onsdag den 7. juni 2017

Hvilken Camino skal jeg vælge ?

Lyder spørgsmålet ! Det er et tilbagevendende spørgsmål, som det ikke er let at give noget entydigt svar på. Men her nok et forsøg på at beskrive ruterne i Spanien.
Camino Frances og Camino Portugues er de to "masse-pilgrimsruter" - dog med store forskelle.
Camino Frances begynder i Saint Jean Pied de Port i Pyrenæerne, både reelt og formelt. Sådan at forstå, at rigtig mange pilgrimme begynder her (mindst 35.000 i indeværende år), men der er også mange pilgrimme, som er begyndt før, og som altså går endnu længere. I f.eks maj i år ankom 553 pilgrimme til Santiago, der havde begyndt deres pilgrimsfærd i Le Puy i Frankrig. Der er knapt 1.600 km fra Le Puy til Santiago, og det betyder at samtlige 553 er begyndt deres pilgrimsfærd i april. 5.200 af majs santiagopilgrimme begyndte i Saint Jean Pied de Port ( ca 800 km). Her er de fleste også begyndt i april eller før. Så selvom rigtig mange pilgrimme ankommer af Camino Frances efter kun at have gået 100 km eller lidt mere, er hele Camino Frances fyldt med pilgrimme - hele vejen fra Pyrenæerne, ja faktisk helt fra Le Puy. Mange franske pilgrimme stopper i øvrigt deres færd netop i Saint Jean Pied de Port uden at fortsætte til Santiago. Camino Frances er en lang rute, hvor pilgrimslivet bliver hverdag, idet mange pilgrimme går i 30 dage eller mere. Det er nærmest umuligt at lære alle andre pilgrimme at kende. Servicen langs ruten er i top. Der er kort mellem herbergerne, så man kan næsten hver dag selv vælge etapens længde. Der er mange pausesteder og barer. Og man vil møde alle former for pilgrimme. De der bare går og går, er hjælpsomme, søde og imødekommmende. De der kræver ind, råber og skriger, tager bus eller taxi. Man vil møde de pilgrimme, der er på "underholdningstur", som drikker igennem og laver larm og i det hele taget fylder rigtig meget - uanset hvor de er. Camino Frances har det hele - også åbne kirker, samt messer - i næsten alle bare lidt større landsbyer. Camino Frances er også historien om pilgrimme gennem 1.200 år, ruiner efter hospitaler (middelalderherberg), broer og kirker bygget til pilgrimme, samt spor af Spaniens historie fra opgøret med muslimernes mangeårige militære og magtmæssige fodfæste til i dag. Camino Frances har det hele.
Camino Portugues er en helt anderledes rute. Den går formelt fra Lissabon ( eller i alternativ udgave fra Fatima), men reelt begynder langt de fleste pilgrimme først i Porto ( ca 235 km) eller senere. I maj i år kom 7.151 pilgrimme ind til Santiago af Camino Portugues ( hvortil skal lægges over 700 af kystruten). Men af dem havde kun 424 ( ca 6 % ) begyndt deres pilgrimsfærd i Lissabon, og kun 43 i Fatima. Langt den største del, 5.200 begyndte i Porto, og fra Porto tager det kun 10 til 12 dage at nå til Santiago. Det kan endda gøres på kortere tid - så alt i alt er Camino Portugues, hvis man begynder fra Lissabon, en rute uden mange pilgrimme for pludselig at svømme i dem efter Porto. Jeg har en gang gået fra Porto (2013) og en gang fra Fatima (2016). Da jeg gik fra Porto gav det en fornemmelse af, at det hele var forbi, før det var begyndt. Da jeg gik fra Fatima var turen ligesom delt i to meget forskellige pilgrimsruter rent mentalt - før og efter Porto. Men begge dele var en god oplevelse, men som sagt meget forskellige.
Camino del Norte er mere blandet med langvejspilgrimme og kortvejspilgrimme. Mange starter tidligt på ruten, og der er, som på Camino Frances, mulighed for at skabe gode pilgrimsfællesskaber undervejs. Jeg savnede dog begge de gange, hvor jeg har været på ruten, åbne kirker, messer og kristne fællesskaber undervejs. Camino del Norte er en "ungdomscamino", sådan at forså, at man møder rigtig mange unge mennesker, som jeg faktisk også fik gode fællesskaber med, trods aldersforskellen. Ruten har - ind imellem - nogle forholdsvis lange etaper
Camino Primitivo er en naturrute, som ikke kan anbefales om vinteren. Ruten er forholdsvis kort ( som Porto - Santiago), men en del pilgrimme gør ruten længere ved at begynde på Camino del Norte og dreje fra mod Oviedo og Camino Primitivo. Turen går i lange stræk over bjerge, hvor der kræves en vis fysik. Der er dog på den mest anstrenge del en alternativrute, men trods min alder, valgte jeg i efteråret 2016 at tage "den barske tur" over de højeste bjerge, og så var det heller ikke vanskeligere for undertegnede og de fleste andre ældre, selvom jeg mødte pilgrimme undervejs, der var i vanskeligheder på grund af anstrengelse. Ruten adskiller sig først og fremmest fra de andre ved omgivelserne og stiernes beskaffenhed. Det er en naturrute, som ikke er anlagt fra kirke til kirke eller landsby til landsby, men nærmest som en streg mere eller mindre direkte fra Oviedo til Melide, hvor den rammer Camino Frances og fortsætter til Santiago. Der er ikke mange messetilbud undervejs.
Via de la Plata ( ca 1.000 km) er kendetegnet ved, at mange pilgrimme starter i Sevilla, så der er pilgrimsliv hele vejen. Der er forholdsvis langt mellem herberger og overnatning. Det giver - nogle gange - ret lange dagsetaper. Man møder de samme pilgrimme igen og igen, og det giver - som regel - godt pilgrimsliv. Der er messetilbud næsten dagligt. Ruten går gennem landsbrugslandskab med langt mellem pausesteder, barer og anden bymæssig bebyggelse. Ruten var - da jeg gik den senest (kun Sevilla-Salamanca) i foråret 2017 - meget besøgt af ældre. Over halvdelen af de andre pilgrimme var 70 plus/minus nogle få år. Og jeg mødte kun meget få helt unge pilgrimme. Via de la Plata er ikke alene en kristen pilgrimsvej til Santiago. Den følger - på meget store strækninger - den gamle romerske landevej, Via de la Plata med 2.000 år gamle milesten, gamle romerske byer f.eks. Merida, og man går bogstaveligt på selve den romerske landevej og over romerske broer. Men den er mere anstrengende end Camino Frances og Camino Portugues - ikke fordi det går op ned - tværtimod er ruten ret flad de første 500 km, nej men fordi der er meget øde strækninger uden så meget som en bænk, og der er endda steder med op mod 40 km mellem herberger og barer. Det er manglen på pausesteder, der går ruten vanskelig, ligesom der mange dage skal bæres på ret meget drikkevand.
Her et typisk billede fra Via de la Plata (maj 2017) med næsten uendeligt landskab, hvor stien passerer små vandløb uden broer, men med udsatte sten, der de fleste gange bringer pilgrimmen tørskoet over.