onsdag den 22. marts 2017

Aggressive hunde på Caminoen ?

På nogle af pilgrimsvejene kan man møde hunde, der får hjertet til at banke hurtigere.
Kan man blive angrebet af hunde på Caminoen ?,lyder spørgsmålet. Og svaret er, at det kan ske, men der er nogle ruter, hvor sandsynligheden er minimeret gennem årene.
På mine mange kilometer på diverse pilgrimsstier er jeg blevet direkte angrebet af hunde to gange, og jeg har følt mig truet af aggressive hunde flere gange. Og jeg må indrømme, at aggressive hunde får hjertet til at banke lidt hurtigere.
Første gang, hvor det var rigtig slemt, var i 1997 på Camino Frances. Det var før jeg begyndte at gå med stok, og jeg fulgtes med min (den gang) kun 12 årige søn, der ikke var stor af sin alder. To meget store hunde - formentlig gårdhunde - var sluppet ud og gik direkte til angreb på os. Til alt held kom tre spanske pilgrimme med kraftige træstokke os til hjælp. Vi løb, mens de tog kampen op mod hundene, og det endte faktisk med, at de slog den ene ihjel.
Anden gang jeg blev angrebet var 18 år senere i 2015, hvor vi gik to pilgrimme sammen en morgen mellem Arles og Montpellier på anden dagen af Via Tolosana, Jakobsvejen fra Arles til Somportpasset i Pyrenæerne. Her kom der pludselig en hund og angreb os bagfra uden forinden at have givet nogen lyd fra sig. Den bed - heldigvis i min rygsæk. Vi holdt den på afstand med vores teleskopstokke og gik videre, indtil hunden opgav og vendte om.
Derudover har jeg flere gange oplevet gøende, aggressive hunde, men ovennævnte gange er de eneste, hvor jeg har haft direkte fysisk kontakt med dem.
Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg synes, at aggressive hunde er meget ubehagelige, men det holder mig ikke fra pilgrimsstierne.
Min fornemmelse er, at jo flere pilgrimme, der er på en rute, jo fredeligere er hundene samme sted. På Camino Frances ( fra Saint Jean Pied de Port til Santiago) og Camino Portugues (fra Porto til Santiago) har jeg de senere år oplevet, at hundene ikke en gang gider se op, når man går forbi. De eneste hunde, der giver hals, er de hunde, der er lænkede eller bag hegn, og risikoen for at blive generet er meget begrænset. For 20 år siden var der rigtige vilde hunde på og langs Camino Frances, men de ignorerede os pilgrimme, hvis vi holdt os fra dem - også fra de små hvalpe der eller gjorde alt for at få kontakt. I dag er der mig bekendt ingen vilde hunde tilbage langs Camino Frances. De er simpelthen blevet presset ud af de mange pilgrimme.
På flere ikke-danske pilgrimshjemmesider/pilgrimsfora er der jævnligt debat/forslag om, hvordan man holder aggressive hunde stangen. Det er selv muligt at lede lidt på nettet og læse de forskellige råd. Og der findes mange råd om, hvad man gør for at holde hundene på afstand, og jeg aner ikke, hvilke råd der er de bedste at følge. Selv har jeg erfaret, at det virker, som om min stok (teleskop) holder hundene på afstand og kommer en hund for tæt på, holder jeg stokken mellem mig og hunden, alt imens jeg går videre. Generelt prøver jeg at ignorere de hunde, jeg passerer, og udover de to ovennævnte tilfælde, kan jeg ikke erindrer direkte angreb, men må indrømme, at det ikke altid har været lige rart at skulle passere en ophidset hund.
Jeg har også haft en ret modsat, men heller ikke særlig rar oplevelse med en hund på Camino del Norte i 2012. En meget fredelig hund "kastede sin kærlighed" på min medpilgrim og jeg, og vi kunne simpelthen ikke få hunden til at forlade os og gå hjem, hvor den hørte til (Hvor det så var). Den løb foran, bagved, rundt omkring os, ud på kørevejen og tilbage igen - logrende med halen - i et par timer og altså en del kilometer. På Camino del Norte passerer man/går langs med relativt mange asfaltveje med biler, og det var flere steder direkte farligt, når hunden løb ud på vejen med bremsende biler til følge. På et tidspunkt mødte vi to yngre tyske pilgrimspiger, som bare synes, at hunden var så sød. De begyndte - trods vore advarsler - at give den noget at spise, hvorefter de kom til "at hænge på den", mens vi lettede gik videre. Hvad der blev af hunden, har jeg ingen anelse om. Men de direkte farlige situationer med hårdt bremsende biler og - meget naturligt - vrede bilister hører også til de situationer på en pilgrimsvandring, der kan få hjertet til at slå lidt for hurtigt.