tirsdag den 1. marts 2016

Pilgrimstræf 1. april på Frederiksberg

En gruppe pilgrimme mødes i Sankt Mariæ Kirke på Frederiksberg. Alle interesserede er velkomne.
En mindre gruppe pilgrimme (14-15 stykker) har nu mødtes et par gange for at tale om pilgrimsliv, pilgrimsruter og udveksle erfaringer. Gruppen består af både erfaren pilgrimme, kommende pilgrimme og enkelte, der har planer om snart at gå på pilgrimsvandring.
Nu mødes denne - uformelle - pilgrimsgruppe nok en gang. Denne gang hos Sankt Liobasøstrene i Sankt Mariæ Kirke på Jens Jessensvej på Frederiksberg, fredag den 1. april kl. 17.00 til fredagsmessen. Sankt Liobasøstrene har stillet mødesalen til rådighed, hvor pilgrimmene mødes efter messen. Der bliver lidt mad og drikke.Derefter er der lagt op til uformelt samvær, hvor det er muligt at stille spørgsmål - også praktiske, om de mange forskellige jakobsveje og pilgrimsruter, der er i både Spanien og resten af Europa. Der vil være erfaren pilgrimme med, som har kendskab til pilgrimsruter i både Spanien, Frankrig, Portugal, Tyskland, Østrig og Italien. Denne gang er der et fast programpunkt, en cykelpilgrim, Ivar Hoel fra Sankt Mariæ menighed, vil fortælle om sine erfaringer med at cykle fra København til Santiago
Da der er fællesspisning med pilgrimsvand (både rød og hvid), vil arrangørerne gerne have tilmeldinger inden træffet. Eventuelt interesserede kan tilmelde sig via denne hjemmesides e-mail-adresse:
jakobsvejen@gmail.com

Ingen kommentarer:

Send en kommentar