onsdag den 19. december 2018

Jakobsvejen.dk i julen

Jakobsvejen.dk har fortsat en stigende kurve i læserskare. Så indtil videre fortsætter hjemmesiden som hidtil.
Her med under en uge til jul går www.jakobsvejen.dk på juleferie. Mailen bliver kun læst en gang imellem, men I er stadig velkommen med spørgsmål om pilgrimsvandring, som undertegnede vil forsøge at svare på. Hjemmesiden vil næste år fortsætte som hidtil.
Til efterårets pilgrimstræf i Sankt Ansgar Domkirke i Bredgade i København var der 18 tilmeldte pilgrimme - både kommende og erfarne. Her blev det aftalt at mødes igen inden "forårspilgrimssæsonen" for alvor sætter ind. Det bliver fredag, den 1. marts kl. 17.00 i Sankt Mariæ Kirke på Frederiksberg. Men mere herom senere.
Her hvor vi nærmer os kalenderårets slutning har jeg set lidt i www.jakobsvejen.dk ' s egen statistik, og jeg kan nok en gang konstatere, at det fortsat er to artikler fra 2016, der ryger ind som nummer et og to, som mest læste artikler igen i år.
Det er : Hvor lang er Caminoen - helt præcist ? Der er fra tirsdag den 27. september 2016, se eventuelt: http://www.jakobsvejen.dk/2016/09/hvor-lang-er-caminoen-helt-prcist.html , der dog bliver slået på målstregen af: Hvor lang tid tager det at gå Caminoen ? fra lørdag den 16. januar 2016, der eventuelt kan ses på: http://www.jakobsvejen.dk/2016/01/hvad-lang-tid-tager-det-at-ga-caminoen.html .
De faste sider: Europæiske Pilgrimsveje og Praktiske Oplysninger er dog stadig langt foran både "nyhedsartiklerne" og de offentliggjorte svar fra de pilgrimme og pilgrimme in spe, der stiller spørgsmål via jakobsvejen@gmail.com.
Og årets adventsbillede er hentet på den lille Camino del Salvador, som jeg gik som optakt til Camino Primitivo i efteråret. Det er fra fra den lille landsby Beberino, og man kan se, at de har været tidligt ude med pyntning af julekryben. Såvel førstegangsbesøget på Camino del Salvador og gensynet med Camino Primitivo, var en stor oplevelse for mig med flot natur og heldigt vejr - kun 2 halve dage med regn. Den ene gang regn dog på så stejl en nedtur, at mine gamle ben havde svært ved at bevare balancen på de glatte sten.
Og så ønsker jeg alle læsere, garvede- såvel som pilgrimme en spe en velsignet advents- og juletid. Buen Camino Poul Erik Magnussen



mandag den 17. december 2018

Spansk juleønske til pilgrimme

Den spanske pilgrimshjemmeside www.vivecamino.com har 3 ønsker til alle kommende pilgrimme i Spanien under overskriften:
Hjælp os at holde Caminoen som et gode for evigt !
Camino de Santiago er en gave til pilgrimmene, en tradition, som vores forfædre har efterladt til os, og som vi skal passe på. Hvert år er der tusinder og atter tusinder af pilgrimme, der slutter sig til pilgrimsflokken. Hjælp os at bevare denne fantastiske tradition og arv for kommende generationer. Følg pilgrimsvejenes ånd, så den ikke fortabes ved at følge disse 3 pilgrimsregler.
1) Affald langs Caminoen
Med over 300.000 pilgrimme årligt på jakobsvejen i Spanien er affald og andre efterladenskaber blevet et problem.
A) Det gælder først og fremmest grafitti/hærværk på vægge, sten; Ja stort set alle steder, hvor der kan sprøjtes maling, samt hængelåse, klistermærker, der oversvømmer Camino de Santiago; - skæmmer vægge, træer, skilte, varder og "kilometersten". Stop det !
B) Der smides årligt i tonsvis af fødevarer, plast, emballage, beholdere eller skrald langs caminoen, der forurener og ødelægger oplevelsen for dem, der kommer efter, samt giver et ekstra stort arbejde til de tusinder af frivillige, der prøver at holde pilgrimsstierne i god stand. Tag dit affald med dig, når du går og aflever det i de dertil indrettede affaldscontainere/skraldespande. Hvis du selv finder affald langs Caminoem, som andre har efterladt, er det en god gerning at tage det med. Ha' eventuelt en fast plastikpose på rygsækken til formålet. Det kan endda være, at dit gode eksempel smitter !
2) Benyt flere caminoruter:
A) Med det "Hellige år" 2021 lige om hjørnet tyder det på, at rekorden på ca 320.000 på et år vil blive slået med mange tusind. Tænk derfor på, at Caminoen er et net af ruter mod Apostelens grav i Santiago. Prøv nogle af de mindre befærdede caminoer, så slitagen fordeles på flere stier. Nogle af dem har stadig god plads.
B) Og alle pilgrimme behøver ikke at gå på samme tidspunkt. Fordel jer over året, når I har mulighed for det.
3) Respekter de mange frivillige (El papel de los albergues y sus hospitaleros voluntarios).
De frivillige (voluntarios) på herberger og langs ruten gør et stort stykke arbejde for at give pilgrimmene en så god oplevelse som mulig, hvad enten det er en seng, mad eller anden hjælp. De holder toiletter, sovesale og stierne langs caminoen rene. Respekter dem, og prøv at efterlade køkken, toiletter, badeværelser og andre faciliteter så rent som muligt. Og husk selvom der er frivillige, er der stadig mange udgifter. Put nogle penge i de bokse med Donativo (frivillige bidrag), som du møder.
(Her en personlig kommentar: Jeg har set pilgrimme, der opførte sig overfor de frivillige hjælpere på en måde, der gjorde mig helt flov/skamfuld på pilgrimmenes vegne.)
Og til slut det overordnede juleønske fra www.vivecamino.com: Hvordan bidrager man til at bevare Camino de Santiago for evigt !

lørdag den 15. december 2018

Pilgrimsvandring og turisme

De over 300.000 pilgrimme årligt, der på det seneste er gået til Santiago de Compostella, får større og større betydning for Galiciens økonomi.
Der kom i 2017 1,6 millioner turister til Galiciens hovedstad, Santiago, og deraf er over 300.000 pilgrimme, der mindst har gået de sidste 100 km inden Santiago til fods. Et nylig opgørelse fra turistorganisationerne i Galicien viser i følge det galiciske dagblad, el Correo Gallego, at pilgrimmene lagde over 300.000 millioner Euro i kassen i 2017 svarende til 2,25 milliarder danske kroner. Og at dette beløb ventes at stige med 10 % i indeværende år. Dertil kommer de penge, som de øvrige 1,3 millioner turister, der også kommer på grund af gående pilgrimme, bruger, men uden pilgrimme ville økonomien lide alvorlig skade, konkluderer el Correo Gallego.
Og det er næppe nogen nyhed - for de fleste pilgrimme - at især mange spanske landsbyer i dag er blevet små pilgrimsbyer, hvor baren/restauranten, den lille købmandsbutik, hotellet m.m. ikke længere ville være der, hvis der ikke kom tusindvis af pilgrimme igennem om året. Det gælder ikke bare Galicien, men også en række mindre byer i Leon, Rioja, Navarra m. fl, hvor artiklen, hvor disse informationer er hentet, ikke har nogen opgørelser over.
Kommentar:
Og den stigende turisme omkring Camino'erne i Spanien deler ofte pilgrimme i diverse diskussioner på nettet om "Kommercialisering" af pilgrimslivet. Er man en rigtig pilgrim, når man har bagagetransport, bor på forudbestilte hoteller, kun går samlet ca 100 km og så endda måske sammen med et rejsebureau og rejseleder ?
Personlig har jeg ikke de anfægtelser. Der skal være plads til alle. Pilgrimslivet - især på Camino Frances og Camino Portugues - er væsentlig ændret over tid, men om det er til det dårligere eller til det bedre har jeg ikke noget entydigt svar på. Det er rigtigt, at der går et utal af mennesker på flere af ruterne, og at alle langt fra opfører sig hensynsfuldt overfor pilgrimme eller naboer til pilgrimsstierne. Der er nok at blive irriteret over, hvis man er i det hjørne. Men omvendt har der aldrig været så megen service langs ruterne som nu med cafeer, overnatningssteder, små butikker næsten fejlfri afmærkning, så det nærmest er umuligt at fare vild, ligesom der er langt flere tilbud om kirkeligt/kristent fællesskab undervejs med messe og kristne herberger (ofte med donativo).
Da jeg gik Via de la Plata senest i 2016 og kunne konstatere, at der - som for år tilbage - stadig er op til 41 km mellem herbergerne og langt mellem vandposter/cafeer savnede jeg servicen langs Camino Frances. Og man kan altså ikke få begge dele - en pilgrimssti med kun få pilgrimme og en bar på hvert gadehjørne. Så min personlige opfattelse er, at kritikken ikke altid hænger sammen. Den stigende interesse for pilgrimsvandring betyder tillige, at et næsten utal af frivillige af mange nationaliteter nu gør stor fyldest på mange herberger og er med til at give os pilgrimme en ekstra god oplevelse. Det eneste jeg rigtig kan komme i tanke om "at brokke mig over" ud over de "uopdragne - me first" pilgrimme; er den omsiggribende tendens i de nordspanske bispedømmer med at tage entre ved indgangsdørene til kirkerne. Jeg bliver lige dele vred og ked af, at bispedømmernes ledelse ikke kan finde en anden måde at skaffe penge på. Det hører ingen steder hjemme at tage entre ved en kirkedør.
Til sidst en lille god historie oven i brokket. Da jeg i efteråret gik Camino del Salvador/Camino Primitivo løb jeg først ind i Camino Frances ved Arzua, 40 km før Santiago. Og her kunne jeg se, at der var langt mindre skrald langs denne sidste del af Camino Frances, end jeg oplevede så sent som i foråret i år, hvor tissepapir, plastikflasker, vådt tøj og andet affald flød overalt. Kommunerne havde bl.a. med hjælp fra de mange frivillige spanske pilgrimsvenneforeninger opstillet store skraldespande med forholdsvis kort afstand imellem, og jeg kunne konstatere at flertallet af pilgrimme brugte dem .

onsdag den 12. december 2018

Apps til Caminoen i Spanien

Her to apps til Camino Vandring i Spanien.
Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg er mere end i tvivl om sandheden, når firmaer eller lignende vil forære mig noget "gratis". Derfor vil jeg ikke anbefale de to apps, som gode pilgrimsvenner synes er en god ting. Jeg går selv aldrig efter apps, men efter gammeldags kort, trykte guidebøger (der er købt) eller efter mærkerne (de gule pile bl.a.) Men det skal ikke forhindre andre i at gøre noget andet, så her link til to såkaldte gratis apps på nettet: http://www.ign.es/web/ign/portal/dir-aplicaciones-moviles , som er en spansk halv- eller helofficiel hjemmeside, som jeg har lidt mere tillid til kan bruges uden et sandt bombardement af "spam", men uden garanti: Samt apps fra et meget kendt firma: https://itunes.apple.com/us/app/cno.-santiago/id1129659603?l=es&ls=1&mt=8 .

mandag den 10. december 2018

Somportpasset i det tidlige forår !

Det er ikke "bare" at passerer Pyrenæerne på vej til Santiago. Vinteren kan vare længere end man tror.
En pilgrim planlægger at gå fra Frankrig (Lourdes) over Somportpasset med start i begyndelsen af april 2019. Det kan både være temmelig ukompliceret, men også det modsatte. Vejret i Pyrenæerne på den tid af året er endnu mere uberegneligt end senere på foråret. I foråret i år (2018) lukkede Somportpasset helt ned i midten af april på grund af sne. Selv tunnelen, der ligger ca 13 km før toppen på den franske side af grænsen mellem de mindre bebyggelser Borce og Urdos, hvor busser og langt de fleste biler drøner igennem, var lukket flere dage på grund af sne og storm. Jeg gik - som beskrevet tidligere her på siden - Camino Frances fra Saint Jean Pied de Port med afgang den 11. april 2018, og den lidt vestligere pilgrimsvej over Pyrenæerne, Napoleonsruten, var også lukket ned, så vi gående pilgrimme måtte vandre af alternativruten via Valcarlos. Der var en del pilgrimme, der tog taxa over. Den mulighed var der ikke en gang via Somportpasset, idet både busser og biler holdt stille.
(Foto fra turen op mod Somportpasset en vidunderlig solskinsdag i maj).Så vælger man at gå over Somportpasset og videre ned via Jaca af Camino Aragones, kan man komme i en situation, hvor man skal væbne sig med tålmodighed til vejret forandrer sig. I øvrigt skal man huske alle former form regnbeskyttelse, samt forberede sig på rigtig meget vand på stierne. Men flot er der over Somportpasset, og ruten kan varmt anbefales.

fredag den 7. december 2018

Hvornår er det bedst at gå Camino Primitivo ?

En del pilgrimme er så småt begyndt at forberede næste års pilgrimsvandring, viser både mail-boksen og hjemmesiden her på www.jakobsvejen.dk
Aldrig om vinteren, hedder svaret på et spørgsmål, der lyder: Hvilke tid af året er det bedst at gå Camino Primitivo ? . Men det bliver straks lidt sværere, hvis undertegnede skal være mere præcis, men jeg vil ikke anbefale nogen at gå før omkring 1. maj, selvom jeg har set på nettet, at en del stiger til vejrs i bjergene mellem Oviedo og Lugo allerede i midten af marts eller i begyndelsen af april - alt efter, hvornår påsketiden starter. Jeg har gået Camino Primitivo to gange; første gang i 2016 slut september-start oktober med ankomst til Santiago, den 8. oktober, anden gang i år med ankomst til Santiago, den 9. oktober (se caminodagbog under den 12. oktober 2018), så begge gange på samme årstid. Derfor må en en del af mit svar bygge på andre pilgrimmes erfaringer.
Vinteren kan IKKE anbefales. Det er simpelthen for farligt at gå i bjergene i sne, selvom jeg har læst, at nogen gør det. Spørgsmålet er hvornår sneen (og mudderet) er væk. Jeg ville nødig selv gå i mudder i marts-april, og jeg vil derfor anbefale Camino Primitivo fra maj til og med oktober, eventuelt ind i november.
Her et foto tæt toppen af etapen "por Hospitales" i ca 1200 meters højde fra 29. september i år, der viser, at det nogle dage på denne årstid er muligt at gå uden overtøj i bjergene. Jeg har ikke hørt om store varmeproblemer på Camino Primitivo - selv i juli-august, som det f.eks. er tilfældet på Via de la Plata, hvor der de seneste år har været dødsfald, senest i august i år, hvor en tysk pilgrim døde af tørst ( Se eventuelt to små artikler her på siden under, den 13. august i år).
Men Camino Primitivo er en nordspansk rute beliggende rimelig højt, så temperaturerne er generelt væsentlig lavere end omkring Sevilla. Derimod skal man som dansker tænke på, at det kræver noget at gå op og ned i bjergene på Camino Primitivo. Derfor anbefaler jeg, at man - som en slags træning - begynder at gå før Oviedo; nemlig et sted på Camino del Norte, der har forbindelsespilgrimsstier med herberger, afmærkning og "det hele" til Oviedo.

onsdag den 5. december 2018

Camino Olvidado - nok en alternativ rute i Spanien

"Den glemte pilgrimsrute" kaldes Camino Olvidado, der går fra Burgos på Camino del Norte til Villa Franca/eller Ponferrada.
Der reetableres flere og flere pilgrimsruter i Spanien - flere kaldt "glemte Caminoer", og en af de nyeste er Camino Olvidado, der forbinder Camino del Norte med Camino Frances, og hvor man undervejs ved la Robla passerer Camino del Salvador. Ruten går fra Bilbao ved Kysten i Nord til Ponferrada eller Villa Franca på Camino Frances ca 6 - 8 etaper før Santiago de Compostella. Det har ikke været muligt for undertegnede at finde tal på, hvor mange pilgrimme, der benytter ruten, der så småt er begyndt at blive brugt af pilgrimme i eftersommeren og efteråret i år. Men ønsket hos nogle pilgrimme for at gå af stier, hvor der ikke er så mange pilgrimme kombineret med spanske pilgrimsforeninger, der har kaster sig over at reetablere mere eller mindre glemte ruter, passer sammen. Camino Olvidado er på ca 480 km og fordelt på ca 18 etaper. Ruten skulle være brugt af Jakobspilgrimme i middelalderen, forholdsvis tidligt efter at Sankt Jakobs grav blev fundet i starten af 800-tallet.
Ruten går i kanten af bjergene og specielt mellem år 900 og år 1200 skiftede pilgrimmene ofte rute til Santiago de Compostella - alt efter hvad der netop nu var mest sikkert - krigene mellem herskerne, Mauerne (muslimerene) i Syd og den kristne konge i Asturien i nordvest flyttede hele tiden geografisk placering. Derfor valgte nogle pilgrimme fra Europa (Frankrig) at gå over Pyrenæerne ved Erun, gå lidt langs kysten og fortsætte på tværs over Nordspanien til ridderbyen Ponferrada eller pilgrimsbyen Villa Franca del Bierzo. Da flere og flere områder af Spanien fra nord mod syd blev genvundet af kristne styrker, begyndte Camino Olvidado at gå i glemmebogen, idet Camino Frances blev den mest sikre og mest benyttede vej til Santiago. Men nu er middelalderruten Camino Olvidado reetableret, men stadig i sin vorden.
Du kan læse mere om ruten på flere spanske hjemmesider bl.a. her https://www.pilgrim.es/el-camino-olvidado/ , der også har forslag til etapedeling, ligesom hjemmesiden http://www.elcaminoolvidado.com/ , der drives rutens pilgrimsforening, som også har Credential (pilgrimspas). Den engelske sprogede hjemmeside /www.caminodesantiago.me har en engelsksproget lidt primitiv guide med overnatningsmuligheder og andre services langs ruten, som du kan hente her https://www.caminodesantiago.me/community/attachments/camino-olvidado-from-bilbao-may-2018-pdf.49193/ . Det kan godt være, at du skal registrere dig for at komme ind og trykke guiden ud.
I efteråret gik jeg af Camino del Salvador, der i løbet af meget få år, er blevet populær, og Camino Olvidado, tror jeg , har de samme muligheder, idet en del mere erfarne pilgrimme har det med gerne at ville prøve nye muligheder, hvis bare ikke det er alt for nyt, sådan at forstå, at spanske pilgrimsvenner/pilgrimsforeninger har etableret ruten med afmærkning, samt overnatningssteder.

mandag den 3. december 2018

"Kun" 7.651 santiago-pilgrimme i november

Der var kun få flere pilgrimme på jakobsvejene i Spanien i november i forhold til samme måned i fjor.
Der kom 7.651 pilgrimme ind til Santiago i november i år i forhold til 7.346 i fjor, hvilket "kun" giver en stigning på 4 %, hvilket er en væsentlig mindre stigning i antallet af pilgrimme end i de tidligere måneder af i år, hvor stigningstakten har ligget på 7 - 10 % . I 2010 valgte over 8.000 pilgrimme at gå ind i Santiago i november, så alt i alt ikke de store ændringer.
Det er der heller ikke i sammensætningen af pilgrimme set i forhold til tidligere år. Aldersgennemsnittet er væsentlig lavere end i "pilgrimssæsonen" , der løber fra ca 1. april til 1. november. Der er ligeledes flere mænd end kvinder, og "kun" ca 38 % går af primært religiøse grunde. Kun på et punkt synes de seneste års forandringer i "pilgrimssæsonen" at være slået igennem, idet under 2/3 dele har gået af Camino Frances. Så selv nu på denne tid af året, hvor færre herberg holder åbent, vælger et stigende antal pilgrimme at gå af de andre ruter, primært Camino Portugues.
Du kan læse hele statistikken for november her: https://oficinadelperegrino.com/estadisticas/
I de 11 første måneder af 2018 er der kommet næsten 325.000 pilgrimme ind til Santiago, så rekorden fra i fjor på 301.000 pilgrimme for hele året, er for længst slået.

søndag den 2. december 2018

Camino Santiago som resocialisering

En gruppe fængseldømte på Mallorca kom forleden til Santiago efter over en uge på pilgrimsstien sammen med fængselspræsten.
Pilgrimsvandring har siden middelalderen været brugt som resocialisering for kriminelle eller som direkte alternativ til fængselsstraf. I Frankrig er resocialisering med pilgrimsvandring på Camino Santiago stadig i sin vorden. I Belgien har de i snart mange år haft succes med at sende unge kriminelle på "Caminoen" in stedet for fængselsstraf, og på den spanske ø Mallorca fortsætter fængselspræsten Jaume Alemany med hvert år at gå på pilgrimsvandring med en gruppe indsatte, der får orlov fra fængslet mod at gå 8 dage sammen med Jaume Alemany de sidste ca 200 km til Santiago. Her forleden kom nok en gruppe dømte fra fængslet på Mallorca på orlov ind til Santiago for at få deres compostella (bevis for veludført pilgrimsvandring).
Der er endnu ikke lavet nogen undersøgelse af, hvorvidt de straffede fra Mallorca kommer helt ud af kriminalitet efter at have gået pilgrimsvandring, men præsten Jaume Alemany er ikke tvivl om, at det er godt for de dømte.
Når straffen er udstået, skal de have en reel chance for et bedre liv, og en pilgrimsvandring er et godt sted at skabe eftertænksomhed og drømme om et andet liv end kriminalitet og fængsel, siger præsten Jaume Alemany, der også næste år vil forsøge at få fængselsmyndighederne på Mallorca til at give nogle fra hans "menighed" orlov til at gå til Santiago. (På billedet står han ved en af kilometerstenene før Santiago.) Det er den spanske hjemmeside http://www.mundicamino.com/ , der har historien om de indsattes pilgrimstur.

fredag den 30. november 2018

"Planlægningsværktøj" til pilgrimsvandring i Spanien

En kommende pilgrim efterlyser hjemmesider, der kan hjælpe med den praktiske planlægning af pilgrimsturen i Spanien med højdekurver, kilometer, overnatningsstedser m.m.
Der findes ret mange hjemmesider med hjælp til planlægning af pilgrimsvandringen i Spanien, og her på jakobsvejen.dk er det især førstegangspilgrimme, der spørger efter internethjælp. Der er et - for mig - utal af hjemmesider, som er meget nyttige, og det er ikke læserne af denne hjemmeside ukendt, at jeg i snart lang tid har foretrukket www.gronze.com. Men fra mere teknisk opdaterede pilgrimsvenner ved jeg, at det helt store hit lige nu er denne hjemmeside: https://godesalco.com/plan ; der findes i både spansk og engelsk udgave. Jeg vil dog nævne min tidligere favorit, som stadig er et besøg værd, nemlig http://www.mundicamino.com/ , ligesom den spanske hjemmeside http://caminodesantiago.consumer.es/ har mange informationer.

torsdag den 29. november 2018

Camino Vandring på 6 dage

Det kan sagtens lade sig gøre kun at gå 6 dage på en jakobsvej i Spanien eller Frankrig, men man går glip af noget med så få dage på pilgrimsstien.
Jeg elsker selv at vandre og vil gerne gå 'noget' camino og ikke så langt til at begynde med - ca en 6 dages tur i Frankrig eller Spanien vil passe. Hvad er muligt ?, lyder spørgsmålet, og der er flere muligheder. Spørgeren tænker selv på Camino Aragones, der går fra toppen af Somportpasset til Puente la Reina og tager ca 6 dage. Det betyder, at man rent transportmæssigt tager til Sydfrankrig (Oloron Sainte Marie) og derfra med en bus til Somportpasset. Bussen går IKKE direkte til toppen af de små snoede veje, men kører gennem en tunnel ind i Spanien, og derfra op af spansk landevej og tilbage lige over grænsen til den franske del.
(Her et foto fra toppen af Somportpasset få hundrede meter før det højeste punkt fra den franske side, taget i 2015) Der er en del pilgrimme - især spaniere - der begynder deres tur på toppen, og der er en del franskmænd, der slutter deres tur af Arles-ruten (Via Tolosana) i Canfranc-Estación, der ligger ca 7 kms vandring nedad efter toppen på den spanske side. Der er et herberg og en restaurant på toppen, og et meget lille udendørs kapel, men ellers ikke meget andet. Der er som regel ( ca 1650 meter oppe) rimelig koldt. Stort set alle trykte guide med Camino Frances (herunder Rother Wanderführer) har denne rute med som de første etaper for dem, der ikke går fra Saint Jean Pied de Port. Der er langt færre pilgrimme på denne rute end på ruten fra Saint Jean Pied de Port til Puente la Reina. I 2015 gik jeg af Via Tolosana fra Arles og videre af Camino Aragones til Puente la Reina. Det kan du læse mere om under Europæiske pilgrimsveje eller på dette link: http://www.jakobsvejen.dk/p/pilgrimsveje.html#ViaTolosana
Der er andre muligheder for en 6 dages tur:
1) Camino Ingles, som jeg ikke selv har gået, men hørt rosende omtalt. Den kan man læse om her: https://www.gronze.com/camino-ingles
2) Det er også muligt at gå fra Santiago til Fisterra - Muxia og retur til Santiago. Her lidt flere informationer: http://www.jakobsvejen.dk/2016/10/santiago-fisterra-muxia.html , samt under Europæiske pilgrimsveje.
3) Camino San Salvador. En rimelig anstrengende bjergrute på 4-6 dage. Læs mere her på siden under: http://www.jakobsvejen.dk/2018/10/camino-salvador-pa-fra-4-til-8-dage.html
4)) Og endelig er det selvfølgelig muligt at gå de sidste etaper før Santiago på såvel Camino Frances (fra f.eks. Sarria), som Camino Portugues (fra f.eks. Tui). Du kan læse mere om de to ruter under Europæiske Pilgrimsveje. Mange - især spanske grupper - går, men primært i sommermånederne juli og august på en slags valfart de sidste ca 100-125 km af Camino santiago (Jakobsvejene) til Santiago - ofte med sognepræsten /ungdomspræsten, der så læser messer undervejs, ligesom der synges Maria-salmer m.m. Efter undertegnedes opfattelse er disse grupper oftest meget imødekommende og åbne overfor andre pilgrimme, hvilket kan give en speciel oplevelse.
NB. Min personlige kommentar: Generelt vil jeg dog ikke anbefale danskere at tage på pilgrimsvandring i Spanien eller Frankrig på en 6 dages tur. En af de positive tilbagemeldinger jeg oftest får her på hjemmesiden fra danske pilgrimme (og som i øvrigt stemmer helt overens med mine egne erfaringer), er glæden ved "hverdagen på Caminoen". A) De første to dage går som smurt - alt er nyt, gode bekendtskaber med andre pilgrimme, men også tilvænning til "livet langs Caminoen"; B) derefter kommer for flere, skaderne, altså vabler, ømhed i ben og skuldre m.m. De viser sig normalt mellem 3. og 5. dagen, og her er det, når det gælder vabler vigtigt at handle, før de bliver et stort problem. C) fra 6. dagen begynder "hverdagen" at melde sig: Hvor var det nu jeg sov for 4 dage siden ? D) efter 8-10 dage kommer man som pilgrim ind i en rytme, hvor den ensformige og dog nye dagligdag melder sig, hvorefter der bliver masser af plads til at tænke over livet. Dagen går med tidligt op; rygsækken på; 6-8-10 timers vandring; nyt sovested med bad og tøj-vask; indkøb til mad eller restaurantbesøg; Og det hele oftest i samvær med andre mennesker, som man aldrig har set eller kendt før. For mange er det en helt utrolig positiv oplevelse, Ja hele glæden ved pilgrimsvandring. Og går man også af religiøse/kristne årsager, er der ofte tilbud om messe eller andre kirkelige fællesaktiviteter undervejs, hvor fællesskabet med Gud og andre mennesker yderligere udbygges. På kirkelige/menighedsherberger er der ofte tilbud om fællesspisning, som mange pilgrimme sætter stor pris på. Mens der på flere andre herberger - hvis der er køkken - oftest - købes ind og laves mad i fællesskab på delebasis. Derfor vil jeg altid foreslå førstegangspilgrimme, at de afsætter - helst - mindst 3 uger til turen.

tirsdag den 27. november 2018

Vinter-caminoen med engelsk Guide !

Den spanske pilgrimsforening, Asociación Amigos do Camiño de Santiago por Valdeorras, forbereder engelsk guide til Vintercaminoen.
Vinter-caminon, der er en "lille omvej" uden om de galiciske bjerge, så man ikke går den sidste del af Caminbo Frances over o Cebreio, Sarria og Melide til Santiago, men i stedet rammer Camino Sanabres og kommer ind i Santiago syd fra, er ikke blevet den store succes, som de meget aktive pilgrimme bag ruten har ønsket sig. Nu vil de forsøge at oversætte den spanske guide for 2019 til engelsk. Den er godt illustreret med detaljerede kort over hvert trin:
-132 sider
-100 fotografier
-11 højde profiler
-25 kort
-Vejkort ved de vigtigste lokaliteter.
- Samt lister med albergues, hostals, springvand, barer, taxier, tog, busser.
Anbefalet rute for cyklister og liste over cykelreparatører.
-Pris: 13 euro + porto.
Her kontaktinformationerne:
Asociación Amigos do Camiño de Santiago por Valdeorras
Urbanización Hermanos Losada, 15
32350. A RÚA DE VALDEORRAS.
Teléfono de la Presidenta: 0034 616 124 521
asociacionvaldeorras@gmail.com

lørdag den 24. november 2018

Detaljeret planlægning på Sicilienstur

Den tyske pilgrim Fred Mario Sutterer har lavet en mere end normal deltaljeret pilgrims/vandretur på to måneder rundt på Italiens sydligste øer.
For nylig, den 18 november, svarede jeg her på siden på et spørgsmål om planlægning af Camino-vandring i Spanien. Og så faldt jeg efterfølgende over en hjemmeside, der havde en mere end detaljeret planlægning for en tur. Det er den tyske pilgrim Fred Mario Sutterer, der under navnet Mario d'Abruzzo er kendt på en række tysksprogede pilgrimsfora, som står for hjemmesiden. Mario d'Abruzzo har mange tusind kilometers pilgrimsvandring i Spanien, Frankrig og Tyskland bag sig. Næste gang, i april-maj 2019, har han så arrangeret en tur i Syditalien på 60 dage, som han kalder "Cinque Isole - Mario nel Isola di Sicilia", hvor turen går bl.a. til Messina → Palermo → Agrigento → San Vito lo Capo. Det har han lavet en film om - altså planlægningen med kort over hver enkelt etape og færgefart, som kan ses på her: http://www.sutterer.eu/

torsdag den 22. november 2018

Alder ingen hindring. Tag bare på Camino.

Der er efterhånden så megen service langs Camino Frances og Camino Portugues, at stor set alle - uanset alder og diverse småskavanker - kan klare at gå en Camino, hvis lysten er der.
Jeg er 73 år og har ikke gået Camino før, er jeg for gammel, lyder et spørgsmål fra en mand, der skriver, at han selv synes, at han med små daglige gåture holder sig i form. Nej, jeg tror sagtens, at en 73 årig kan gå Camino, og som den første tur vil jeg anbefale Camino Frances eller Camino Portugues.
Camino Frances begynder lige nord for Pyrenæerne i den franske pilgrimsby Jean Saint Pied de Port, og hvis turen over Pyrenæerne ser for anstrengende ud, er der intet til hinder for at begynde på den anden side af Pyrenæerne - f.eks Pamplona eller endnu tættere på Santiago. Nogen begynder i Burgos, hvor det de første mange dage går forholdsvis meget lidt op og ned.
Camino Portugues begynder formelt i Lissabon, men langt de fleste pilgrimme begynder i Porto, hvilket jeg også anbefaler pilgrimme, hvis det er den første tur.
Prøv at se på hjemmesiden www.gronze.com , den har højdekurver, antal kilometer mellem overnatningssteder og andre informationer, der kan hjælpe med at træffe et valg.
Og her kan jeg ikke dy mig for at vise et foto fra maj i år, som jeg vist nok har vist før, nemlig af amerikanske Kathie, der med sin rollator gik fra Astorga , ialt 270 km, til Santiago. Kathie var endnu ikke 73 år, men trods det tydelig gangbesværet. Jeg mødte hende første gang, da hun nærmest kravlede op af en ikke særlig stor stigning. Næste gang jeg så hende var i Santiago. Hun havde klaret det - og gået hele vejen med hjælp af en veninde og sin rollator.

tirsdag den 20. november 2018

Via Künig, - ny variant på Camino Frances

Historikerne finder en ny variant af Camino Frances fra 1400-tallet, og nu vil lokale borgmestre lave nok en Camino Santiago.
Via Künig hedder en ny Camino Santiago, der skal gå fra Villa Franca uden om toppen ved O Cebreiro til Lugo og derfra af Camino Primitivo til Melide. Det er det spanske dagblad Dia rio de Leon, der har historien om en tysk pilgrimsguide udgivet i 1495 i Leipzig, skrevet af munken Herman Künig, der gik fra Tyskland til Santiago Compostella og retur. Bagefter skrev han en detaljeret guide om hele ruten fra Tyskland, og det er altså et forholdsvis meget lille stykke, der nu får navnet Via Künig. Som bliver en variant på Camino Frances
idet Herman Künig selv på grund af vintervejr ville gå uden om O Cebreio og derfor gik fra Villa Franca til Lugo via byerne As Nogais, Becerreá, Baralla og O Corgo. På et møde har borgmestre og andre interesserede nu besluttet at etablere en moderne pilgrimsrute denne vej, der får navnet Via Künig efter munken, der skrev pilgrimsguiden for over 500 år siden. (Tegningen her er fra Dia rio de Leon) Det meldes ikke, hvornår den nye rute er færdig, men den anden vinterruten uden om O Cebreiro, Camino Inverno, har - indtil nu - ikke fået den succes, som pilgrimsvennerne bag ruten forudså. Og med Via Künig er der lagt op til mere konkurrence mellem ruterne. Jeg tør dog godt spå, at historien med munken fra 1400-tallet, der skrev en deltaljeret guide til kommende pilgrimme, har alle muligheder for at give den nye/gamle del af Camino Frances en vis succes.

søndag den 18. november 2018

Camino planlægning

Hvilken Camino skal jeg vælge ? Hvor langt går man om dagen ?, og hvordan kommer jeg til Caminoen ? Lyder nogle af en række spørgsmål, som en kommende pilgrim, der gerne vil afsted en gang i foråret, gerne vil have svar på.
De fleste svar, mener jeg, er givet her på siden tidligere, men her et forsøg på en sammenfatning, samt henvisninger til tidligere artikler.
Hvilken Camino skal jeg vælge ?
Det er selvfølgelig op til hver enkelt selv at afgøre, men jeg anbefaler fortsat Camino Frances, som den første.
Den kræver langt mindre planlægning end de andre Camino'er i Spanien. Men husk - uanset hvor god en form, du selv synes, du er i. Så er det en rigtig god ide at begynde at træne i god tid med daglige gåture fra 5 km daglig stigende til mindst 15 km daglig. Jeg har set mere end en ungersvend eller yngre kvinde gå mere eller mindre ned med vabler, småskader m.m. allerede efter 3-4 dage på ruten - også selvom de hjemme i Danmark flere gange om ugen løb en halv times tur gennem parken. Men du kan læse mere om de forskellige ruter her: http://www.jakobsvejen.dk/2018/05/hvilken-camino-er-nemmest-og-svrrest.html , http://www.jakobsvejen.dk/2017/06/hvilken-camino-skal-jeg-vlge.html
Hvor langt går man om dagen ?
Det afhænger selvfølge af hvem man er. MEN hvis man ikke ønsker at få "nye Camino-venner" hver dag, er det en god ide at gå et sted omkring 25 op til 30 km daglig, hvor der hurtigt vil opstå et fællesskab med en del pilgrimme, der går nogenlunde samme dagetaper som en selv. Færre - især ældre, gangbesværede eller direkte handicappede går også Camino, men færre kilometer om dagen. Jeg mødte her i maj 2018 Kathie fra Florida på næstsidste etape før Santiago. Hun gik med rollator, havde taget turen af Camino Frances fra Astorga 270 km før Santiago og brugte 16 dage på det. Det er altså 17 km om dagen. Hun fik hjælp af veninden Monica, der skubbede bag på op af de værste bakker. Ja, de var seje at se på - de to damer, da jeg mødte dem på vej op af en bakke.
Og så er der hurtigløberne, der går til Santiago på 20-25 dage. Da jeg gik Camino Frances i foråret i år, planlagde jeg med 30 dage. Men selvom jeg er blevet en ældre herre, og min tur begyndte i sneslud og regn i Pyrenæerne, måtte jeg sætte dagsnormen ned, da jeg nærmede mig Santiago for ikke at komme ind på 27-28 dage. Jeg brugte 29 dage. Jeg har givet et længere svar på nøjagtig samme spørgsmål for snart 3 år siden, og svaret er efter min mening stadig brugbart; se her: http://www.jakobsvejen.dk/2016/01/hvad-lang-tid-tager-det-at-ga-caminoen.html
Hvordan kommer jeg til Caminoen ?
Fly, tog og bus. Og kombinationen afhænger af, hvilken rute man tager. Jeg anbefaler første tur fra Saint Jean Pied de Port, hvor man kan flyve til Paris, tage tog (TGV) eller fly derfra til Bayonne, hvorfra der går et lokaltog til Saint Jean Pied de Port. Det kan klares på een dag med ankomst lidt sent, men tids nok til et besøg på pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port (et must), hvor du kan få at vide, hvordan vejret er i Pyrenæerne, så første etape kan planlægges rigtigt, samt få et pilgrimspas (Credential), samt kort over ruterne over Pyrenæerne og en meget detaljeret liste med alle herberger på hele vejen til Santiago. Angående fly: Jeg flyver IKKE med Ryan Air. Jeg har fløjet med flere forskellige andre selskaber bl.a. SAS, France Air, Iberia, samt Norwegian. Jeg er ved at blive lidt træt af Norwegian, som jeg også har set dårligt omtalt på en de større engelsksprogede pilgrimshjemmesider, fordi de hele tiden laver deres flyvetider om efter billetkøb, så man får problemer med skift undervejs. I foråret i år brugte jeg Air Frances til Caminoen (København-Paris/Paris - Bayonne), og Iberia - Norwegian hjem (Santiago-Madrid - Madrid-København). I efteråret brugte jeg Iberia både ud og hjem. Her gik jeg Camino del Salvador/Camino Primitivo m.m. Og flyruten hed: København - Barcelona/ Barcelona - Leon. Og retur: Santiago-Madrid/ Madrid-København. Altsammen på en billet. Praktisk og billigt. Det spanske busselskab, Alsa, har billige og hurtige ruter fra næsten alle større lufthavne til næsten alle større byer i Spanien. Hvilket jeg ofte har benyttet mig af.


fredag den 16. november 2018

Camino Verde fra Lugo til Sobrado dos Monxes

Camino Verde er den lille ca 55 km uofficielle Camino mellem Camino Primitivo og Camino del Norte.
Det er ikke mange, men dog en del pilgrimme, der afslutter Camino Primitiv via Camino del Norte uden om Melide. Det er den spanske pilgrim, José Manuel Sánchez Grande, fra byen, Friol, der ligger midt imellem Lugo og Sobrado dos Monxes, der står bag den grønne rute, eller Camino Verde, som den kalde blandt spanske pilgrimme. Navnet har den fået, fordi José Manuel har lavet grønne pile mellem de officielle caminoer med de sædvanlige gule pile.
Det er ikke spor svært at finde vej mellem de to pilgrimsruter, og på Pension Benigno i Friol ca midtvejs på ruten (16 Euro for et enkeltværelse/30 Euro for et dobbelt), er de vant til at se pilgrimme, selvom det ikke sker hver dag. Ruten deles bedst op i to etaper 1) Lugo-Friol ca 29 km, og 2) Friol - Sobrado dos Monxes ca 25 km. Man kan dog vælge flere veje til Friol, og igen flere ruter fra Friol.
Her først den afmærkede rute A, der går fra Lugo langs floden, hvor man fortsætter langs floden når de gule pile drejer fra. Denne rute hedder: Lugo-Cotá-Friol, og der vil meget hurtigt komme grønne pile, som det er forholdsvis nemt at følge. Du kan se rute på kortet på dette link: https://es.wikiloc.com/rutas-senderismo/lugo-cota-friol-del-camino-primitivo-al-camino-norte-de-santiago-1-2-1076597
, som vi kan takkee José Manuel Sánchez Grande for. Rute A via Cota har dog et par problemer. For det første er der ingen pausesteder undervejs. Hvilket betyder, at dagens forplejning skal medbringes eller undværes, ligesom det ikke er muligt at få stempler til sit Compostella før Friol, og endelige forlyder det på nettet, at der i vinteren 2018-19 og hen på foråret vil være en del oplægning på vejen langs floden ud af Lugo, som kan gøre det vanskeligere at finde vej. (Det sidste har jeg dog kun hørt et sted og er ikke bekræftet).
Jeg gik selv rute B, som går via Boveda til Friol. Du kan se et kort over ruten her: https://es.wikiloc.com/rutas-senderismo/lugo-boveda-friol-del-camino-primitivo-al-camino-norte-de-santiago-1-2-1076630 . B-ruten er rimelig nem, selvom den ikke er afmærket hele vejen. Du følger de gule pile ud af Lugo ca 10 km fra byporten til O Burgo, hvor der der ca 100-150 meter fra ruten er et udmærket pausested med rimelig priser, samt mulighed for stempel. Efter pausen går du tilbage til stien (eller rettere vejen) med de gule pile, som du følger til første mulighed for at dreje til højre af en asfaltvej med plads til biler, der står et skilt mod Boveda, samt et skilt mod et museum med romerske ruiner.
(Foto fra denne rute) Du følger vejen som er meget lidt trafikeret - mod Boveda. Også selvom venlige lokale landmænd eller andre fortæller dig, at du er galt på den. Jeg blev stoppet to gange. Først af en sød landmand, der forsøgte at overbevise mig om, at jeg skulle en anden vej, og dernæst ca 2½ - 3 km senere, da Museumsmanden fra De romerske Ruiner kom ud og fortalte, at jeg var på gal vej. Ham troede jeg først på, men fortrød og gik tilbage og fortsatte mod LU-P2903 nogle få hundrede meter, hvor jeg mødte den første grønne pil
og fulgte dem resten af vejen til Friol. Altså første vej til højre efter O Burgo mod Boveda og lige ud hele vejen til du når lokalvejen LU-P2903, hvor du drejer til venstre og straks rammer de grønne pile resten af vejen mod Friol. Den tyske guide, Rother Wanderführer, Camino Primitivo har en udmærket beskrivelse af denne rute, men på tysk. Og hjemmesiden https://www.caminodesantiago.me/community/resources/guide-to-o-cami%C3%B1o-verde-crossover-lugo-on-primitivo-to-sobrado-on-norte.508/ har en beskrivelse - om ikke helt så god - på engelsk.
Næste dag, Friol-Sobrado dos Monxes, har også flere muligheder. På pension Benigno har de gratis-kort liggende til pilgrimme med to ruter på. Begge ruter støder ind i Camino del Norte. Er vejret dårligt og ruterne lidt svære at gå på, kan du følge LU 934, der er lidt, men ikke meget befærdet, til du efter 10-12 km umiddelbart efter "provinsgrænsen" mellem Lugo og Coruna rammer Camino del Norte, der betyder at du går på en sti langs med asfaltvejen til du i O Meson rammer dages første cafe/bar-pausested. Herfra er det meget nemt. Du kan se to kort over dagens muligheder her https://es.wikiloc.com/rutas-senderismo/friol-laxe-sobrado-por-marco-das-pias-del-camino-primitivo-al-camino-norte-2-2-19415359 ; og her https://es.wikiloc.com/rutas-senderismo/friol-laxe-sobrado-por-foxo-do-cabrito-del-camino-primitivo-al-camino-norte-de-santiago-2-2-5098535 , på den sidst nævnte mulighed kommer du forholdsvis sent ind på Camino del Norte, men lige tids nok til at ramme baren O Meson.

torsdag den 15. november 2018

Flygtning eller Pilgrim !

En amerikansk pilgrim funderer i et lille poetisk notat over forskellen mellem en flygtning/emigrant og en velorganiseret pilgrim.
Fornylig læste undertegnede et sted - jeg husker ikke hvor - at vi, den moderne tids pilgrimme, havde overskud både mentalt og økonomisk, og at vi mest af alt gik pilgrimsvandring for at realisere os selv og vore drømme. Den moderne pilgrim ofrer i modsætning til middelalderens pilgrim ingenting, ligesom det i dag - set i forhold til volden rundt i verden - er fuldstændig sikkert. Der er ingen reel fysisk farer på de europæiske pilgrimsstier.
Er dette billede sandt eller er det mere differentieret ? Ja, det er det ikke sådan at svare entydigt på.
Santiagopilgrim, Jill Gat fra New Mexico i USA, der har menneskestrømmende fra sydamerikanske lande med store problemer tæt på sin hverdag, ligesom den den fysiske grænse mellem Mexico og USA ligger lige "uden for døren", har på hjemmesiden www.caminodesantiago.me funderet over den store forskel, der er på flygtningen/emigranten og pilgrimmen - på trods af den lighed der er, idet begge to går langt fra et sted til et andet. Men alligevel vidt forskellig. Funderingerne er blevet til dette lille epos, som jeg kun kan oversætte dårligt fra engelsk/amerikansk, og derfor har valgt at lade blive stående her på siden i Jill Gatt's eget sprog. Jeg forsøger mig dog trods det med en (dårlig) oversættelse af hans konklusion, før I under den kan læse hele hans lille epos:
Jeg har gået meget langt, men jeg ved trods det, at jeg ikke kan sætte mig i deres sted. Ingen vil lykønske dem med deres "eventyr", som de sandsynligvis slet ikke har bedt om selv - men følte, at de skulle - gennemføre. Hvad vil der ske med dem, når de kommer frem til deres mål ? Vil nogen hilse den med glæde ? Mit hjerte går i stykker for disse mennesker.
Og her hele originalteksten:
When we start planning our Camino walks, we save up some money, try on different packs, experiment with footwear and sock combinations, discuss rain wear choices with others, look into booking accommodation ahead where there might not be many options. We look into Spanish SIM cards and hope there is good WiFi access so that we can keep in touch with our people back home. We expect to meet buddies along the way.
Lately in the US, there has been news about a "caravan" of people fleeing poverty and violence in Central America, currently traveling up through Mexico toward the United States border. We are talking about a journey of more than 3000 kilometers. There are similar refugee groups elsewhere in the world, leaving their homes (where, in most cases, many generations of their families have lived and died), heading off into the unknown because the conditions where they came from are that intolerable.
People are often impressed when I brag about how I walked 1000 kilometers. But with my Camino experience in mind, I am trying to picture the experiences of these desperate migrants.
Most of them likely don't have money "saved up" and aren't using ATMs along the way. There are many women, wearing thin-soled "ladies' shoes" and sometimes carrying babies or accompanying children. None of them can let knee pain or blisters delay them. There are no yellow arrows, no albergues, no camaraderie with others traveling the same route. Really, I don't know what they eat, where they sleep, or how they know what route to take. Sometimes they face hostility from others along the way or at their destination. They carry what they can, however they can carry it. They walk through weather they can't prepare for.
I have walked long distances, but I know I can't put myself in their shoes. Nobody will congratulate them on the adventure they probably didn't want to - but felt they needed to - undertake. Who knows what will happen and what will "greet" them when they reach their destinations. My heart breaks for these folks.
Jill Gat, New Mexico, USA.

mandag den 12. november 2018

Så er der sne i o Cebreiro

Årets første sne har lagt sig tungt i bjergene på grænsen mellem Leon og Galicien ved klostret i o Cebreiro. Det holder langt fra alle vinterpilgrimme tilbage, og på den engelsksprogede hjemmeside www.caminodesantiago.me har de allerede vist denne vinters første snebillede.
Det er muligt at gå af den såkaldte vinterpilgrimsrute, Camino inverno, der rammer Camino Sanabres, så man går i en stor bue uden om de højeste af bjergene ved o Cebreiro. Men det tyder på, at langt de fleste vinterpilgrimme på Camino Frances trodser vejret og går over alligevel. Det er dog sket, at redningsfolk har måttet hente forkomne pilgrimme, som er faret vild, ned fra bjergene. Så pas på derude ! Men smukt ser det ud.

søndag den 11. november 2018

Den lille franske Camino fra Le Puy

Den mest populære strækning på de mange jakobsveje, Chemin de Saint Jacques de Compostelle, er uden tvivl de ca dages gang fra Le Puy en Velay til det store kloster i middelalderbyen Conques.
"Den lille franske Camino" har jeg her på www.jakobsvejen.dk kaldt den del af middelalderruten Via Podiensis, der går fra Le Puy en Velay til Conques, det tager ca 10 dage - flere fortsætter dog syd på, nogle til Saint Jean Pied de Port og over 3.000 pilgrimme om året tager hele turen til Santiago de Compostella. Men Den lille franske Camino til Conques over Massif Central er en naturmæssig stor oplevelse, samtidig med at der er masser af pilgrimsliv, samt flere muligheder for messe eller andre kirkelige tilbud undervejs.
Jeg har lige fundet en nylig pilgrimsdagbog her fra oktober i år på den engelsksprogede hjemmeside: https://www.caminodesantiago.me , hvor en pilgrim, der kalder sig longwei har skrevet om sin tur, som hun gennemførte på 10 dage plus transport i begge ender. Jeg vil herunder efter et par bemærkninger gengive de - efter min mening - vigtigste afsnit af beretningen.
Jeg har redigeret lidt i - amerikanske (tror jeg ) - 27-årige "longwei"s dagbog, idet der er nogle informationer, som ikke er så relevante for EU-borgere. Derudover har jeg et par bemærkninger Her:
Der er reglen - og ikke undtagelse, at pilgrimme spiser sammen om aftenen. På de fleste herberger er der en samlet pris (halvpension) for en seng, aftensmad og morgenmad. Longwei skriver, at hun klarede sig ganske udmærket uden at kunne fransk, hvilket kun er godt. Jeg tror dog - og det er kun min fornemmelse - at mange danske pilgrimme, uden nogen form for kendskab til fransk, kan føle sig en anelse ensomme på ruten. Men det interessante ved dagbogen er bl.a., at longwei mødte rigtig mange engelsktalende undervejs. Jeg har gået af samme etaper af Via Podiensis 2 gange i 2010 og 2014, og her var hovedsproget begge gange uden tvivl fransk, og to østrigere og en hollænder, som jeg mødte på mine ture følte sig sprogligt isoleret. En observation mere, som longwei ikke nævner. Franskmænd er - for en dansker - ualmindelig høflige. De prøver at indrage alle pilgrimme i fællesskabet, og det hjælper meget, hvis man lever op til franske høflighedsnormer. Altså hilser pænt Bonjour før man stiller et spørgsmål, beder om hjælp eller andet. Det er dog - i lidt større grad - blevet mere almindeligt for pilgrimme at sige du til hinanden end det var tidligere, men alle ikke-pilgrimme er man Des med end til andet er aftalt. Vi danskere kan ofte med vores noget frembrusende og direkte facon godt virke uhøflige på frankmænd - og for den sags skyld andre sydeuropæere.
Undertegnede har en foreløbig ide om - nok en gang - at gå over Massif Central i forsommeren 2019. Planlægningen er overhovedet ikke begyndt, men i baghovedet ligger en ide om at gå fra Le Puy til Lourdes, og jeg er begyndt lidt på min research. Hvis jeg støder på noget, som andre kan have glæde af at vide, vil jeg lave lidt små historier her på siden.
Men her en redigeret udgave af "longwei"s dagbog fra oktober i år (med et foto af middelalderbyen Conques taget fra bjergturen op og ud af byen videre mod Saint Jean Pied de Port i 2014 af undertegnede):

This was my itinerary:
11th to 22nd October
Day 0 - Travel to Le Puy from Lyon
Day 1 - Le Puy to Saint-Privat-d’Allier
Day 2 - Saint-Privat-d’Allier to Saugues
Day 3 - Saugues to Le Sauvage
Day 4 - Le Sauvage to Aumont-Aubrac (Skipped)
Day 5 - Aumont-Aubrac to Nasbinals (Skipped)
Day 6 - Nasbinals to Saint-Chély-d’Aubrac
Day 7 - Saint-Chély-d’Aubrac to Saint-Come-d’Olt
Day 8 - Saint-Come-d’Olt to Estaing
Day 9 - Estaing to Le Soulié
Day 10 - Le Soulié to Conques
Day 11 - Return to Lyon from Conques

Overall I had a great time on the walk and not too much difficulty.
Observations and tips:
- As everyone reports, the scenery is stunning beyond expectation. I found the first two days especially beautiful, though perhaps that is the effect of novelty.
- Le Puy-en-Velay is an absolutely magical town, try to spend at least half a day there, two nights would be relaxed and charmed.
- Don’t miss the evening pilgrim’s mass when you arrive in Conques
- If you’re approaching Le Puy-en-Velay from Lyon by train and have an interest in modernist architecture, Firminy is right between them on the way and is home to the Site Le Corbusier, including the church of Saint-Pierre, which is a must-see.
- Unfortunately I did not get to experience the desolation of the Aubrac as I missed the longer walking days on the plateau. People I met later along the way mentioned it as a highlight
- I’m 27 and not particularly fit but had no trouble walking from Le Puy to Saint-Privat-d’Allier and then to Saugues the next day. I didn’t find the route as a whole too challenging physically, though there were a fair few hills. My stages in the second half of the walk were all rather short. My weight is about 65kg and I think my pack fully loaded with water and food would have been around 7-8kg, so I was a bit over the 10% target but it was fine.
- Walking poles are an essential on this route - they take a lot of pressure off the knees and feet. The poles I took from home turned out to be broken but I was able to buy new ones the morning of my walk in the centre of Le Puy. Unfortunately the vast majority of people I ran into had no idea how to use their poles! To get the most out of them I recommend searching YouTube for some how-tos.
- I would recommend boots over shoes as well as the paths are fairly rocky.
- Google maps saved me from getting lost at least a couple of times, I could have quite easily gotten off track for an hour or more if I hadn’t been able to check the path. See if you can find a GPS solution for yourself that works offline if you are worried about this. Warning: the red and white markers mark for all GR paths, not just the GR65!
- Demographically speaking, a third of the pilgrims/walkers I met were French, a third Belgian and a third Canadian (not French Canadian). I was fortunate that I had English speaking company for good portions of the walk, mainly the Canadians and some of the Belgians. I’m 27 and I only met a single pilgrim younger than me, a 19 year old Parisian girl, everyone else was in their 30s to 80s I believe! All lovely, friendly and kind people.
- You can do this walk without speaking French, but it really helps to have a bit under your belt. I basically can’t understand anything a French speaker says to me in French but I can get my point across to them in very broken French. If the person you are talking to only speaks a tiny bit of English, then you can meet each other in the middle with mutually rudimentary and broken speech. This was a lot of fun! Other people have said around 80% of the people they met were French speakers, that seems roughly correct to me, but some of them, especially the younger ones, will also speak English reasonably well, or at least enough to help you out.
- I was lucky to have wonderful weather, no truly rainy days, and daily max temperatures between 12 and 25 C (colder on the Aubrac, warmer in the Lot valley). Early-mid October is a beautiful time to walk, with the autumn leaves.
- It’s better to book ahead the night before, or at least morning of, to avoid the stress of finding a gîte upon arrival. In the peak season places could be booked out, but as it was mid-October for me it was more common that the gîtes had already closed for the year. I approached three gîtes in Saint-Come-d’Olt that were all closed before ending up in a chambre-d’hotes, which was lovely accommodation but slightly pricier. The lovely Gîte Saint André in Saint-Chély closed for the year the night after I stayed there too!
- Following from the previous point, I personally wouldn’t try this walk any later than I did as most accommodation, services etc will be closed and the route will be very quiet, and the weather turns swiftly in late October.
Prettiest towns:
Le Puy-en-Velay
Saint-Privât-d’Allier
Saint-Come-d’Olt
Estaing
Conques
Recommended gîtes and accommodation:
Saint-André in Saint-Chély- the best!! Extremely cosy lounge, delicious dinner on a long table and the loveliest hosts.
Le Sauvage - Book this one as early as possible, it was booked out even this late in the season and some people had to walk to the next village
Bisquine du Jean in Saint-Come - this is the cute nautical themed chambre-d’hotes I stayed at, the host doesn’t speak English but will try and share his love of blues guitar with you regardless of any language barrier. No dinner available, but the most luxurious breakfast spread I had on the chemin, with a selection of homemade jams, local chestnut honey, a few pastries and a fantastic baguette.
Le Soulié - Relaxed donativo hillside retreat with a communal Christian hippie vibe. A good place to stay if it’s not too quiet or if you are with a group, especially if the weather is nice enough that you can enjoy the terrace.

torsdag den 8. november 2018

Fransk pilgrimskalender

I Frankrig er det både muligt at gå pilgrimsvandring alene eller melde sig til fælles pilgrimsvandringer hen over året.
I Frankrig findes der - som i Spanien - et utal af pilgrimsforeninger, ligesom kirker og klostre står bag en række pilgrimsinitiativer. Det er ikke nogen tilfældighed, at den nye pilgrimstrend i Europa ikke - som mange tror - begyndte i Spanien, men i Frankrig. Og det var oven i købet en mindre gruppe franske pilgrimme, der under en overnatning i klostret i o Cebreiro på Camino Frances på grænsen til Galicien på deres vej til Santiago, som gav præsten på stedet, Don Elias, ideen til de gule pile, vi nu kender fra hele Spanien. På den franske hjemmeside, https://www.pelerin.com/, prøver de at samle en hel del af de pilgrimsaktiviteter, der foregår i Frankrig, og det er muligt for alle at melde sig til - også pilgrimme herfra landet. Du kan følge mulighederne på pilgrimskalenderen, L'agenda des chemins, på dette link: https://www.pelerin.com/Pelerinages/L-agenda-des-chemins

tirsdag den 6. november 2018

Så er vinterherbergerne på nettet

Det er muligt at gå hele Camino Frances om vinteren og overnatte på herberger undervejs. Det kan være vanskeligt på flere af de andre pilgrimsruter i Spanien, men sandelig også andre steder i Europa, hvor langt de fleste herberg og overnatningssteder lukker ned. Hjemmesiden http://www.aprinca.com er begyndt at opdatere vinterherbergerne hvert år i november, og her på www.jakobsvejen.dk har vi fået information om, at den skulle være klar nu. Se her http://www.aprinca.com/alberguesinvierno/ , hvis du har lyst til at gå Camino Frances fra nu af og til ind i slut marts. Påsken, hvor stort set alle herberger igen har åbent, falder sent i 2019.
NB: Bemærk; at der ud for flere af herberger er opgivet telefonnumre, og at de, der står for herbergerne flere steder, gerne vil have en opringning fra pilgrimme, der vil overnatte. Der kan stå: Se recomienda reservar ( Det anbefales at reservere) eller Reserva necesaria (Det er nødvendigt at reservere i forvejen)

mandag den 5. november 2018

Lidt pilgrimsstatistik for 2018

Stor set hver eneste dag i 2018 har der været flere pilgrimme end nogensinde før på Camino de Santiago-ruterne i Spanien.
Selvom pilgrimsstatistik langt fra er spændende læsning for de fleste pilgrimme, der bare vil afsted, giver de spanske opgørelse over antallet af Santiagopilgrimme en ide om, hvordan pilgrimsbevægelsen fra 1980erne til i dag har spredt sig over det meste af Europa, så det nu nærmest ligner en massebevægelse. Motiverne for at gå er meget delte, men i følge opgørelserne fra pilgrimskontoret i Santiago er antallet af Santiago-Pilgrimme, der går primært af religiøse grunde steget hvert evigt eneste år. Samtidig med at mere sporadiske undersøgelser her i Danmark tyder på, at kun et mindretal af danskerne har religiøse motiver til at gå pilgrimsvandring. Det er stadig - så vidt undertegnede ved - kun i Santiago, at de fører detaljeret statistik. (Kender nogen til andre opgørelse, hører jeg meget gerne fra dem.)
Her hvor "hovedpilgrimssæsonen" er slut, kan man af Santiago-statistikken se følgende: Til og med november har 317.170 fået udleveret et Compostella (bevis for pilgrimsfærden)i 2019. I fjor kom der i samme periode 290.797 pilgrimme ind til Santiago. I hele 2018 blev det til 301.006, så rekorden fra i fjor er slået.
Der er altså i år - indtil nu - kommet ca 950 pilgrimme ind i gennemsnit pr. dag til Santiago, hvor de står rigtig længe tålmodigt i kø og venter på at få et Compostella. Og det er et gennemsnit, der svinger fra flere tusind til nogle få hundrede, men fornemmelsen af pilgrimme overalt i byen har altså belæg i statistikken. Her et foto fra køen foran pilgrimskontoret fra oktober i år.
Dernæst den væsentligste ændring i pilgrimsprofilen, nemlig de mange kvindelige pilgrim, så der nu er mærkbart flere kvinder end mænd, nemlig 4.000 flere til og med opgørelsen i november. Ja, og hvis vi sammenligner med f.eks. 1990, var der det år 3.267 mandlige pilgrimme og 1.634 kvindelige. Det samlede antal af pilgrimme er eksploderet i antal, og kønsfordelingen er væsentlige anderledes end tidligere.


søndag den 4. november 2018

Pilgrimstræf på fredag

Du kan stadig nå at tilmelde dig pilgrimstræffet på fredag i Sankt Ansgar katolske domkirke i Bredgade i København.
En mindre gruppe Santiagopilgrimme med primært katolsk baggrund har de seneste fire år arrangeret pilgrimstræf to gange årligt i katolske kirker i Det storkøbenhavnske Område. Pilgrimsræffet er for alle uanset konfession, og mange ikke-katolikker har deltaget gennem årerne. Næste træf er på fredag, den 9. november kl. 17.00 i Sankt Ansgar Domkirke, Bredgade 64 i København, hvor der først er messe og derefter samvær med et kort pilgrimsoplæg i menighedssalen. Denne gang fortæller en førstegangspilgrim, Kenni Alsen, om sin tur på Camino Frances i foråret i år. Derefter spiser man sammen og udveksler erfaringer om pilgrimsvandring, pilgrimsruter, udstyr, pakning og hvad man har lyst eller behov for at tale om. Der vil være både nye og meget erfarne pilgrimme tilstede, der har gået mange tusind kilometer på diverse pilgrimsstier. Der plejer kun at være en 15-20 pilgrimme med, så der er god plads for spørgsmål om pilgrimsvandring.
Af hensyn til indkøb vil arrangørerne gerne have tilmelding nu en af de nærmeste dage. Det kan ske her til jakobsvejen@gmail.com.
Billedet er fra San Salvador-korset på toppen af Collado del Cantode la Tusa (1.568 m) taget den 23. september i år. Camino del Salvador er en af de få pilgrimsruter i Spanien, der ikke har Santiago som endemål. Den går fra Leon til Oviedo, men mange pilgrimme på San Salvador fortsætter herefter af Camino Primitivo til Santiago.

fredag den 2. november 2018

Stadig flere kvinder går til Santiago

Antallet af pilgrimme, der går til Santiago i september-oktober steg eksplosivt i 2018, men pilgrimsvejene, de går af, er forskellige.
52 % eller 42.771 af september og oktobers Santiagopilgrimme i år var kvinder, viser opgørelsen fra pilgrimskontoret i Santiago, mens der var 39.937 mandlige pilgrimme. Tendensen fra i fjor, hvor kvinderne kom i flertal i de samme måneder, viser sig altså at holde. Samlet set steg antallet af pilgrimme i de to måneder med næsten 9.000 ( eller 12 %) set i forhold til 2017.
Men der er en del forskelle i forhold til tidligere. Langt færre (forholdsvis) går af Camino Frances samlet. Og de, der går langt, er for alvor begyndt at vælge andre ruter til Santiago. Camino Portogues, primært af kystruten, stiger eksplosivt. Og der er flere på både Camino del Norte og Camino Primitivo.
Der er sket et fald (godt nok meget lille) i antallet af pilgrimme, der begynder i Saint Jean Pied de Port, idet 9.641 pilgrimme kom ind til Santiago i fjor i september og oktober efter at have gået fra Saint Jean Pied de Port. I år drejer det sig om 9.493 pilgrimme, hvilket skal ses i forhold til at det samlede antal pilgrimme i de to måneder er steget med næsten 9.000.
Så statistikken fra pilgrimskontoret i Santiago viser primært følgende ændringer i pilgrimsmønstret: "Alternativruterne" til Camino Frances får stadig flere og flere pilgrimme, mens antallet af pilgrimme på Camino Frances stagnerer, og at et klart flertal af det samlede antal pilgrimme i efterårsmånederne nu er kvinder.
Og så vil jeg godt tilføje mine egne - langt fra skudsikre - observationer. Jeg gik Camino Frances i april-maj i foråret i år, og det var min erfaring, at der var langt flere kvinder på ruten end mænd. I september-oktober gik jeg Camino San Salvador og Camino Primitivo, og her var der en rimelig stor overvægt af mænd, ligesom jeg kun mødte et fåtal af førstegangspilgrimme. En stor del havde erfaringer fra andre ruter. Fotoet er fra 8 oktober i år på næstsidste etape af Camino Frances ca 30 km før Santiago, hvor der er pilgrimme på stien i en næsten uendelig lang række.

onsdag den 31. oktober 2018

Camino Mozárabe

Svenske Beatrice Karjalainen har gået Camino Mozarabe, der går fra Almería i Sydspanien til Merida, hvor den forenes med Via de la Plata. Det er der kommet en fin billedbog ud af, som kan ses på
https://photos.google.com/share/AF1QipNFu7p54AkSJlokHjafz3oG5jibPFBFVSZQ3FaFdlYN1YosbP1puqGxWTAC7er84A?key=MEVsWU9HeURPWXd1aGxBSzMzbWVkRWRPRmdGLXp3
Og så kan man sige, at Beatrice Karjalainen lever op til sit finske efternavn, selvom hun bor i Sverige, for de lange etaper hun går er ren finsk sisu. Det behøver andre pilgrimme ikke sådan at efterligne. Beatrice Karjalainen tog turen fra Almería til Merida på 18 dage. Mundicamino foreslår 23 dage, som giver nogle lidt mere "normale" etaper. Men skal man tage hele turen fra Almería til Santiago skal man nok bruge mindst 50 dage, og så endda regne med et par lange etaper undervejs.
Du kan læse mere om Beatrice Karjalainen på hendes svenske blog: http://beastankar.blogspot.com/2018/09/dag-0-resan-till-spanien.html
Hele turen til Santiago, der er på knapt 1.450 km, er vel nok den længste samlede Camino, det er muligt at gå i Spanien uden at skulle krydse en grænse.

mandag den 29. oktober 2018

Advarsel ved indgangen til Leon !

Fodgængerbroen ved indfaldsvejene til Leon på Camino Frances er fortsat lukket. Pilgrimstien fører derfor i en bue opad et mindre højdedrag med smuk udsigt over byen. Stien er midlertidig, mens gangbroen er ved at blive sat i stand. Det har fået en pilgrim, der kalder sig MickMac til at advare mod at gå denne vej i regnvejr, han skriver på www.caminodesantiago.me : It is a very dangerous route with the pedestrian bridge still closed. It adds a couple of kilometres and turns into a wet hazardous decent not for the faint hearted. May I suggest you bus or taxi in to the city if you can. You have been warned !!!
Jeg gik turen i april i år - men ikke i regnvejr, og jeg husker den ikke som speciel farlig, men nød tværtimod den flotte udsigt over Leon. Men MickMac er blevet støttet af andre på hjemmesiden, så skal du ud at gå pilgrimsvandring her i vinter, er det måske en god ide at forhøre dig om forholdene på etapen umiddelbart før Leon.
Her et foto fra toppen af bakken med udsigt over Leon, hvor man kan se ned af stien, som det skulle være svært at gå på i vådt føre. Fotoet er taget 27. april i år.

lørdag den 27. oktober 2018

Den portugiske kystrute vokser mest

Antallet af pilgrimme, der går fra Porto langs kysten til Santiago, er fordoblet på et år. Ruten er blevet meget populær.
Samlet vokser interesseren for at gå pilgrimsvandring i Spanien fortsat med flere tusind om året, så pilgrimskontoret i Santiago ved årets udgang når at tælle over 320.000 pilgrimme i år mod 300.000 i fjor. Men det er langt fra alle ruter, der har vokseværk. Den mest populære af de nyere reetablerede pilgrimsstier mod Santiago er helt klart Den portugiske Kystrute fra Porto over A Guarda, Baiona, Nigrán og Vigo, inden den støder sammen med den "traditionelle" rute i Redondela.
I fjor (2017) blev der ialt talt 6.770 pilgrimme, og nu oplyser den spanske hjemmeside, Mundicamino.com, at man forleden allerede var oppe på 12.820 indtil nu i år, og at man forventer over 13.000 inden årets udgang Det har - i følge samme hjemmeside - fået borgmesteren i Vigo til at love, at der inden næste sæson, i 2019, vil være et nyt kommunalt herberg klar i Vigo med plads til 90 pilgrimme. Så det går virkelig stærkt på den rute.
Det er i øvrigt muligt at "flakse" lidt mellem Den portugiske Centralrute og Kystruten, hvilket undertegnede uforvarende kom til i 2016, hvor jeg begyndte på Kystruten, gik til Centralruten, hvor jeg havde været tidligere, og - uden at jeg ved hvordan - endte på kystruten igen. Dernæst går der "Den spirituelle Rute", som direkte forbinder de to ruter. Kystruten og Centralruten løber parrallet - flere steder med kun få kilometer imellem.

fredag den 26. oktober 2018

Flere herberg i Spanien holder vinter-åbent

Antallet af vinterpilgrimme stiger fortsat, og denne vinter vil der formentlig være over 2.000 santiagopilgrimme om måneden.
Er det muligt at gå Caminoen om vinteren, lyder spørgsmålet. Og svaret er Ja, det er det. Men det kræver lidt mere planlægning end i "højsæsonen", der nu går fra april til og med oktober. Især to ruter har mange åbne overnatningssteder i vintermånederne, Camino Frances (fra Saint Jean Pied de Port til Santiago), hvor der i de 3 vintermåneder i fjor gik 3.773 pilgrimme til Santiago, og Camino Portugues (fra Porto til Santiago), hvor der gik 1.044.
Mange herberger lukker her omkring 1. november, hvor pilgrimsstrømmen mod Santiago begynder at sløje noget af, men på diverse europæiske pilgrimshjemmesider kan man forstå, at en hel del pilgrimme planlægger at gå denne vinter - nogen skriver endda, at de vil fejre jul undervejs, så der bliver en del trafik på pilgrimsstierne.
Man skal dog regne med følgende:
1)Der er åbne herberger, men mange har lukket. Det er derfor en god ide at ringe hver dag til næste "station/forventet sovested" for at sikre, at der også er et sted at sove.
2) Der vil være længere mellem de åbne herberger end i højsæsonen, hvilket betyder længere etaper end i højsæsonen. Og disse etaper skal gås mens dagene er kortere, og vejret formentlig væsentlig køligere og mere regnfuldt, ligesom der vil være sne i bjergene. Det er altså hårdere rent fysisk at være vinterpilgrim.
3) En rute bør man holde sig fra om vinteren, idet den af de spanske myndigheder opfattes som direkte farlig at gå, nemlig Camino Primitivo. Jeg har dog hørt om nogen, der har forsøgt sig, men det er ikke anbefalelsesværdigt.
På pilgrimshjemmesiden www.gronze.com kan man orienterer sig om, hvilke herberger, der er åbne undervejs, men jeg har før oplevet fejl på siden, så mit råd er klart: Ring i forvejen.
P.S I går kom der 963 pilgrimme ind til Santiago. Det er altså mange i slutningen af oktober, og det er min fornemmelse, at der i november vil være langt flere pilgrimme end de tidligere år.

torsdag den 25. oktober 2018

Napoleonsruten lukker næste torsdag

Vinterpilgrimme, der går fra Saint Jean Pied de Port, skal gå via Valcarlos fra 1. november. Pilgrimsvejen via Lepoeder (Napoleonsruten) lukker næste torsdag og resten af vinteren. Læs mere her på siden under 22. september i år.

mandag den 22. oktober 2018

Efterårstur på Via de la Plata

Den østrigske pilgrim Ralhp (Wien) er her i oktober-november på Via de la Plata. Han skriver dagligt om sin tur. Du kan følge ham - med masser af billeder - på denne hjemmeside: https://my-blog.mysticlands.eu/?p=7725 ( Dag 1) og klikke lige nedenunder dages beretning for at gå videre til næste dag. Hans beretning er både personlig og informativ. Og for undertegnede, der selv har gået Via de la Plata nøjagtig samme vej som Ralph i henholdsvis 2012 og 2016 er der naturligvis meget "genkendelsens glæde" over det. Men jeg mener også, at de, der endnu ikke har prøvet kræfter med "Romer-ruten" kan hente mange gode tips, hvis de selv skulle få lyst til at tage turen, som jeg opfatter som langt den vanskeligste af de spanske ruter (se under Europæiske pilgrimsveje her på www.jakobsvejen.dk), som jeg selv har gået.
Jeg har også her på forsiden under den 8. maj i år, forsøgt at svare på et spørgsmål om sværhedsgrader på de spanske camino'er. Den kan læses under overskriften: Hvilken Camino er nemmest og sværrest ?

søndag den 21. oktober 2018

Væggelus eller myg ?

Der meldes flere steder om væggelus på pilgrimnherbergerne i dette efterår. Men da der også har været mange myg på grund af det gode vejr er det svært at vide, hvor slemt det står til.
Væggelus er afgjort en af de helt store gener ved at bo på herberg på en pilgrimsvandring i Spanien. I Frankrig var det også - i hvert fald tidligere - et problem, men her er der ikke længere så mange meldinger. Jeg har selv gået Camino Frances i foråret i år, samt San Salvador og Caminio Primitivo her i efteråret. Jeg købte allerede på første etape mellem Leon og La Robla en spray på det nærmeste apotek med Permethrin, så madrassen i La Robla, der ikke havde set rengøring i meget lang tid, fik en ordentlig omgang. Spray'en var ikke helt billig, og jeg kunne ikke lade være med at grine af mig selv, da jeg i supermarkedskæden Dia, så en spray med Permethrin til under det halve af apotekets pris. Med andre ord: Det er muligt at købe gift mod væggelus næsten overalt langs diverse camino-ruter i Spanien.
Væggelus hedder Bed Bugs på engelsk og især den engelsksprogede hjemmeside https://www.caminodesantiago.me har mange meldinger om herberger, der er ramt af væggelus. Siden er værd at gæste, men informationer fra væggelus-ramte pilgrimme bør - efter undertegnedes opfattelse - tages med et vist gran salt. I dette efterår har vejret været fantastisk godt det meste af september og oktober indtil stormen for nylig, og da jeg selv var på mine to bjergruter, så jeg rigtig mange myg, samt pilgrimme, der var stukket af myg - og altså ikke væggelus. (her en tegning fra https://www.caminodesantiago.me).
Det er min fornemmelse - og det er kun en fornemmelse, at væggelus er et større problem om efteråret end om foråret. De spredes i løbet af pilghrimshøjsæsonen med rygsække og soveposer fra herberg til herberg, og problemet formindskes så igen, når de fleste herberg laver effektiv vinterrengøring inklusive "giftsprøjtning" mod væggelus. Men som skrevet ovenfor har jeg også mødt pilgrimme, der forveksler insektbid fra myg o. lign. med væggelus.
På spansk hedder væggelus "chinches" skriv det op og vis det frem på apoteket, og de vil alle steder langs Camino Santiago vide, hvad der skal bruges. På ikke-rengjorte sovesale tror jeg, at det kan svare sig at bruge det præventivt. Altså en god gang sprøjt under madrassen og rundt langs kanten, før silkelagener/sovepose el. lignende kommer på. Jeg har set effektive spanske pilgrimme gøre det, og dem har jeg tiltro til.
Iøvrigt har jeg et større anti-væggelus-program hver evig eneste gang, jeg kommer hjem fra en caminovandring - uanset om jeg tror, at jeg er angrebet eller ej. Al tøj - også det jeg har på - ryger i plastikposer Inden jeg går ind ad hoveddøren. - også rygsæk og sovepose. Alt ryger i fryseren i mindst to døgn, hvorefter det vaskes. De kloge siger, at det burde være nok til at slå alle, eventuelle væggelus-æg eller - for den sags skyld - levende væggelus, ihjel. Og indtil videre har jeg været heldig - ingen bid undervejs og ingen uønskede dyr med hjem.

torsdag den 18. oktober 2018

Camino Salvador på fra 4 til 8 dage

Der er overnatning nok langs Camino Salvador til at hver enkelt pilgrim kan tilpasse sin egen etape/antal kilometer.
Skal man gå Camino San Salvador på 5 dage ?, lyder spørgsmålet fra en pilgrim, der har læst beretningen her på www.jakobsvejen.dk under Dagbog fra bjerg-caminoen fra den 12. oktober. Og nej, der er overnatning nok undervejs til at hver enkelt pilgrim kan planlægge anderledes end mig, ligesom man et par gange kan vælge mellem forskellige ruter. Der er faktisk lavet en guide på nettet af den spanske pilgrim, Jose Antonio Cuñarro Exposito, som du kan finde her: https://drive.google.com/file/d/0B61VvtkuNOwEMXpaM280YWtTTXM/view?pref=2&pli=1
Men herunder et par forslag til etapedeling. Pilgrimme, der vil gå ruten, skal dog være opmærksom på: A) Man skal bestille aftensmad i forvejen (dagen før) i Poladura, og hvis man vil sove i Bendueños er det mere end en god ide at have ringet i forvejen. Alt det kan du læse mere om her på siden under den 12. oktober. Men her et par etapemuligheder med et foto fra for nylig af etapen fra La Robla til Poladura:
4 dage
1 – León - Buiza 40 km
2 – Buiza – Pajares 24 km
3 – Pajares - Pola de Lena 25 km
4 – Pola de Lena – Oviedo 34 km
5 dage
1 – León – La Robla 27 km
2 – La Robla - Poladura 24 km
3 – Poladura – Bendueños 30 km
4 – Bendueños – Mieres 23 km
5 – Mieres - Oviedo 19 km
eller
1 – León – La Robla 27 km
2 – La Robla - Poladura 24 km
3 – Poladura - Pajares 15 km
4 – Pajares - Pola de Lena 25 km
5 – Pola de Lena - Oviedo 34 km
6 dage
1 – León – La Robla 27 km
2 – La Robla - Poladura 24 km
3 – Poladura - Pajares 15 km
4 – Pajares – Pola de Lena 25 km
5 – Pola de Lena - Mieres 15 km
6 – Mieres - Oviedo 19 km
7 dage
1 – León – Cabanillas 17 km
2 – Cabanillas - La Robla 10 km
3 – La Robla - Poladura 24 km
4 – Poladura - Pajares 15 km
5 – Pajares – Pola de Lena 25 km
6 – Pola de Lena - Mieres 15 km
7 – Mieres – Oviedo 19 km
8 dage
1 – León – Cabanillas 17 km
2 – Cabanillas - La Robla 10 km
3 – La Robla - Buiza 15 km
4 – Buiza – Poladura 9 km
5 – Poladura - Pajares 15 km
6 – Pajares – Bendueños 15 km
7 – Bendueños - Mieres 25 km
8 – Mieres – Oviedo 19 km

tirsdag den 16. oktober 2018

320.000 Santiago-pilgrimme i år

I går, mandag eftermiddag, blev det så pilgrim nr. 300.000, der fik et compostella i Santiago. Det blev 52-årige Manuel Pozo Guerra fra Madrid. Ved den lille jubilumsreception blev det oplyst, at antallet af Santiagopilgrimme i år formentlig vil passere 320.000. Du kan læse hele artiklen fra Europa Press/20 min her:
https://www.20minutos.es/noticia/3465227/0/galicia-recibe-al-peregrino-300-000-este-ano-batira-nuevo-record-al-cerrar-2018-con-mas-320-000/

mandag den 15. oktober 2018

Over 300.000 santiago-pilgrimme allerede nu

I denne uge vil årets Santiago Pilgrim nr. 300.000 møde op på pilgrimskontoreet for at få et compostella. Oktober kommer også til at slå rekord.
Pilgrimstrenden bare fortsætter og fortsætter. Og på pilgrimskontoret i Santiago de Compostela, hvor de fører statistik over antallet af pilgrimme, der beder om et compostella, er de i disse dage i oktober i fuld sving. Og allerede nu er det en kendsgerning, at pilgrimsrekorden på 301.000 pilgrimme på et år fra i fjor (2017) vil blive slået i år. I den forgangne weekend, fredag, lørdag, søndsag kom der 3.922 pilgrimme ind og bad om et compostela, og det er faktisk mange flere end der kom på et helt år for 30 år siden,. idet der i hele 1988 kom 3.501 pilgrim til Katedralen. Den galiciske avis La Voz de Galicia melder nu, at pilgrim nr. 300.000 i år vil komme på pilgrimskontoret en af de allernærmeste dage, måske allerede in dag. Læs eventuelt her: https://www.lavozdegalicia.es/noticia/santiago/2018/10/14/santiago-alcanza-semana-300000-peregrinos-dos-meses-ano-pasado/0003_201810S14C4993.htm
Undertegnede har i år gået henholdsvis Camino Frances (april-maj) og Camino San Salvador/Camino Primitivo (september-oktober). På begge ture var der rigtig mange pilgrimme, selvom jeg IKKE på noget tidspunkt manglede en seng, ligesom jeg ikke mødte pilgrimme, der ikke fandt et sted at sove. Men trængsel er der ind i mellem; men ikke større trængsel, end jeg stadig får alle mine forventninger om en positiv oplevelse opfyldt.
Her et foto fra en uge siden over køen til "Compostela-kontoret" i Santiago, hvor frivillige stadig dagligt tager imod over 1.000 pilgrimme. Og i september i år var kvinderne i overtal med 24.653 eller 52½ %, mens 22.353 eller 47½% var mænd, og da min erfaring er ret udtalt, nemlig et overtal af mænd på alle andre ruter end Camino Frances fortæller statistikken, at der nu er et forholdsvis stort overtal af kvinder på den franske rute.

fredag den 12. oktober 2018

Dagbog fra bjerg-caminoen

Camino Primitivo og Camino San Salvador udgør tilsammen en 17-18 dages tur over bjerge og gennem anderledes natur, samt Asturiens to historiske byer Oviedo og Lugo. Her pilgrimsdagbog fra den 21.september til 9. oktober 2018
Her i efteråret 2018 blev det så undertegnedes anden spanske pilgrimsvandring i år. Turen gik fra Leon (på Camino Frances) til Oviedo (Camino San Salvador), Oviedo til Lugo (Camino Primitivo), Lugo til Sobrado dos Monxes (Camino del Norte), derfra til Arzúa (Camino Frances) og med endemål i Santiago, ialt 18 dage på stien.
Al Transport frem og tilbage foregik med Iberia-fly fra København og Iberia-indenrigsfly i Spanien og retur til København. Samlet flypris retur inkl. sædereservation og bagagetransport (jeg har stok med), ialt 2.367 kr. for en person.
Torsdag, den 20. september: Fly København - Barcelona- Leon. Tjekkede ind på lille hostal på selve Caminoen midt i byen tæt på floden og San Marcos-kirken. Gik til Albergue del Convento de las Carbajalas i Benediktenerindeklostret og fik et Credential (pilgrimspas) til pilgrimsruten San Salvador. Her oplyste de venlige hospitaleros, at der netop i dag havde været forholdsvis mange for at få et Credential til San Salvador. I klostret laver de meget "reklame" for netop den rute. Leon vrimlede med pilgrimme og Herberget var temmelig fyldt. Jeg fornemmede en både hektisk, men tillige en rar og imødekommende atmosfære. Landede desværre så sent, at jeg ikke kunne nå hverken messe eller Vesper hos benediktinerinderne, men fik diverse info om ruten, samt Credential inden lukketid kl. 22.00.
Fredag, den 21. september, Leon - La Robla (27,3 km): Vågnede tidligt med behagelige sommerefugle i maven og gik i mørket de få hundredemeter til San Marcos i en nærmest uendelig strøm af morgenfriske pilgrimme, her lige efter San Marcos deler ruten sig, og jeg og min medpilgrim var pludselig helt alene på vej langs floden mod nord. Turen gik langs floden uden op og nedstigninger, mest på asfalt de første 8½ km til byen Carbajalde la Legua, hvor vi gik på bar for at få morgenkaffe. Her mødte vi 4 andre pilgrimme, så vi er ikke alene på stien. Efter Carbajalde la Legua var der lidt mindre stigninger de første kilometer, men alt i alt gik den første dag meget nemt. Herberget i La Robla ligger uden for byen efter centrum, og døren stod åben, vi fandt en seng og fik af andre spanske pilgrimme at vide, hospitaleros først ville dukke op ved 18-19 tiden. Vi købte ind i Dia, lavede selv mad og måtte konstatere, at der ikke var nogen messe i byen.
Vi var 13 overnattende i herberget med 8 køjer (altså 16 pladser). En spanier i bil, der allerede havde reserveret 3 underkøjer vakte en del forargelse blandt - især - ikke-spanske pilgrimme.
Første dag var ikke meget forskellig fra de "nemme" etaper på Camino Frances.
Lørdag, den 22. september, La Robla - Poladura de la Tercia 23,5 km: De første pilgrimme stod op allerede klokken 5.00, stille, men nok til at vække andre. Så da jeg ikke kunne sove igen, valgte jeg at følge trop. De første 15 km var nemme med en samlet stigning over mange kilometer fra ca 970 meter til 1130 meter. Vi går højt oppe, men bjergene er ikke rigtig begyndt på det første stykke. Der er ingen butikker i Poladura de Tercia, så vi har i forvejen bestilt aftensmad på Casa Rural Posada El Embrujo (telefon +34 659 030 282/aftensmaden skal bestilles dagen før). Vi havde også lidt brød og ost med i rygsækken, men købte ikke yderligere ind, da vi på www.gronze.com havde set, at der var en bar i Buiza efter 15 km. Men vi blev lidt snydt. Baren har kun åbent om aftenen. Buiza har tillige et herberg. Vi nåede Buiza, holdt pause på en bænk og fandt et sted med drikkevand, herefter ændrede ruten fuldstændig karakter. Nu kom der stigninger og bjerglandskab op og ned fra de ca 1130 meter til næsten 1500. Smukt landskab i godt vejr, men anstrengende. Vi havde heldigvis fyldte vandflasker med. Poladura de Tercia er en lille bebyggelse beliggende ensomt i en dal. Den gamle skole er lavet til herberg på 1. sal med fællesrum for børn og unge, samt pilgrimme i stuen. Der er et lille interimistisk køkken på 1. sal, men vejret var godt og vores brød og ost, kombineret med lidt efterladt pasta med en automatøl fungerede glimrende som kombineret frokost og morgenmad. Manden i bilen dukkede op og lagde sig på "tre" senge. Hospitaleros Fernando kom bagefter og havde en længere snak med ham, hvorefter han kørte igen. Efterhånden dukkede der andre pilgrimme op - nogle måtte nøjes med diverse medbragte madvarer. Der var udsolgt på forhånd i aftensmad i Casa Rural'en - trods det en god stemning med næsten samme pilgrimme som dagen før. Herberget med plads til 10 pilgrimme blev helt fyldt. Der var madrasser til eventuelt flere pilgrimme, men det blev ikke nødvendigt. Vi spiste lidt rundt omkring uden for i det gode vejr. Natten var kølig.
søndag, den 23. september, Poladura de la Tercia - Bendueños ,ca 31 km. San Salvadors længste, smukkeste, men også hårdeste etape. Vi lagde ud i tusmørke af stigende "markveje", og snart gik vi 3-4 km opad af stejle små klippefyldte stier til Collado del Cantode la Tusa i 1.568 meters højde med San Salvador-kors på toppen,
skyerne, de fugtige tågebanker lå under os og morgensolen skinnede, mens vilde heste sås i det fjerne. En fantastisk start på dagen. Derefter nedad igen (ca 4-5 km, før vi igen mødte landevej og biler lige før passet Puerto de Pajares i 1.378 meters højde. I passet var der både hotel og bar, og vi (min medpilgrim og jeg), samt andre pilgrimme der stødte til, holdt pause med kaffe, ristet brød m.m. En fantastisk tur. På vejen ned fra passet går stien af en meget stejl nedstigning, som vi (ældre folk med stive knæ) var blevet advaret lidt imod. Derfor tog vi (den "farlige vej) af N 630 helt ude i siden en 300-400 meter med bilerne susende forbi, hvorefter den stejle sti passerede samme N-vej og blev mere gammelbens-venlig. Vi gik igen ind på stien og fortsatte ned af bjerget gennem små landsbyer og en blanding af markveje og små asfaltveje. Stien deler sig straks efter i to, så pilgrimmene kan overnatte i byen Pajares. Vi valgte vejen ( den lidt kortere ) uden om Pajares og igennem landsbyen San Migueldel Río uden barer og butikker. Efter en meget anstrengende dag ankom vi til Herías efter ca 29,5 km på stien kl. ca 17,00. Her blev vi hentet i bil af den søde hospitaleros Sandra, der har et lille herberg 2 km fra Camino del Salvador, Albergue de peregrinos Santuario de Bendueños, der ligger i en gammel præstegård klods op af en lille smuk landsbykirke, Santuario de Bendueños, der blev åbnet for os, men som reelt kun har messe og præstebetjening lejlighedsvis. Vejen tilbage til stien gik vi selv næste morgen. Vi blev i alt 5 pilgrimme i det lille herberg, hvor alt er donativo, men hvor man skal ringe i forvejen (+34 674 671 706) til Sandra, der IKKE bor ved herberget men i den nærliggende landsby. Hun laver mad til pilgrimmene hver aften, mens morgenmaden er selvbetjening.
Mandag, den 24. september, Bendueños - Mieres, ca 26 km: Dagen startede i silende regn og det var ret svært at gå de kun ca 4 km af de glatte stenfyldte stier nedad og nedad mod byen Campomanes. Herefter nem vej langs floden til den noget større - tidligere mineby - Mieres del Camino, der i dag er kendt for sin æblecider. Slut for bjergene for denne gang. Herberget i Mieres del Camino ligger ca 2 km efter byen i forstaden La Peña, så vi valgte i stedet at bo i selve byen på Hostal, da der var messe i den lokale kirke om aftenen. San Salvador går gennem bjerge og meget små landsbyer, der ikke længere er særlig godt betjent med præster, der kun kommer lejlighedsvis forbi; så Mieres del Camino var første kirkelige tilbud på ruten.
Tirsdag, den 25. september, Mieres del Camino - Oviedo ( ca 17 km). San Salvadors sidste og meget nemme etape med et par enkelte svedige op og nedture, men som var meget overskuelige i sammenligning med de seneste dages vandring. Vi var i Oviedo før middag, besøgte katedralen, fik nye credential til Camino Primitivo og vinkede farvel til de pilgrimme, der ikke skulle med mod syd. En valgte den direkte vej til Aviles og Camino del Norte, andre samme vej som os, mens nogle stoppede i Oviedo. Vi boede på billig pension midt i byen, der stadig har lidt romersk, men mest middelalder at byde på. Oviedo er en af de få større byer i Spanien, der aldrig har været muslimsk. Der var pilgrimsmesse med en særlig pilgrimsvelsignelse i Sta. Maria de la Corte om aftenen. Kirken er fra 1500-tallet og yngre end Katedralen, men - efter min subjektive vurdering - mere stemningsfuld og intim. Forholdsvis få pilgrimme deltog i messen.
Onsdag, den 26. september; Oviedo - San Juan de Villapañada, Knapt 30 km: Første dag på Camino Primitivo. Vi var tidligt ude af byen og gik de første 4 km i mørke gennem by og forstæder, men under gadelygter. Dagen brød frem, da vi kom ud af byen, og vi blev forholdsvis hurtigt overhalet af to ældre spaniere med fuld fart på. Vi fik en morgenhyggesludder om ruten. Vi fik først morgenkaffe efter knapt 12 kilometer, men ruten var nem med små veje, enkelte stier, men mest asfalt. Små stigninger op og ned med en enkelt på ca 150 meter lige før morgenmadsbyen, Escamplero, der gav lidt sved på panden. Grado, der er målet for de fleste pilgrimme på førstedagen (efter 25½ km) er rimelig stor med mange butikker, og denne onsdag var der marked med mange mennesker. Vi holdt en lidt længere pause, drak det meste af vores vand, så vi to pilgrimme tilsammen kun bar ½ liter, fordi vi skulle have plads til mad, idet næste herberg i San Juan de Villapañada ligger i en lille landsby uden service af nogen art. Vi købte - lidt rigeligt ind - men var i god form fra San Salvador og kom til herberget i god tid. Senere dukkede andre pilgrimme op hos Domingo, som er den meget gæstfrie hospitaleros på stedet. Han sælger drikkevare og pasta til rimelige priser, mens grøntsager og andre fornødenheder er donativo. Jeg fandt nedfaldsæbler, en masse brombær rundt om herberget, og endte med at lave mad (bl.a. dansk æbleflæsk) til de 6 pilgrimme , vi blev den nat, en australier, en schweizer og en sydkoreaner, som vi alle tre kom til at se meget til de næste 8 dage, samt en sydafrikaner, vi kun så den ene gang. En hyggelig lun aften med mad uden for og udsigt over dalen og de kommende dages bjerge, mens Domingo gik til hånde og forklarede os om Camino Primitivo.
Kirken, der ligger sammenbygget med herberget, er - desværre - meget forfalden, og det var ikke muligt at komme ind i kirken. Men herberget ligger smukt.
Torsdag, den 27. september, San Juan de Villapañada - La Espina, ca 27 km. Nok en - efter omstændighederne - nem dag. Bjergene begynder først for alvor at bide fra sig på 4. dagen. Med en undtagelse - en morgenstigning til Alto del Fresno på over 300 meter. Ellers lidt op og ned, og vi mærkede at San Salvador havde givet os en bedre form. Der var mange pausesteder undervejs - selv i de forholdsvis øde områder. Vi holdt en længere pause i den forholdsvis store by Salas, passerede kultherberget i Bodenaya, hvor David havde lukket ned, netop den dag vi passerede. Vi (min medpilgrim og jeg) havde dog talt om at fortsætte yderligere et par kilometer for at spise lidt af næste dags etape, hvor vi gerne ville så tæt på de helt store stigninger som muligt. Det er anden gang, at jeg er på Camino Primitivo, og jeg ved, at 4. dagen er en fatastisk oplevelse, men også meget vanselig. Så vi nåede La Espina og flyttede ind hos to polske piger, der havde åbnet herberg for forholdsvis nylig. Stedet havde et godt køkken, så vi lavede mad "hjemme" selvom indkøbsmulighederne var begrænsede. Vi fik selskab af kendte pilgrimme. Hospitaleros'erne oplyste, at antallet af pilgrimme på Caminio Primitivo var faldet væsentligt de seneste få dage. Vejret er ellers strålende.
Fredag, den 28. september, La Espina-Samblismo, 29. km: Nok en dag i flot vejr med morgentåge og en sol, der brændte tågen af i løbet af formiddagen. De første 12-13 kilometer til
Tineo gik forholdsvis nemt, meget lidt op og ned. Vejret var flot, og der var pausesteder undervejs. Længere pause i Tineo og videre af dagens største stigning til Alto de Piedrateche, der gav noget sved på panden. Herefter lang tur ned til Campiello og videre til Borres, der har sidste herberg før bjergene. Et - undskyld - alt andet en rengjort herberg. Jeg boede der i 2016, hvor jeg var heldig, da en mindre gruppe spanske pilgrimme mødte op og syntes, at min madras også skulle have en gang gift mod væggelus. Jeg havde netop få dage før afrejsen fra København hørt fra tyske pilgrimsvenner, at en nyt - meget lille herberg - var åbnet sidst i august to kilometer efter Borres og derfor tættere på næste dags store bjergtur. Og sandelig i den lille bebyggelse Samblismo, 2-2½ kilometer efter Borres tog spanske Xavia og tyske Sarah imod. Indtil videre 3 mikroskopiske værelser med en køjeseng i hver - altså 6 sengepladser ialt. Værtsparret lavede mad og fortalte, at vinteren skulle bruges til at udvide stedet. Alt var småt, men rent. Det bliver svært for kroejeren i Borres, der også bestyrer herberget at konkurrere - med mindre, der kommer gang i rengøringen; bare en gang imellem. En god dag med en flot tur, og en ren seng. Jeg var min medpilgrim meget taknemmelig, da jeg fik tilbudt at sove i underkøjen. Mine knæ har det ikke godt med at kravle ovenpå.(Husk at ringe i forvejen, hvis du vil bo i Samblismo; telefon +34 623 190006 ).
Lørdag, den 29. september; Samblismo - Berducedo via Ruta de los Hospitales, ca 22 km (højdemeter 1.000 og 720 ned). Camino Primitivos absolute højdepunkt både bogstaveligt og oplevelsesmæssigt. ( Det er muligt at vælge en - lidt nemmere - alternativrute). Dagen startede i tåge men med en vis (dog begrænset) sigtbarhed, men allerede efter få kilometer var vi over skyerne og solen skinnede, som sad vi et fly og så ned på skyen. Bjergene ligger i bløde buer med mange køer, vilde heste og meget begrænset skov/træer. Man passerer to ruiner af middelalderlige hospitaler (pilgrimsherberg), telefoner har ikke mobildækning, så der er en vis tryghed i at vi ser andre pilgrimme i det fjerne både foran og bag os. Vi "snød" jo ved at gå de første 5-6 kimometer fra Campiello dagen før. Vi overhalede et australsk par, der havde taget taxa op - så langt det var muligt - altså ca 8 km fra Campiello for at klare turen over. I min guidebog (Rother Wanderführer)står der, at man bør have mindst 3 liter vand med pr.person. Vi nøjedes med 1½ liter pr. person og drak en masse på forskud inden afgang. 3 kilo vand pr. pilgrim var i overkanten af hvad vi kunne klare at slæbe på ud over rygsækken( Min medpilgrim og jeg har IKKE rygsæktransport). Vandet rakte rigeligt, selvom solen skinnede, og vi svedte pænt. Vi nød de bløde bjerge og fik rigelig lejlighed til at fundere over middelalderens pilgrimme, der kunne pausere to steder undervejs i de to Hospitaler (klostre/herberg). Men vi ville have været glad for et par bænke/borde-sæt i stedet for de sten, som tidligere pilgrimme har sat oven på hinanden. Det er lidt pauvert med pausesteder.
Et sted passerede en mindre flok vilde heste stien, og vi måtte pænt vente til sidste hest var væk. Det er os der bor her, synes de at sige.Efter ca 4-4½ time nåede vi Puerto del Palo, hvor landevejen igen stødte til, og nedturen begyndte. Det første lille stykke er næsten lodret stejlt ned, og efter at have læst om forstuvede ankler, tog vi de første 50-100 højdemeters nedtur af landevejen, selvom den i sagen natur er væsentlig længere. Men det var rimelig ufarligt, idet der kun kom et par biler de 20-25 minutter, det tog, før vi igen var på stien. I Berducedo var det store private herberg lukket, og pilgrimmene fandt sammen på pensionen og på pensionens herberg, hvilket fik de lidt yngre pilgrimme til at snuppe en time mere ( 4 km)på stien til Mesa, hvor et luksusherberg ventede. Vi fik et dobbeltværelse på pensionen. Spiste samme sted og glædede os over en flot dag og gik tidligt i seng.
Søndag, den 30. september; Berducedo - Grandas de Salime; 20½ km: En forholdsvis nem dag og kort dag ovenpå den anstrengende, men vidunderlige dag i går, selv om bjergene langt fra er passeret. Lidt op, og meget ned (Samlet 630 højdemeter op og 960 ned). Vi gik først ned og ned forbi den store kunstige sø, Embalse de Salime. Skoven rundt om søen var blevet mere end sveden ved en brand i 2017, og den virkede helt spøgelsesagtig, og af sikkerhedsgrunde blev vi sendt en lidt anden vej ned mod søen. Vel rundt om søen stejlt op af mindre asfaltvej, hvor 10-12 engelske sportsvogne markeret med GB lavede racerløb ned af smalle små bjergveje, og hvor chaufførerne så stort på alle skilte med hastighedsbegrænsning. (Hvad bilder de sig ind ?). Første pausested Hotel Las Grandas med udsigt over søen havde et pænt rygind af pilgrimme. Vi var i Grandas de Salime allerede ved 13-tiden, hvor messen i den lokale kirke netop var begyndt. vi gik i kirke og fulgtes med de øvrige kirkegængere til "kirkekaffe" i nabobaren, her var der ledige værelser til rimelige priser. Vi flyttede ind og fortrød bitterligt, idet baren havde åbent til 3 om natten, hvilket kunne høres meget kraftigt og påvirkede vores nattesøvn. Vi fandt frem til byens søndagsmiddags-restaurant, hvor vi genså en del af menigheden. Fremragende middag til 10 Euro med vin og det hele. Ja, hvordan kan det lade sig gøre.
Mandag, den 1. oktober; Grandas de Salime - A Fonsagrada, 25 km. Vejret er stadig strålende. Indtil nu kun en formiddag med regn. Vi er ikke ude af bjergene endnu, og på dagens etape er der 860 meter samlet op, og 470 meter ned. Vi starter med at gå op og op til Alto del Acebo i 1.110 meters højde, hvor vi kort efter passerer grænsen til Galicien. Vi går gennem skov af jordveje og meget lidt på asfalt. Alt går let nu, med flotte udsigter over bjerge og marker med køer, samt små typiske nordspanske landsbyer. Vi drikker først morgenkaffe efter 15-16 kilometer, da stien for alvor går nedad igen. I A Fonsagrada indlogerer vi os på en af rutens absolut bedste private herberger, Albergue-Pensión Cantábrico, lige overfor kirken, hvor der er pilgrimsmesse hver aften (eller næsten hver aften). Mandag er desværre undtagelsen. Vi handler ind i Dia og spiser "hjemme" med kendte pilgrimme, samt et par nye bekendtskaber. Al tøjet er gået i vaskemaskine og tørretrumler i det meget rene og rummelige herberg.
Tirsdag, den 2. oktober; A Fonsagrada-Castroverde, 32 km : Sidste dag i bjergene med samlet 800 meter op og 1160 meter ned. Op og ned hele tiden, men mest ned. Stigninger og fald er forholdsvis moderate, og det er tydeligt at vi nærmer os den store middelalderby Lugo. Vi følger lokalvejen LU 530 stort set hele dagen af stier på kryds og tværs af selve vejen. Der er en del barer (pausesteder undervejs). Stadig bjerglandskab med køer på markerne, og nyhøstede - primært majsmarker. Vindmøllerne på toppen af bjergene har på hele ruten været lige så talrige, som i havet rundt om Danmark. Castroverde er en - forholdsvis - større by end mange andre på ruten, men har trods det kun et Alberge og en pension. Herberget ligger i starten af byen, mens pensionen ligger i centrum en kilometer længere fremme. Vi flytter på herberg, men skal helt op til centrum for at købe ind i Dia. Herberget har køkken, MEN INGEN køkkengrej, hvilket desværre ofte er tilfældet på kommunale herberger. Det virker som om, at de forholdsvis pæne køkkener på kommunale herberger er tømt for gryder, pander, tallerkener og bestik efter aftale med byernes barer og spisesteder. Men det er en påstand, der ikke kan bevises. Vi køber halvfabrikata, der kan varmes i mikrobølgeovnen og spiser i solen uden for herberget. Ingen messe i byen.
Onsdag, den 3. oktober; Castroverde - Lugo; 23 km: Så er vi ude af bjergene med meget moderate op og nedstigninger, som vi stor set ikke mærker i benene. Det bare kører derudaf. Vi er hurtig i bymæssig bebyggelse og er indenfor murerne i Lugo før 13.00, hvor herberget åbner (Det ligger rigtig godt lige indenfor murerne, men så er også alt positivt sagt). Igen et nedslidt køkken uden køkkengrej o.s.v. Lugo er en fantastisk flot by med høj middelalderlig bymur hele vejen rundt, et utal af smukke kirker, små pladser og torve, samt indbydende restauranter. Der annonceres pilgrimsmesse i Katedralen kl 20.00, så vi spiser tidligt middagsmad (15,30 tiden). Herberget bliver helt fyldt. Der er festival i byen, og det virker som om nogle af de overnattende besøger festival. En meget smuk by, hvor pilgrimmene går ind gennem Sankt Petersporten; for næste morgen at forlade byen gennem pilgrimsporten. Gennem hele pilgrimsvejen i den gamle by hænger der kæmpe lysende Sankt Jakobsmuslingeskaler og fortæller, hvad vej vi skal gå.
Torsdag, den 4. oktober; Lugo - Friol, ca 30 km ? : Så er det tid for min medpilgrim og mig at forlade Camino Primitivo. Tidligere delte ruten sig officielt i to lige udenfor Lugo, men nu har "pilgrimsautoriteterne" sløjfet den ene, så pilgrimsvejen nu går direkte fra Lugo til Melide via Ferreira; en samlet to-dagestur på ca 46 km. Jeg og min medpilgrim har dog valgt den noget længere "gamle rute" over klostret i Sobrado dos Monxes. Ruten er formelt ikke afmærket, men aktive pilgrimme har lavet deres egen afmærkning med grønne pile i stedet for de kendte gule. Et problem er der med pilgrimsvejen mod Friol, der skiller sig ud umiddelbart efter Lugo. Ikke et pausested (bar, købmand eller andet) før næste by Friol efter 29 km. Derfor laver min medpilgrim og mig vores egen rute. Først ca 11 km af den officielle "gulpile-vej" mod Melide, hvor der er pausested med bar og morgenmad (ca 75 meter fra ruten) i O Burgo efter knapt 10 km. Pilgrimsvejen er på asfalt eller langs asfalt hele vejen, og denne morgen møder vi en del pilgrimme på vej ud af Lugo. Efter O Burgo ( ca 1,5 km) drejer vi skarpt mod nord mod Boveda de Mera, der er kendt for sine romerske ruiner og museet med beskrivelser fra romertiden. Næppe har vi gået af "vor egen vej" få hundrede meter, før en venlig landmand stopper sin bil og fortæller os, at vi er på forkert vej. Og vejen til Friol er en helt anden vej (nemlig en kørervej). Han ryster på hovedet af os, da vi går videre de ca 3-4 km til Boveda de Mera, hvor en venlig museumsmand stopper os for at give en rundvisning i ruinerne. Vi takker nej, og han forklarer os, at vi skal en helt anden vej, men vi fortsætter få hundrede meter og rammer de grønne pile, der er knapt så tit markerede som de gule. Vi går nu af små - delvis overgroede stier, markveje og lidt asfalt mod Friol. Vi er helt alene og er enkelte gange i tvivl om stien, men rammer rigtig hver gang - måske med hjælp fra Rother Wanderführer, der har en glimrende beskrivelse, samt kort af ruten. Vi går "dybt ind i Galicien" gennem små bebyggelser, tætte alleer i et område, der virker uberørt af pilgrimme og det nye årtusind. Da vi kommer ind i den forholdsvis store by, Friol, springer en aggressiv hund over hegnet og går til angreb, men den trækker sig hurtig tilbage, da jeg slår efter den med stokken (tak for den). Det er tydeligt, at ikke mange pilgrimme passerer her. På pensionen i Friol fortæller den venlig værtinde, at der kommer pilgrimme, men ikke mange forbi. I dag (vi har ringet i forvejen for at sikre, at pensionen havde åben) bliver vi formentlig de eneste, hvilket viser sig at holde stik. En spændende lidt anderledes dag. Vi spiser middag med lokale og får et detaljeret kort med vejbeskrivelse af morgendagens etape af vores værtinde.
Fredag, den 5.oktober; Friol- Sobrado dos Monxes, ca 25 km: Vi går tidligt ud i tusmørket ved 7.30-tiden, og begyndelsen af dages etape er slet ikke så spændende som gårsdagens. Allerede efter 2½ - 3 timer ( ca 11-12 km), ser vi pludselig en pilgrim i det fjerne.
Vi har ramt Camino del Norte og nærmer os kraftigt første pausested. En enkelt officiel "pilgrimssten" har fået malet den sidste grønne pil på siden, og nu kommer der andre pilgrimme. Vi ankommer til Sobrado dos Monxes allerede ved 13-tiden og ser det kæmpe store kloster, der fylder godt i by og landskab. Imponerende. Vi indlogerer os på klostret, hvor broder Laurantius tager imod, og frivillige Andres viser os vore pladser. Vi går i byen og spiser midt på dagen, køber lidt drikkevare og lidt ost til aftensmad, og får undervejs en snak med mange nye pilgrimme, der kommer ind fra nord-ruten. Vi har før gået Camino del Norte og er igen på kendt sti. Vi går rundt i det kæmpe store kloster med plads til flere hundrede munke, hvor de i dag kun bor 13. Kirken er nedlagt og trænger til istandsættelse, og det samme gør stort set hele stueetagen. Munkene holder til i en mindre afdeling på 1.sal, hvor vi deltager i vesperen i kapellet om aftenen. Klostret er mere imponerende udefra end indefra. Ja, mange religiøse kulturskatte - i hele Europa - er det svært at skaffe penge til at holde vedlige.
Lørdag, den 6. oktober; Sobrado dos Monxes-Arzua; 21½ km: Vi har først fly til Danmark, den 10. oktober om morgenen, og vi beslutter derfor at skrue ned på dagsetaperne og bruge 3 dage fra Sobrado dos Monxes til Santiago, så vi "kun" får 2 nætter i Santiago. Vi går til messe i klostret kl. 7,30 og kommer først ud af klosterbyen efter 9.00. Det regner, og vi har taget hele udstyret på, og er de sidste, der går ud af klostret. Vi ser kun enkelte yngre pilgrimme på barerne uden for. De er ved at gøre sig "regnklare" og overhaler os hurtigt. Al bjergvandring er slut og stien går stort set - meget moderat - ned af bakke hele tiden. Vi går meget stærkt i regnen, og selvom vi pauserer med kaffe, ristet brød og æggekage undervejs, er vi i Arzua, før vi synes, at vandredagen rigtig er begyndt. Det lysner ved middagstid. Og på hele turen har vi kun haft to formiddage med regn - ellers rigtig godt vandrevejr. Byen er fyldt af pilgrimme; her hvor pilgrimme fra både Camino Frances, Camino Primitivo og Camino del Norte er på samme vej mod målet. Vi går til sidste herberg i byen, Albergue Vía Lactea. Det er kæmpestort med godt køkken, vaskemaskine og alt. Pinligt rent og tæt på kirken, der har en meget velbesøgt pilgrimsmesse hver eneste aften. Denne aften med omkring 100 pilgrimme. Vi flytter hjemmevandt ind, går i supermarked og køber ind, spiser med - for os - to nye pilgrimme. Alle "vores pilgrimsvenner" fra denne tur er mindst en etape foran os.
Søndag, den 7. oktober: Arzúa - O Pedrouzo ; 19 km: Vi forsøger at gå gennem bevoksningerne (skove) med eukalyptustræer uden at gå for stærkt, men det er svært. Vi er i O Pedrouzo meget hurtigt - trods hele to kaffepauser undervejs. I O Pedrouzo er der søndagsaftenmesse for pilgrimme, som vi beslutter os for at deltage i. Det kommunale herberg i byen er - stadig - af så tvivlsom standard, at vi går på en af byens utallige pensioner. O Pedrouzo har ni herberger og ni pensioner, og den største højsæson er forbi, så der er god plads til alle. Vi spiser søndagsmiddag ude sammen med 30 årige sydspanske Isak, som vi mødte på klostret for to dage siden. Han er uddannet skovingeniør, og overvejede under krisen i årene efter 2008, hvor det ikke var til at få arbejde, at emigrere til Sydamerika. Nu har han arbejde, og hans kone, der også arbejder, venter første barn, så det var sidste mulighed for at gå en Camino. Sympatisk ung mand. Kirken er som ventet fyldt med pilgrimme. Rigtig god stemning. Flere pilgrimme græder under velsignelsen. Rørende.
Mandag, den 8. oktober, O Pedrouzo - Santiago de Compostela; 19 km:
Vejen ind til Santiago går nemt. Vejret er strålende, høj sol , og vi taler om, hvor mange gange, vi er gået ind i Santiago i regnvejr. Vi kunne sagtens nå pilgrimsmessen klokken 12, men beslutter os for 19,30-messen, der er knapt så hektisk. Vi står en lille time i kø ved pilgrimskontoret. Og vi når at blive overfuset - uvist af hvilken grund - af en sikkerhedsvagt. Vi får vores compostela'er, indlogerer os og går til "pilgrimsreception" i byens gader. Alt er som det plejer - med undtagelse af det vidunderlige vejr. Og ved aftenmessen svinger røgelseskaret, Botafumeiro, til pilgrimmes og turisters store glæde. Næste morgen til tysk messe med en sød præst kl. 8.00, derefter en lang, men også hyggelig dag i byen, før næste dags rejse fra Santiago via Madrid til København med ankomst 14,35. Nok en vellykket pilgrimsvandring i Spanien uden skader, sygdom, vabler eller væggelus.