onsdag den 7. januar 2015

Evangelisk pilgrimseminar i Hamborg

Dansk folkekirkepræst skal tale på pilgrimskonference i Hamborg

Den evangelisk-lutherske St. Jacobi kirke i Hamborg er centrum for en meget aktiv pilgrimsforening for det nordlige Tyskland. Der er jævnligt gudstjenester for pilgrimme, og den holder mindst en gang om måneden åbent hus på et lokalt værtshus, hvor alle kan komme og stille spørgsmål om pilgrimsvandring.
Pilgrimsforeningen holder fredag-lørdag, den 20. og 21 februar, hvad de kalder et Pilgrimseminar i Hamborg, hvor fredag er afsat til, at en række evangelisk-lutherske teologer skal tale om pilgrimsvandring ud fra forskellige vinkler.
Om lørdagen er der så pilgrimsvandring i Hamborg med indlagt pilgrimsgudstjeneste og fællesspisning. Pilgrimspræst Elisabeth Lidell, fra Den danske Folkekirke, skal om fredagen tale om pilgrimme i Skandinavien.
Konferencen har også åbent for gæster  udefra, men så vidt jeg kan se, skal man kunne forstå tysk for at få udbytte af det. Programmet kan findes på hjemmesiden: http://pilgern-im-norden.de

I går kom der 50 pilgrimme ind til Santiago

Ingen kommentarer:

Send en kommentar