torsdag den 9. marts 2017

Spansk postvæsen gør rygsæktransport endnu nemmere.

Pilgrimme, der ønsker rygsæktransport, kan nu bestille dag til dag indtil kl. 21.00 om aftenen.
Det spanske postvæsen har i de senere år gjort mere og mere ud af rygsæktransport for pilgrimme. Det startede for få år siden som et forsøg på Camino Frances, og her fra 1. april udvides mulighederne yderligere. Der er nu to forskellige måder at etablere sin rygsæktransport med postvæsnet. Den ene er - som hidtil - en samlet bestilling for hele eller dele af en af pilgrimsruterne på en gang. Sådan at den enkelte pilgrim planlægger sin rute, bestiller overnatning, og derefter rygsæktransport for den del af pilgrimsruten, man måtte ønske, så bagagen hver dag transporteres fra bestilt overnatningssted til bestilt overnatningssted.
Men fra 1. april bliver det endnu nemmere. Idet pilgrimmene som alternativ til en færdig planlægning af hele ruten, hver dag inden kl. 21.00 kan bestille bagagetransport til den følgende dag. Det betyder, at pilgrimmen kun behøver at planlægge sin tur en dag frem. Du kan læse mere om den udvidede service på postvæsnets hjemmeside: www.elcaminoconcorreos.com , eller du kan ringe (+34 683440022 ) eller sende en e-mail til paqmochila@correos.com og få mere at vide.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar