onsdag den 11. december 2019

Vinterpilgrimsvandring ?

Hvis man vil gå pilgrimsvandring uden at stå i kø, er de tre vintermåneder en mulighed, men alene vejrforholdene gør det vanskeligere.
Der går stadig flere pilgrimme til Santiago de Compostela om vinteren. Og hvor ruterne i Frankrig og Italien er - om ikke formelt, så reelt - lukkede, er der stadig en del trafik på de spanske pilgrimsruter, primært på Camino Frances og Camino Portugues, og i de senere år også en del pilgrimme på Camino Ingles.
Og det samlede antal pilgrimme er dog de senere år blevet forholdsvis stort - ikke mindst hvis man tænker på, hvor få vinterpilgrimme der var for bare ti år siden. I december,januar,februar 2018/19 gik der samlet 6.323 pilgrimme til Santiago, langt flest i december, idet en del flygter fra "den kommercielle adventstid" til caminoen.
Der er rigtig mange spaniere på "Caminoen" i vintermånederne, men af ikke-spaniere er det koreanerne, der dominere.
Og meget tyder på, at denne vinter igen bliver en rekord. Her i november i år gik der 8.237 pilgrimme - trods ualmindeligt dårligt vejr med regn og høj sne - ind i Santiago. Og det er en stigning i forhold til i fjor på 7,6 procent. Der er stort set ikke danskere på "vintercaminoen".
Men i Spanien er der en del skriverier på diverse hjemmesider om den særlige pilgrimsstemning om vinteren, og en gruppe pilgrimme har lavet deres egen: Vinter-pilgrims-overnatningsliste til Camino Frances fra Saint Jean Pied de Port til Santiago, som kan findes her: http://www.aprinca.com/alberguesinvierno/
Og på den spanske hjemmeside Vivecamino har de skrevet en artikel om vinterpilgrimsvandring, der kan læses her: https://vivecamino.com/hacer-el-camino-de-santiago-en-diciembre:-que-debes-saber-no-627/.
Der er stor forskel på "profilen" af en vinterpilgrim og en sommerpilgrim.
1) Om vinteren går der langt flere mænd end kvinder, resten af året er det ved at være omvendt.
2) Vinterpilgrimmene er i gennemsnit langt yngre. De "gamle" pilgrimme går primært forår og efterår.
3) Og om sommeren er der langt flere pilgrimme, der går primært af religiøse grunde end om vinteren.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar