Hvis man vil gå pilgrimsvandring uden at stå i kø, er de tre vintermåneder en mulighed, men alene vejrforholdene gør det vanskeligere.
Der går stadig flere pilgrimme til Santiago de Compostela om vinteren. Og hvor ruterne i Frankrig og Italien er - om ikke formelt, så reelt - lukkede, er der stadig en del trafik på de spanske pilgrimsruter, primært på Camino Frances og Camino Portugues, og i de senere år også en del pilgrimme på Camino Ingles.
Og det samlede antal pilgrimme er dog de senere år blevet forholdsvis stort - ikke mindst hvis man tænker på, hvor få vinterpilgrimme der var for bare ti år siden. I december,januar,februar 2018/19 gik der samlet 6.323 pilgrimme til Santiago, langt flest i december, idet en del flygter fra "den kommercielle adventstid" til caminoen.
Der er rigtig mange spaniere på "Caminoen" i vintermånederne, men af ikke-spaniere er det koreanerne, der dominere.
Og meget tyder på, at denne vinter igen bliver en rekord. Her i november i år gik der 8.237 pilgrimme - trods ualmindeligt dårligt vejr med regn og høj sne - ind i Santiago. Og det er en stigning i forhold til i fjor på 7,6 procent. Der er stort set ikke danskere på "vintercaminoen".
Men i Spanien er der en del skriverier på diverse hjemmesider om den særlige pilgrimsstemning om vinteren, og en gruppe pilgrimme har lavet deres egen: Vinter-pilgrims-overnatningsliste til Camino Frances fra Saint Jean Pied de Port til Santiago, som kan findes her: http://www.aprinca.com/alberguesinvierno/
Og på den spanske hjemmeside Vivecamino har de skrevet en artikel om vinterpilgrimsvandring, der kan læses her: https://vivecamino.com/hacer-el-camino-de-santiago-en-diciembre:-que-debes-saber-no-627/.
Der er stor forskel på "profilen" af en vinterpilgrim og en sommerpilgrim.
1) Om vinteren går der langt flere mænd end kvinder, resten af året er det ved at være omvendt.
2) Vinterpilgrimmene er i gennemsnit langt yngre. De "gamle" pilgrimme går primært forår og efterår.
3) Og om sommeren er der langt flere pilgrimme, der går primært af religiøse grunde end om vinteren.
onsdag den 11. december 2019
mandag den 9. december 2019
Danskere på "Caminoen" i 2019
Der er flest danske santiagopilgrimme i september, maj og juli.
Pilgrimskontoret i Santiago er igen begyndt at opdatere pilgrimsstatistikkerne på nettet efter nogle måneders pause. Og for nogle pilgrimme - bl.a. undertegnede - er det lidt interessant at følge med i udviklingen i antallet af pilgrimme m.m. Og jeg blev faktisk lidt overrasket, da jeg gennemgik statistikken fra januar til og med oktober i år. Tallene for november er endnu ikke lagt ud. Det samlede antal på over 336.000 de første ti måneder er næppe nogen overraskelse for nogen. Antallet af ankomne pilgrimme til Santiago bare vokser og vokser år for år. For mig er der to overraskelser i statistikkerne - ikke mindst de måneder, hvor der går flest danskere. Jeg var overbevidst om, at der ville være flest danskere forår og efterår, og stort set ingen om sommeren. Her får I lige de fem måneder, hvor der indtil nu i år er kommet flest danskere ind til Santiago.
Maj: 443
September: 440
Juli: 404
Oktober: 350
April: 281
August: 260
Maj og september var som forventet. Men at der er så mange danskere på en af caminoerne mod Santiago i juli og august var en overraskelse. Statistikken giver ingen information om, hvor langt de danske pilgrimme har gået de enkelte måneder, ligesom jeg ikke har nogen informationer om, på hvilken tid af året diverse rejseselskaber laver deres pilgrimsvandringerne, og om hvorvidt de er med i statistikken. Det samlede antal danske Santiagopilgrimme vil formentlig igen i år være et sted mellem 2.200 og 2.400 ialt. Men det tal må vi vente med at se til en gang i januar.
Den anden overraskelse for mig er det fortsat stigende antal kvinder på caminoerne, mens antallet af mænd synes at stagnere. Meget tyder på, at der ved årets udgang igen i år vil være en overvægt af kvinder, der har gået til Santiago i 2019, og at den vil være større end i 2018.
Pilgrimskontoret i Santiago er igen begyndt at opdatere pilgrimsstatistikkerne på nettet efter nogle måneders pause. Og for nogle pilgrimme - bl.a. undertegnede - er det lidt interessant at følge med i udviklingen i antallet af pilgrimme m.m. Og jeg blev faktisk lidt overrasket, da jeg gennemgik statistikken fra januar til og med oktober i år. Tallene for november er endnu ikke lagt ud. Det samlede antal på over 336.000 de første ti måneder er næppe nogen overraskelse for nogen. Antallet af ankomne pilgrimme til Santiago bare vokser og vokser år for år. For mig er der to overraskelser i statistikkerne - ikke mindst de måneder, hvor der går flest danskere. Jeg var overbevidst om, at der ville være flest danskere forår og efterår, og stort set ingen om sommeren. Her får I lige de fem måneder, hvor der indtil nu i år er kommet flest danskere ind til Santiago.
Maj: 443
September: 440
Juli: 404
Oktober: 350
April: 281
August: 260
Maj og september var som forventet. Men at der er så mange danskere på en af caminoerne mod Santiago i juli og august var en overraskelse. Statistikken giver ingen information om, hvor langt de danske pilgrimme har gået de enkelte måneder, ligesom jeg ikke har nogen informationer om, på hvilken tid af året diverse rejseselskaber laver deres pilgrimsvandringerne, og om hvorvidt de er med i statistikken. Det samlede antal danske Santiagopilgrimme vil formentlig igen i år være et sted mellem 2.200 og 2.400 ialt. Men det tal må vi vente med at se til en gang i januar.
Den anden overraskelse for mig er det fortsat stigende antal kvinder på caminoerne, mens antallet af mænd synes at stagnere. Meget tyder på, at der ved årets udgang igen i år vil være en overvægt af kvinder, der har gået til Santiago i 2019, og at den vil være større end i 2018.
fredag den 6. december 2019
De sværeste og letteste camino'er 2
Hvordan undgår jeg de mest overfyldte Camino'er samtidig med at det ikke er den sværeste rute, jeg vælger ?
Jeg vil herunder forsøge at udvide begrebet De sværeste og letteste camino'er, som jeg havde en artikel om for kort tid siden: Læs her: http://www.jakobsvejen.dk/2019/11/de-svreste-og-letteste-caminoer.html Og som har givet anledning til en del snak/kommentarer i omgangen pilgrimme imellem.
Forleden under en sådan pilgrimssnak blev jeg af en måske kommende pilgrim spurgt: Er der ikke så mange mennesker på Caminoen nu, at det nærmest er umuligt at komme frem ?
Og der er næppe tvivl om, at mange - også nogle af dem, der har gået Caminoen (Camino Frances) synes, at pilgrimsstier, overnatningssteder, barer langs caminoen o.s.v. ofte er mere end fuldt probet med pilgrimme, og jeg medgiver, at der er noget om snakken. MEN.... Jeg vil også gerne i den debat fastholde, at de mange pilgrimme også er med til at gøre pilgrimsvandringen lettere og måske mere givende, fordi de mange pilgrimme også betyder, at der er langt flere pilgrimstilbud langs pilgrimsstien end på de mindre benyttede ruter. Tilbudene gælder alt fra overnatning til barer, indkøb af "pilgrimsting", som vabelplaster m.m., samt ikke mindst åbne kirker, pilgrimsmesser og andre kirkelige tilbud undervejs.
Der har på den engelsksprogede hjemmeside www.caminodesantiago.me siden starten af oktober været en diskussion om Arles-ruten (Via Tollosana), der går fra Arles via Montpellier, Castres, Toulouse, Auch , en bue nord om Pou ved Lescar, syd på til Oloron Ste Marie og videre over den fransk/spanske grænse ved Col du Somport (Somportpasset) og syd på ned igen til Jaca og videre til Puente La Reina, ialt ca 950 km. Jeg har gået ruten, og den er absolut 5 ugers vandring værd. MEN .... mellem Arles og Toulouse er der mange mere eller mindre nedlukkede landsbyer uden service, ligesom overnatningssteder helst skal have en opringning dagen før, hvis de overhovedet skal åbne døren. Altså en meget begrænset service. Til gengæld er pilgrimsruten langt fra overrendt - nærmest tværtimod, selvom der er pilgrimsfællesskab med andre pilgrimme undervejs, og antallet af pilgrimmene stiger efter Toulouse. Så min konklusion er:
1)Det er svært både at "skælde" ud over overfyldte pilgrimsruter og pilgrimsruter, hvor der er mere end langt mellem barer, åbne butikker og overnatningssteder.
2)Det er mere end svært at få en sti med meget få pilgrimme og forvente, at der er en bar eller butik åben for hver 5 kilometer, som der er på Camino Frances.
Der er er mange interessante kommentater i den engelsksprogede debat på https://www.caminodesantiago.me/community/threads/what-you-need-to-know-before-you-leave-to-hike-the-chemin-darles.58469/ , som måske kan være med til at gøre det lettere at foretage sit eget valg: Hvilken pilgrimsrute skal jeg vælge ?
Og fotoet er - selvfølgelig - fra Arles ruten- iøvrigt fra starten, hvor der var forholdsvis få pilgrimme.
Jeg vil herunder forsøge at udvide begrebet De sværeste og letteste camino'er, som jeg havde en artikel om for kort tid siden: Læs her: http://www.jakobsvejen.dk/2019/11/de-svreste-og-letteste-caminoer.html Og som har givet anledning til en del snak/kommentarer i omgangen pilgrimme imellem.
Forleden under en sådan pilgrimssnak blev jeg af en måske kommende pilgrim spurgt: Er der ikke så mange mennesker på Caminoen nu, at det nærmest er umuligt at komme frem ?
Og der er næppe tvivl om, at mange - også nogle af dem, der har gået Caminoen (Camino Frances) synes, at pilgrimsstier, overnatningssteder, barer langs caminoen o.s.v. ofte er mere end fuldt probet med pilgrimme, og jeg medgiver, at der er noget om snakken. MEN.... Jeg vil også gerne i den debat fastholde, at de mange pilgrimme også er med til at gøre pilgrimsvandringen lettere og måske mere givende, fordi de mange pilgrimme også betyder, at der er langt flere pilgrimstilbud langs pilgrimsstien end på de mindre benyttede ruter. Tilbudene gælder alt fra overnatning til barer, indkøb af "pilgrimsting", som vabelplaster m.m., samt ikke mindst åbne kirker, pilgrimsmesser og andre kirkelige tilbud undervejs.
Der har på den engelsksprogede hjemmeside www.caminodesantiago.me siden starten af oktober været en diskussion om Arles-ruten (Via Tollosana), der går fra Arles via Montpellier, Castres, Toulouse, Auch , en bue nord om Pou ved Lescar, syd på til Oloron Ste Marie og videre over den fransk/spanske grænse ved Col du Somport (Somportpasset) og syd på ned igen til Jaca og videre til Puente La Reina, ialt ca 950 km. Jeg har gået ruten, og den er absolut 5 ugers vandring værd. MEN .... mellem Arles og Toulouse er der mange mere eller mindre nedlukkede landsbyer uden service, ligesom overnatningssteder helst skal have en opringning dagen før, hvis de overhovedet skal åbne døren. Altså en meget begrænset service. Til gengæld er pilgrimsruten langt fra overrendt - nærmest tværtimod, selvom der er pilgrimsfællesskab med andre pilgrimme undervejs, og antallet af pilgrimmene stiger efter Toulouse. Så min konklusion er:
1)Det er svært både at "skælde" ud over overfyldte pilgrimsruter og pilgrimsruter, hvor der er mere end langt mellem barer, åbne butikker og overnatningssteder.
2)Det er mere end svært at få en sti med meget få pilgrimme og forvente, at der er en bar eller butik åben for hver 5 kilometer, som der er på Camino Frances.
Der er er mange interessante kommentater i den engelsksprogede debat på https://www.caminodesantiago.me/community/threads/what-you-need-to-know-before-you-leave-to-hike-the-chemin-darles.58469/ , som måske kan være med til at gøre det lettere at foretage sit eget valg: Hvilken pilgrimsrute skal jeg vælge ?
torsdag den 5. december 2019
Orisson - den første nat i Pyrenæerne
Herberget i Orisson har åbnet for forudbestilling af overnatning for pilgrimsvandring i 2020
De pilgrimme, der gerne vil gå hele vejen fra Saint Jean Pied de Port til Santiago, vælger oftest at tage den første tur over Pyrenæerne af den såkaldte Napoleonsrute via Col de Lepoeder i 1.430 meters højde. Saint Jean Pied de Port ligger i 150 meters højde, så der skal ikke meget regnekunst til at konstatere, at det er en ren fysisk rimelig hård tur at gå hele etapen over Pyrenæerne på en dag, selvom det samlede kilometerantal, ca 24 km, ikke er uoverkommelige. Undertegnede har ofte set pilgrimme - også danske yngre pilgrimme - have meget store problemer i dagene efter første etape af Napoleonsruten. Nogle pilgrimme kommer ikke over det, slås med vabler og andre skader, for på et tidspunkt at give helt op eller tage flere dage i bus, hvilket for de fleste ikke var ideen eller drømmen hjemmefra. Derfor foreslår jeg altid førstegangspilgrimme at overnatte i Orisson første nat. Herberget, Orisson, ligger i ca 800 højdemeter og ca 7,5 km fra udgangen af Saint Jean Pied de Port, men trods det en rigtig god ide, hvis man ikke er i mere end superform.
Men der er er rigtig mange pilgrimme, der i de senere år har fået nøjagtig samme ide, så herberget i Orisson er stort set fuld optaget gennem det meste af pilgrimssæsonen. Det er derfor en rigtig god ide at booke plads i forvejen, hvilket kan lade sig gøre via deres hjemmeside med forudbetaling her: https://refuge-orisson.com/ Der for nylig har åbnet for forudbestilling for 2020.
Bemærk dog følgende:
1) Napoleonsruten er det kun muligt at gå fra 1. april til 1. november. Den øvrige del af året er det NU direkte forbudt, og der uddeles store bøder til de pilgrimme, der alligevel går.
2) Herberget i Orisson har af ovenstående grund kun åbent i 7 måneder af året.
3) Det sker - oftest i april - at Napoleonsruten lukker ned i en eller flere dage på grund af vejret, så det ikke er muligt at gå sikkert over. Sker det, plejer herberget i Orisson at sørge for transport i minibusser til Valcarlos, hvor alternativruten passerer, og hvor der er nogenlunde det samme antal kilometer til Roncesvalles på den anden side, som fra Orisson. Valcarlosrutens højeste punkt er ca 1.100 meter.
4) Herberget i Orisson kræver forubetaling, og pengene er - så vidt jeg har forstået - spildt, hvis man af den ene eller anden grund ikke møder op.
5) Det tager normalt ca 2½; max 3 timer; at gå op til Orisson, hvilket for de fleste er en rimelig kort dag, og ud over en smuk udsigt, er der intet at lave i Orisson, der er opkaldt efter bjerget Col Orisson, og kun består af to/tre bygninger. Det er muligt at købe drikkevarer og mad, ligesom der er fællesspisning hver aften, som en del pilgrimme er begejstrede for og hvor de finder pilgrimsvenner for resten af deres tur til santiago.
6) Jeg anbefaler derfor - så dagen ikke bliver for lang - tillige, at man først prøver at ankomme til Orisson tidligst først på eftermiddagen. Jeg har selv med held - flere gange - taget nattog til Bayonne, derfra med lokaltog til Saint Jean Pied de Port med ankomst i så god tid, at jeg har kunnet gå ud af Saint Jean Pied de Port ved 13-14-tiden, hvilket har passet fint på alle måder. (Fotoet viser udsigten fra Orisson)
De pilgrimme, der gerne vil gå hele vejen fra Saint Jean Pied de Port til Santiago, vælger oftest at tage den første tur over Pyrenæerne af den såkaldte Napoleonsrute via Col de Lepoeder i 1.430 meters højde. Saint Jean Pied de Port ligger i 150 meters højde, så der skal ikke meget regnekunst til at konstatere, at det er en ren fysisk rimelig hård tur at gå hele etapen over Pyrenæerne på en dag, selvom det samlede kilometerantal, ca 24 km, ikke er uoverkommelige. Undertegnede har ofte set pilgrimme - også danske yngre pilgrimme - have meget store problemer i dagene efter første etape af Napoleonsruten. Nogle pilgrimme kommer ikke over det, slås med vabler og andre skader, for på et tidspunkt at give helt op eller tage flere dage i bus, hvilket for de fleste ikke var ideen eller drømmen hjemmefra. Derfor foreslår jeg altid førstegangspilgrimme at overnatte i Orisson første nat. Herberget, Orisson, ligger i ca 800 højdemeter og ca 7,5 km fra udgangen af Saint Jean Pied de Port, men trods det en rigtig god ide, hvis man ikke er i mere end superform.
Men der er er rigtig mange pilgrimme, der i de senere år har fået nøjagtig samme ide, så herberget i Orisson er stort set fuld optaget gennem det meste af pilgrimssæsonen. Det er derfor en rigtig god ide at booke plads i forvejen, hvilket kan lade sig gøre via deres hjemmeside med forudbetaling her: https://refuge-orisson.com/ Der for nylig har åbnet for forudbestilling for 2020.
Bemærk dog følgende:
1) Napoleonsruten er det kun muligt at gå fra 1. april til 1. november. Den øvrige del af året er det NU direkte forbudt, og der uddeles store bøder til de pilgrimme, der alligevel går.
2) Herberget i Orisson har af ovenstående grund kun åbent i 7 måneder af året.
3) Det sker - oftest i april - at Napoleonsruten lukker ned i en eller flere dage på grund af vejret, så det ikke er muligt at gå sikkert over. Sker det, plejer herberget i Orisson at sørge for transport i minibusser til Valcarlos, hvor alternativruten passerer, og hvor der er nogenlunde det samme antal kilometer til Roncesvalles på den anden side, som fra Orisson. Valcarlosrutens højeste punkt er ca 1.100 meter.
5) Det tager normalt ca 2½; max 3 timer; at gå op til Orisson, hvilket for de fleste er en rimelig kort dag, og ud over en smuk udsigt, er der intet at lave i Orisson, der er opkaldt efter bjerget Col Orisson, og kun består af to/tre bygninger. Det er muligt at købe drikkevarer og mad, ligesom der er fællesspisning hver aften, som en del pilgrimme er begejstrede for og hvor de finder pilgrimsvenner for resten af deres tur til santiago.
6) Jeg anbefaler derfor - så dagen ikke bliver for lang - tillige, at man først prøver at ankomme til Orisson tidligst først på eftermiddagen. Jeg har selv med held - flere gange - taget nattog til Bayonne, derfra med lokaltog til Saint Jean Pied de Port med ankomst i så god tid, at jeg har kunnet gå ud af Saint Jean Pied de Port ved 13-14-tiden, hvilket har passet fint på alle måder. (Fotoet viser udsigten fra Orisson)
tirsdag den 3. december 2019
Hvor mange kilometer om dagen på Caminoen ?
På Camino Frances ( Saint Jean Pied de Port - Santiago de Compostela knapt 800 km) er der nu så mange herberger med så få kilometer i mellem, at enhver kan vælge sit eget tempo og sin dagsetape.
Jeg er lidt betænkelig ved at skulle gå 20-30 kilometer om dagen med rygsæk på. Er der noget galt eller noget i vejen for, at jeg kun går nogle få timer om dagen ?, spørger en - måske - kommende santiagopilgrim.
Og svaret er let. Der er nu så mange overnatningsmuligheder, med så korte afstande imellem dem, på den mest benyttede Camino, Camino Frances, at det er helt op til den enkelte selv at bestemme, hvor lang den enkelte dagsetape skal være. Prøv selv at gå ruten igennem på den spanske hjemmeside https://www.gronze.com/camino-frances , hvor det tydeligt fremgår, at der er mere end rigelig med overnatningsmuligheder at vælge imellem. Dog med den tilføjelse, at nogle af dem har lukket om vinteren. Men går man pilgrimsvandring mellem påske og 1. november har stort set alt, hvad der er nævnt på www.gronze.com åbent, nogle modtager forhåndsreservation - andre ikke, men det fremgår også tydeligt af informationerne på hjemmesiden.
Men jeg kan ikke dy mig for et par tilføjelser.
1) Det er meget få pilgrimme, der går under 20 km om dagen i gennemsnit. De fleste går 25-30 km; nogle lidt færre og andre lidt mere. Vælger man at gå 5-10-15 km daglig, vil man møde nye pilgrimme hver aften på overnatningsstederne, og derfor ikke opleve at få sig en "pilgrimsfamilie", som man møder jævnligt/tit undervejs og danner fællesskab med.
2) Man kan godt komme til at kede sig lidt. 10-15 km tager normalt max 4 timer, og det betyder, at man kommer i mål allerede ved 12-tiden - måske endda før, og derefter skal have en lang eftermiddag til at gå, før det er sengetid. Og mange herberger åbner i øvrigt først for pilgrimme ved 14-15-tiden.
Min erfaring er, at når først formen melder sig, vil langt de fleste pilgrimme gå mindst mellem 20 og 25 kilometer dagligt uden at føle, at det er alt for anstrengende.
Men trods ovenstående advarsel, har jeg mødt pilgrimme, der kun gik meget få kilometer om dagen, og som gav udtryk for begejstring for pilgrimslivet. Og her vil jeg nok en gang nævne amerikanske Kathie, der i foråret 2018 gik 258 kilometer fra Astorga til Santiago de Compostela med rollator - hendes dagsmarchen var kun ca 10 kilometer om dagen. Hun nød det og snakkede med stort set hver eneste pilgrim, der løb forbi hende, hvilket mange gjorde hver eneste dag. Så jo, det kan sagtens lade sig gøre at vælge stort set nøjagtig det antal kilometer, der passer den enkelte.
Jeg er lidt betænkelig ved at skulle gå 20-30 kilometer om dagen med rygsæk på. Er der noget galt eller noget i vejen for, at jeg kun går nogle få timer om dagen ?, spørger en - måske - kommende santiagopilgrim.
Og svaret er let. Der er nu så mange overnatningsmuligheder, med så korte afstande imellem dem, på den mest benyttede Camino, Camino Frances, at det er helt op til den enkelte selv at bestemme, hvor lang den enkelte dagsetape skal være. Prøv selv at gå ruten igennem på den spanske hjemmeside https://www.gronze.com/camino-frances , hvor det tydeligt fremgår, at der er mere end rigelig med overnatningsmuligheder at vælge imellem. Dog med den tilføjelse, at nogle af dem har lukket om vinteren. Men går man pilgrimsvandring mellem påske og 1. november har stort set alt, hvad der er nævnt på www.gronze.com åbent, nogle modtager forhåndsreservation - andre ikke, men det fremgår også tydeligt af informationerne på hjemmesiden.
Men jeg kan ikke dy mig for et par tilføjelser.
1) Det er meget få pilgrimme, der går under 20 km om dagen i gennemsnit. De fleste går 25-30 km; nogle lidt færre og andre lidt mere. Vælger man at gå 5-10-15 km daglig, vil man møde nye pilgrimme hver aften på overnatningsstederne, og derfor ikke opleve at få sig en "pilgrimsfamilie", som man møder jævnligt/tit undervejs og danner fællesskab med.
2) Man kan godt komme til at kede sig lidt. 10-15 km tager normalt max 4 timer, og det betyder, at man kommer i mål allerede ved 12-tiden - måske endda før, og derefter skal have en lang eftermiddag til at gå, før det er sengetid. Og mange herberger åbner i øvrigt først for pilgrimme ved 14-15-tiden.
Min erfaring er, at når først formen melder sig, vil langt de fleste pilgrimme gå mindst mellem 20 og 25 kilometer dagligt uden at føle, at det er alt for anstrengende.
Men trods ovenstående advarsel, har jeg mødt pilgrimme, der kun gik meget få kilometer om dagen, og som gav udtryk for begejstring for pilgrimslivet. Og her vil jeg nok en gang nævne amerikanske Kathie, der i foråret 2018 gik 258 kilometer fra Astorga til Santiago de Compostela med rollator - hendes dagsmarchen var kun ca 10 kilometer om dagen. Hun nød det og snakkede med stort set hver eneste pilgrim, der løb forbi hende, hvilket mange gjorde hver eneste dag. Så jo, det kan sagtens lade sig gøre at vælge stort set nøjagtig det antal kilometer, der passer den enkelte.
søndag den 1. december 2019
Så er Miam Miam DoDo 2020 på gaden
Skal du gå i Frankrig til næste år, er det fra i dag muligt at bestille den franske pilgrimsguide Miam Miam Dodo. Miam Miam Dodo er ikke bare verdens ældste pilgrimsguide, der stadig udkommer, men også for mange pilgrimme et must, hvis de går i Frankrig. Kortmaterialet var i mange år mere end mangelfuldt i Miam Miam Dodos forskellige guide, med da undertegnede gik fra Le Puy i foråret i år og smugkiggede i andre pilgrimmes Miam Miam Do Do måtte jeg indrømme, at de geografiske kort er blevet væsentlig forbedret, mens min egen favoritguide, Rother Wanderführer, var tydelig forringet med såvel forældede informationer, samt dårligere kortmateriale.
Du kan finde de forskellige 2020 udgaver af Miam Miam Do Do her http://www.levieuxcrayon.com/guide-randonnee-miam-miam-dodo
Og det mærkelig navn på guiden betyder (på babysprog) noget i retning af spise,spise, sove, sove. Miam Miam Do Do er kendt for at have stort set samtlige sove-,pause- og spisesteder, samt vandposter og indkøbsmuligheder med i guiden.
Du kan finde de forskellige 2020 udgaver af Miam Miam Do Do her http://www.levieuxcrayon.com/guide-randonnee-miam-miam-dodo
Og det mærkelig navn på guiden betyder (på babysprog) noget i retning af spise,spise, sove, sove. Miam Miam Do Do er kendt for at have stort set samtlige sove-,pause- og spisesteder, samt vandposter og indkøbsmuligheder med i guiden.
fredag den 29. november 2019
De sværeste og letteste camino'er ?
Nok et forsøg på at sætte sværhedsgrader på de enkelte pilgrimsveje i Spanien, Portugal og Frankrig.
Undertegnede har flere gange - med stor usikkerhed - forsøgt at sætte sværhedsgrader på de enkelte camino'er/pilgrimsveje, som jeg har gået. Du kan bl.a. læse et forsøg på en liste her på siden fra for 1½ år siden http://www.jakobsvejen.dk/2018/05/hvilken-camino-er-nemmest-og-svrrest.html .
Nu ser jeg på hjemmesiden, www.caminodesantiago.me , at den amerikanske pilgrim Andy Cohn har forsøgt at gå lidt mere "videnskabeligt" til værks, selvom han selv skriver, at der er stor usikkerhed.
Andy Cohn har brugt den spanske hjemmeside, https://www.gronze.com/ , til at lave en slag sværhedskarakter på en skala fra 1 til 5.
www.gronze.com giver hver enkelt etape fra en til fem stjerner, alt efter deres vurdering af sværthedsgrad. Andy Cohn har derefter sat disse karakterer i forhold til antallet af etaper, hvorefter han er nået frem til følgende resultat på de pilgrimsruter, som han selv har gået:
Portuguese coastal (up to link-up with central route) — 2.11
Portuguese central route (from Porto to Santiago) — 2.18
Frances - 2.24
Le Puy — 2.43
Ingles - 2.46
Norte (up to link-up with Frances at Arzua) -- 2.70
Primitivo (up to Frances link-up at Melide) - 2.98
Andy Cohn understreger selv, at det er vanskeligt at sammenligne Camino Ingles, der kun har fem etaper, med f.eks. Camino Frances, der er på 800 km og fra 27-28 etaper og opefter. En ting mere har han regnet på, nemlig Via de la Plata, som han ikke selv har gået, og her når han med ovenstående fremgangsmåde frem til, at Via de la Plata fra Sevilla to Astorga på Camino Frances har en sværhedsgrad på 2.35 . Men tilføjer så, at det kan være svært at sammenligne, fordi Via de la Plata har mange etaper på 35 km + .
Men trods det kan Andy Cohn's skema, måske give førstegangspilgrimme med alle de forbehold, som må gives ved den slags sammenligninger, et fingerpeg om, hvilken rute de skal vælge som den første.
Jeg vil dog her lige tilføje mine subjektive oplevelser at sværhedsgrad.
1) Via de la Plata har med sine meget lange etaper helt afgjort været min største udfordring rent sværhedsmæssigt.
2) Skader (vabler, ondt diverse steder, forkert siddende rygsæk m.m.) plejer primært at vise sig på 3. til 5. dagen, og udvikler sig til det værre efterfølgende, hvis man ikke griber ind. Det er derfor nærmest umuligt at sammenligne Camino Ingles med andre ruter.
3) Højdemeterne, de stejle op- og nedstigninger, bliver "lettere" nu mere man kommer i form. Men for ældre pilgrimme (rent aldersmæssigt, som undertegnede) kan stejle nedstigninger på grund af stive knæ, ballance og lign. ofte være en større udfordring end stejle opstigninger, selvom kraftige opstigninger kræver meget vand og giver sved på panden.
Men under alle omstændigheder er det prisværdigt at læse Andy Cohns forsøg på at lave et "sværhedsbarometer" - byggende - ikke bare på fornemmelser, som undertegnedes, men på lidt mere faste kriterier.
Og her så et foto fra en af toppene på vej mod Puerto de la Marta på Camino Primitivos vel nok allerhårdeste etape: Borres - Berducedo (via Hospitales), hvor pilgrimmene puster ud inden de sidste to stigninger på dages etape, der fra ca 650 højdemeter op og ned, op og ned, og op og ned til godt 1.200 meter ved de to højeste punkter .
Undertegnede har flere gange - med stor usikkerhed - forsøgt at sætte sværhedsgrader på de enkelte camino'er/pilgrimsveje, som jeg har gået. Du kan bl.a. læse et forsøg på en liste her på siden fra for 1½ år siden http://www.jakobsvejen.dk/2018/05/hvilken-camino-er-nemmest-og-svrrest.html .
Nu ser jeg på hjemmesiden, www.caminodesantiago.me , at den amerikanske pilgrim Andy Cohn har forsøgt at gå lidt mere "videnskabeligt" til værks, selvom han selv skriver, at der er stor usikkerhed.
Andy Cohn har brugt den spanske hjemmeside, https://www.gronze.com/ , til at lave en slag sværhedskarakter på en skala fra 1 til 5.
www.gronze.com giver hver enkelt etape fra en til fem stjerner, alt efter deres vurdering af sværthedsgrad. Andy Cohn har derefter sat disse karakterer i forhold til antallet af etaper, hvorefter han er nået frem til følgende resultat på de pilgrimsruter, som han selv har gået:
Portuguese coastal (up to link-up with central route) — 2.11
Portuguese central route (from Porto to Santiago) — 2.18
Frances - 2.24
Le Puy — 2.43
Ingles - 2.46
Norte (up to link-up with Frances at Arzua) -- 2.70
Primitivo (up to Frances link-up at Melide) - 2.98
Andy Cohn understreger selv, at det er vanskeligt at sammenligne Camino Ingles, der kun har fem etaper, med f.eks. Camino Frances, der er på 800 km og fra 27-28 etaper og opefter. En ting mere har han regnet på, nemlig Via de la Plata, som han ikke selv har gået, og her når han med ovenstående fremgangsmåde frem til, at Via de la Plata fra Sevilla to Astorga på Camino Frances har en sværhedsgrad på 2.35 . Men tilføjer så, at det kan være svært at sammenligne, fordi Via de la Plata har mange etaper på 35 km + .
Men trods det kan Andy Cohn's skema, måske give førstegangspilgrimme med alle de forbehold, som må gives ved den slags sammenligninger, et fingerpeg om, hvilken rute de skal vælge som den første.
Jeg vil dog her lige tilføje mine subjektive oplevelser at sværhedsgrad.
1) Via de la Plata har med sine meget lange etaper helt afgjort været min største udfordring rent sværhedsmæssigt.
2) Skader (vabler, ondt diverse steder, forkert siddende rygsæk m.m.) plejer primært at vise sig på 3. til 5. dagen, og udvikler sig til det værre efterfølgende, hvis man ikke griber ind. Det er derfor nærmest umuligt at sammenligne Camino Ingles med andre ruter.
3) Højdemeterne, de stejle op- og nedstigninger, bliver "lettere" nu mere man kommer i form. Men for ældre pilgrimme (rent aldersmæssigt, som undertegnede) kan stejle nedstigninger på grund af stive knæ, ballance og lign. ofte være en større udfordring end stejle opstigninger, selvom kraftige opstigninger kræver meget vand og giver sved på panden.
Men under alle omstændigheder er det prisværdigt at læse Andy Cohns forsøg på at lave et "sværhedsbarometer" - byggende - ikke bare på fornemmelser, som undertegnedes, men på lidt mere faste kriterier.
Abonner på:
Indlæg (Atom)