lørdag den 1. oktober 2016

Santa Domingo eller Granon ?

Hvor findes de mest autentiske steder på Camino Frances ? Hvad skal jeg vælge ?
Langt de fleste pilgrimme følger stadig den traditionelle pilgrimsrute Camino Frances, her i Danmark af mange kaldt slet og ret Caminoen. Ruten går fra Saint Jean Pied de Port lige nord for alperne og til Santiago. Den er på knapt 800 km og det tager fra ca 4 uger og opefter at tage hele turen. Hvert år er der de seneste 25-30 år blevet flere og flere pilgrimme, der tager turen fra Saint Jean Pied de Port, og i højsæonen er der pilgrimme hver dag så langt øjet rækker, når man bevæger sig afsted af pilgrimsstien og følger de gule pile. De fleste har et ønske om at opleve noget særligt, og www.jakobsvejen.dk får da - heldigvis - stadig små mail fra begejstrede pilgrimme, der er kommet i mål til Santiago efter vat have taget hele turen.
Mange føler, at den første del mellem Saint Jean Pied de Port til Burgos er mest autentisk. Der bliver stadig flere pilgrimme nu længere man nærmer sig Santiago, idet flere starter tættere på målet, så de der tager "hele turen" føler et særligt fællesskab, og nogen mener endda er de er lidt mere "rigtige pilgrimme". Langs ruten er der en mange kirker med pilgrimsmesser hver aften. På den første del er messerne i f.eks. Los Arcos og Wiena blevet små tilløbsstykker med over 100 pilgrimme næsten hver aften i sæsonen. Og nogle herberg undervejs - også kæmpe-herbergerne - melder hurtigt udsolgt.
Hvad skal jeg vælge ?, lyder spørgsmålet, som det er meget svært at besvare. Ønsker du høj komfort er de private herberg ofte mest veludstyrede, men langt fra altid.
Og de kirkelige/menighedsstyrede herberg eller klostrene har ofte en særlig atmosfære, men langt fra altid.
For 20 år tilbage overnattede jeg i Albergue de Peregrinos de la Cofradía del Santo ( Det hellige broderskabs kloster), der ligger i Santa Domingo ca 2 dagsetaper fra Logrono og 3 etaper før Burgos. Det var en stor oplevelse. Den - dengang - nye herbergsafdeling i klostret fra 1968 havde plads til over 70 pilgrimme. Vi var 25-30 stykker og langt de fleste gik om aftenen sammen til messe i Katedralen (den med levende høns i et bur bag i kirken)og spiste sammen bagefter. I dag har klostret en ny afdeling med næsten 150 pilgrimme, så sammen med den gamle fra 1968 er der plads til over 200 pilgrimme pr. nat. Der er moderne faciliteter og fyldt næsten hver aften i sæsonen med god stemning og pilgrimsatmosfære. Men i katedralen er alt forandret. Her koster det penge at komme ind og se hønsene, som er den store attraktion. Katedralen er i dag - i mine øjne - mere et museum end en kirke. Selvom jeg ved at mange pilgrimme og turister slider på bygningen, når hundredevis eller mere vil ind hver dag, må kirken kunne finde andre måder at finansiere det på end sætte vagter og tage entre i kirkedøren - også for bedene. Det er efter min opfattelse en uskik, som desværre breder sig, idet det også ses i Pamplona, Burgos og andre steder.
Så nu er Albergue de Peregrinos de la Cofradía del Santo ikke så attraktivt for en pilgrim som undertegnede længere, men så er der andre muligheder. 6 ½ kilomet efter Santa Domingo finder vi den lille - meget lille by, Granon. Her har sognepræsten indrettet kirketårnet til pilgrimsherberg med meget sparsomme faciliteter.
Madrasser på gulvet og alt andet end moderne badeforhold, men her er pilgrimssteming og fællesspisning hver aften, og præsten læser messe hver eftermiddag i kirkerummet under herberget. Prisen for overnatning er donotivo (efter formåen), og det betyder, at maden indkøbes hver dag i en lille lokal butik for de penge, som pilgrimmene fra dagen før, har lagt i bøssen ved udgangen. Al arbejdskraft er frivillig. Jeg har overnattet i Granon på to pilgrimsvandringer, og begge gange var det en stor oplevelse. Om det stadig er det, ved jeg ikke; men tager jeg turen igen, vil jeg nok drikke en ekstra flaske vand i Santa Domingo og fortsætte nok 6½ km til kirketårnet i Granon i stedet for at bo på Albergue de Peregrinos de la Cofradía del Santo, selvom det er et udmærket herberg med et sympatisk broderskab som værter.