fredag den 17. marts 2017

Tog gennem Frankrig til Caminoen

Det går nu så hurtigt med tog gennem Frankrig, at det kan svare sig at flyve til et sted i Frankrig og tage toget sydpå.
Skal du gå Camino Frances ( eller en af ruterne i Frankrig, f.eks. Arles eller le Puy) kan jeg oplyse, at de franske jernbaner netop har åbnet for sommersalget. Og hurtigtog i Frankrig er hurtigtog f.eks. Paris til Bordeaux på blot 2 timer 4 minutter.
Jeg har selv brugt de franske jernbaner - både når jeg har gået fra Saint Jean Pied de Port ( 3 gange), eller - måske mere naturligt - når jeg har gået fra Le Puy ( 2 gange) og Arles. Og er du over 60 år er der rabatter at hente på tog i Frankrig.
Turen fra Paris til Bayonne (herfra lokaltog til Saint Jean Pied de Port) kan tages både med billigt nattog med liggevogne, samt med hurtigtog.
Du kan læse mere ( og det endda på engelsk) på: https://www.thelocal.fr/20170313/french-rail-chiefs-to-hike-ticket-prices-on-new-high-speed-lines
Jeg kan i øvrigt anbefale en anden model end hurtigtog, nemlig fly til Paris, hvor der er flere billige billetter at hente med de traditionelle rutefly. Der er direkte bus fra Paris-Charles de Gaulle airport til Gare de Austerlitz eller Gare de Lyon, hvorfra der går nattog til Bayonne, der ankommer tidligt om morgenen. (Der er også bus fra Orly-lufthavnen). Det er rimelig billigt at få en køje i en liggevogn, så det er muligt at sove undervejs. (Der er både studenterrabat og pensionistrabat).
Herfra med morgentog til Saint Jeran Pied de Port, hvorefter der er god tid til at besøge pilgrimskontoret; få et stempel (og eventuelt et pilgrimspas); se Saint Jean Pied de Port og gå de første kilometer op af bjergene til enten Hunto eller Orisson (husk at bestille overnatning i forvejen), hvilket giver en samlet rolig start på en Camino.