onsdag den 23. oktober 2019

Camino Portugues har eget pilgrimspas

Hvis du gerne vil gå Camino Portugues med et credential, der har en portugisisk afsender er det muligt.
Jeg har hørt, at man ikke behøvet at have et pilgrimspas med hjemmefra, hvis man skal gå den portugisiske rute til Santiago, lyder spørgsmålet, og det er ganske rigtigt. I Portugal har de lavet deres eget pas til brug for pilgrimsvandring mod Sankt Jakobsgrav i Santiago, som er anerkendt af "den katolske kirke/katedralen i Santiago" akkurat, som det er muligt at gå fra Frankrig til Santiago de Compostela med franske pilgrimspas. Desværre har det katolske bispedømme København ikke fået lavet deres eget pas, men her er det muligt at få et pilgrimspas fra Katedralen i Santiago med et stempel fra den katolske domkirke i København, Sankt Ansgar, som afsender. Så lidt dansk er der over det.
Men tilbage til spørgsmålet. Du kan få det portugisiske credential flere steder undervejs, bl.a. i Katedralen i Lissabon og i Katedralen i Porto. Især Porto er begyndelsesby for mange danske pilgrimme. Du kan også hjemmefra købe et portugisisk credential via nettet, her er adressen: https://www.vialusitana.org/
Den portugisiske rute, Camino Portugues hedder oprindeligt (rigtigt) Via Lusitana, efter dens over 2000-årige romerske navn. I middelalderen gik pilgrimmene ofte af gamle romerske landeveje fra omkring år 0 eller tidligere, deraf de mange romerske navne, Via Tolosana ( Arles-ruten), Via Podiensis (le Puy-ruten), Via Francigena (turen fra England gennem Frankrig til Rom) o.s.v.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar