tirsdag den 14. juli 2015

Amerikanere går Camino som aldring nogensinde før.

Ny amerikansk dokumentarfilm om Caminoen med basketball-spilleren Terry Porter vil formentlig øge antallet af amerikanske pilgrimme.
For få år siden var det - om ikke nogen sjældenhed - så ikke nær så sandsynligt at møde amerikanere på Caminoerne, som tyskerne, franskmænd og italienere. Men det er der byttet om op på. Fra 2004 til 2009 var det årlige antal amerikanske pilgrimme, der fik et Compostela omkring 2.000 årligt. I 2011 blev det til 3.726,  og i 2012 kom rykket. Filmen the Way med Martin Sheen og hans søn Emilio Estevez var blevet et hit i USA og og pludselig blev der talt mere amerikansk end britisk engelsk på Camino Frances. 7.071 blev det til i 2012 og siden er der bare kommet flere og flere. I 2014 var det blevet til næsten 14.000 og i år bliver der givet flere. Hver måned melder om flere og flere amerikanere, og da jeg selv snusede til Camino Frances her i maj mødte jeg hele tiden amerikanere, der gerne ville snakke,  og - som grundet deres manglende sprogkundskaber - er glade, når de møder engelsktalende ikke-amerikanere.
I lørdags kom den tidligere basket-stjerne og nærende pilgrim Terry Porter så til Santiago for at lave reklame for en ny amerikansk dokumentarfilm "El Camino", hvor han selv medvirker som pilgrim. Flere amerikanske universiteter yder tilskud og/eller fordelagtige lån til studerende, der ønsker at gå Camino Frances, ligesom et spansk-amerikansk sprogprogram har Camino Frances som en del af pensum. Så sandsynligheden for at møde amerikanere på Caminoen i fremtiden er øget yderligere.
Og i går mandag, kom der i øvrigt 1.222 pilgrimme i alt ind til Santiago og bad om et Compostela.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar