søndag den 1. februar 2015

Præsten bag de gule pile

Pater Elias Valina Sampedo er blevet mindet flere steder langs Camino Francés 25 året efter hans død.
Manden bag de gule pile kendes næppe af mange danske pilgrimme. I december 2014 er det 25 år siden, at han døde, og flere steder langs Camino Frances er han blevet mindet i den seneste tid. Idemanden bag de gule pile hedder Elias Valino Sampedo. Han var sognepræst på en af de mest kendte rastepladser på Caminoen, nemlig i Valfartskirken i O Cebreio, der ligger på toppen af bjergene, netop efter at jakobsvejen er gået ind i Galicien.
For mange pilgrimme en hård tur fra VillaFranca og opad, opad og opad.

Pater Elias Valino blev sognepræst i O Ceobreio i 1959, og han blev hurtigt en institution blandt de den gang forholdsvis få pilgrimme, der tog turen til Santiago. Han tog selv turen fra Frankrig og blev idemanden bag de gule pile langs hele Jakobsvejen, så pilgrimmene ikke gik forkert. Den første pil blev sat i i 1971, og siden er det gået så stærkt, at der nu er gule pile på alle pilgrimsvejene i Spanien og flere steder i Portugal.
Der er rejst et mindemærke til hans ære foran kirken i O Cebreio, netop hvor han virkede som præst for pilgrimmene i 40 år.
I går, lørdag, kom der kun 10 pilgrimme ind til Santiago




Ingen kommentarer:

Send en kommentar