories. I had no trouble sleeping and no trouble getting up in the morning. I soon got used to having a shower with a woman in the stall next to me. Inserting earplugs at night was just as natural as brushing my teeth, and I missed nothing of the creature comforts of home, what ever that may have meant.
If you want the time of your life, if you want to learn something incredible, if you want to see something fresh and with a different outlook on life, travel the Camino, and dont worry about the little things. You dont need peanut butter or to phone home every night. Go on, do something different. All the information about what you should do or bring is extremely well documented on this forum ten times over. Just do it. Buen Camino.

onsdag den 21. september 2016

Den glade vandrer kaldes jeg Camino is my Way

Fra tysk folkelied og lørdagspigerne til amerikansk pilgrimssang.
Jeg ved ikke, om man skal have passeret de 60 år for at have hørt denne sang (Den glade vandrer kaldes jeg) så mange gange, at det er lige, før det kan blive for meget. Da jeg for - ikke så forfærdelig mange år siden - gik bag en amerikansk pilgrim i starten af Camino Frances mellem Jean Pied de Port, gik han og sang denne sang hele tiden:
The happy walker is my name,
Camino is my way,
I walk about the whole day long,
Camino is my way:
Falleri, fallera,
Falleri, fallerahahahaha
Falleri, fallera,
Camino is my way.

Jeg kendte den nærmest alt for godt, men kunne først ikke komme i tanker om hvor fra: Men så dukkede den op i mit hoved på dansk, og pludselig var Giro 413 med lørdagspigerne meget nærværende på stien med de gule pile:

Den glade vandrer kaldes jeg,
for sorgløs er min færd.
Den endeløse landevej -
den står mit hjerte nær.
Falderi, faldera, falderi,
falde-ha-ha-ha-ha-ha-ha.
Falderi, faldera.
Alverden er min mor.

Jeg kunne kun første vers, men sang med på dansk mens jeg overhalede ham. Men hvordan var det nu lige det var. Er det ikke oprindeligt en tysk lied:

Der fröhliche Wanderer:
Mein Vater war ein Wandersmann
Und mir steckt's auch im Blut;
Drum wandr' ich froh so lang ich kann
Und schwenke meinen Hut.
Valeri, valera,
Valeri, valera ha ha ha ha ha,
Valeri, valera,
Und schwenke meinen Hut.

Jo med lidt hjælp fra net og leksikon kom det. Teksten blev skrevet af Florenz Friedrich Sigismund (1788-1857) en gang i første halvdel af 1800-tallet. Gik i glemmebogen, men genopfundet af Friedrich-Wilhelm Möller (der har skrevet den nuværende melodi) i 1950erne og - om ikke glemt, så - gået af mode siden da. Nu ser jeg den gengivet som pilgrimssang på diverse engelske hjemmeside med en lidt forandret tekst: Camino is my way , og det var altså det han sang; den amerikanske pilgrim lige foran mig på vej op af bakken, hvor sveden drev. Og nu er det blevet en engelsk pilgrimssang, som deles flittigt på nettet.
Og du kan også forsøge dig på tysk:

Der gute wander ist mein nam' ,
Camino ist mein weg,
Ich wandern' an die ganze tag,
Camino ist mein weg:
Falleri, fallera,
Falleri, fallerahahahaha
Falleri, fallera,
Camino ist mein weg.




mandag den 19. september 2016

Væggelus foretrækker rød-sorte soveposer !!!!!!!

I følge en artikel på nettet i Journal of Medical Entomology kan væggelus ikke så godt lide grønne og gule farver.
Væggelus er stadig et problem visse steder på herbergerne på diverse pilgrimsruter ( se historien fra 14.september i år ), selvom der de seneste år er gjort meget for at begrænse problemet. Franskmændene er - heldigvis - hysteriske i bekæmpelsen af væggelus, og rygsækken skal normalt sprøjtes ved ankomstsen til herberger, ligesom der er forbud mod at sætte dem på senge. I Spanien er de knapt så restriktive, men her er der også gjort meget. Nu læser jeg på en engelsk hjemmeside, at væggelus foretrækker visse farver. Der er gjort forsøg, der skulle vise, at væggelus helst angriber mennesker, der sover i rødt og sort. Det er Journal of Medical Entomology, der i en artiklen fra april, som jeg først er blevet opmærksom på nu, der under overskriften Adult Bed Bugs Prefer Red and Black, But Avoid Yellow and Green, som beskriver forsøgene. Artiklen kan læses på denne hjemmeside: https://entomologytoday.org/tag/bed-bugs/
Personligt er jeg aldrig blevet angrebet af væggelus, og jeg er indtil videre sluppet for at bringe noget af krybet med hjem efter en pilgrimstur. Og det på trods af, at min sovepose er - netop - sort og rød.


lørdag den 17. september 2016

Camino Portugues - nok en ny hjemmeside

Camino Portugues er blevet et virkelig pilgrimshit de senere år, og der kommer stadig mere information om ruten til kommende pilgrimme.
Forleden skrev jeg her på siden om en ny spansk hjemmeside, der beskrev Camino Portugues af kystruten. Nu er der nyt om "hovedruten". Den mest populære rute efter Camino Frances er de seneste år blevet Camino Portugues. I fjor (2015) valgte 43.137 af gå fra Portugal, og alt tyder pt på, at der vil være endnu flere, som har valgt ruten i år. I juli var der 8.081 på Camino Portugues. Undertegnede var selv på ruten i april-maj i år, og der var rigtig mange andre pilgrimme, især efter Porto, der synes at være udgangsbyen for langt de fleste. Nu er der nok en ny hjemmeside om Den centrale Portugisiske Jakobsvej.
(Her en pilgrim på vej ud Porto langs kysten. Foto af undertegnede) Den store interesse har ført til, at flere rejsebureauer, hoteller og andre services langs ruten nu også gør mere og mere opmærksom på sig selv, men for dem, der selv ønsker at planlægge, er der også langt mere hjælp at hente. Du kan læse mere om Camino Portugues her på siden. Jeg har gået ruten to gange og har opdateret mine indtryk her i sommer. Men det er jeg ikke ene om. En forholdsvis ny hjemmeside - som er lavet meget professionelt - har et hav af informationer, men KUN fra Porto. Den der ønsker at gå fra Lissabon eller Fatima - eller fra Lissabon over Fatima, må stadig søge hjælp andre steder.
Her adresse på siden, der henvender sig primært til tysk- og engelsktalende pilgrimme: http://www.caminho-portugues.hmcinternational.com/

fredag den 16. september 2016

En god pilgrimsoplevelse !!!

Om sommeren møder man ofte glade, syngende spanske pilgrimsgrupper på Caminoen, og det er ofte en rigtig god oplevelse.
Jeg har tit læst beretninger på især engelsk/amerikansk, men også på danske hjemmesider fra pilgrimme, der bare syntes, at spanske sommerpilgrimme i grupper bare er for meget. Selv har jeg ikke den oplevelse. Det er rigtigt, at det ikke går stille af, men det gør det sandelig heller ikke, når en gruppe danskere møder hinanden et sted, er på ferie sammen eller bare fylder hele fortorvet. En forskel er der efter min personlige erfaring. Spanske grupper har tit øje for andre end sig selv, hvor imod mange andre nationaliteter ofte har nok i deres eget og dermed ofte meget uhensynsfulde, når de optræder i en gruppe. Jeg faldt for nylig over denne beretning fra en kvindelig engelsk pilgrim, der havde valgt at gå sent denne sommer og som på forhånd "frygtede spanske pilgrimsgrupper". Hendes oplevelse blev en helt anden. En gang imellem er det opløftende ikke at blive bekræftet i sine "fordomme". Læs her:
As I've mentioned before, I had a blissful camino this Summer, probably made more perfect because I didn't expect it to be in the busy Summer time. Quiet, unrushed, peaceful...
I knew it would be different from Sarria but again, it wasn't bad at all. Even the albergue (O Durmiñento ) was surprisingly very empty and only 5 of us for dinner that night.
A day or so later, I forget where (there are 2 steep climbs on that stretch!), I found my self walking very close to a Spanish family/friends group. They were absolutely lovely but very loud and I longed for some peace... :oops: I first overtook them but
I also knew the hills were coming and I didn't feel up to distancing them sufficiently so.... I decided to stop and let them get well ahead.
Bless them!
They noticed and asked me if I was alright. I replied I just needed a rest and got out my bottle of water.
'Oh noooooo', they all cried. 'You can make it, walk with us! We'll all do it together, you'll see, stay with us and we'll all help each other'. And they waited for me before starting again!
I have tears in my eyes as I write this, believe it or not.
So much for my pre-conceived ideas about the 'loud peregrinos', they taught me a thing or two. :oops: What a lovely, lovely group of people.

torsdag den 15. september 2016

To tragiske afslutninger på pilgrimsfærden.

En ung spanier og en 41 Sydkoreaner er med et par dages mellemrum omkommet i bølgerne ved el Cabo Fisterra.
Hav, klipper og bjerge er ikke altid til at lide på. For forholdsvis få dage siden omkom en 25 årig spansk pilgrim, der efter endt pilgrimsfærd, var ude at bade ved Cobo Fisterra (Verdens ende), hvor mange Santiagopilgrimme slutter deres pilgrimsfærd - enten ved at gå de knapt 100 km over 3 dage fra Santiago eller ved at tage bussen fra Santiago til "Verdens ende". Og så igen i forgårs fandt man en rygsæk med penge, papirer med mere i klipperne på en 41 årig sydkoreaner, der - formentlig - ikke var ude at bade, men som faldt ned fra klipperne ved Fyrtårnet. Begge dødsfald er sørgelige afslutninger på en pilgrimsfærd.