lørdag den 15. oktober 2016

Ole og Suzanne nåede ikke Santiago i første omgang !

Herberget i Guemes på Camino del Norte blev et ekstra hjem for to danske pilgrimme, der i 2012 blev frivillige allerede før de tjekkede ind i Santiago.
Præsten Ernesto Bustio, der har omdannet sine forældres- og bedsteforældres hjem udenfor landsbyen Guemes tæt på Santander i Nordspanien til herberg for pilgrimme - og egentlige udenfor selve den rute, som Camino del Norte går/eller burde gå igennem, er blevet en samlingsfigur for mange pilgrimme, der går eller har gået på Camino del Norte. I de seneste fire år har danske Suzanne Schytt og danske Ole Ankjær Madsen hørt til i den store gruppe af frivillige, der årligt sætter dage eller uger af for at arbejde gratis for pilgrimme på Camino del Norte. Kystruten, som Camino del Norte også kaldes, går i Nordspanien fra Irun på grænsen til Frankrig over San Sebastian, Bilbao, Santander, Gijon og Ribadeo før den svinger mod syd for at ramme Camino Frances ca 40 km før Santiago i Azua.
Da Suzanne og Ole fra henholdsvis Helsingør og Randers begav sig ud på deres første pilgrimsvandring for over 4 år siden var det i første omgang målet at nå Santiago af Camino del Norte, men mødet med den gamle præst Ernesto Bustio i den lille landsby Guemes, var så stor en oplevelse, at de måtte tilbage og arbejde som frivillige inden Santiago blev nået, hvilket faktisk først skete flere år efter af en anden af de spanske camino'er. Det frivillige arbejde med at holde det store herberg rent, lave mad og - for Ole - hente drikkevand fra en nærliggende kilde i store dunke, trak i dem. Fællesskabet omkring den gamle præst, der har en fortid som præst i Sydamerika og arbejderkvarterer i spanske storbyer, følte de så nært og varmt, at de måtte tilbage. Don Ernesto lægger ikke skjul på, at han har stor sympati for sydamerikansk befrielsesteologi, og hans budskab kan kortes ned til få ord: Del, det du har eller ejer, med andre. Og oplev det nære fællesskab med andre pilgrimme, når du går på Caminoer; målet i Santiago er mindre vigtigt.
Vi følte os i den grad velkommen og hjemme, da vi blev hængende første gang, siger Suzanne, der fortæller, at enhver Camino for hende og Ole må indeholde tid til nogle dage i herberget i Guemes.
Ole på guitar og Suzannes sangstemme er også med til at gøre en pilgrims oplevelse af en overnatning i Guemes til noget særligt, når de bl.a. synger irske pilgrimssange. Og - som omtalt før her på www.jakobsvejen.dk, så er herberget i Guemes blevet kult på Camino del Norte. Det er 100 % donativo, og pilgrimmene får ud over en seng og de sædvanlige herbergsfaciliteter, også både aftensmad og morgenmad, og betalingen lægges anonymt i en bøsse i spisesalen. Regionsregeringen i Austurien, hvor herberget ligger, har lagt Caminoen om, så den nu ligger tættere på den oprindelige middelalderlige Camino, til stor fortrydelse for Don Ernesto og hans mange venner. Men pilgrimsrute eller ej - nu går pilgrimmene gerne en længere omvej for at aflægge herberget i Guemes et besøg. Selvom Don Ernesto gør et stort nummer ud af, at pilgrimsvandring handler om kvalitet og ikke kvantitet, så kan han ikke lægge skjul på en vis stolthed over, at han i fjor (2015) havde ca 9.000 overnatninger - trods omvejen, og at dette tal allerede blev nået i slutningen af september i år, sådan at tæt ved 10.000 pilgrimme formentlig kommer på besøg i indeværende år.