fredag den 18. december 2015

Hvordan er det at gå i Frankrig ?

Der er rigtig pilgrimsliv, god afmærkning af stier og rigelig med overnatningsmuligheder som i Spanien, men trods det, er det anderledes.
Hvordan er det at gå i Frankrig ?, lyder et ofte stillet spørgsmål - især fra "veteraner", der har gået Camino Frances. Pilgrimsvandring går i blodet på rigtig mange efter den første gang, og så er Frankrig en mulighed. Jeg har skrevet om at gå i Frankrig før her på siden. Men der kommer nye læsere til, som gerne vil opdateres, så derfor nok et indlæg.
Rent teknisk er det lige så nemt at gå i Frankrig, som i Spanien. Stierne er godt afmærket og i modsætning til i Spanien både forlæns og baglæns. Der er større tradition i Frankrig for at gå i begge retninger. Guiderne er gode, og i dag laver både tysktalende og engelsktalende også guider. Efter min mening er de tyske de bedste - især fra Rother Wanderführer.
Det er muligt - i modsætning til i Spanien - at reservere plads på herberger i forvejen. På de - forholdsvis - få kirkelige/kristne/foreningsdrevne herberger dog ofte kun en dag før eller måske endda samme dag. De fleste franskmænd reservere i forvejen - nogen reservere endda til hver nat på ruten flere måneder før. Der er både ulemper og fordele ved forhåndsreservation. Det giver en lidt roligere dag på stien, når "pilgrimme ikke løber om kap for at nå en seng" - lidt overdrevet, men det sker på de spanske Caminoer. Til gengæld er improvisation ikke muligt. Jeg har valgt en mellemting, når jeg går i Frankrig, idet jeg oftest bestiller samme dag om morgenen eller dagen før om aftenen, når jeg har en fornemmelse af hvor langt jeg kan og vil gå netop den dag. Det har betydet, at jeg nogle få gange måtte konstatere, at der ikke var plads i den landsby/ by, hvor jeg ville bo og derfor måtte gå længere end egentlig tænkt. Jeg overnatter altid på klostre/kristne/kirkelige herberger, hvor det er muligt. Det gør også, at jeg ikke reservere lang tid i forvejen. Hvis man vil vide alt om overnatning er verdens ældste brugte guide (1400-tallet) Miam;miam,dodo (spise, spise, sove,sove på babysprog) et absolut most. Den udgives på flere af ruterne en gang om året og indeholder alle overnatningssteder med telefonnumre m.m., vandposter, hæveautomater, kaffesteder og meget mere.
Sprog: Da jeg gik i Spanien for mange år siden var spansk ubetinget hovedsproget på Caminoen. Da mit spanske er mere end mangelfuldt var jeg henvist til at have mest kontakt med de forholdsvis få ikke spansktalende eller have hjælp til vigtig konversation af to-sprogede medpilgrimme. I dag kan man altid finde medpilgrimme, der taler tysk, engelsk, fransk endda dansk og svensk eller flere sprog. Det var i mange år tit amerikanerne, der generelt kun taler deres modersmål og end ikke kan bestille en kop kaffe på spansk, der havde problemer, men de seneste år er der blevet så mange amerikanere, at de udgør en stor gruppe i sig selv.
I Frankrig er fransk hovedsproget. Det meget store flertal på ruterne er franskmænd, en del - men ikke flertallet - fortsætter til Santiago. Med andre ord: Hvis man vil være en integreret del af fællesskabet på pilgrimsruterne ( Chemin Saint Jacques ), er det en god ide at støve lidt franske gloser af. Overnatningen i Frankrig er ofte anderledes end i Spanien. Der er meget tit overnatning med aftensmad og morgenmad inkluderet i prisen, og man spiser sammen. Franskmænd er generelt meget høflige - langt mere end vi danske, og de forsøger at få alle med i fællesskabet om bordet, ved gudstjenesten i kirken eller ved kaffen på Cafeen under vejs.
(Her et billede fra fællesspisning på Le Puy-ruten med en koreaner, en dansker og resten franskmænd rundt om bordet) Taler man ikke bare lidt fransk, kan man blive ladt alene - trods alle gode fortsæt fra medpilgrimme. Mit franske er langt fra perfekt, men jeg bliver så godt som altid "indbudt" til at deltage i fællesskabet. Jeg har dog oplevet pilgrimme, der ikke kunne et ord fransk føle sig udenfor.
Kirker: Kirkerne er generelt åbne, men der er ikke så stor kirkelig betjening som i Spanien. Frankrig lider - som mange europæiske katolske kirker - af præstemangel. Så præsterne er ofte - enten meget gamle eller indvandrere - tit fra tidligere franske kolonier, hvilket med mine - begrænsede - franskkundskaber ikke gør dem nemmere at forstå. De to seneste gange, jeg har gået langt i Frankrig ( Le Puy - Pomplona i 2014, Og Arles - Logrono i 2015 ) har jeg lavet statistik over kirkelige tilbud, og det blev på Le Puy-ruten til 4½ dag i gennemsnit om ugen med enten messe, vesper eller anden form for gudstjeneste, mens det på Arles ruten blev til et gennemsnit på 4 dage om ugen.
Økonomi: Prisen er lidt dyrere end i Spanien, men som skrevet ovenfor - også lidt nemmere, idet forplejning ofte er en del af prisen. Jeg vedhæfter her en hjemmeside for et herberg på Le Puy - ruten, der netop har offentliggjort priserne for 2016. På det nævnte herberg er prisen i underkanten, idet overnatning med mad (aften og morgen) oftest ligger på ca 35 Euro pr. person. Nogle steder er der også køkken, så man selv kan lave mad, ligesom man nogle steder går sammen på kro/restaurant. Her den pågældende hjemmeside på et herberg, der ligger forholdsvis sent på ruten ( små 200 km ) før Saint Jean Pied de Port på Le Puy-ruten.
http://www.saintjacques-hospitalet.fr/index.php
Caminoen: Det er generelt meget smukt at gå i Frankrig. Stien følger ikke primært den historiske rute, men er oftest lavet af naturfolk. Det har - nogle få steder - betydet uenighed mellem dem, der ønsker den korrekte rute, forbi alle de middelalderkirker, det er muligt at besøge, samt den nogendelunde direkte/korte vej mod målet Kontra dem, der gerne går en stor omvej for at undgå asfalt eller vise noget særlig natur frem. Nogle steder er ruten afmærket med begge stier, så pilgrimmene selv kan vælge. Jeg har nogle gange følt mig lidt dum, når jeg har fulgt en afmærkning væk fra en skovvej/lille asfaltvej gået flere 1000 meter for at komme tilbage til den vej, som jeg forlod - bare nogle få hundrede meter længere fremme.
Den mest benyttede af de fire store franske pilgrimsruter er uden tvivl le Puy-ruten. Jeg har gået to gange fra Le Puy og kan varmt anbefale den.