mandag den 30. november 2015

Middelalderpilgrim og hans begrundelse for at gå !

Høj som lav gik pilgrimsvandring til Santiago i middelalderen. Her historien om borgmester James Rice fra Waterford.
Mens englænderne stadig kæmpede for at holde fast på herredømmet blandt de vilde irere i 14. tallet, hvor normanderne havde svært ved at fastholde magten og der var en delvis gælisk tilbagekomst til magten, var der mange fredelige perioder, hvor hverdagslivet var i centrum.
I den sydirske by Waterford, hvor vikingerne en gang havde resideret, sad der i slutningen af 14-tallet en meget troende borgmester, James Rice, som byens øverste. Han søgte to gange om orlov fra sit embede hos det irske parlament, indsatte en viceborgmester og drog til Santiago i henholdsvis 1473 og 1483.
Der er ikke så mange nedskrevne beretninger om de tusindvis af pilgrimme fra hele Europa, der drog til Santiago i middelalderen. De fleste blev der slet ikke skerevet om, kun enkelte fra samfundets top har vi kendskab til.
De fleste pilgrimme fra Irland var mænd med "penge på lommen". James Rice kan have været med på det irske Skib La Mary London, der var hyret af en stor gruppe irske pilgrinmme i 1473, der ville til Santiago. Det kostede hver pilgrim 7 shilling og seks pence - et meget stort beløb på den tid. Når man ved noget om rejsen skyldes det, at skibet blev opbragt af pirater, og at piraterne, der plejede at tage løsepenge eller sælge tilfangetagne som slaver i muslimske lande, af ikke oplyste grunde sejlede pilgrimme til havnen ud for Cork og satte dem af der. Skibet var bestemt for Waterford, så det kunne tyde på, at Waterfords aktive borgmester har haft noget med denne pilgrimssejslads at gøre. Der findes mange hjemmesider, der omtaler James Rice og hans pilgrimsfærd, men der er ingen detaljerede beretninger. Uanset hvad, har historien om piraterne - om han selv var med på skibet eller ej - ikke afskrækket ham fra at søge orlov fra borgmesterembedet nok en gang ti år senere og rejse til Santiago igen kun et år før sin død.
Han ligger sammen med sine kone begravet i et Kapel i Waterford, der går under betegnelsen Rice-kapellet, selvom det meget naturligt formelt hedder Sankt James. Et kapel som James Rice selv lod bygge.
På hans gravsten står der bl.a. denne latinske teksk:
"Hic jacet Jacobus Rice, quondam civis
Istius civitatis, et mandato istius
Sepelitur Katerina Broun, uxor ejus.
Quisquis eris, qui transieris, sta,
Perlegendaplora, sum quod eris, fuique quod
es, pro me precor ora. Est nostrae sortis
transire per ostia mortis, Nostri
Christe, te petimus miserere, quaesumus,
qui venisti redimere perditos, noli damnare
redemptos.

Hvor der i de sidste linjer (i min oversættelse) står: O Kristus, vi bønfalder dig at have barmhjertighed, vi beder dig, Du, der kommer for at indløse den fortabte, og ikke for at fordømme.
Hvilket er en meget aktuel tekst, der kunne være sagt eller skrevet af den nuværende Pave Franz her få dage før han proklamere: Barmhjertetidhedens år.
Selvom der er kæmpe forskel på livet som pilgrim - både i strabadser, livsindhold, økonomiske muligheder og hverdagsreligiøsitet - i middelalderen og i dag, fortæller gravstensteksten dog, at der kan gå en linje fra middelalderens tænkning til i dag, hvor næsten halvdelen af alle Santiagopilgrimme oplyser, at de primært går til Santiago af religiøse grunde.
Hvis du vil vide mere om Rice og irske middelalderpilgrimme, kan du læse lidt på disse hjemmesider: http://waterfordireland.tripod.com/james_rice,_mayor.htm ; http://blogofdeise.blogspot.ie/ ; http://pilgrimagemedievalireland.com/2012/07/25/st-james-irish-pilgrims-pirates/ ;