fredag den 9. januar 2015

22.987 pilgrimme går til Finestere

Successen for Caminoen smitter af på ruten til Verdens ende.

Det giver næsten sig selv, at når antallet af pilgrimme, der går til Santiago år for år stiger, ja så stiger antallet af pilgrimme, der går til Finestere (Verdens ende) også. Finestere ligger ved havet ca tre dages vandring, 93 kilometer fra Santiago. I middelalderen gik pilgrimmene fra Santiago videre til Finestere, brændte deres tøj og tog et bad i Atlanterhavet inden de til fods bevægede sig tilbage til deres hjemstavn - nogen gange af en anden vej end ud - hvor de kunne besøge flere kirker/ pilgrimssteder og byer på vejen hjem.
Det er det kommunale herberg i Finestere, der står for optællingen af pilgrimme, som ikke er nær så præcist som I Santiago, idet kun et lille mindretal beder om et bevis for de sidste 93 kilometer. Men her er de officielle tal: 2010 17.893; i 201: 19.321; i 2013: 20.913, og så de seneste fra 2014:22.987.
Der er betydelig længere i kilometer med bus til Finestere end af den - på visse steder - meget smukke natursti, som pilgrimmene går af. Man får især på sidste etape en fornemmelse af, hvordan pilgrimmene fra Danmark i middelalderen måtte have haft det, når de efter fire måneders vandring fra Danmark - hovedsageligt over land, floder og bjerge - igen ser havet.





                             (Billede af denne blogs redaktør fra 0 kilometerstenen i Finestere)
Denne blogs redaktør har selv gået til Finestere to gange, og her mødt pilgrimme fra de forskellige ruter til Santiago, der havde svært ved at stoppe, fordi oplevelsen som pilgrim havde været så intens. Et af de møder, som jeg stadig kan smile lidt af, var i foråret 2013, da jeg gik af den portugisiske rute, Camino Portugues, på vejen til Santiago. Lidt nord for Porto mødte jeg to - ikke helt unge - amerikanske kvinder, som havde været på deres livs tur fra Saint Jean Pied de Port til Santiago. Da de kom frem "var de så høje" og religiøst inspirerede efter pilgrimsmessen i Katedralen, at de ringede hjem til deres mænd i USA for at sige, at de ikke kom hjem alligevel, fordi de besluttede at gå til Finestere og derfra "baglæns " af den portugisiske rute og derfra igen videre til Portugals store Maria-valfartssted, Fatima. En ekstratur på ca. 600-700 kilometer.
                                            (Herunder billede af dansk pilgrim i Fatima)
   
    Og nu er pilgrimsstrømmen til Santiago for alvor ved at tage af for vinteren. I går kom "kun" 25 pilgrimme ind.