tirsdag den 8. oktober 2024

Variante Spirituelle: Hvis båden ikke går ?

Camino Portugues: Fra Pontevedra er det muligt at forlænge ruten med en - ret fantastisk - tur ud for enden af Ulla-floden, hvorfra liget af Sankt Jakob i følge overleveringen blev sejlet ind til Santiago.

Der er en meget flot "pilgrimss-sejltur" fra Ulla flodens udmunding til Padron. Men hvad hvis båden ikke går. Og det har undertegnede prøvet. Jeg gik turen i 2018, men da jeg ville gentage turen i 2022 var der ingen båd. Se eventuelt med dagbog med båd her:  http://www.jakobsvejen.dk/2019/04/caminho-portugues-da-costa-og-variante.html . Nu spørger en pilgrim, hvad gør jeg, hvis båden ikke går ? Svar: Det er muligt med tog og bus, men der er sti - med en del afmærkninger langs flo0den. og her skal vi have hjælp af tyske Andrea, der har lavet en guide på denne hjemmeside: https://daspilgerforum.de/viewtopic.php?t=3534 Guiden kommer først et stykke nede. Men du kan også læse min oversættelse. Den kommer her:

Du spadserer langs havnen. Følg havet hele tiden langs landevej EP-9702, efter 3,7 km når du en rundkørsel,  skifter du til PO-549, men forlad den umiddelbart efter næste rundkørsel (4,4 km). Her drejer du til venstre ad en gangsti og slentre forbi havnen i Vilaxoán (6,1 km) og et industrianlæg (6,9 km); og du når en stor parkeringsplads (9 km) ved havnen i Vilagarcía de Arousa. Her ændrer du retning og går mod strandpromenaden. Hold til højre parallelt med PO 548. Du passerer havnen  Det kan du stadig gøre i Carril (11,2 km).  Og fortsætter parallelt med PO-548 (11,8 km) til næste rundkørsel (12,2 km), hvor du kort efter går broen ved jernbanelinjen (PO-548) og umiddelbart derefter går halvt til højre ind på PO-192 mod Bamio. En gul pil peger på det store, gule hus nummer 30 (højre).  Drej halvdelen til venstre ind på den ensrettede vej R. Campanario (13,4 km), som krydser PO-548 (13,9 km).Du kommer tilbage op til landevejen til og går lige  frem; Kryds PO-548 på en bro, følg en gul pil i A Dona (15,2 km).  til højre,  gå til PO-192 (15,5 km) og ta' PO-548 (16,5 km).

Til venstre for transformerstationen fører en gyde dig til en gangsti ("Catoira" med  informationstavle). Med den næste gade  til højre krydser du landevejen igen. (Her er der en pausemulighed.)  Lige frem kommer du til PO-548 igen, du skal gå ca 100 m til næste afkørsel på vejen og du kommer til en rundkørsel. Du følger stien i rundkørslen ca 300 m og svinger ad vejen til venstre, derefter  til højre fører en jordsti til en krydsende skovsti. Herefter nok en gang   venstre i næste  rundkørsel og  Du fortsætter herefter mod Catora og, efter en høj jernbanebro, slutter sig igen til landevej PO-548 igen (19,7 km) Nu bliver stien fin: den første mulighed  venstre og den anden igen  til venstre fører den dig under jernbanen (20,2 km) og hele tiden langs vandet forbiTorres de Oeste med Ermida de Santiago og vikingeskibene (21,7 km) Du krydser jerbanesporene igen (24,9 km). Og i Vilar, følger du sporene (skiftevis på høj og venstre side de næste kilo0meter (29 km) . Du krydser (under) en vejbro (31 km) til en rundkørsel, men du forlader ikke jernsporene, før der bygninger mellem stien og jernbanen. Du kommer straks forbi et lille kapel og krydser et lille vandløb. Umiddelbart efter er der to muligheder: Du følger skinnerne igen (31,6 km) og   gå til R. San Lois, og videre til Ponte Romana over Río Ulla . Og herfra den direkte vej til Padrón. ( Du kan i stedet vælge at gå fra Ponte Romana direkte  Herbón-klosteret., der ligger nogle kilometer fra den officielle rute.


onsdag den 2. oktober 2024

Camino i Spanien: Antallet af pilgrimme stiger ikke ?

Compostela:  De første ni måneder i år er der kommet ca 423.000 pilgrimme ind til Santiago for at bede om et Compostela. (En slags bevis for veloverstået pilgrimsfærd) se eventuelt:  http://www.jakobsvejen.dk/2024/08/camino-i-spanien-pilgrimspas-og.html .   I hele 2023 blev det til 446.000 pilgrimme, og det var derfor spået, at antallet i år efter mange års stigning ville passerer en halv million. Men det ser  - i hvert fald lige nu - ikke ud til at blive tilfældet. Der er dog et MEN, idet jeg hører fra en del - især veteran - pilgrimme, at de ikke beder om et Compostela. Enten fordi, de har skuffen derhjemme fyldt med Compostela'er, eller fordi de ikke synes, at det er vigtigt, eller køen på pilgrimskontoret for lang. Og hvor mange det antalsmæssigt drejer sig om, er det helt umuligt at gætte på. Dernæst er der efterhånden en del pilgrimme - også i Spanien, der ikke slutter deres tur i Santiago, men vælger et særligt stykke ud med andet endemål. Og endelig er der de såkaldte "snyde-pilgrimme" ; som alene får et pilgrimspas for at overnatte billigt ved stranden eller i forbindelse med diverse festivaler. Det sidste har jeg selv prøvet for få år siden på Det kirkelige Herberg i Logrono, hvor festivaldeltagere væltede - mere eller mindre beduggede -  ind og ud af vinduer m.m det meste af natten og holdt os gående pilgrimme vågne. 

Væggelus på pensioner og herberger

Men uanset om antallet af pilgrimme stiger eller ej, er der her primo oktober stadig mange på pilgrimnsruterne - og  langt de fleste er på vej mod Santiago de Compostela - i går kom der 252 pilgrimme ind.  Og - ikke usædvanligt for årstiden - er der efterhånden en del meldinger om væggelus, primært på Camino Frances og Camino Portugues. Den seneste melding, som undertegnede har hørt om, er fra Motosinhos, der ligger ved kysten umiddelbart efter Porto, hvor de gule pile ad Camino Portugues begynder kort tid efter, når man har passeret broen over Leca-floden. 

Jeg har skrevet om væggelus flere gange, og mit råd er at se se godt efter, før soveposen rules ud. Læs eventuelt her: http://www.jakobsvejen.dk/2024/09/camino-frances-sa-er-der-igen-vggelus.html

lørdag den 28. september 2024

Somportpasset "kan passeres" siger nogle pilgrimme ?

Formelt er der ingen tvivl: Somportpasset er lukket indtil videre. Men nogle pilgrimme/eventyrere tager alligevel turen over fra Oloron-Sainte-Marie ad forskellige ruter til Somportpasset ( i 1640 meters højde) og videre ind i Spanien via Canfranc.

Turen over Somportpasset, som undertegnede har gået to gange, i 2015 og 2022 (Se eventuelt seneste pilgrimsdagbog: http://www.jakobsvejen.dk/2022/05/camino-aaragones-9-dage-i-maj.html) , er formelt lukket - ganske enkelt, fordi den efter ekstremme regnbyger er ødelagt og ufremkommelig med skadede broer, stier, væltede træer m.m. Men det får ikke eventyrere/enkelte pilgrimme til at give op. Og nu er der flere beretninger på nettet om turen over bjergene. Og der er ingen tvivl om, at det kan være en mere end ualmindelig smuk tur. Men jeg vil personligt hellere se billederne fra andres ture end selv sætte livet på spil. Her lidt links af forskellig art:

Den spanske eventyrer/pilgrim , Alvara Lazaga Busto, er gået den direkte vej (den formelle Camino-fra Arles og hele vejen over Pyrenæerne, også efter at skiltene med "Caminoen lukket" IKKE er til at tage fejl af.)  Han har delt turen fra Olorion-Sainte-Marie i tre etaper, fået filmet undervejs, og lagt det hele ud på nettet. Det er etape 32-33-34 ad hans tur fra Arles til Somportpasset, som viser turen over Pyrenæerne. Den første etape fra Oloron-Sainte-Marie til klostret i Sarrance. Du kan se selve ruten på gronze.com på følgende link, hvor det er etape 31 til og med 33: https://www.gronze.com/camino-arles. Og her på youtube finder du Alvara Lazaga Bustos filmfortælling: https://www.youtube.com/watch?v=iKYzG_oHsn4

Så er der andre pilgrimme, der har skiftet rute og i stedet følger en af bjergvandrerruterne, der formelt ikke er lukket, men normalt er noget (meget) mere strabadserende end pilgrimsruten. Den kan du læse om på denne hjemmeside: https://www.grandsudinsolite.fr/3061--.html, og bemærk, at - vel nok et af de aller smukkeste beliggende refugier, Refugie Ayous ( https://www.refuge-ayous.fr/contactez-nous ) - lukker ned for sæsonen, den 13. oktober for først at åbne igen en gang i maj 2025. Turen via Refugie Ayous er en etape længere end pilgrimsruten til Somport. Og undertegnede skal IKKE lægge skjul på, at den er for vanskelig for mig. Jeg har aldrig gået den. 
Her to af mine egne fotos fra toppen, hvor vejret var fantastisk, og det var en stor oplevelse, selvom vejen op til 1.640 meter er lang og stejl !




mandag den 23. september 2024

Camino Frances: Så er der igen Væggelus-melding !!!

Navarrete: En pilgrim fortæller, at han natten til i går blev bidt af væggelus på et privat herberg i Navarrete, der ligger mellem Logrono og Najera på Camino Frances ( 8. etape fra Saint Jean Pied de Port).

Det er ikke første gang - især på denne årstid, sidst på højsæsonen - at der er meldinger om væggelus på en Camino i Spanien. Lige efter Coronapandemien var der stort set ingen meldinger. Det var tydeligt, at mange herberg havde brugt "corona-pausen" til at gøre ekstra rent.

Og historien fra i går er - desværre - den samme, som jeg har hørt før, når det gælder private herberg. Herbergsbestyren benægter pilgrimmens stik og sår som væggelus - formentlig for ikke at ødelægge forretningen. På kirkelige og kommunale herberg er der oftere vilje til at hjælpe den pågældende med at få sovepose og alt tøj i tørretumbler o.s.v. Og her en advarsel: I får svært ved at finde overnatning med synlige væggelusbid. (Mærkeligt nok , kan visse herbergsejere gå se biddene, hvis de kommer andre steder fra, men ikke fra deres egne senge)

Også i fjor i oktober skrev jeg også om væggelus på caminoen. Men hvad gør jeg som pilgrim for at undgå det: 

Se grundigt efter under og omkring  madrassen, før du "indlogerer" dig rigtigt. Er der æg (små sorte) hylstre/skaller (lyse, lidt gennemsigtige brune), eller levende væggelus. Gå din vej igen og sig det til værten på vej ud. Tidligere pilgrimme - der er bidt - kan have efterladt små blodspor, ligesom væggene ofte kan røbe, om en væggelus er mast ud af en pilgrim.  

Jeg har skrevet en del om væggelus gennem årerne - uden nogen sinde selv at have været bidt ! Du kan læse en mere uddybende artikel fra 2018, som desværre stadig er aktuel: http://www.jakobsvejen.dk/2018/10/vggelus-eller-myg.html

PS: Jeg hører stadig - heldigvis - ikke om væggelus på pilgrimsvejene i Frankrig, hvor det ser ud til, at overnatningsstederne har rimeligt styr på det. 

PSS: Følg stadig branden i Portugal, før du tager på Camino Portugues

onsdag den 18. september 2024

Camino Portugues: Naturbrandene er slemme lige nu !

Opfølgning på nyheden fra i går herunder, som du også bør se !!!!!!

Pilgrimme og nyhedsmedier i Portugal og Spanien melder fortsat om kraftige naturbrande på Camino Portugues ( værst skulle det være lige syd for Porto). Undertegnede sidder i København og skriver det her med pilgrimme og portugisiske nyhedsmedier som kilder. MEN  er du på Camino Portugues lige nu, skulle du kunne følge med i, hvor brændene er værst på dette linkhttps://fogos.pt/

Og så modtog jeg her i eftermiddag en mail og et foto fra en pilgrim, der netop var nået til Finisterre (verdens ende) i Galicien, hvor af det fremgik, at der lugtede af brand og, at himlen var dækket af grå os.  En forespørgsel til lokale beboere var blevet besvaret med følgende: Det er branden i Portugal. Her fotoet, taget i eftermiddag:

Og en lidt personlig kommentar: Hvorfor bringer danske nyhedsmedier ikke mange nyheder fra Portugal om døde brandmænd, evakuerede borgere og nedbrændte huse, skove m.m. - I min subjektive vurdering - som journalist (anno 1969) - ganske enkelt, fordi alle udenlandsnyheder nu om dage skal passerer et engelsksproget land og være en historie der, før det ender i danmark. 
Men skal du ud at gå Camino i Portugal en af de nærmeste dage: Tænk dig om, før du tager af sted. Måske skulle du finde en anden rute.


tirsdag den 17. september 2024

Camino Portugues: Farlig brand lige syd for Porto

Skal du - eller er du - på Camino Portugues syd for Porto nu, så følg lige med en ekstra gang. Der er storbrand med evakuering af beboere ved Albergaria a Velha, og pilgrimsetapen fra Albergaria de Velha til Sao Joao de Madeira (der ligger ca 35 km før Porto) er fuldstændig lukket. Pilgrimme på ruten melder om evakueringer (og det kan - formentlig - kun være et spørgsmål om tid, før danske nyhedsmedier begynder at informere om branden). 

Her - i skrivende stund - en forholdsvis frisk TV-beretning fra området omkring Albergaria a Velha https://sicnoticias.pt/especiais/incendios-em-portugal/2024-09-16-video-incendio-em-albergaria-a-velha-dois-idosos-recusam-abandonar-a-habitacao-a0b6c341

NB: se opdatering fra den 18. sep.


mandag den 16. september 2024

Pilgrimspas: Lille opdatering

Pilgrimspas - eller rettere credential - er en nødvendighed, hvis du vil overnatte på kirkelige, kommunale, samt pilgrimsforeningsdrevne herberger i Sydeuropa, ligesom Santiago-pilgrimspasset er en nødvendighed, hvis du ønsker et Compostela ved ankomsten til Santiago.

Du kan læse mere detaljeret om sagen her fra den 29. august i år http://www.jakobsvejen.dk/2024/08/camino-i-spanien-pilgrimspas-og.html  Men i denne artikel havde jeg glemt et salgssted i København.

Et pilgrimspas - kan som skrevet flere gange - erhverves i de fleste startbyer ( som regel i katedraler eller på pilgrimskontorer), ligesom det er muligt at købe hjemmefra her i Danmark, som omtalt i ovenstående artikel. Men et sted var ikke nævnt, nemlig Katolsk Bispekontor på Gammel Kongevej nr 15, på Vesterbro i København, hvor Keld Dahlwad står for salget ( 50 kr). Pilgrimspasset kan reserveres via mail kd(snabel a)katolsk.dk eller via telefon 3355  6009. 





onsdag den 11. september 2024

GR653 (pilgrimsstien) over Somportpasset er helt lukket.

Det er forbundet med fare at forsøge at gå fra Oloron Sainte Marie til Somportpasset ad Chemin de Saint Jacques/Caminoen (pilgrimsruten mod Santiago) med nummeret GR653, da stien flere steder er skredet i floden, gangbroerne er væk. 

Her henvisning til den franske GR (Gran Randonnee) hjemmeside https://www.ffrando64.com/gr653voiearles , hvor der står (oversættelse nedenunder):

Modifications sentier GR® 653 en cours :

 ⚠️Information du 9 septembre 2024 :

Suite aux reconnaissances effectuées, voici le point sur l’état des itinéraires de grande randonnée en Vallée d’Aspe :

🔴 GR®653, Voie d’Arles : itinéraire fermé à partir de Sarrance jusqu’au col du Somport. Nombreuses portions de sentiers effondrées et des passerelles impraticables.

▶️ Déviation possible à partir d’Oloron-Sainte-Marie par le GR®78 jusqu’en Vallée d’Ossau et le GR®108 (Col des Moines) pour rejoindre le col du Somport ; ou suivre le GR®78 en direction de Saint-Jean-Pied-de-Port et Ronceveaux.

Nous vous informerons prochainement des réouvertures potentielles.

I min oversættelse: 

Advarsel pr. 9. september 2024:

Efter  gennemførte rekognosceringer af langdistancevandreruten i Aspedalen har vi fuldstændig lukket GR653, Voie d’Arles/Arlesruten fra Sarrance til Col du Somport. Store dele af stien er styrtet ned og ufremkommelig, gangbroerne er ligeledes ufremkommelige

Her forslag til en anden rute over Pyrenæerne fra Oloron-Sainte-Marie 1) Følg GR 78 til Ossau-dalen og derfra GR108 (Col des Moines) for at nå Col du Somport; eller 2) følg GR78 mod Saint-Jean-Pied-de-Port og videre mod Ronceveaux/Roncesvalles/Rolandsdalen.

Og her min kommentar: GR 108 over Col des Moines er en meget strabadserende tur. Der er derfor - for langt de fleste pilgrimme - kun en en mulighed indtil videre. Nemlig en af de to overgange fra Saint Jean Pied de Port, Napoleonsruten eller vejen via Valcarlos. Du kan se de to muligheder fra Saint Jean Pied de Port her på den spanske hjemmeside gronze.com: 1) https://www.gronze.com/etapa/saint-jean-pied-port-donibane-garazi/roncesvalles-orreaga  eller 2) https://www.gronze.com/etapa/saint-jean-pied-port/valcarlos/roncesvalles. Det betyder, at du skal gå ad gr. 78 fra Oloron Sainte Marie til Saint Jean Pied de Port først, hvis du kommer fra Arles-ruten eller Lourdes.  Du kan finde de enkelte etaper her: https://www.gronze.com/camino-piamonte

Og så til sidst et foto fra grotten i Lourdes taget for et par dage siden (09.09.24) og fundet på hjemmesiden https://www.caminodesantiago.me/community/threads/flooding-between-accous-and-somport-path-closed.88756/, der har et spor om lukningen af Somportpasset på engelsk.


mandag den 9. september 2024

Saint Jean Pied de Port: Pilgrimskontoret opdaterer jævnligt om vejr og fremkommelighed til Roncesvalles

Fortsættelse af informationerne  fra Somportpasset omtalt her på siden i går !!!!!  En pilgrim, der om få dage er på vej til Sydfrankrig, spørger om hjemmesider med aktuelt information grundet ekstremt vejr i Pyrenæerne.

Mit bedste forslag er. Ring til pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port før du begynder din rejse mod Sydfrankrig:  telefon +33 559 37 05 09. Kontoret har pt. åbent daglig fra 9 til 20.

Og/eller følg med på deres åbne facebookhjemmeside her: https://www.facebook.com/groups/818222641542543/?locale=fr_FR

søndag den 8. september 2024

Somportpasset lukket - formentlig resten af året eller længere !

Ekstremt vejr i Pyrenæerne har spærret Somportpasset, så det ikke er muligt at komme  - hverken til fods eller i bil - til Camino Aragones fra den franske side af grænsen. Det er pilgrimmen Eric, der bor i Urdos ca 12½ km  kilometer før passet, der slår alarm på diverse pilgrimshjemmesider, ligesom han har sendt advarsel til pilgrimsforeningen i Oloron Sante Marie.  Eric har lagt denne video ud, der viser hvordan en del kørervejen, samt  en bro over en flod, er fuldstændig forsvundet i vandmasserne. I følge de informationer, der foreligger nu, vil det tage længere tid end som så at få reetableret både vej, sti og bro, så det er muligt at komme direkte fra Urdos til toppen ved Somport. Her først Eric video:

https://x.com/FB_BearnBigorre/status/1832460789518594161?ref_src=twsrc%5Etfw%7Ctwcamp%5Etweetembed%7Ctwterm%5E1832460789518594161%7Ctwgr%5Ec48409156d72201b6aabc048b8535962d0f441f9%7Ctwcon%5Es1_&ref_url=https%3A%2F%2Fwww.caminodesantiago.me%2Fcommunity%2Fthreads%2Fflooding-between-accous-and-somport-path-closed.88756%2F

Har du planer om - eller allerede planlagt - at gå hele Arles-ruten en del af den eller fra Lourdes via Somport er det nødvendigt at ændre ruten. Når du når Oloron Sainte Marie, kan du fortsætte direkte til Saint Jean Pied de Port,  ( hvor overgangen via Lepoeder i øvrigt også har været ramt af dårligt vejr) og derfra mod Santiago.  Se eventuelt her: https://www.gronze.com/camino-piamonte

På pilgrimsherberget i Oloron Sainte Marie,  er der også hjælp/information at hente - mail eller ring, hvis du vil have nøjagtig besked:

relaisdubastet@hotmail.com   telefon: +33 644 807 096  og hjemmesiden er her:  https://arlolojacblog.wordpress.com/le-bastet/.

 


onsdag den 4. september 2024

Pakkeliste til Camino-vandring

En førstegangspilgrim har spurgt efter en pakkeliste til "Caminoen". Jeg ved ikke om jeg er god til at svare på det, men her et forsøg med min egen - ufuldstændige - liste.  Det drejer sig om at have så lidt med som muligt - uden at få våde tæer (vabler), mangle vand, samt gå helt ned, fordi rygsækken ikke fungerer. Så mit bedste forslag er: Se også andre steder end her. Jeg har bemærket, at der er en del pilgrimshjemmesider, der gør sig i forslag til pakkelister. Men her min grundliste:

40 liter rygsæk ( med regnslag)

1 par regnbukser (der kan dække det øverste af støvlen, så fødderne holdes tørre)

1 regnjakke med mange lommer med lynlås (bruges som almindelig jakke) PS: Husk at sprøjte de to ovenstående med regnsikker væske før afrejse.

4 par underbukser /1 undertrøje

6 par sokker ( 3 par vandrersokker/ 3 par tynde til at tage udenpå for at undgå gnidning/fiktion ( Vabler)

2 T-shirts (også undertrøjer)

2 skjorter med brystlommer med knap til betalingskort m.m. (Den ene på under rejse og vandring)

1 varm trøje

2 par zip-off-bukser med lynlåslommer  (et par på, et andet i reserve)

1 par vandrerstøvler/sko

1 par sandaler til aften/fritidsbrug

1 par badetøfler

Et par lette shorts (badeshorts med lommer), samt en tynd langærmet bluse til nattøj

1 letvægts rejsehåndklæde

Sovepose, lagenpose, samt et mini hovedpudebetræk, som jeg kan komme en trøje i, hvis der ikke findes hovedpuder med betræk.

2 vandflasker/ ½ liters (helt almindelige genbrugsvandflasker, som fyldes første gang  fra koldvandsvanshanen i lufthavnen). Jeg drikker som regel vandet fra hanerne undervejs med enkelte undtagelser.

Førstehjælpskasse/ toiletsager m.m. :

Parecetamol , tå-beskyttere, sportstape, lidt vat og lignende til forebyggelse af vabler. Mini-tandbørste, minitandpasta, minihåndsæbe,  håndsprit, lille shampoo, kam, negleklipper etc. 6 små klemmer, en lille snor, samt lidt sæbe til tøjvask. (Hvis der er shampoo og vaskemiddel på overnatningsstedet bruger jeg det)

Telefon, opladningskabel, en vandrestav

1 trykt guide med kort, hvis det er muligt (jeg er en gammel mand og foretrækker det trykte frem for telefon)

Alt pakkes i 4 tynde silkeposer i hver sin farve(der ikke larmer), så jeg hurtigt kan finde, hvad jeg skal bruge uden at få kaos i rygsækken og vække hele sovesalen.  

En mini-let rygsæk til aftenbrug, trykt guide, papir, blyant, medicin etc., og som kan bærer lidt mad ved indkøb på overnatningssteder med køkken.

Og vigtigt: minimum en lille lygte (Jeg har selv to minicykellygter (rød og gul, der kan blinke) med, som jeg sætter for og bag på rygsækken, hvis jeg går ud tidlig morgen. Nu længere man går i Europa mod vest. des mørkere er det tidlig morgen) Lygten kan også bruges til at finde toilet i mørke. Men pas på: Hvis du sover på sovesal, er det - naturligt nok - ikke populært med lygter/telefoner der farer lysendende rundt eller for den sags skyld, "pandelamper/talende telefoner".  (Min subjektive mening: Der er efterhånden en del pilgrimme på de mest benyttede pilgrimsruter, der på den ene side forventer hensyntagen til netop dem, fordi de har et helt særligt problem eller er noget helt særligt. Samtidig med at de selv støjer og opfører sig, som om de var helt alene i verden. Jeg går gerne en stor bue udenom dem, da de oftest er lette at kende. Og jeg går hellere til et andet sovested, end at lade mig distrahere)

Og da jeg ikke kunne finde et foto, der passede til, får I her et helt nyt foto (sendt mig af to pilgrimme  på Invierno for et par dage siden) fra Roche-kapellet i Ponferrada. Måske kan en lille bøn til en af  middelalderens mest berømte pilgrimshelgener hjælpe, hvis det ikke går som det skal. Der er Roche-kapeller i massevis på stort set samtlige pilgrimsruter i Spanien, Portugal, Frankrig og Italien.



torsdag den 29. august 2024

Camino i Spanien: Pilgrimspas og Compostela ?

Compostela er en slags "bevis" for veludført pilgrimsgang til Sankt Jakobs grav i Santiago, som udstedes af Den katolske Kirke (katedralen i Santiago). Det er de frivillige på pilgrimskontoret i Rua das Carretas 33 i Santiago, der i praksis står for udstedelsen.

Hvordan er det med pilgrimspas og compostela, og hvor kan jeg få dem ?, lyder spørgsmålet. Så her lidt om såvel pilgrimspas for pilgrimme på jakobsvejene og de øvrige pilgrimsstier, samt lidt om det Compostela, som du kan få, hvis du kommer som pilgrim til Santiago.

Pilgrimspas: I middelalderen havde stort set alle pilgrimme, uanset om de gik til Jerusalem, Rom, Santiago - eller til et andet kristent pilgrimsmål - oftest en anbefalingsskrivelse med hjemmefra udstedt af en præst, et kloster eller en anden kristen institution. Anbefalingsskrivelsen skulle gøre det lettere at finde overnatning i klostre og præstegårde undervejs. Pilgrimspasset har afløst tidligere tiders anbefalingsskrivelse. I dag kan du sagtens gå  pilgrimsvandring uden et pilgrimspas, hvis du alene overnatter på hoteller eller andre private (kommercielle) herberger, altså overnatningssteder, der lever af pilgrimme eller andre gæster. Men på herberger, der drives af kirker, klostre, pilgrimsforeninger eller kommuner i Spanien ( og også mange steder i f.eks. Portugal, Italien og Frankrig) kræver de et pilgrimspas. Pilgrimspasset udstedes af en kirkelig (katolsk) institution. Går du f.eks fra Le Puy en Velay i Frankrig til Santiago ( ca 1.550 km), kan du købe ( for nogle få euro) et pilgrimspas i Katedralen i Le Puy en Velay, som du kan bruge hele vejen til Santiago.  Pilgrimspasset kan altså ofte erhverves i din startby, hvad enten det er i Spanien eller et andet sted. Der er forskellige pilgrimspas efter hvilket mål, du har. Via Francigena til Rom har en slags pas, Santiago en anden slags pas, ligesom passene ofte er forskellige, alt efter hvem der udsteder dem. 

Pilgrimspas hjemmefra: Skal du gå til Santiago, kan du også købe passet hjemmefra. F.eks. i Den katolske Domkirke, Sankt Ansgar, i Bredgade 64,  i København, hvor det kan afhentes på sognekontoret. Ring i forvejen og bestil et ( 3313 3762) . Der er som regel åbent tirsdag til fredag mellem kl. 9.00 og 14,30. Hvis du hellere vil købe via nettet hjemmefra, sælger en forening, Danske Santiagopilgrimme, også pas, som de får fra pilgrimskontoret i Santiago. 

Og her en lille opdatering: Pilgrimspas kan også købes på Katolsk Bispekontor på Gammel Kongevej nr 15, på Vesterbro i København, hvor Keld Dahlwad står for salget ( 50 kr). Pilgrimspasset kan reserveres via mail kd(snabel a)katolsk.dk eller via telefon 3355  6009. 

Compostela: Compostela udstedt af Katedralen i Santiago er en slags bevis for veludført pilgrimsfærd. Tidligere: Fra middelalderen frem til omkring 1990 kunne alle der kom til Santiago få et Compostela,  uanset hvordan man ankom (ligesom det stadig er muligt at få et pilgrimsdokument fra f.eks. Gravkirken i Jerusalem og andre større kristne pilgrimsmål ) Men for ca 40 år siden ændrede Katedralen i Santiago forudsætninger for et Compostela, sådan, at man nu skal have gået de sidste 100 km før Santiago til fods  eller cyklet (uden hjælpemotor) de sidste 200 km før Santiago. Og siden har de yderligere bestemt, at du skal have 2 stempler dagligt i dit pas fra de sidste 100 (eller på cykel 200) kilometer. Du kan få disse stempler "næsten overalt": overnatningssteder, kapeller, barer, restauranter m.m.  Du skal regne med, at der kan være kø foran pilgrimskontoret i Santiago, når du skal have dit compostela, da der i store dele af året ankommer mellem 3.000 til 4.000 pilgrimme dagligt. 


Sankt Frans-Compostela: I franciskanerklostret i Santiago ( Convento de San Francisco, Rua de San Francisco) med indgang gennem kirken (ned ad trappen) uddeler de stadig et særligt compostela uden krav af nogen art, anden end at du er pilgrim i Santiago, hvor Franz af Assisi selv var pilgrim til fods i 1214.  Franciskanerne havde tidligere et pilgrimsherberg i Santiago, men efter at antallet af herberger er steget eksplosivt, har de nedlagt pilgrimsherberget og gjort det til et overnatningssted for hjemløse.  Franciskanernes arbejde for hjemsløse kan du i øvrigt støtte ved at give en "skærv" for det særlige frans-compostela.

Køb et udfyldt pilgrimspas ?  Og som noget helt nyt forlyder det nu på nettet, at en gruppe, der gerne vil tjene penge, sælger færdigudfyldte pilgrimspas med stempler og det hele, som man kan erhverve for 30 euro og veksle til et compostela i Katedralen. Om det er svindel og humbug eller har sin rigtighed, hverken kan eller vil undertegnede dog sige noget som helst om. Men der er omtale og debat på flere hjemmesider, her - som eks. -  er det henholdsvis en tysk-, en spansk-  og engelsksproget hjemmeside, der fortæller om sagen: 

https://daspilgerforum.de/viewtopic.php?t=3587

https://www.caminosantiago.org/cpperegrino/prensa/verprensa.asp?PrensaID=20959

https://www.caminodesantiago.me/community/threads/selling-fully-stamped-credentials-for-eur30.88541/

mandag den 26. august 2024

Hvad koster det at gå Camino sep. 2024 ?

Det kan stadig lade sig gøre at gå Camino Frances fra Saint Jean Pied de Port for ca 50 Euro i døgnet, men det kræver væsentlig mere sparsommelighed/planlægning end for bare få år siden. Og der er ikke plads til så meget "ekstra".

Jeg skal gå Camino her i september. Hvad koster det ?. Spørgsmålet kan ikke besvares præcist, da det selvfølgelig afhænger af, hvilken "standard" den enkelte pilgrim ønsker, så derfor bliver svaret måske en hjælp til dem, der ønsker at gå så billigt som muligt.

Overnatning: Herbergerne er steget væsentlig i pris siden Coronapandemien, og derudover er der sket en væsentlig differentiering mellem kommunale herberger og kirkelige/pilgrimsforeningsdrevne herberger. De kommunale herberger er - ikke alle, men mange - steget væsentlig i pris, og det forlyder, at det bl.a. skyldes hensynet til de mange private udbydere af overnatning, som også har skruet priserne i vejret.  Det er endvidere vigtig - før jeg giver lidt priseksempler om lidt - at vide, at de private herberger ikke altid skilter med prisstigninger på diverse hjemmesider, og at prisen på privat overnatning kan skifte i løbet af sæsonen - alt efter hvor mange pilgrimme, der passerer. Men her lidt priseksempler fra starten af Camino Frances mellem Saint Jean Pied de Port og Puente la Reina, som er en meget god indikator for hele Camino Frances.  I den billigste ende finder man de kristne/kirkelige herberger, med klostret  i Roncesvalles som en af højdespringerne (14 euro for en seng), mens f.eks. det kristne herberg i Zabaldiki stadig er donativo (betyder ikke gratis, men betal i en kasse efter evne),  i  Trinidad de Arra er prisen 10½ euro, hos Albergue Jesus og Maria i Pamplona 11 Euro, i Malteserordenens herberg i Cizur Menor koster en seng stadig 7 euro, mens den hos munkene i Padres Reparadores i Puente la Reina koster 9 euro. De kommunale herberg på samme strækning koster mellem 14 euro og 16 euro - altså mere end de kristne/kirkelige, hvilket ikke var tilfældet tidligere. De private herberg er endnu dyrere, og vil man bo på pension, hotel uden andres snorkelyde er det væsentlig dyrere.

Forplejning: Hvor det for forholdsvis få år siden stadig var muligt at få en pilgrimsmenu med vin ad libitum til mellem 5 euro og 10 euro af meget skiftende kvalitet, (men ofte utrolig meget for pengene), er al form for forplejning blevet væsentlig dyrere. Og med mange pilgrimme (herunder også danske), der krævede ind ad vinen til de knapt kunne gå oprejst fra bordet, er det med vin ad libitum ved at være slut stort set alle steder på Camino Frances. Regn med priser fra minimum 12 euro  og opad for helt almindelig mad uden dikkedarer af nogen art. 

Herbergskøkkener:  Tidligere havde stort set alle herberger et brugbart køkken (pander, gryder tallerkener m.m.), så det var muligt at købe og lave mad selv. Det kan stadig lade sig gøre på nogle private herberger, mens de kommunale - i stor udstrækning - reelt har fjernet den mulighed trods information om det modsatte, idet pilgrimmene selv skal have gryder og spiseredskaber med. I nogle kristne herberger er der stadig fællesspisning - oftest på donativo herbergerne.

Konklusion: Det er altså blevet dyrere at gå Camino - ikke mindst ad Camino Frances, men er man sparsommelig, er det mit personlige gæt, at man godt kan klare sig med ca 50 Euro om dagen, hvis man vil. Kan man købe ind i de større byer og bærer en del mad i rygsækken, kan det gøres endnu billigere, men den tid, hvor jeg selv kunne det, er for længst forbi (jeg er en gammel mand) , selv om det er sket, at jeg de senere år har købt ind, før overnatning på et øde belingende herberg og lavet mad.

tirsdag den 20. august 2024

Camino Frances september 2024: Lidt af hvert

Der kommer her midt i august 2024 omkring 4.000 pilgrimme ind til Santiago dagligt. Pilgrimmene kommer fra alle verdenshjørne, men langt de fleste ankommer fra Monto Gozo - bjerget ad Camino Frances. Og det er kun et lille mindretal der er begyndt i den anden ende af Camino Frances, Saint Jean Pied de Port eller endnu længere væk. Langt de fleste "sommerpilgrimme" begynder deres tur ca 100 til 125 km før Santiago.  Så højsæson på "Caminoen"  afhænger meget af, hvor på ruten man begynder sin pilgrimsfærd.

September er højsæson for danske pilgrimme, så i disse dage stiller danske pilgrimme, der skal gå "Caminoen" ( og her menes Camino Frances) i september, en del spørgsmål. Nogle af dem lyder:  Hvor mange mennesker er der ? Kan jeg finde overnatning uden reservering ? o. lign.

Derfor følgende:

1) Der er stor forskel på, hvor mange pilgrimme, der vil være på de enkelte etaper af Camino Frances - alt efter hvor på ruten man befinder sig i løbet af september. I starten af september (allerede ultimo august) vil der være rigtig mange pilgrimme - så det kan knibe med at finde en seng - på det første stykke fra Saint Jean Pied de Port til Pamplona. Antallet af pilgrimme falder ikke efter Pamplona. MEN der er flere overnatningssteder, og pilgrimmene fordeler sig mere jævnt, da nogle går længere end andre. Det bliver altså lidt nemmere at finde overnatning.   Det vil derfor - i hvert fald for pilgrimme, der vil have sikkerhed på overnatning - måske være en god ide at reservere en seng på forhånd i starten af Camino Frances. Skal du af en af de andre Caminoruter, ser det noget anderledes ud. Der vil  - f.eks. være god plads på Via de la Plata, men her vil man så i stedet have varmen at "slås med".

2) På Camino Frances vil der fra Sarria - ca 115 km før Santiago - igen være rigtig mange pilgrimme, men ikke så mange som i august, hvilket formentlig betyder, at man godt kan finde en seng. MEN man skal vænne sig til at gå i "gåsegang" flere steder, fordi antallet af pilgrimme er steget nærmest eksplosivt, og det stiger yderligere efterhånden, som pilgrimmene fra Camino Primitivo og Camino del Norte "støder ind" i Camino Frances i henholdsvis Melide ( ca 55 km før Santiago) og henholdsvis Arzua (ca 40 km før Santiago).  Men antallet af sengepladser stiger også. 

3) Det forlyder, at et større antal pilgrimme i denne sæson er begyndt at tage den forholdsvis nye pilgrimsvej, Camino Invierno, fra Ponferrada (ca 225 km før Santiago ad Camino Frances )langs Sil-floden til A Laxe på det sidste stykke af Via de Plata (Camino Sanabres) og derfra til Santiago; en tur på ca 275 km - altså 50 km - eller ca 2 dagsetaper -  længere end den direkte rute. 

4) Hvad med de andre ruter: 

a) Camino Portugues begynder i Lisabon, men langt de fleste pilgrimme begynder i Porto (eller endnu tættere på Santiago), så her er der god plads det første lange ( og måske meget varme) stykke. Efter Porto deler ruten sig i to, Centralruten og Kystruten. Begge ruter er populære, ligesom flere og flere tager en ekstra tur ad Variante Espiritual med en sejltur ind ad Ulla-floden .

b) Camino del Norte har rigtig mange sommergæster, hvoraf mange slutter før Santiago, men det skulle være loddet lidt af i september - i hvert fald, hvis du begynder din tur i Irun.

c) Camino Primitivo er blevet væsentlig mere populær i de seneste par år, og her er det svært at vide, hvor mange, der vil tage turen i september. men jeg tror, at det er en del. Nogle begynder turen på Camino del Norte, der har direkte forbindelse til Primitivo (Oviedo) med overnatningsmuligheder (herberg) fra etapen mellem Villaviciosa og Gijon. Andre begynder i Leon (på Camino Frances) og går ad Camino san Salvador først, mens andre tager til Oviedo og begynder der.

d) Endelig er der nogle af de mere "ukendte" bl.a.  Camino Olivado, som det er svært at sige noget sikkert om, da det stadig er meget få (ofte meget erfarne) pilgrimme, der går på disse ruter. ( se selv mere om disse ruter på www.gronze.com )

mandag den 12. august 2024

Camino Frances fra SJPdP: Pilgrimmene spredes "lidt"

Hvornår er der mest/mindst trængsel på Caminoen?, lyder spørgsmålet. Og her mener spørgeren turen fra Saint Jean Pied de Port til Santiago: Her et forsøg på et svar - primært om antallet i begyndelsen af ruten, hvor der igen i år i april-maj har været skrevet en del om "kampen om en seng". Jeg hentet hjælp på svaret fra primært pilgrimskontoret i saint Jean Pied de Port: 

Her i august er der kommet mellem 3.500 og 4.000 pilgrimme ind dagligt til Santiago de Compostela, men det er kun en brøkdel, der har begyndt turen i Saint Jean Pied de Port, hvor lidt færre pilgrimme end før Corona-Pandemien ser ud til at begynde deres tur, ligesom besøgstallet på pilgrimkontoret i Saint Jean Pied de Port indikerer, at pilgrimmene nu spredes mere over "sæsonen" end tidligere. men først lidt tal over, hvor mange pilgrimme, der har aflagt pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port et besøg:

2019: 61.104, heraf 10.318 i maj, og 11.064 i september. Og så et spring til i fjor, 2023: 57.926, heraf 10.840 i maj, og 10.132 i september. Altså samlet set færre pilgrimme, men flere i maj og færre i september end før pandemien. Og så til i år, hvor der - indtil nu - er sket en yderligere lille forskydning i pilgrimsantallet pr. måned først 2023, derefter i 2024:

marts: 1.903 - 2.312  /  april:  9.604 - 10.118 / maj: 10.890 - 10.640  / juni: 6.290 - 6.889 / juli:  5.540 - 5.214   altså lidt færre pilgrimme i maj i år, men samlet set flere pilgrimme i marts, april, maj,  juni end året før, men spredt en anelse mere. Og hvad betyder det så i praksis: Der er stadig rigtig mange pilgrimme i Pyrenæerne mellem Saint Jean Pied de Port og Roncesvalles. Men det er IKKE alle, der fortsætter mod Santiago. Nogle pilgrimme gør, men andre slutter deres tur fra Le Puy en Velay, Vezelay, Lourdes eller et andet sted i Frankrig. Der er stadig så mange pilgrimme, at mange overnatningssteder vil være udsolgt, og i Frankrig er det langt mere almindeligt at reservere sengepladser for hele turen end det tidligere var i Spanien, men hvor tendensen til forhåndsreservation er stigende.  Konklusion: Vil du helst gå med så få pilgrimme om dig som muligt, er der altså kun en mulighed. Gå mellem 1. november og 1. april - altså vinterpilgrimsgang, hvor det i Pyrenæerne kun er muligt at gå via Valcarlos.


torsdag den 8. august 2024

Hvor lang er Caminoen: ca 788 km - eller ?

Caminio Frances fra Saint Jean Pied de Port til Santiago de Compostela er på ca 800 km, så overskriften herover er et svar på følgende spørgsmål: Kan du sige, hvor mange kilometer Caminoen er helt præcist ? 

Og med Caminoen mener de fleste, Camino Frances, der som sagt begynder på nordsiden af Pyrenæerne i forlængelse af flere franske "Jakobsveje - Chemin Saint Jacgues". men hvor lang er den ? Ruten er lavet om gang på gang siden pilgrimsvandringen til Santiago begyndte omkring år 835 - altså for efterhånden 1.200 år siden. Og alene i de årtier, som undertegnede har gået Camino Frances, er ruten lavet en hel del om, og jeg tror faktisk ikke, at jeg har gået nøjagtig samme vej en eneste gang af de 9 gange, hvor jeg har gået enten hele Camino Frances - eller de få gange jeg har gået stykke af den. Dertil kommer de gange, hvor jeg lige har været inden et par etaper, som f.eks. fra Via de la Plata til Camino Invierno, ad Camino Aragones eller Camino Norte. Stien har ændret sig - og blevet stort set længere - fra gang til gang i bare min tid (Den flyttes uden om en befærdet vej eller forbi et sove eller spisested). Så det nøjagtige antal kilometer, svaret bliver et stort ? . Men hvis du gerne vil have en fornemmelse af, hvor langt der er mellem etaperne, samt hvor langt du kan nå på en given ferie ad "Caminoen" er der hjælp at hente på nettet. 

Her først den spanske hjemmeside https://www.gronze.com/camino-frances  ,der nogenlunde præcist i  etapeforslag fortæller om Camino Frances, den lige vej, og de mange alternative stier undervejs. Som du kan se, er der allerede på 1. etape to muligheder ( i lidt forskellig længde, men i stor forskel i sværhedsgrad), idet du kan vælge ( i sommerhalvåret fra 1. april til 1. november) mellem den mest populære og forholdsvis nye pilgrimsvej over Pyrenæerne, Napoleonsruten, eller af den middelalderlige rute, Valcarlos. Sidstnævnte er en lille smule kortere, og  har en betydelig fladere højdekurve, selvom den set og følt med danske øjne og ben er stejl nok endda. 

Dernæst vil jeg gerne oplyse om en anden hjemmeside, som jeg selv har megen glæde af, når jeg hurtigt skal orientere mig om antallet af kilometer på en given strækning af en af Caminoerne i Spanien eller Frankrig, nemlig https://godesalco.com/plan , der ved hjælp af et interaktivt system fortæller - nogenlunde præcist - hvor mange kilometer, der er på en given strækning. 

Endelig følgende personlige erfaring: Der er stor forskel på en kilometer på en pilgrimsvandring. Højdekurverne kan virkelig mærkes i benene, asfalt - og ikke mindst brosten, skærver (eller lignende) i fødderne, manglende pausesteder, herunder borde, bænke, vandposter, samt kaffe- og indkøbssteder. Er der meget øde og ikke andre pilgrimme, er "stien altså længere". 

mandag den 5. august 2024

Fra Porto Lufthavn til Caminoen 2 !

Du kan tage direkte til Camino Portugues -  både til Centralrute og Kystrute - direkte fra lufthavnen i Porto, men det kan måske være lidt svært at finde rundt lige omkring lufthavnen.

Er der afmærkning til Caminoen fra Lufthavnen i Porto ?, lyder spørgsmålet med en henvisning til en artikel her på jakobsvejen.dk fra november 2017. Derfor 2-tallet i overskriften på denne artikel. For selv om det stadig er muligt at gå direkte på begge ruter - altså både kyst- og Centralruten direkte fra Lufthavnen, må undertegnede gøre en indrømmelse fra min seneste tur i juli i år. De mange parkeringspladser rundt om Lufthavnen gjorde mig temmelig forvirret, da jeg troede, at jeg uden problemer kunne gå direkte fra Lufthavnen til Centralruten, så det tog et stykke tid, inden at jeg var på rette vej. Men det er stadig muligt, og der er kun få kilometer i begge retninger, så det kan lade sig gøre - men måske skal jeg foreslå, at spørgeren bruger sin telefon til at finde vej de første par hundrede meter, hvilket jeg ikke selv gør, da jeg er en rundforvirret ældre herre, der ikke bruger kort på telefonen.

Derfor følgende: Hvis du går ind på www.gronze.coms kort over overnatningsmuligheder på Centralruten, der ligger ca 1½ km fra Lufthavnsudgangen -og altså kun ca 20 minutters gang, før de gule pile - er det forholdsvis nemt at se mulighederne for at gå direkte til Centralruten.  https://www.gronze.com/portugal/oporto/moreira-da-maia#albergues                                                  Men  - og jeg kan forstå at spørgeren overvejer kystruten - hvis du vil af kystruten følger du lufthavnen (landingsbanen på ventre hånd) mod nord, hvorefter der kommer en tunnel, der går under selve landingsbanen. Følger du denne vej er det "forholdsvis nemt" at ramme kystruten. Endelig går der metro mod kystruten - ikke mod centralruten - men her skal du først lidt tilbage mod Porto og skifte linie. Se selv metrokortet på nettet.

Jeg har tidligere taget direkte til kystruten uden problemer, men jeg måtte, som det fremgår af ovenstående,  løbe lidt rundt, da jeg ville til Centralruten tidligere på sommeren. 

Der er en mulighed mere: se på www.gronze.coms kort over ruterne, find frem til et punkt med afmærkning tæt på lufthavnen og tag en taxa det første stykke. Det koster ikke det helt vilde.

Her to link 1) Etape 1 af Kystruten med lufthavnen mod Øst:  https://www.gronze.com/etapa/porto/labruge

Og etape 16 af Centralruten: https://www.gronze.com/etapa/porto/vilarinho

søndag den 4. august 2024

Camino Invierno: Antallet af pilgrimme stiger !

Der kommer i øjeblikket en del spørgsmål om Camino Invierno, der er en alternativrute for det sidste stykke af Camino Frances. Camino Invierno går fra Ponferrada i en bue rundt om de høje Galiciske bjerge, rammer Via de la Plata/Camino por Sanabria (Camino Sanabre) og følges med den sidste ca 1½ etape til Santiago. Jeg har kun selv gået ruten een gang, nemlig  for knapt 2 år siden: Her først min dagbog fra den tur og derefter lidt nyt: http://www.jakobsvejen.dk/2022/10/invierno-mm-caminodagbog.html

Som sagt i overskriften stiger antallet af pilgrimme på ruten. Det er der enighed om. En Leonavis skriver, at antallet det seneste år er steget med 61 procent. Det afvises af andre på nettet. Men der er enighed om, at der bliver flere pilgrimme, og at det primært er spaniere, der går på ruten. Antallet er dog stadig forholdsvis beskedent. Tallet der nævnes er "knapt 1.700 pilgrimme fra 1. januar i år til udgangen af juli i år". Men det tal er altså rigeligt til at give pilgrimsliv på ruten - uden at den bliver overramt. Da jeg kom ind til Santiago første gang ultimo maj for snart en halv menneskealder siden, kom der 13 ind på en hel dag. Og jeg synes, at vi var en del pilgrimme.

Der kommer også løbende mere overnatning og service langs ruten i form af pensioner, herberger og cafee'er. Det kniber stadig med pilgrimsmesser. Men - det synes som om - der er et generelt problem med præstemangel langs stort set alle pilgrimsruterne i Sydeuropa. Den pilgrimsrute med langt mest "kirkelig betjening/service/messer m.m." er stadig Camino Frances.

En amerikansk pilgrimsveteran, der kalder sig  Tom Andreo,  og som ofte arbejder som frivillig på pilgrimskontoret i Santiago, har på hjemmesiden https://www.caminodesantiago.me/ sin egen kommentar til stigningen i antallet af pilgrimme på Camino Invierno. Hans grundlæggende synspunkt er, at der nu er så mange pilgrimme på Camino Frances at flere vil bruge "alternativ ruter ind i Santiago", og at der vil blive åbnet flere alternativer. Han efterlyser bl.a. en forlængelse af Camino Primitivo af den såkaldte "grønne" sti (Camino Verde), som er lavet af en enkelt aktiv spansk pilgrim. Her et kopi af hans indlæg:

Given this development, and the indicators showing that pilgrims are using the Invierno, at least in part, to avoid the Sarria to Santiago crowds; I suggest that additional, more or less parallel routes be investigated, researched and approved. Otherwise, the Invierno will eventually reach saturation point, at least during the peak pilgrimage season.

Perhaps a northern bypass, from Ponferrada, or elsewhere before Sarria, and reaching Lugo, or some similarly closer-in-point, would help. Of course, this is a future thing.

IIRC correctly, this is how the Camino Verde or Green Way was discovered and added to the Primitivo.

Just a thought.

fredag den 2. august 2024

Camino Portugues: AirPorto Hostel - desværre en advarsel !!!!

Skal du på Camino Portugues eller på en anden Camino via Lufthavnen i Porto, synes jeg, at  jeg skal  give følgende information om mine egne oplevelser med AirPorto Hostel, der ligger på selve caminoen kun ca 20 minutters gang fra Lufthavnen. AirPorto Hostel benyttes af en del pilgrimme til og fra Caminoen, hvilket jeg også selv har gjort tidligere. Derfor følgende:

I begyndelsen af juli i år, 2024, begyndte jeg på en lille sommerpilgrimstur af Camino Portugues fra Porto Lufthavn mod Santiago. Ideen var at tage omvejen/ekstraturen af Variante Espiritual og efter afslutning i Santiago at tage til Porto Lufthavn; overnatte i  AirPorto Hostel, fordi fly mod København går meget tidligt. Jeg blev desværre skadet allerede på andendagen af min tur (forvridning af knæ og ben), hvorefter jeg skyndsomt tog hjem igen.

Læs eventuelt min historie om uheldet og hjemtransporten her:   http://www.jakobsvejen.dk/2024/07/casmino-portugues-tvunget-hjem.html

Min tidlige hjemtur og flytning af flytid betød nogle afbestillinger: a) Pension i Santiago (ingen problem) b) Alsa-bus Santiago Porto Lufthavn (ingen problem - pengene kom retur i løbet af få dage. c) Afbestilling af overnatning i AirPorto Hostel (desværre et problem). Jeg skrev til dem, den 8. juli og afbestilte overnatning til den 16. juli (altså i god tid) og bad om 44 euro retur. Som de reklamere med kan lade sig gøre på deres hjemmeside. Det første svar lød helt normalt: 

I sent the information to my boss and we will proceed with refund. If at the end of this week you don't receive it please contact me again. 

Bedst regards Reception

Men pengene er desværre stadig ikke kommet. og jeg får ingen svar på mine rykkermails. Indtil videre er jeg altså blevet snydt for 44 euro. Derfor: Snyder AirPorto Hostel mig, kan de måske også snyde andre pilgrimme !!!!!!


fredag den 26. juli 2024

Camino Invierno: Herberget i A Probra de Brollon

Der er stadig forholdsvis få pilgrimme på Camino Invierno, der går fra Ponferrada på Camino Frances ( ca 573 km efter Saint Jean Pied de Port og ca 215 km før Santiago).Turen ad Camino Invierno er et par dage længere, idet den går i en bue uden om bjergene ved "indgangen til Galicien"(op og ned ad mindre stigninger end de høje bjerge ).Der er ca 255 km fra Ponferrada til Santiago, hvor de sidste to etaper er identisk med Camino Samnabres  (Via de la Plata). Ruten får dog stadig flere faciliteter, og efter at der i A Pobra de Brollon, (efter 5 etape på Gronze.com)  er åbnet - ikke bare et herberg, men nu også -  en pension,  er det blevet lettere at inddele Camino Invierno i etaper, selvom ruten stadig mangler faciliteter (primært overnatning) for at blive det helt store. Og nu til lidt ny information: Fra Herberget i A Pobran de Brollon -  https://www.gronze.com/galicia/lugo/pobra-do-brollon/albergue-municipal-pobra-do-brollon  - lyder det fra Sandra, der bestyrer stedet: Hver sød at ringe i forvejen eller reserver via booking.c ,  da der ikke kommer pilgrimme hver dag, og vi ikke står klar hver eftermiddag for at vente på pilgrimme. Herberget er i øvrigt i den - forholdsvis dyre ende - med en sommerpris på 17 Euro for en seng på køjesovesal. 

Og en personlig kommentar: Jeg har gået ruten en gang ( I september - oktober 2022) - altså for knapt to år siden. Ruten kan afgjort anbefales, og der skulle være kommet lidt mere pilgrimsliv på ruten siden. Hvis man går ind på ruten efter at have gået et stykke ad Camino Frances, er forskellen enorm, idet der  - stort set hele året - er rigtig mange pilgrimme på Camino Frances.  Ruten går primært gennem natur - op og ned i bakkerne/bjergene - langs floder. Men er du førstegangspilgrim er valget sværere - idet en tur over o Cebreiro og middelaldervejen ind til Santiago er noget særligt. Men pt. er der så mange pilgrimme, at du går nærmest i gåsegang, så valget er ikke så let.

Du kan læse min knapt to år gamle pilgrimsdagbog her: http://www.jakobsvejen.dk/2022/10/invierno-mm-caminodagbog.html

fredag den 19. juli 2024

Camino Santiago: Moderat stigning i antallet af pilgrimme !

 

Antallet af Santiagopilgrimme er "kun" steget lidt i år i sammenligning med samme periode i fjor. I 2023 hed det også : Det vrimler med pilgrimme på "Caminoerne"  

I de seneste måneder har der på stort set alle de pilgrimshjemmesider, som jeg læser, lydt: Der er pilgrimme overalt ! Der er for få sovepladser undervejs ! og mere af samme skuffe. Men meget tyder på, at det er gentagelse af de "samme problemer" som i fjor, idet antallet af pilgrimme, når året er omme - formentlig - vil være steget ganske moderat til ca en halv million. Og spådomme om, at der er snart vil være op mod en million på "Caminoen" årligt, ser - foreløbig - ikke ud til at holde stik. Her et lille resume af statistikken fra Pilgrimskontoret i Santiago:

Inden udgangen af juli  vil der være gået ca 250.000 pilgrimme ind i Santiago mod 238.000 i samme periode i  2023.Stigningen i antallet af pilgrimme - rent procentvis - er altså forholdsvis moderat, og de - nærmest - eksplosive stigninger i antallet, vi så før Coranapandemien, har - ihvert fald indtil nu - ikke vist sig igen, selvom det på diverse  pilgrimjemmesider/pilgrimsforaer her i sommer hedder: Der er pilgrimme alle steder ! og det samme spørgsmål stilles igen og igen: Er det nødvendigt at bestille overnatning i forvejen ?

Her lidt status medio juli for det første godt halve år af 2024:

Danskere på Caminoen: Her i juli år kan pilgrimkontoret i Santiago meddele, at der indtil i går var kommet 1.907 danskere ind mod 1.859 i fjor - altså en meget beskeden stigning. Traditionelt har der været forholdsvis flest danske santiagopilgrimme i maj og september, så 2024 kan nå at blive et dansk rekord år. Men det er alt for tidligt at spå !

Pilgrims-nationalitet: Der er (stadig) langt flest spaniere, men de er ikke, som for år tilbage i stort flertal. Deres andel af det samlede antal pilgrimme falder stadig - 39 % indtil nu i år mod over 40 % i 2023. Her de ti nationer med flest pilgrimme i år, og rækkefølgen ligner (næsten) til forveksling 2023, men der er blevet flere af hver - ikke mindst pilgrimme med USA-pas, nemlig ( 8,8 %); Tyskland (5,8); Portugal (5,3); Italien (5,3); UK (3,3);  Irland(2,5); Frankrig (2,3); Mexico (2); Korea (2); og på 20 pladsen Danmark med 0,78 % - altså næsten uændret i forhold til 0,81 %  i hele 2023.

Hvor langt går pilgrimmene: Over halvdelen  (ca 55 %) går "kun" ca 100 til 120 kilometer (4 til 6 dage) inden Santiago, idet 31 % begynder i Sarria, over 11 % begynder i Valenca/Tui; 5,4 % i Ferrol, 3,2 % i Vigo 1,6 % Lugo; o.s.v. Det betyder i praksis, at der er stor forskel på antallet af pilgrimme - alt efter hvor man er på Caminoen. Camino Frances: Men der er stadig over 22.000 ( altså ca 9 % af alle) pilgrimme, der indtil nu i år er begyndt i Frankrig ( Le Puy m.m.), Jean Pied de Port  - eller lige over grænsen i Roncesvalles, hvilket betyder, at der  på hele Camino Frances(Via Podiensis) fra Le Puy i Frankrig og de knapt 1.600 kilometer til Santiago vil være rigtig mange pilgrimme på stort set hver etape.  To andre pilgrimruter, hvor antallet af pilgrimme også stiger eksplosivt, er primært Camino Portugues fra Port, hvor en større del nu  i stor udstrækning går ad kystruten, men centralruten kan også følge med. Den anden nye højdespringer er Camino Primitivo, hvor ca 6.700 år er begyndt i Oviedo. Camino Primitivo (som undertegnede har gået to gange) er en af de mere udfordrende camino-ruter med mange op og nedstigninger. Ingles har indtil nu haft over 13.000 pilgrimme på de kun ca 4-6 etaper; Camino del Norte ca 9.500, men her begynder pilgrimmene også forskellige steder, idet "kun" knapt 3.000 er begyndt ved den franske grænse i Irun. I følge statistikken er der stadig pænt plads på såvel Via de la Plata, som på den - forholdsvis - nye alternativ rute uden om Sarria, Camino Invierno, der går fra Ponferrada til A Laxe på Camino Sanabria (Via de la Plata) ca 30 km før Santiago. Når det gælder antallet af pilgrimme på Camino Invierno (pilgrimskontoret siger 1.571 indtil nu i år) er der dog en del uenighed, idet den meget aktive pilgrimsforening på Camino Invierno mener, at pilgrimskontoret opgør antallet forkert. 

Den største forandring i statistikken er uden tvivl, at kvinderne, der i de seneste år har været i flertal. Nu er i igen er i mindretal.   Køn: 40 %  kvinder, 60 % mænd; Alder:  Under 18 år : 18 %; 18-45 år: ca 18 %, 46 - 65 år: godt 42 %, og de gamle over 65 år: næsten 22 %. Motiv for pilgrimsvandring: Næsten 60 % oplyser, at de går af primært religiøse grunde, mens næsten 14 % oplyser, at de går af ikke-religiøse grunde. 

 

onsdag den 17. juli 2024

Camino Fatima fra Lissabon

En del  - flest ikke portugisiske - pilgrimme går fra Fatima til Santiago eller modsat. Men der findes en selvstændig pilgrimsrute fra Lissabon til Fatima, hvorfra - det i øvrigt - er muligt at fortsætte til Santiago. Fatima er et af de helt store Maria-valfartssteder på linie med Lourdes i Frankrig. Historien er, at Jomfru Maria viste sig for nogle børn, der var hyrder, i 1917 - lidt uden for byen  ved det, der hedder Cova da Iria. Og stedet er senere blevet et stort valfartssted med millioner af årlige besøgende. Den middelalderlige pilgrimsrute fra Lissabon til Santiago, Camino Portugues, har nu fået en sløjfe på, så den kan gås via Fatima.

Undertegnede har kun gået turen fra Fatima til Santiago en gang, nemlig i 2016 (pilgrimsdagbogen fra den gang kan læses her:  http://www.jakobsvejen.dk/2016/05/camino-portugues-fatima-santiago-ca-460.html )


Her et foto fra 2016, da jeg begyndte min pilgrimsfærd mod Santiago efter at have deltaget i en stor lysposition med Mariabønner, der gennemføres med over 1.000 deltagere stort set hver eneste aften i Fatima.

Og det er faktisk lidt fascinerende at møde pilgrimme, der går den modsatte vej - det vil sige, at de først er gået til santiago, hvorefter de er fortsat mod Fatima.  Men der er altså en direkte pilgrimsvej fra Lissabon til Fatima, som er beskrevet her: https://www.pathsoffaith.com/en/ways/fatima-ways/tagus-way

mandag den 15. juli 2024

Bagagetransport på Caminoen ?

 Jeg vil gerne gå Camino i september, men ved ikke på hvilke ruter der er bagagetransport ? Svar og henvisning til relevant hjemmeside: De mest benyttede ruter, Camino Frances og Camino Portugues (på den spanske side) har flere rygsæktransportfirmaer at vælge imellem, og det skulle ligeledes være muligt på: Camino Primitivo (fra Oviedo), Camino del Norte (fra Irun), Camino Ingles (fra Ferrol), Camino Sanabres (fra Ourense), samt hele Fisterra - Muxia.  De ved - som regel - besked på overnatningsstederne, hvem man bør bruge netop der, og selve arrangementet er - som regel - temmelig lavpraktisk. Man lægger et vist antal euro i kontanter i en konvolut, som hægtes på rygsækken, før afgang om morgenen, og har på konvolutten skrevet, hvor rygsækken skal hen. Men jeg har meget lille erfaring med rygsæktranport, da jeg foretrækker at bære den selv.

www.gronze.com har en hel side med firmaer, der servicerer pilgrimmene - også med rygsæktransport. Og du kan læse mere detaljeret her:  https://www.gronze.com/camino-de-santiago/servicios/transporte-mochilas

onsdag den 10. juli 2024

Casmino Portugues: "Tvunget hjem"

En personlig beretning: For første gang i de nu  over 37 år,  jeg har gået pilgrimsvandring,  måtte jeg forleden forlade en pilgrimssti på grund af en skade. Det blev kun til to dage på  min "mini-sommertur" ad Camino Portugues, hvor planen var at gå fra Porto til Santiago - muligvis via Variante Spirituale.

Torsdag,, den 4. juli. Det begyndte ellers så godt. Få dage før havde vejrudsigten for Porto - så langt prognoserne rakte - vist glimrende pilgrimsvejr 20-23 grader med stort set ingen regn. Og da Lufthansa havde et godt tilbud få dage før, blev beslutningen taget i sidste øjeblik. Afsted tidlig morgen, 6,10 fra Kastrup, via Frankfurt til Porto, og allerede lige efter  kl. 11.00 lokal tid, gik min medpilgrim og jeg ud ad lufthavnen i Porto og mod nord. Den første del af Centralruten fra Porto er ikke den mest spændende, men alligevel var det for os begge en dejlig fornemmelse at være på pilgrimsvejen igen. I Giao - ca 3 km før klostret, Mosteiro de Vairao - besluttede vi at gå til Vilarinho, da vi efter en meget lang dag ville undgå sovesale. Vi flyttede ind hos Carlos og Laura i Casa de Laura, hvor vi fik en minisovesal for os selv (30 Euro). Vi spiste på nabobaren, drak lidt portvin med en gruppe spanske pilgrimme, og gik tidligt i seng. På vores nabo sovesal var spanierne mere end hensynsfulde og stille. Så vi sov hurtigt ind.

Fredag, den 5. juli: Vi sov lidt længe ( ca 7.00 lokal tid), og spanierne var i gang med morgenmaden, da vi stod op. Vi fik hurtig pakket og kom ud af døren.


(Foto: Morgensol ved en middelalderbro) Dagens etape var ikke besluttet - skulle det være Barcelos ( ca 28 km) eller Pedra Furada ( ca 20 km), der er ikke overnatning imellem de to steder. Og vi kunne stadig mærke, at vi havde været oppe kl. ca 3 dansk tid, torsdag morgen for at nå i Lufthavnen med flyafgang kl. ca 6.00. Stien gik stadig mest direkte på en N-vej og bilerne susede forbi. Portugisisk trafikkultur er noget af det værste, jeg kender. De kører vildt stærkt gennem selv de mindste landsbyer uden fortov. Et par enkelte steder kom vi på jordvej, Heldigvis. Da vi nåede Pedra Furado, besluttede vi at stoppe. Vi flyttede ind hos Louis i Casa Da Maria, gik på restaurant og spiste pilgrimsmenu tidlig eftermiddag, hvor de fleste af de øvrige pilgrimme efter maden, fortsatte mod Barcelos sen eftermiddag, (spaniere og portugisere har en anden døgnrytme end undertegnede på Caminoen). På Herberget blev vi kun 5, to hollændere, en portugiser og os selv. Og så skete uheldet. Jeg gik forkert på en trappe, snublede ned og forvred knæet på venstre ben. Jeg humpede lidt rundt. men ondt gjorde det. "Det går over til i morgen", sagde jeg til mig selv og min "yndlingspilgrim". Men nej. Vi nåede kun til 207 km fra Santiago ( her et foto af 209 km-stenen)

Lørdag, den 6. juli. Jeg kunne ikke stå på benet ved 6-tiden om morgenen, da det var tid at stå op og tage af sted. Det gjorde meget ondt. Og et par Panodil ville næppe hjælpe. Hvad nu. Jeg kunne overhovedet ikke bevæge mig uden min stok, der fik gummidup på, så jeg kunne komme på toilettet. Ærgerligt! Næsten grædefærdig blev beslutningen taget. Jeg kommer ikke længere. Min yndlingspilgrim ville ikke fortsætte alene, men hjælpe sin gamle mand hjem til Danmark. Der gik fly direkte til København med Norwegian søndag kl. 10.05 til en overkommelig pris. Men hvordan kom vi til lufthavnen næste morgen herude fra "uden for alting". Vores vært Louis (der kunne tale fransk) tilbød at køre os de ca 59 km ad landevej/motorvej til Lufthavnen kl 7.00 søndag, da vi fortalte, at vi ville blive en nat til og tage retur til København.. Hvilken service !!!! Jeg trissede - eller rettere humpede -  lidt rundt resten af dagen ved hjælp af stokken. Det gjorde stadig ondt.

Søndag, den 7. juli:  Vi kom til Lufthavnen, og oplevede kun hjælpsomhed hele vejen igennem. Vi havde tjekket ind via telefonen i forvejen. Og i sikkerhedskontrollen var de venlige - hvilken modsætning til vores oplevelser i Santiago de Compostela, hvor sikkerhedspersonalet - efter mine subjektive oplevelser - behandler ikke-spanske pilgrimme som køer. råber og skriger, tager stokkene fra dem. Mens spaniere gerne må have stokke, højhælede sko på, skal ældre pilgrimme stå op og tage støvlerne af. Alt gik så nemt, som det nu kan, når det ene ben ikke vil. Vi nåede Kastrup og kom hjem i god ro og orden. Tak til Louis for hjælp og tak til Porto lufthavn for ordentlig behandling. 

PS: Næste gang jeg går til Santiago - hvis der bliver en næste gang, jeg nærmer mig jo oldingealderen - vil jeg overveje at tage en bus til Porto og et fly derfra til København, og dermed undgå det jeg personligt opfatter som tæt på chikane i Lufthavnen i Santiago.

mandag den 8. juli 2024

Pilgrimshouse i Santiago har 10 års jubilæum

Det engelsksprogede velkomstcenter for pilgrimme, der drives på frivillig basis, i  Santiago kan her tirsdag, den 23. juli fejrer 10 års jubilæum. PilgrimHouse, Welcome Center, har gennem disse ti år hjulpet mange pilgrimme med praktiske gøremål, når de er ankommet til Santiago med alt fra et finde logi til trykning af Boardingkort til fly, samt været hjemsted for fællesskab pilgrimme imellem med et lille køkken, opholdsstuer m.m. Et ret så fantastisk sted, hvis undertegnede, skal sige det.

Er du pilgrim i byen, tirsdag den 23. juli er du velkommen til at deltage i festlighederne, der foregår i Pilgrimshuset i Rua Nova 19 tæt på katedralen.

Her et foto fra modtagelseskranken i pilgrimshuset

Og her et link til deres hjemmeside: https://www.pilgrimhousesantiago.com/

fredag den 5. juli 2024

Camino: Bayonne - Pamplona direkte (Voi de Baztan)

Camino de Baztan/Voi de Baztan er den direkte vej fra togstationen i Bayonne til Pamplona uden om Saint Jean Pied de Port. Den er på ca 110 km fordelt på 5 etaper med flere overnatningsmuligheder at vælge imellem undervejs. Denne camino er blevet lidt mere populær på det seneste, fordi "kampen om sengepladser" i Pyrenæerne mellem Saint Jean Pied de Port og Pamplona har taget til de seneste år. 

Der er detaljeret hjælp at hente på nettet - både på spansk og fransk. Her først gronze.com   https://www.gronze.com/camino-baztan   dernæst den franske hjemmeside:  https://www.compostelle.fr/etapes/etapes-pays-basque-bearn/voie-du-baztan-bayonne-urdax-pampelune/   (sidstenævnte har et par "variante" med, hvis du vil forlænge turen).   Det er muligt at komme med TGV-tog til Bayonne, ligesom der ikke er langt til lufthavnen i Biarriz . Før afgang kan du få både pilgrimspas og stempel i Katedralen i Bayonne.

tirsdag den 2. juli 2024

Camino Frances: San Anton genåbnet

Donativoherberget; Albegue Hospital de Perigrinos de Sankt Anton, der ligger i klosteruinen af samme navn på La Meseta mellem Hontanas og Castrojeriz, er  genåbnet efter at have være lukket siden ultimo april, fordi klosterruinen skulle sikres mod sammenstyrtning.

San Anton er lidt af kultherberg på Camino Frances. Det er et donativoherberg beliggende i  klosterruinen San Anton fra middelalderen, der ligger ca 325 km efter Saint Jean Pied de Port og ca 463 km før Santiago. Herberget drives af "San Antons venner", Asociación Hospital de Peregrinos San Antón, og opfattes af mange pilgrimme som et slags midtvejssted på Camino Frances. I middelalderen en vigtig milepæl for mange pilgrimme, og hvor den middelalderlige "rotunde" en slags tromle, der kunne åbnes udefra, indeholdt mad og vand til pilgrimme der passerede klostret efter solnedgang, hvor klosterporten var lukket. 

Jeg må erkende, at jeg aldrig selv har overnattet på herberget, men alene besøgt den seværdige ruin på vej videre ad La Meseta.  Der er hverken elektricitet eller rindende vand i herberget, der bogstaveligt ligger et stykke fra "alfarvej". Du kan læse mere om stedet her: https://www.gronze.com/castilla-y-leon/burgos/convento-san-anton/albergue-hospital-peregrinos-san-anton   , ligesom organisationen bag herberget har sin egen hjemmeside, som du finder her: http://fundacionsananton.org/

søndag den 30. juni 2024

Gronze.com: Vi fastholder vores pilgrimsforum !!!

Dagens gode nyhed. Den spanske pilgrimshjemmeside: www.gronze.com, som - formentlig er den mest brugte pilgrimshjemmeside for jakobsvejspilgrimme/camino-vandrere overhovedet, bebudede her for få dage siden, at de ville lukke deres pilgrimsforum her pr. 4. juli og slette alt, fordi de - som så mange andre steder - har svært ved at holde falske eller grove indlæg ude (der findes åbenbart internettrolde overalt, der vil ødelægge al debat og information for andre).  Men nu har www.gronze.com efter mange henvendelser besluttet at fastholde deres fora (tusind tak) og bruge de penge det koster på at bevare fora'et. Her en kopi af meddelelsen fra www.gronze.com:

Continuidad de Foro

Después de unos días intensos hemos optado por mantener el Foro abierto. Por lo tanto, el anuncio del cierre para el 4 de julio queda cancelado. 

El Foro se creó hace más de una década sobre una plataforma de “Foros de Drupal” simplificada, con la intención de ir mejorándolo. Con el tiempo priorizamos los esfuerzos de desarrollo en las guías, y el Foro fue quedando obsoleto. Aunque muy rico en contenidos gracias a vosotros, es técnicamente precario. Para los usuarios, no hay buscador, ni se puede reaccionar a un post (poner “me gusta” por ejemplo), ni reportar posts inapropiados, ni ver fácilmente la última respuesta, etc, y para el administrador no hay herramientas de gestión, como asignar roles a los usuarios, bloqueos por IP, gestión de comentarios, etc.

Una vez que el Foro, como consecuencia lógica de su éxito, requiere de un mayor nivel de supervisión, las herramientas que tenemos son inadecuadas. Llegados a este punto solo había dos soluciones, cerrar el Foro o invertir en mejorarlo. Haremos lo segundo, disponemos de los recursos para ello. El Foro tiene un indiscutible valor más allá de lo económico, como lugar de encuentro, como lugar para compartir y como servicio a los futuros peregrinos, y así lo hemos entendido. 

Respondiendo a algunas dudas, decir que en Gronze el Foro ha sido neutro económicamente, ni ha sido un gasto ni ha generado ingresos. Es un complemento importante de la web, junto a los artículos y noticias, pero Gronze “es” sus guías, que tienen un uso masivo. Ayer, 88 mil personas accedieron a nuestras guías y visualizaron 247 mil páginas.

Por otra parte, mantenemos guías de caminos minoritarios que generan un gasto muy superior a los ingresos, lo que parece desmentir a quienes creen que solo actuamos en base a razones económicas.

Así pues, hemos leído con atención y emoción todos los argumentos para reconsiderar el cierre del Foro, también los reproches, y os agradecemos tan alta valoración a este lugar.

Seguimos.

Camino Frances: Turen ned til Zubiri !

2. etape af Camino Frances fra Roncesvalles til Zubiri har et par stejle nedstigninger, hvoraf de sidste  3-4 km fra Puerto de Erro direkte ned til middelalderbroen ind til byen er den mest vanskelige. Nu oplyser "Bomberos" ( Brandvæsnet og redningstjenesten i Navarra), at de i går eftermiddag måtte hjælpe en pilgrim med brækket ben ned fra Caminoen på dette stykke. Læs eventuelt her https://www.caminodesantiago.me/community/threads/pilgrim-rescued-near-zubiri-today.87651/ , hvor den også vises billede af redningsaktionen. Stien er på dette stykke meget stenet - ofte løse sten - som betyder, at man skal have balancen i orden.

Undertegnede har gået denne tur efterhånden en hel del gange - gennem snart 30 år  . Og sagt med det samme: Kun to gange har jeg følt ruten - mere end - lidt vanskelig. Da det regnede vildt og voldsomt i april 2018, og da jeg senest i efteråret 2021 gik turen - lige efter genåbningen af Caminoen efter Corona-Pausen. Da jeg var en yngre mand, tænkte jeg overhovedet  ikke over denne nedstigning. Men jeg husker i 2011, hvor jeg fulgtes ned ad stien med en lidt ældre pilgrim, at han var i  problemer; han faldt og slog sig, så han haltede lidt ned. 

Derfor dette til de lidt ældre pilgrimme som undertegnede. Man kan godt komme galt af sted på dette stykke. Især hvis man, som jeg, har fået gamle stive knæ. Og senest jeg gik, var jeg meget glad for min vandrerstok (teleskop). Jeg kan ikke forestille mig yngre pilgrimme i normal form have problemer. Men redningsmandskabet fra Navarra mener altså, at vi pilgrimme skal være ekstra forsigtige her. 

Der er i øvrigt flere steder på diverse Caminoer, hvor jeg nødigt ville gå uden stok, så den er blevet min faste makker på alle ruter. 

fredag den 28. juni 2024

Camino Levante: Mere info !

Opfølgning på artiklen fra i går. Her en frisk pilgrimsdagbog med rigtig mange informationer:

https://es.wikiloc.com/wikiloc/user.do?id=6581427

Endvidere oplyses nu  om ændringer i overnatningssteder: 

1) Valencia, C/ Samaniego har fået ny ejer

2) I Alzira er der kommet et nyt pensionat:  Pensión el Mercat, C/ Dr Faustino Lopez, 32

3) I Carcaixent er Hotel San Fernando genåbnet efter års lukning

4) Mota del Cuervo har fået et pilgrimsherberg, se mere på på pilgrimsforeningens hjemmeside her: 

www.vieiragrino.com