fredag den 6. december 2019

De sværeste og letteste camino'er 2

Hvordan undgår jeg de mest overfyldte Camino'er samtidig med at det ikke er den sværeste rute, jeg vælger ?
Jeg vil herunder forsøge at udvide begrebet De sværeste og letteste camino'er, som jeg havde en artikel om for kort tid siden: Læs her: http://www.jakobsvejen.dk/2019/11/de-svreste-og-letteste-caminoer.html Og som har givet anledning til en del snak/kommentarer i omgangen pilgrimme imellem.
Forleden under en sådan pilgrimssnak blev jeg af en måske kommende pilgrim spurgt: Er der ikke så mange mennesker på Caminoen nu, at det nærmest er umuligt at komme frem ?
Og der er næppe tvivl om, at mange - også nogle af dem, der har gået Caminoen (Camino Frances) synes, at pilgrimsstier, overnatningssteder, barer langs caminoen o.s.v. ofte er mere end fuldt probet med pilgrimme, og jeg medgiver, at der er noget om snakken. MEN.... Jeg vil også gerne i den debat fastholde, at de mange pilgrimme også er med til at gøre pilgrimsvandringen lettere og måske mere givende, fordi de mange pilgrimme også betyder, at der er langt flere pilgrimstilbud langs pilgrimsstien end på de mindre benyttede ruter. Tilbudene gælder alt fra overnatning til barer, indkøb af "pilgrimsting", som vabelplaster m.m., samt ikke mindst åbne kirker, pilgrimsmesser og andre kirkelige tilbud undervejs.
Der har på den engelsksprogede hjemmeside www.caminodesantiago.me siden starten af oktober været en diskussion om Arles-ruten (Via Tollosana), der går fra Arles via Montpellier, Castres, Toulouse, Auch , en bue nord om Pou ved Lescar, syd på til Oloron Ste Marie og videre over den fransk/spanske grænse ved Col du Somport (Somportpasset) og syd på ned igen til Jaca og videre til Puente La Reina, ialt ca 950 km. Jeg har gået ruten, og den er absolut 5 ugers vandring værd. MEN .... mellem Arles og Toulouse er der mange mere eller mindre nedlukkede landsbyer uden service, ligesom overnatningssteder helst skal have en opringning dagen før, hvis de overhovedet skal åbne døren. Altså en meget begrænset service. Til gengæld er pilgrimsruten langt fra overrendt - nærmest tværtimod, selvom der er pilgrimsfællesskab med andre pilgrimme undervejs, og antallet af pilgrimmene stiger efter Toulouse. Så min konklusion er:
1)Det er svært både at "skælde" ud over overfyldte pilgrimsruter og pilgrimsruter, hvor der er mere end langt mellem barer, åbne butikker og overnatningssteder.
2)Det er mere end svært at få en sti med meget få pilgrimme og forvente, at der er en bar eller butik åben for hver 5 kilometer, som der er på Camino Frances.
Der er er mange interessante kommentater i den engelsksprogede debat på https://www.caminodesantiago.me/community/threads/what-you-need-to-know-before-you-leave-to-hike-the-chemin-darles.58469/ , som måske kan være med til at gøre det lettere at foretage sit eget valg: Hvilken pilgrimsrute skal jeg vælge ?
Og fotoet er - selvfølgelig - fra Arles ruten- iøvrigt fra starten, hvor der var forholdsvis få pilgrimme.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar