lørdag den 27. august 2016

To britiske pilgrimme forsvundet i Pyrenæerne !

Spanske brandmænd reddede i går to britiske pilgrimme, der var forsvundet mellem Saint Jean Pied de Port og Roncesvalles. Pilgrimmene var væk i næsten 5 døgn.
Pyrenæerne har her sent august været ved at koste to britiske pilgrimme livet, skriver det spanske nyhedsmedie ABC.ES. Britterne for vild i bjergene mellem Saint Jean Pied de Port og Roncesvalles og blev først fundet af spanske brandmænd fra Navarra efter næsten fem døgn. De forklarede efterfølgende, at de havde overlevet ved at drikke vand fra diverse vandhuler i bjergene. Heldigvis er de nu tilbage i "civilisationen". Nyhedsmediet ABC oplyser ikke noget om, hvorvidt pilgrimmene vil fortsætte turen - kun at man har taget sig af dem i klostret/refugiet i Roncesvalles.
Jeg har personligt passeret Pyrenæerne ved Saint Jean Pied de Port/Roncesvalles af Napoleonsruten 4 gange og Valcarlosruten 1 gang, samt taget turen over ved Somportpasset en gang. Jeg har aldrig haft problemer med at finde vej. Jeg kender ikke vejret på det tidspunkt, de to brittiske pilgrimme gik over, men jeg ved selvfølgelig, at man ikke skal gå over passene i snestorm eller stærk tåge. Jeg har en gang passeret Leopoder (Napoleonsruten) i så stærkt et blæsevejr/storm, at jeg mener, at ruten skulle være lukket. Men det fik mig ikke til at vende om - jeg fortsatte og kom sikkert over, hvad ikke alle pilgrimme gjorde, idet flere kom lettere til skade i stormen, mens en enkelt brækkede et kraveben.
For år tilbage (i 2006) erindrer jeg en tur over napoleonsruten, hvor jeg overnattede et stykke oppe af etapen i Pyrenæerne i Orisson. To danske kvindelige pilgrimme dukkede op i mørket ved 21,30 - 22 tiden om aftenen. Det var let regnvejr, og sigtbarheden var hverken rigtig god eller direkte dårlig. De havde forladt Orisson om morgenen, var faret vild og besluttede på et tidspunkt, da de blev godt nervøse, at gå baglæns. Og de fandt altså frem i sikkert ly. Siden 2006 er stien blevet langt bedre afmærket, og der er telefondækning hele vejen med mulighed for at kalde nødhjælp, ligesom der findes to stenhuse - ikke behagelige, men sikre tilflugtssteder på vejen mod det højeste punkt Leopoder. Så pt. har jeg lidt svært ved at vide, hvad der er gået galt, når jeg på nettet læser historier som ovenstående.
Mit råd til alle pilgrimme, der skal afsted, er stadig det samme.
1) Undersøg vejret, før du går over Pyrenæerne. Er vejret dårligt eller usikkert, så udsæt turen eller tag den mere sikre Valcarlos-rute.
2)Følges med andre pilgrimme, hvis du er det mindste i tvivl - der er altid nogen, der skal samme vej.
3)Og selvom det ikke lyder af meget, så skær de første 600 - 800 meters opstigning af ved at overnatte første nat i Orisson ( og hvis her er optaget) eller i Hunto.
Her et billede fra Nepoleonsruten i smukt vejr, taget af undertegnede i 2011. Har du spørgsmål til turen over Pyrenæerne, så er du velkommen til at stille dit spørgsmål på jakobsvejen@gmail.com.
Og iøvrigt mener jeg stadig, at turen over Leopoderer en ualmindelig smuk tur, som jeg gerne vil gå igen

I øvrigt var Napoleonsruten over Leopoder lukket vinteren 2015/16 fra ultimo oktober til april. Det bliver den formentlig igen i år for at undgå, at pilgrimme kommer galt af sted og skal hentes ned med snescooter og/eller helikopter.


torsdag den 25. august 2016

Pilgrimsvandring som livsstil

71 årige Luigi Cianti fra Italien går pilgrimsvandring det meste af året. Hans livshistorie er ikke helt almindelig.
Lugie Cianti er netop kommet ind til Santiago de Compostella som er mellemstationen på en flere måneders pilgrimsfærd til Fatima i Portugal. Fatima er et Mariavarfalfatssted nord for Lissabon, hvor jomfru Maria viste sig for nogle børn for 100 år siden.
Luigi Cianti fortæller sin pilgrimshistorie til avisen la Voz de Galicia, og den er ikke helt almindelig. Han er født på et børnehjem, kom ud at tjene tidligt i et stort firma i Norditalien, blev gift med ejerens datter og sammen drev de virksomheden indtil konen døde. Det slog ham helt ud. Han solgte alt, gav deres eneste søn, der har virksomhed i Rom, hvad han behøvede, hvorefter Luigi Cianti gav resten af sin formue væk til institutioner for forældreløse og begyndte at gå pilgrimsvandring. Første gang til Jerusalem, og siden af andre pilgrimsveje. Han begynder altid med at gå fra Rom, hvor sønnen bor, og denne gang er endemålet Fatima. Han har meget lidt penge med, men møder stor gæstfrihed, hvor han kommer frem, og han får ofte lov til at sove privat, hvor gode mennesker sørger for ham.
Han har skrevet en bog om sit pilgrimsliv: Vandreture med Gud. Pilgrimslivet gør dig til millionær, som udkommer i næste måned, lige efter at han er kommet til Fatima.
Her et billede af Luigi Cianti ved ankomsten til Santiago de Compostella.

onsdag den 24. august 2016

"Caminoen må ikke miste sin religiøse betydning"

Dekanen i Katedralen i Santiago, Segundo Pérez, arbejder på at gøre ruten fra Peron mere kendt og brugt, idet den bærer en ekstra religiøs dimension.
Der har været ekstra mange andagtssøgende i Katedralen i Santiago denne sommer, siger dekanen i Katedralen, Segundo Pérez, i et interview med den Galiciske avis el Correo Gallego. Det skyldes ikke alene en stigning i antallet af vandrende pilgrimme, men først og fremmest, at mange - også ikke spaniere - har ønsket at komme til Santiago for at gå gennem "Barmhjertighedens dør". Det hellige barmhjertighedens år har været et opkald fra paven til hele den katolske kirke, og her i Santiago har vi erfaret, at kristne fra store dele af verden har søgt mod Santiago på grund af barmhjertighedens år. Og det har vi lært af, idet stigningen i antallet af vandrende pilgrimme og en tilsvarende stigning i antallet af tilrejsende pilgrimme har givet et ekstra pres på katedralen, som vi har forsøgt at løse.
Vi vil i de kommende år forsøge at få mere fokus på den religiøse betydning af pilgrimsvandringen, siger Segundo Pérez, der bl.a. mener, at den reetablerede rute over eller fra Padron, hvor Apostlen Jakobs legeme i følge traditionen "gik i land", kan få en større betydning. Med den stigning i antallet af vandrende pilgrimme, som jakobsvejen/Camino de Santiago har fået er det mit håb, at pilgrimmene kan blive spredt på flere ruter, idet Camino Frances har svært ved at tage flere pilgrimme, end der er nu.
På et spørgsmål fra avisen om kæmperøgelseskaret, El Botafumeiro's betydning siger Segundo Pérez: Det er blevet lidt af en slags show. Den turistmæssige fokusering af røgelseskaret betyder, at noget af den oprindelige betydning går tabt. El Botafumeiro er en liturgisk del af messen, ikke en turistattraktion. Sommetider er der endda folk, der bliver lidt frustrerede, når el Botafumeiro ikke er i brug. El Botafumeiro skal udtrykke pilgrimmenes taksigelse for en vellykket pilgrimsfærd.
Du kan læse hele interviewet med dekanen for Katedralen her: http://www.elcorreogallego.es/monograficos/catedral/ecg/segundo-leonardo-perez-lopez-ano-santo-compostelano-es-unico-todo-mundo-2021-sera-desbordante/idEdicion-2016-08-24/idNoticia-1013579/

tirsdag den 23. august 2016

Mange gamle på Caminoen

Et spansk ægtepar på henholdsvis 75 og 80 år kom i går til Santiago fra O Cebreiro - i alt ca 155 km.
Et spørgsmål, der går igen og igen er følgende: Jeg har passeret de 70 (eller 75) år er jeg ikke alt for gammel til at gå Camino ? Svaret er både Ja og nej. Det afhænger nemlig helt af den enkelte, men en ting kan der svares helt præcist på. Nemlig, at der er rigtig mange ældre og gamle pilgrimme på stien.
Carlos og Carmen fra Madrid, hun 75 år og han 80 år om 2 uger, kom i går ind til Santiago efter at have taget turen fra O Cebreiro. Der er et galicisk valfartssted lige efter grænsen til regionen Leon. Det er den galiciske avis, la Voz de Galicia, der skriver historien i dag.
Det har været en stor oplevelse for os, siger parret til avisen. De fleste af vore venner er ramt af kræft eller føler, at de er for gamle til sådan en tur. Vi regner med at tage samme tur igen næste år efter vores succes denne gang. Og vi håber på, at vi næste gang kan lokke nogle af vennerne med. Det er sundt for både sjæl og krop at gå Camino, siger parret. Her fotegraferet ved ankomsten i går til avisen.

mandag den 22. august 2016

August er pilgrimsgruppernes måned i Santiago

Hvor pladsen foran katedralen i Santiago om vinteren og delvis også forår og efterår er fyldt af individuelle pilgrimme, er det oftest pilgrimsgrupper, man ser om sommeren.
Igen i år tegner august til at blive den måned i hele året, hvor der kommer allerflest pilgrimme til Santiago. Forleden skrev jeg, at det så ud til at pilgrimssæsonen var ved at toppe, men det har vist sig at være helt helt forkert. Her fredag-lørdag-søndag er der kommet over 7.000 pilgrimme ind til Santiago, og der tegner sig et billede af, hvordan augustpilgrimmene adskiller sig for pilgrimmene resten af året.
1) Der er langt flere spaniere på Camino Santiago i juli og august. Her i august ser det ud til, at 6 ud af hver 10 pilgrimme er spaniere. I visse vintermåneder er det omvendt, og når hele 2016 er gået vil der formentlig være lidt flere ikke-spaniere end spaniere, der har gået til Santiago i år.
2) Sommerpilgrimmene er gennemsnitlig langt yngre end årsgennemsnittet. Det er tydeligt, at mange unge - især uddannelsessøgende - bruger sommerferien (juli-august ) til at gå pilgrimsvandring.
3) Langt flere pilgrimsgrupper går pilgrimsvandring om sommeren. Det gælder både vandreforeninger og kristne ungdomsgrupper, der ofte går med ungdomspræsten/sognepræsten.
4) I august i fjor kom der i alt 54.796 pilgrimme ind til Santiago. Hvilket var det højeste antal i en måned i 2015. Noget tyder på, at tallet bliver lidt større i år, men det ser pt. ikke ud til at stigningen bliver på 10 % eller derover, som vi har set i nu over 25 år. Stigningen i antallet af pilgrimme syntes i det hele taget i løbet af 2016 at være fladet noget ud, selvom der var forholdvis langt flere pilgrimme i de koldeste måneder end set tidligere. Ialt kom der 262.459 pilgrimme til Santiago i 2015. 1/5 eller lige knapt 21 % var augustpilgrimme.
Her et billede fra pladsen foran katedralen i går, hvor en pilgrimsgruppe fra La Portela de Valcarce stillede op til fotografering. Billedet er taget fra el Correo Gallego:

søndag den 21. august 2016

Vabler, vabler og vabler er det største problem for mange pilgrimme !

Engelske David, der selv tidligere har gået pilgrimsvandring, har igen i sommer lavet "felthospital" på Caminoen: Kvindelige pilgrimme har flere problemer med fødder og rygsække end mænd.
Engelske David, som læsere af denne side har hørt om tidligere, har de seneste år konverteret sin lille Citroen Berlingo til campingvogn og skadestue, taget turen til Camino Frances for at tage sig af pilgrimme med problemer. I år har han slået sig ned i området omkring Rabanal mellem Astorga og Ponferrade, og i sin "rapport" om sommerens hændelser skriver han bl.a., at pilgrimmene generelt har færre problemer med helbredet på denne del af Camino Frances set i forhold til sommeren 2015, hvor hans lille felthospital holdt til omkring Pyrenæerne, hvor rigtig mange pilgrimme starter og lægger lidt for hård ud fra Saint Jean Pied de Port, og for en dels vedkommende får problemer med ben og fødder.
En ting undrer han sig over i sin rappoet, nemlig at det er hans erfaring, at kvindelige pilgrimme får flere vabler og flere problemer med fødderne end mandlige pilgrimme. Denne forskel tilskriver han forfængelighed, idet en del kvindelige pilgrimme vælger vandrerstøvler efter farve, og ikke efter om de passer godt til foden. Han konstatere ligeledes, at mange pilgrimme bærer rygsækkene forkert, og at de simpelthen ikke ved, hvordan den spændes så ryggen har det bedst. Her mener han ligeledes, at flere kvinder end mænd bærer rygsækken forkert. Undertegnede har ikke mulighed for at konstatere om der er noget om snakken, men I kan selv læse rapporten nedenfor om Davids behandling af diverse vabler.
I did my usual thing - clean, empty, iodone, cover, cushion, and hand over a few spares so that they could replace on the way to a pharmacist to buy more. I also relaced a number of boots so that they were opened at the front, giving wiggle room for the toes.
And this is the thing - why do they keep walking? Right at the beginning, when there is a hot spot, that burning feeling, why don’t they stop, take their boots off, and stick a plaster over the rubbing point? Why do they ignore it?
As for blisters - and multi-blisters - why don’t they treat themselves? Why do they just let their feet get worse and worse and do almost nothing about it? I just don’t understand.
Also, so many novice pilgrims lace their boots up really tight in the morning and don’t take them off or relace them until they finish in the afternoon, completely ignoring their swelling feet and the pain they are feeling ... such a good idea to take the boots and socks off every hour and a half or so and let those pinkies feel the air.

This ignoring blisters thing ...

Is it because they think that getting blisters is ‘normal’ so they put up with them?

Is it because they think that treating them will hurt more?

Is it because they think that pain is ‘normal’ on pilgrimage?

You tell me!

Most of the multiples of blisters were at the front and front sides of the foot and most were caused by footwear that were too narrow and/or too short, and most were worn by females. I met just one male whose boots were too narrow and too short - A German lad in complete denial who disagreed with me, even when I held the sole of one boot up to his foot and clearly showed that his foot was bigger than the boots that were crushing his feet .. he still refused to believe me, so nothing I could do there really.
But this thing with females and trekking footwear, shoes or boots ... this isn’t sexist nor anti-feminist, this is from observation ...
Some females have almost parallel feet, narrow feet, and they can wear “female” boots with no problems but most have feet that are wider at the toe roots and they need footwear that are the same shape. In shops assistants, unless they are properly trained and look at the feet first, always offer from the female range and these are always narrower than from the male range .. so the unexperienced female will trust the seller, buy those, and then suffer.
Also, the female range tend to be in “female colours”, pinks and lavender and so on .. and I have this suspicion that some females go for the colour rather than the fit.
Also, time and again I have met women whose footwear are just too small, really small. What happens here? Do they put on the right size and then discard them because they look too big in the mirror?
I took an Austrian girl to Astorga to buy new footwear as hers were ridiculously tiny for her and her feet were terribly damaged. The owner of the shop was extremely experienced in trekking footwear and pilgrims with problems and offered various styles. She gave her foot size, the owner and I both looked at each other, and then he produced some that were two and three sizes larger, and these fit her. Even then it came down to a choice of two. A truly comfortable and perfect fit male style and a pink female style that although they fit weren’t as good as the men’s ones. Which did she choose? The pink ones.
So - I would say to all female pilgrims out there, and I am only speaking to the inexperienced and the unconverted here!! ... forget the image, forget looking in the mirror, forget going for “ladies” footwear .. ignore untrained assistants .. and go for footwear that fits and fits well, footwear that is comfortable in all areas, then put on really thick socks and buy the size that fits comfortable with those socks on. (for those who don’t yet know, your feet will expand by about one size or more after a few days walking with a pack).
It really is terribly unfair how this “female” thing is carried out and carried on - I mean, this is 2016!
So - it is like this - if you go into a trekking shop and there isn’t a foot measuring device on display be cautious .. ask for one and if they don’t have one then you are in the wrong shop, go elsewhere.
If possible - sorry guys - and there is a choice, have a female assistant who is trained and actually walks for pleasure. If not - look, you are the customer - ask the assistant if they trek on their holidays or are just doing a job ... you want someone with practical experience, your feet are important.
Go for footwear that is the same shape as your feet, ignore any gender labelling, ignore “feminine” colours (they are all ghastly colours anyway).
And whatever you do, do not look into those low mirrors that allow you to see what they look like on you; it isn’t to do with how they look, it is to do with how they feel.
In the trekking shop I go to (Cotswolds Outdoors) all their staff are trained and all of them are outdoors people with lots of experience. They fit footwear, measuring, comparing, and just won’t let you buy what is wrong for you (they are really strict!) and with backpacks they do the same, measuring back length, explaining and demonstrating how to wear it and they will load it so you can feel it on your back properly; a good shop.
I wonder if a post on “female” rucksacks is worth doing ... and on how to wear a rucksack. I saw a few pilgrims (all female again) having a terrible time with their packs cinched tightly around their ribs rather than resting on their hip bones - and I blame, specifically blame, those untrained and uncaring shop assistants.

fredag den 19. august 2016

Sprogskolelever hjælper pilgrimme

Pilgrimme på vej gennem Ponteferrada vil nu blive budt velkommen på flere europæiske sprog.
I riderbyen Ponferrada, der ligger mellem Jernkorset og Villa Franca før "opgangen" til Galicien, har de fundet på noget nyt, som både skal hjælpe pilgrimme på vej og give eleverne på byens sprogskole mulighed for praktik. I resten af august og september vil sprogelever stå rundt i byen og tage imod de op mod 1.000 daglige pilgrimme, der går igennem byen, hjælpe dem (hvis det er nødvendigt), samt give pilgrimmene information om, hvad Ponferrade har at byde på.
Ponferrade var i middelalderen en sikker havn for pilgrimme på vej på Santiago, idet riderne beskyttede pilgrimme mod angreb fra muslimer og røvere. Riderborgen ligger der endnu som vartegn for byen, der igen i dag ligger på den mest benyttede pilgrimsrute til santiago, Camino Frances.
Og så har jeg måske været lidt for tidligt ude for at sige, at pilgrimssæsonen har kulmineret. I går torsdag kom der 1.751 pilgrimme ind til Santiago, så der er stadig mange pilgrimme på stierne i Spanien.