torsdag den 29. september 2016

Pilgrimsmesser er for alle !

Caminoen - Jakobsvejen til Santiago giver mange pilgrimme - også ikke-katoliker - lyst til at gå til pilgrimsmesse, og de er alle steder velkommen. Men der er - formelt - ikke nadverfællesskab
Må jeg - som ikke-katolik - gå til pilgrimsmesse i Santiago eller undervejs ? Selvfølgelig, lyder svaret. Alle er velkommen, men I Santiago - som principielt set alle andre katolske kirker - er kommunionen (nadverfællesskabet) kun for katolikker. Ligefør messen i Santiago stiller en af kirkebetjentene sig op foran mikrofonen og japper på dårligt, engelsk, tysk og fransk en næsten uforståelig smøre af, om at kun katolikker må gå til kommunion (nadver). Måden det gøres på er hverken særlig pædagogisk eller stemningsfuld lige før messen skal begynde. Tidligere var det en nonne, der på en langt venligere måde forklarede, hvad den katolske messe gik ud på, men hun synes desværre ikke at være der længere.
Undervejs på Caminoen/Jakobsvejen er der rigtig mange pilgrimsmesser, og her har jeg oplevet præster give kommunion til alle, og som ikke sagde noget - eller han lod som om, at han ikke vidste, om de der gik op til alteret under kommunionsfællesskabet var katolikker eller ej. Mange ikke-katolikker føler, at kommunnionsfællesskabet hører til på en pilgrimsvandring, men formelt er det altså ikke tilladt i følge den katolske kirkes regler. Jeg har dog også set komplet kirkefremmede gå til alteret, tage kommunionen i hånden og ikke vide bagefter, hvad de skulle stille op med brøddet, hvilket - da en pilgrim lagde den i lommen - førte til næsten tumultagtige tilstande, fordi andre katolske pilgrimme tog kommunionen fra ham, for selv at tage den i munden. Kommunionsbrøddet er helligt for katolikken, og det er meget lidt respektfuldt af ikke-katolikker at tage brøddet med og ikke spise det på stedet.
For - snart - et par år siden var der en debat på en tysk pilgrimshjemmeside om kommunionsfællesskab mellem katolske og ikke-katolske pilgrimme. Jeg vil her gerne gentage de to - efter min mening - bedste argumenter for- og imod dette fællesskab. Begge indlæg bliver i min oversættelse. Hvis du ønsker at læse indlæggene på tysk, kan du gå tilbage her på siden under indlæg fra den 27. juni 2015.
Debatten opstod fordi en baptist følte sig nedgjort af præsten, fordi hun blev nægtet kommunion i en katolsk kirke på sin pilgrimsfærd til Santiago.
Her to svar på baptistens indlæg:
Communion: Vær venlig at respektere andres tro og tag deres tro alvorligt i al ydmyghed. Jeg er ikke en muslim, så jeg kysser ikke Koranen, hvilket ville betyde, at jeg anerkendte dens indhold som en personlig sandhed. Jeg er ikke en hindu, så jeg gentager ikke bønner til Shiva, da jeg ikke tror på, at Shiva er gud. Jeg er ikke en buddhist, så jeg reciterer ikke mantra'er - som skal give mig den sande oplysning.
Og var jeg ikke katolik, ville jeg ikke modtage det, der i den den katolske kirke kaldes "det Allerhelligste", selv om stemningen, og menneskene omkring mig gør det ikke bare naturligt, men måske også vanskeligt at lade være. Jeg ville ikke foregive at tro på noget, som jeg ikke troede på.
Går jeg til kommunion ville jeg foregive, at jeg deler den katolske kirkes tro ( og dernæst ville det - følge reglerne - kræve, at jeg gik til skrifte mindst en gang om året ). Det ville være en synd, at modtage kommunionen, fordi det katolske kristne fællesskab i kommunionen er et udtryk for enhed med Gud og en tilkendegivelse af en fejring af den katolske kirkens lære om enhed, enhed med det hierarkiske fællesskab og sammenhold gennem sakramenterne. Desværre er der mange i dag, som ikke kender til kirkens lære, og derfor ikke tager deres tro alvorligt. Der er desværre nogen, der mener, at denne fremstilling blot er katolsk overfølsomhed, når kirken læser de eukaristiske tekster, som de de kristne i de første århundreder - og derfor udelukker, de, der ikke tror som katolikker, fra kommunionen. Men det er ikke tilfældet. Det er et spørgsmål om at tage sin tro alvorligt. Jeg skal her gøre opmærksom på, hvad Martin Luther selv har skrevet: "Den katolske messe er en vederstyggelighed", så når nogen (uanset om de er katolikker eller protestanter) uskyldigt eller tankeløst modtager, hvad den katolske kirke anser for helligt. Virker det for mig - og her vil jeg nødig fornærme nogen med god vilje - at man ikke udviser den tilstrækkelige værdighed og respekt.

Og svaret med det modsatte synspunkt fra pilgrimmen Bertholt:
Denne udførlige gennegang fra donjojoahnnes interésserer mig meget.
Men det er alt for nemt at sammenligne spørgsmålet om nadver fællesskab med ritualerne i islam, buddhisme eller hinduisme. Nej, denne sammenligning er helt forkert - her diskuterer vi et spørgsmål for kristne mennesker med samme tro på den treenige Gud. Vi har kun en bibel. Ordene i gudstjenesten fra Jesus er ens for os alle: "Dette er mit legeme, som hengives for jer ... gør dette til ihukommelse af mig".Jeg er ikke teolog og kan ikke konkurrere med niveauet for viden med donjojohannes og argumentere detaljeret. Men jeg kan ikke og vil ikke acceptere den nuværende ordning (nej til nadver fællesskab mellem kristne) De barriere, der er nu, er ikke harmløse eller uoverstigelige, og det er ikke tilstrækkeligt at påberåbe sig gensidig respekt . Jeg ser det manglende nadverfællesskab som en synd mod vor Herre, som har givet os et job, nemlig at vi forsøger at overvinde denne splittelse. Det betyder, at man invitere medlemmer af andre trosretninger til at fejre messen. Jeg vil gerne sige det så venligt, som jeg kan, at den katolske kirke skal undgå at domfælde de præster, der kan klare med deres samvittighed at invitere alle kristne til fælles kommunion/nadver.