mandag den 9. februar 2015

Kristen Pilgrimsvej i Jordan

Jordan Trail skal forene bibelske steder.
Den jordanske turistindustri  vil nu ( med inspiration fra Spaniens Jakobsveje )forsøge at lave en kristen pilgrimssti, der skal forene de mange bibelske steder fra både det  gamle og nye testamente, der findes i Jordan.  Det er direktøren for Jordan Tourism Board, Abdel Alrazzaq el Arabiyyad, der oplyser, at man nu går i gang med en større investering.
Jordan har tidligere haft et pænt antal europæiske turister, som netop er taget til Jordan for at besøge bibelske steder. Selvom  Jordan selv beskriver 2014 som et pænt år for turismen, er der dog sket et fald.  Det er en af grundene til det nye initiativ.

Abdel Alrazzaq el Arabiyyad oplyser, at den nye sti skal have navnet , Jordan Trail, og at Jordan har inviteret  to spaniere, som kender alt til Camino de Santiago, til Jordan for at hjælpe dem med oprettelsen af Jordan Trail. Han siger videre, at man nu arbejder med overnatning langs ruten, og at han er meget opmærksom på, at en af grundene til den spanske "jakobsvejs-succes" er hjælpsomheden langs caminoen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar