lørdag den 14. februar 2015

Alternativ til Camino Frances over Bayonne

Via de Bayonne går via grænseovergangen ved Irun og rammer den franske rute ved Burgos.
Mange pilgrimme, der ønsker at gå "caminoen" forbinder ofte det med den franske rute, Camino Frances, og tager turen fra Saint Jean Pied de Port, hvor ca 70.000 pilgrimme nu passerer Pyrenæerne årligt. Hvis man vil prøve at ramme den franske rute ved Burgus ( eller Santo Domingo de la Calzada i Rioja), er der de senere år kommet en anden mulighed for de mange pilgrimme, der alligevel starter deres pilgrimsfærd med et tog til Bayonne eller et fly til Biarritz, nemlig via de Bayonne. Det er pilgrimsvennerne i byen i Miranda, la Asociación Mirandesa de Amigos del Camino, der slår til lyd for denne pilgrimsvej, som nu også begynder at have flere pilgrimsherberger. De har bl.a. lavet et herberg selv ca midt på ruten mellem Bayonne og Burgos i Miranda de Ebro.
Ruten er af netop de samme pilgrimsvenner fra Miranda nu så godt afmærket, at det skulle være lige så nemt at gå her, som på den franske rute.
Via de Bayonne er delt op i 12 etaper fra Bayonne til Burgos ( ialt ca. 290 km) , og der findes allerede en variant, hvor man støder ind i den franske rute i Rioja ved Santa Domingo. Interesserede kan eventuelt læse mere på disse hjemmesider: http://www.caminodesantiagoviadebayona.com/   og  http://www.todocaminosantiago.com/via-de-bayona/ , hvor man også kan finde en gps.

Dette billede er hentet fra den sidstnævnte hjemmeside og viser tunnelen San Adrian, som pilgrimsvejen bl.a. skulle gå igennem. Herunder en højdekurve for denne jakobsvej:
I går, fredag, kom der 55 pilgrimme ind til Santiago.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar