tirsdag den 20. november 2018

Via Künig, - ny variant på Camino Frances

Historikerne finder en ny variant af Camino Frances fra 1400-tallet, og nu vil lokale borgmestre lave nok en Camino Santiago.
Via Künig hedder en ny Camino Santiago, der skal gå fra Villa Franca uden om toppen ved O Cebreiro til Lugo og derfra af Camino Primitivo til Melide. Det er det spanske dagblad Dia rio de Leon, der har historien om en tysk pilgrimsguide udgivet i 1495 i Leipzig, skrevet af munken Herman Künig, der gik fra Tyskland til Santiago Compostella og retur. Bagefter skrev han en detaljeret guide om hele ruten fra Tyskland, og det er altså et forholdsvis meget lille stykke, der nu får navnet Via Künig. Som bliver en variant på Camino Frances
idet Herman Künig selv på grund af vintervejr ville gå uden om O Cebreio og derfor gik fra Villa Franca til Lugo via byerne As Nogais, Becerreá, Baralla og O Corgo. På et møde har borgmestre og andre interesserede nu besluttet at etablere en moderne pilgrimsrute denne vej, der får navnet Via Künig efter munken, der skrev pilgrimsguiden for over 500 år siden. (Tegningen her er fra Dia rio de Leon) Det meldes ikke, hvornår den nye rute er færdig, men den anden vinterruten uden om O Cebreiro, Camino Inverno, har - indtil nu - ikke fået den succes, som pilgrimsvennerne bag ruten forudså. Og med Via Künig er der lagt op til mere konkurrence mellem ruterne. Jeg tør dog godt spå, at historien med munken fra 1400-tallet, der skrev en deltaljeret guide til kommende pilgrimme, har alle muligheder for at give den nye/gamle del af Camino Frances en vis succes.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar