torsdag den 18. juni 2015

Kan kvinder gå caminoen alene ?

Store diskussioner på - især engelske - pilgrimssider om usikkerheden for kvinder på Caminoen.
Jeg skal som mand vare min mund, når så mange - især engelsktalende - kvinder pt. skriver om deres frygt for at gå Caminoen, efter at den 41 årige Denise Thiem forsvandt mellem Astorga og Rabanal, den 5. april i år. I skrivende stund er der stadig ingen spor af hende. Det er en ualmindelig sørgelig historie, og det hjælper lige lidt at oplyse, at der i år formentlig vil være en kvart million pilgrimme, der går til Santiago, og at 45 % af dem vil være kvinder, altså langt over 100.000 kvinder vil få et compostella i år. Dertil kommer de mange, der tager pilgrimsvejene i årlige etaper, og derfor ikke når Santiago i år.
Men prøv selv at følge debatten på engelsk herpå siden:  https://www.caminodesantiago.me/community/forums/womans-safety.162/
der er virkelig mange, der er meget bekymrede og/ eller bange.
De spanske myndigheder understreger, at de stadig arbejder intenst med Denise Thiems forsvinder. se f.eks. denne artikel fra Leons store dagblad: http://www.diariodeleon.es/noticias/provincia/policia-trabaja-sin-descanso-encontrar-denise_985947.html
Opdatering:
Dette indlæg blev skrevet, da Denise Thiem stadig var efterlyst, og mordet på hende endnu ikke var opklaret. Jeg har skrevet et nyt indlæg siden: Kan kvinder gå Caminoen alene 2 ?, der kan læses på indlægssiden under den 11. november 2015.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar