torsdag den 10. december 2015

Reconquista, spanierne og Caminoerne

Mange spaniere er meget stolte af Caminoen. Der findes et utal af pilgrimsforeningerne i Spanien og i disse år genetableres den ene jakobsvej efter den anden.
Der skal ikke være mange historiske henvisninger i litteraturen om en middelalderlig pilgrimsrute, der har gået til Santiago fra et sted i Spanien, før en lokal pilgrimsforening genetablere ruten og begynder at "lave reklame" for den. Caminoen er en integreret del af spansk kultur på tværs af alle politiske skel og lokalpatriotisme, som er meget udbredt i store dele af Spanien. Tag blot Baskerlandet og Catalonien.
Samtidig kan en spansk skoleelev ikke slå en historiebog op uden at læse om, hvor meget Camino del Santiago betød for Reconquista (generobringen af Spanien og Portugal fra Mauerne). I 711 går araberne i land på Gibraltar med muslimsk tro og sværd i hånd, og de erobrer forholdsvis hurtigt det meste af Spanien og Portugal og når i 732 helt til Potiers lidt syd for Tours i Frankrig, hvor fremrykningen mod det kristne Europa blev stoppet i et stort slag. Mauerne bliver på den iberiske halvø helt til 1492, hvor de bliver tvunget til at forlade den sidste bastion i Granada. Meningerne om Mauernes styre/besættelse og krige på den iberiske halvø er meget delte. Nogle historikere omtaler mauerne som en slags verdensborgere, der gav plads til alle holdninger, mens andre omtaler det som et miltært diktatur med klassedeling efter religion, hvor de kristne af araberne kaldt Mozaraberne lå nederst, og i perioder blev så forfulgt, at de udvandrede mod nord, hvorfra generobringen begyndte.
Pilgrimsmålet, Sankt Jakobs grav i Santiago, var i 700 år med krige mellem Islam og Kristendom med til at holde fanen højt hos de kristne. Sankt Jakob blev i samtiden omtalt som Mauerdræberen ikke mindst efter, at Mauerne angreb Santiago i 997 ødelagde by og kirke, myrdede næsten alle omkring den og bragte kirkeklokkerne til Sydspanien, som tegn på islams overlegenhed. Der blev bygget en ny kirke (den nuværende katedral) og kristne fra det meste af det nuværende Europa fortsatte i tusindvis med at gå til Santiago bl.a. for at fastholde kristendommen i Nordspanien.
Ingen Reconquista uden Sankt Jakob, lyder det ofte i Spanien. Både Spanien og Portugal havde i dag været muslimsk, hvis ikke pilgrimsvejen havde eksisteret.
Om alle spaniere vil skrive under på det, er der ingen - mig bekendt - undersøgelser af, men jeg har aldrig mødt en spanier, som ikke får lys i øjnene og begynder at fortælle varmt om Caminoen, når jeg som pilgrim fortæller om vandringer i Spanien. Da jeg gik pilgrimsvandringer i 1990erne mødte jeg ofte slagord for den bastiske terrororganisation ETA på vandringer gennem Baskerlandet, men alle baskere, jeg talte med, bedyrede, at ETA aldrig havde rørt en pilgrim.
Ser man på et kort over pilgrimsruterne i Spanien med endemål i Santiago er der indtegnet et næsten utal af ruter på kryds og tværs. Og for hver rute er der mindst en pilgrims-venne-forening.
Et eksempel: La Asociación de Amigos del Camino Mozárabe de Santiago de Badajoz har sat sig som mål at gøre pilgrimsruten, Camino Mozárabe , fra Almeria over Granada og Cordoba til Merida, og derfra videre af Via de la Plata til Santiago( ialt ca 1.400 km.) mere kendt - først og fremmest blandt spanierne selv. Det drejer sig altså om en pilgrimsrute, der går igennem tidligere mauerisk kerneland. Ruten er da også opkaldt efter Mozaraberne, der fastholdt deres kristne tro i Mauernes regeringstid, selvom det ikke altid var lige let. (her et billede fra en gammel romersk bro, som pilgrimme passerer ved Merida)
Nu har foreningen iværksat en kampagne for Camino Mozárabe sammen med skoler langs Caminoen, så alle børn i 6-12 års alderen i kommunerne Monterrubio de La Serena, Castuera, Campanario, Magacela, La Haba, Villanueva de La Serena, Don Benito, Medellín, Yelbes, Santa Amalia, Torrefresneda, San Pedro de Mérida, Trujillanos og Mérida kan deltage i diverse konkurrence om netop denne pilgrimsvej. Hvor mange af dem, der senere vil tage rygsækken på og gå de op 1.400 km til Santiago, er en anden sag.
Skulle du selv have lyst til at gå dele eller hele ruten, kan du læse mere om den her: http://www.caminomozarabedesantiago.es/, og efter Merida skal man fortsætte af Via de la Plata og eventuelt Camino Sanabres til Santiago. Via de la Plata og Camino Sanabres er kort beskrevet her på jakobsvejen.dk under Europæiske pilgrimsveje, ligesom der findes mange hjemmesider på forskellige sprog der kan være en hjælp til dem, der vil gå Via de la Plata eller Sølvruten, som den kaldes på dansk.