tirsdag den 27. januar 2015

Vinter pilgrimsgang i Pyrenæerne er meget svært lige nu

Passet på Napoleonsruten fortsat lukket og der står sne i Roncesvalles
                               (hvis du trykker en gang på billedet, kan du lettere læse teksten)
Ja, jeg bliver ved med at skrive om vinterpilgrimsgang i disse dage. Det hele kom sig af et spørgsmål for  en uge-14 dage siden. Kan man gå om vinteren? Jeg fik selv helt lyst til at tage rygsækken på og så bare af sted ........ Men jeg har nu læst mig ind på diverse hjemmesider de seneste dage, så jeg bedre kan hjælpe eventuelle vinterpilgrimme på vej.
Dette skilt møder pilgrimme, der står i Saint Jean Pied de Port og gerne vil over i dag. Napoleonsruten er lukket. Kun vejen over Valcarlos er åben. Inden man drager af sted vil jeg dog anbefale, at man lige kigger på vejrudsigten og eventuelt tager kontakt til pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port, der nu har åbent hele året.Se eventuelt vejrudsigten via pilgrimskontorets hjemmeside på denne adresse: http://www.aucoeurduchemin.org/spip/spip.php?rubrique682

Og når pilgrimmene så når til klostret i Roncesvalles efter en hel dags møjsom vandring i høj sne, ser der sådan ud:
Men trods det. Buen Camino, Ultreia, Ultreia til dem, der begiver sig af sted. Skulle nogen have spørgsmål om forårsvandring eller måske om een af jakobsvejene, er de selvfølgelig også velkommen. Spørg løs på jakobsvejen@gmail.com
I går, mandag,  kom der 33 pilgrimme ind til Santiago, så man bliver langt fra alene på stien.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar