tirsdag den 30. juni 2015

Kampagnen "Un paso Limpio" mod affald på Caminoen breder sig

Japanere har sponsoreret affaldsposerne, der nu uddeles i Burgos. Senere følger andre byer trop.
Den kampagne vendt mod pilgrimme ( se indlæg den 28.06), der tilsammen smider tonsvis af affald langs Caminoen, har nu bredt sig fra Logrono til Burgos og flere byer tager over i de næste dage.
Ialt vil 48 herberger og 8 foreninger af pilgrimsvenner dele poser ud, ligesom der vil være opsat plakater med: Husk dit affald. Det er en Japansk pilgrimsforening, der har finansieret udgifterne til kampagnen, der har fået navnet Un paso Limpio, der nærmest kan oversættes med Det rene Skridt/ eller Den rene Vandring.
Og affald langs Caminoen er virkelig blevet et problem. Jeg har ved selvsyn her for nylig  (i maj) på ruten mellem Obanos og Logrono kunne konstatere, at affaldsmængderne langs Caminoen er uanstændigt store, ligesom der ligger tissepapir bag kirker, skure og i hjørnerne på rastepladserne, samt på landmændenes marker. Spanierne er meget stolte af deres Camino og ualmindelig gæstfrie overfor alle pilgrimme. Vi pilgrimme bør også gøre vores for at holde "Stien ren".

Ingen kommentarer:

Send en kommentar