søndag den 16. juni 2019

Hård kritik af Rother Wanderführer - Desværre

Rother Wanderführers seneste udgave af Via Podiensis er mere end langt under sædvanlig standard - desværre.
Kommentar/Anmeldelse: Dette er en kommentar som jeg er ked af at skulle skrive. Men når jeg her på siden gang på gang har "reklameret"/skrevet positivt om Rother Wanderführer forpligter det til også at skrive, når Rother har leveret vel nok en af de dårligste pilgrims/vandrerguides, jeg har haft i hånden. For 5 år siden gik jeg fra Le Puy en Velay af Via Podiensis med en tysk udgave af Rother Wanderführer i hånden, og efter en vellykket pilgrimstur sydpå og over Pyrenæerne kunne jeg kun rose Rother. Nu har jeg nok en gang gået ud af Le Puy. Denne gang den 16. maj i år - nok en gang med Rother i lommen; en fransk udgave fra 2019 - altså den nyeste, som burde være opdateret mindst til og med 2018. Men ak nej!
1) Kortmaterialet var slet ikke som tidligere. Det var tegnet upræcist, og flere steder direkte forkert.
2) Angivede stier var nedlagte. Mest Fatalt GR 6 A. Der slet ikke eksisterede mere. Den var nedlagt for 3 år siden. Al afmærkning var fjernet, og ruten ud af Figeac lagt helt om. Flere steder var ruten langt om uden at det fremgik af kort m.m..
3) Herbergslisten var mere end forældet. Foreksempel var eneste herberg i St.Antoine lukket i 2016 - altså 3 år, før den udgave af Rother, som jeg havde købt og betalt, var gået i trykken. Og sådan kunne jeg blive ved.
Jeg vil i nærmeste fremtid opdatere mine tidligere anbefalinger af Rother under Europæiske Pilgrimsveje. Da jeg slet ikke længere kan stå inde for Rother Wanderführers kvalitet. Generelt er Miam,Miam DoDo, når det gælder pilgrimsvandring i Frankrig, blevet bedre og bedre, mens Rother Wanderführer har kurs mod bunden, hvis den overhovedet kan blive dårligere. Jeg havde så mange ærgrelser denne gang undervejs, at jeg havde mest lyst til at smide den i skraldespanden og købe en anden guide, men jeg beholdt den af en eneste grund - nemlig for at kunne skrive denne kommentar.

fredag den 14. juni 2019

Via de la Plata - etaper med herbergsliste

Her en ny liste med forslag til etaper med overnatningssteder på Via de la Plata. Meget nyttig opdateret arbejde lavet af pilgrimmen Daniel Beaumont, der har gået "Sølvruten" her i maj i år.
https://docs.google.com/spreadsheets/d/1sEBFJDnM7VnhDh7qp-gSQkLvKJvK3laNHYaGxNJnl2s/edit#gid=692231694
Ja, og for jer, der har lyst til at gå ruten. Den er flot, historisk og absolut værd at gå. MEN alene på grund af de lange etaper, samt manglen på vandposter (så du skal bære meget vand), Og manglen på rastepladser bænke, barer m.m. er Via de la Plata langt mere krævende end de øvrige pilgrimsruter i Spanien.

onsdag den 12. juni 2019

Sange fra Caminoen

Mange pilgrimme benytter også den mulighed pilgrimsvandringen giver dem til at synge deres yndlingssange eller særlige pilgrimssange, når de går alene på stien.
Undertegnede er pt. på pilgrimsvandring i Frankrig af Via Podiensis fra Le Puy, med et skift et par etaper før Pyrenæerne af en tværrute til Oloron Saint Marie for at slutte af i Lourdes. Der kommer senere lidt mere om denne - lidt hjemmelavede - rute her på siden. Men som så mange gange før, går jeg (når ikke alt for mange hører det) og synger på stien. Mest danske "pilgrimssange" som f.eks. "Dejlig er jorden", men jeg har også forsøgt mig med den franske pilgrimssang over alle, Ultreia - iøvrigt uden større held.
Og så har jeg fornylig hørt en helt ny tysk pilgrimssang, hvor tre præster følger en pilgrim på hans vej mod Santiago de Compostella, og hvor han undervejs efterlader et billede af sin - formentlig afdøde - elskede ved Jernkorset. Præsterne synger meget tydeligt, så teksten er faktisk ikke så svær at forstå. Sangen kan høres her:
https://www.youtube.com/watch?v=jitSoszyAh4
Og så skal I også lige havde mulighed for at høre et kor synge: Ultreia ; der vel bedst kan oversættes med: fremad
https://www.youtube.com/watch?v=XlRym0ChXQg

mandag den 10. juni 2019

Cammino di Benedetto - nok en italiensk pilgrimsvej

Gå i St. Benedikts forspor fra fødebyen Norcia til bjergklostret i Subiaco, hvor han levede i 30 år til hans sidste station i Monte Cassino.
Cammino di Benedetto er nok en italiensk pilgrimsvej i en katolsk helgens fodspor, som på mange måder minder om Cammino di San Francesco di Assisi - ideen er den samme, men foreløbig er Cammino di San Francesco nok den af disse forholdsvis nye pilgrimsstier, der har mest service langs ruten i form af overnatning og andre pilgrimstilbud. Men jeg har i den seneste tid skrevet en del om Cammino di San Francesco, så her lidt om Cammino di Benedetto, men først noget om middelaldermunken og klostergrundlæggeren Sankt Bendikt: Benedikt var født Nurcia i Norcia i Umbrien og levede fra ca. 480 til 547, og blev efter datidens forhold en forholdsvis gammel mand, ca 67 år før han døde. Benediktus (det latinske navn) grundlagde benediktinerordenen. Han blev af familien sendt til Rom for at studere, men afsluttede ikke sine studier og tog til Affile, hvor han for alvor følte han skulle tjene Kristus, og gik til en hule i Aniodalen ved Subiacobjerget ca 70 km fra Rom, hvor han var eneboer i tre år, kun afbrudt, når hans senere medbroder, Romanus kom med mad.
Han blev valgt til abbed i et nærliggende kloster, men fortrak igen til sin hule i Subiaco. Herude samlede han andre munke omkring sig, og de boede i 12 små klostre. I ca. 529 drog han med sine medbrødre til Monte Cassino ( ca 135 km fra Rom), hvor de grundlagde et nyt kloster og nedskrev en ny ordensregel for klostre - senere kendt, som Benedikts Regel. Her stiftede munkene deres egen klosterorden siden kendt som Benediktinerordenen. Da han døde i ca. 547, blev han begravet på Monte Cassino. I Danmark blev der senere i middelalderen oprettet flere klostre, også cistersienserklostre, der byggede på Benedikts tanker og ideer. Det, tidligere meget brugte drengenavn Bent, kommer af Benediktus, ligesom det første murstensbyggeri (brændte munkesten lavet af italienske håndværkere) i Danmark, Sankt Bendts Kirke i Ringsted, er opkaldt efter den hellige Benedikt, som i øvrigt er en af Europas værnehelgener.
Tilbage til pilgrimsvejen Cammino di Benedetto: Ruten er ca 300 km lang og går fra Norcia i Umbrien via byerne Cascia; Monteleone di Spoleto; Lioness; Poggio Bustone; Rieti (hvor den mødes med Cammino di San Francesco og skilles igen); Rocca Sinibalda og Castel di Tora; Pozzaglia, Orvinio, Mandela og Vicovaro til Bendikts kloster i Subiaco ca midtvejs på ruten, og som i følge hjemmesiden https://www.camminodibenedetto.it/# er beregnet til 10 etaper.
Klostret i Subiaco er et helt fantastisk byggeri. Det er stadig et Benedektiner kloster, og det er muligt at besøge klostrets ældste dele med freskoer, som gør de fleste besøgende nærmest mundlamme af forundring. Der er ligeledes små kapeller, hvor Sankt Benedikt og hans medbrødre har boet i huler. Men der er ikke noget pilgrimsherberg i selve klostret, som ligger på en bjergtop, og det tager ca en time at gå op til klostret fra byen Sabiaco.
Fra klostret i Subiaco fortsætter pilgrimsstien ca 6 etaper via Trevi nel Lazio; Guarcino and Vico nel Lazio; Collepardo og the Certosa di Trisulti; Casamari; Arpino og Monte San Giovanni; Gorges of Melfa; Roccasecca og med slutmål i Monte Cassino, der i dag er ligeså kendt for tyskernes bombardement i februar 1944, hvor det nærmest blev jævnet med jorden, men nu er genopført på helt fantastisk vis af Den italienske Stat. Der bor munke i klostret, men kun nogle få ældre. De fleste er flyttet til klostret i Subiaco. Klostret er bygnings- og beliggenhedsmæssigt noget helt for sig. Og selvom mange kunstværker, samt rester fra det oprindelige kloster, som munkene begyndte at opføre i 529-530 er væk, er klostret stadig et besøg værd. Og det fortæller også Europas kristne historie på sin egen måde. Klosteret blev allerede ødelagt af langobarderne i 589, da Romerriget gik helt i opløsning, men Benedektinermunke begyndte at bygge på stedet igen i 718, hvorefter det blev ødelagt nok en gang i 884 af saracenerne og genopført igen i 949. I 1349 blev det stærkt beskadiget i et jordskælv, og så nok engang jævnet med jorden under 2. verdenskrig. Men nu står det der igen.
Jeg har ikke gået ruten selv, men har "smagt på ruten" med et par dagture omkring Montecassino og Subiaco, hvorfra ovenstående fotos stammer. Ruten var godt afmærket de forholdsvis få kilometer, hvor jeg har gået. Der findes en guide, se https://www.camminodibenedetto.it/guida/
der kan købes via nettet, og som skulle have overnatningslister m.m.

fredag den 7. juni 2019

La Verna - Assisi har fået flere pilgrimme

Der er blevet væsentlig flere pilgrimme, der går af Via de Francesco, men der er stadig langt færre end på de spanske pilgrimsveje.
Italiens pilgrimsveje er i de allerseneste år blevet langt mere populære - formentlig som en følge af hele pilgrimsbølgen, hvor erfarne pilgrimme fra Spanien, Portugal og Frankrig får mod på at prøve noget nyt. Man skal dog vide, at Italien er et væsentligt dyrere pilgrimsland - ikke mindst når det gælder overnatning. Der er masser af information på nettet.
(Pilgrimsrygsække er ikke længere så usædvanligt at se i Assisi, idet der er langt flere gående pilgrimme i Italien end bare for få år siden. Her rygsække foran en morgenmadscafe) Undertegnede har en foreløbig ide om at tage en 9 dages tur fra La Verna til Assisi i eftersommeren/det tidlige efterår, og jeg er derfor begyndt at indsamle information. Jeg har tidligere - for år tilbage - forsøgt mig med etaper på ruten i en oktober måned, men måtte opgive undervejs - det strandede på et problem: Mangel på overnatningssteder. Nu er der i mellemtiden kommet flere forskellige trykte guides med overnatningssteder, men også både apps og hjemmesider med lister.
Jeg har allerede købt den trykte italienske guide, Di qui passò Francesco af Angela Maria Seracchioli i både italiensk og engelsk udgave, On the road with Saint Francis. Den seneste engelske guide er fra 2019 og skulle derfor være rimelig opdateret. Der findes også en hjemmeside med overnatningssteder: http://www.diquipassofrancesco.it/IT/ElencoAccoglienzeStampaNew-01.asp , der skulle være gældende/opdateret for resten af 2019, men det er i Italien altid en god ide at sikre sig en ekstra gang. Det kan være klogt at lytte til følgende råd fra en italiensk pilgrim: Husk at ringe i forvejen til et overnatningssted, hvis du tager på pilgrimsvandring i Italien.
Der kræves pilgrimspas/Credential på enkelte af overnatningsstederne, mens der andre steder annonceres med rabat på overnatning til pilgrimme med pilgrimspas. Jeg har fået et fra Assisi, hvor de udleveres på pilgrimskontoret i den store Basilica di San Francesco, og hvor de i øvrigt oplyser, at der nu er væsentlig flere pilgrimme, der går. Men pilgrimspasset kan også fås i f.eks. La Verna.
Hele stien mellem La Verna og Rieti, hvorfra det er muligt at fortsætte mod Rom, er på ca 350 km. Men går man alene fra La Verna til Assisi er det under 200 km. Angela Maria Seracchioli's guide foreslår ni etaper fra La Verna til Assisi. Der ikke er så mange overnatningssteder, som erfarne caminopilgrimme i Spanien er vænnet til. Jeg husker selv, da jeg for over 22 år siden gik Camino Frances første gang og mødte de samme sympatiske pilgrimme næsten hver nat, fordi antallet af overnatningssteder kun var en lille brøkdel af i dag. Jeg vender tilbage med mere info om La Verna - Assisi , hvis mine planer, om at gå af denne pilgrimssti senere på året, bliver til virkelighed.

onsdag den 5. juni 2019

Dette forårs pilgrimsstrøm over Pyrenæerne har toppet

I fjor passerede 725 danske pilgrimme af ialt næsten 58.000 pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port.
"Langdistancepilgrimme" går/begynder primært deres pilgrimsvandring i foråret fra ultimo april (som regel efter påske) til udgangen af maj og igen i efteråret fra ultimo august/start september til begyndelsen af oktober. Så her i begyndelsen af juni begynder der igen at blive mere plads på stierne og ikke mindst herbergerne, hvis man har valgt en forholdsvis lang pilgrimsrute f.eks den mest trafikkerede, Camino Frances (men det gælder også Camino del Norte og Via de la Plata). Til gengæld vil pilgrimmene på Camino Frances så opleve pilgrimme i gåsegang og fyldte herberger, når de nærmer sig Santiago, idet antallet af pilgrimme i juli og august, der alene går de sidste ca 120 km til Santiago fra byen Sarria stiger eksplosivt. Idet primært mange spaniere bruger en uge af deres sommerferie på at gå pilgrimsvandring.
På pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port laver de hvert år statistik over antallet af besøgende pilgrimme, og denne statistik giver et rigtig godt fingerpeg om, hvornår der er flest pilgrimme på vej over Pyrenæerne, hvilket for mange er en hjælp til planlægning af egen pilgrimsvandring.
Her statistikken fra i fjor (2018 med ialt 57.881 pilgrimsbesøg) fordelt på måneder, taget direkte fra pilgrimskontorets hjemmeside ( her foto fra 10. april i fjor):
Janvier : 292;
Février : 320;
Mars : 2 077;
Avril : 7 499;
Mai : 10 837;
Juin : 7 148;
Juillet : 6 173;
Août : 8 320;
Septembre : 10 189;
Octobre : 4 135;
Novembre : 602;
Décembre : 289.
Maj og september skiller sig ud ved tilsammen at stå for over 36 procent af det samlede antal pilgrimme.
Og ser vi på nationaliteten af pilgrimme er den også interessant i den forstand, at "hitlisten" ser lidt anderledes ud end "hitlisten" i Santiago ved uddeling af Compostela (bevis for pilgrimsfærd). Man skal lige, når man læser statistikken (der kommer herunder) vide, at en del franskmænd slutter deres pilgrimsfærd i Saint Jean Pied de Port efter at have gået fra primært Le Puy ca 750 km ( men også Vezelay), selvom over 4.000 årligt fortsætter til Santiago. Bemærk desuden at 773 svenskere og 725 danskere har passeret eller begyndt deres pilgrimsfærd i Saint Jean Pied de Port i 2018. Ret så imponerede tal set i forhold til indbyggerantal.
1. France : 9 049 (15,63%)
2. Espagne : 6 420 (11,09%)
3. U.S.A. : 6 271 (10,83%)
4. Italie : 5 584 (9,65%)
5. Corée du Sud : 4 341 (7,5%)
6. Allemagne : 4 048 (6,99%)
7. Grande-Bretagne : 2845 (4,92%)
8. Australie : 2299 (3,97%)
9. Canada : 1941 (3,35%)
10. Irlande : 1931 (3,34%)
11. Brésil : 1620 (2,8%)
12. Pays-Bas : 1620 (2,8%)
13. Suède : 773 (1,34%)
14. Danemark : 725 (1,25%)
15. Japon : 719 (1,24%)
16. Belgique : 682 (1,18%)
17. Hongrie : 555 (0,96%)
18. Suisse : 530 (0,92%)
19. Argentine : 413 (0,71%)
20. Pologne : 405 (0,7%

mandag den 3. juni 2019

Pilgrimskontoret i Santiago har åbent 12 timer daglig

Du kan sagtens vente til dagen efter din ankomst med at melde dig på pilgrimskontoret og få dit Compostela.
Her i hele maj har antallet af pilgrimme, der ankommer til Santiago og får et Compostela (bevis for pilgrimsfærd) været på over 1.000 pilgrimme dagligt, og det betyder i praksis, at der ofte er meget lange køer i gangene op til modtagelseskontoret (skranken), selvom de mange frivillige gør, hvad de kan for at afvikle køen så hurtig så muligt, samtidig med at de gerne vil tage sig pænt af de indkomne pilgrimme. Og antallet af daglige pilgrimme vil stige her i juni og toppe i juli-august.
(Foto: pilgrimme på vej ind og ud af pilgrimskontoret i Santiago) Pilgrimskontoret har de senere år haft åbent 12 timer dagligt fra påske til november ( kl 8.00 til 20.00). Og der er intet i vejen for først at melde dig på kontoret i Rúa Carretas dagen efter, at du er ankommet til Santiago. Du kan stadig få dit compostela. For nogle år siden blev der dog indført en ny bestemmelse efter pres fra mange af pilgrimsforeningerne rundt i Europa, der mente, at for mange pilgrimme "snød sig" til et compostela uden at have gået til Santiago. Derfor skal du som pilgrim nu sikre dig to stempler pr. dag i dit credidental/pilgrimspas de sidste 100 km før byen. Det vil i praksis sige fra Sarria på Camino Frances, Tui på Camino Portugues, Lugo på Camino Primitivo og Vilalba/Pedrouzos på Camino del Norte. Pilgrimsforeningerne prøvede at presse Katedralen (Den katolske kirke i Santiago) til at kræve, at pilgrimme skulle gå mindst 300 km for at få et compostela, men det blev afvist af kirken, der mener, at pilgrimsvandring er en religiøs handling og ikke en sportspræstation. Så det blev et kompromit, 100 kms gang med to stempler pr. dag.