lørdag den 25. marts 2017

Flere kommunale herberger på Via de la Plata

Der har de senere år været en del "pilgrimsklager" - primært fra spaniere - over lukkede og mangelfulde herberger på Via de la Plata.
I den seneste tid har flere kommuner langs Via de la Plata, der går fra Sevilla til Santiago, meldt ud, at de enten har sat et kommunalt pilgrimsherberg i stand, eller at de er ved at gøre det. Senest i Castilblanco de los Arroyos, der ligger ca 2 etaper nord for Sevilla. Der har de senere år været en del skriverier på især spanske pilgrimshjemmesider om lukkede eller desiderede ulækre herberg på Via de la Plata, der som Camino Frances nu også er kommet på Kulturverdensarvslisten. Kritikken har gået på, at regionsregeringer i Spanien gerne søger om at komme Kulturarvslisten og derefter prale med det uden at gøre noget for pilgrimmene på ruten.
Den interne debat i Spanien ser ud til at have hjulpet, idet den spanske pilgrimshjemmeside http://www.mundicamino.com/ i det seneste halve år har haft flere historier om bevillinger eller nyistandsatte herberg på Via de la Plata.
Du kan læse mere om Via de la Plata her på siden under Europæiske pilgrimsveje. Jeg gik ruten i foråret 2012 og har planer om at gå den igen her i foråret, hvorefter jeg vil opdatere informationerne om Via de la Plata.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar