onsdag den 15. juli 2015

Cykelpatruljer og overvågningskameraer i Leon

Her en af de historier, som jeg ikke kan lide at skrive. Politiet i Leon laver tryghedsskabende foranstaltninger for pilgrimme.
Politiet i Leon har indført cykelpatruljer i byen og flere strækninger af Camino Frances for at sikre pilgrimmene mod tyveri og andre ubehageligheder. Dernæst er der ved at blive lavet kameraovervågning i gågader og andre "pilgrimsgader" i selve byen Leon for at stoppe tyverier. De nye "tiltag" er netop indført og vil foreløbig vare til den 15. oktober, hvor pilgrimssæsonen plejer at klinge lidt af.
Der har meldt sig 100 frivillige lokale pilgrimsvenner til at stå for en del af patruljereringen, samtidig med at byens 212 "gadebetjente" er blevet bedt om at tage sig særligt af pilgrimme og bl.a. jævnligt patruljere omkring herberger, kirker og andre steder, hvor pilgrimmene færdes.
Politiet oplyser, at de IKKE mener, at det er blevet mere usikkert at gå pilgrimsvandring, men at et stigende antal anmeldelser af småtyverier, tab af identitetspapirer og henvendelser fra pilgrimme, der søger hjælp på grund af sygdom eller andre problemer er en direkte følge af den eksplosionsagtige stigning, der er/ og har været i antallet af pilgrimme.
Politiet i Regionen Leon har ligeledes taget kontakt til Regionen Austurias (Austrien), idet der er en stigning i antallet af pilgrimme, der kommer til Leon fra Oviedo, idet flere pilgrimme tager et stykke af Camino del Norte for at fortsætte af Camino Ferances. Men hvilke tryghedsskabende foranstaltninger, der her skal indføres, er endnu ikke vedtaget.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar