mandag den 5. november 2018

Lidt pilgrimsstatistik for 2018

Stor set hver eneste dag i 2018 har der været flere pilgrimme end nogensinde før på Camino de Santiago-ruterne i Spanien.
Selvom pilgrimsstatistik langt fra er spændende læsning for de fleste pilgrimme, der bare vil afsted, giver de spanske opgørelse over antallet af Santiagopilgrimme en ide om, hvordan pilgrimsbevægelsen fra 1980erne til i dag har spredt sig over det meste af Europa, så det nu nærmest ligner en massebevægelse. Motiverne for at gå er meget delte, men i følge opgørelserne fra pilgrimskontoret i Santiago er antallet af Santiago-Pilgrimme, der går primært af religiøse grunde steget hvert evigt eneste år. Samtidig med at mere sporadiske undersøgelser her i Danmark tyder på, at kun et mindretal af danskerne har religiøse motiver til at gå pilgrimsvandring. Det er stadig - så vidt undertegnede ved - kun i Santiago, at de fører detaljeret statistik. (Kender nogen til andre opgørelse, hører jeg meget gerne fra dem.)
Her hvor "hovedpilgrimssæsonen" er slut, kan man af Santiago-statistikken se følgende: Til og med november har 317.170 fået udleveret et Compostella (bevis for pilgrimsfærden)i 2019. I fjor kom der i samme periode 290.797 pilgrimme ind til Santiago. I hele 2018 blev det til 301.006, så rekorden fra i fjor er slået.
Der er altså i år - indtil nu - kommet ca 950 pilgrimme ind i gennemsnit pr. dag til Santiago, hvor de står rigtig længe tålmodigt i kø og venter på at få et Compostella. Og det er et gennemsnit, der svinger fra flere tusind til nogle få hundrede, men fornemmelsen af pilgrimme overalt i byen har altså belæg i statistikken. Her et foto fra køen foran pilgrimskontoret fra oktober i år.
Dernæst den væsentligste ændring i pilgrimsprofilen, nemlig de mange kvindelige pilgrim, så der nu er mærkbart flere kvinder end mænd, nemlig 4.000 flere til og med opgørelsen i november. Ja, og hvis vi sammenligner med f.eks. 1990, var der det år 3.267 mandlige pilgrimme og 1.634 kvindelige. Det samlede antal af pilgrimme er eksploderet i antal, og kønsfordelingen er væsentlige anderledes end tidligere.