onsdag den 15. marts 2017

To pilgrimme i livsfare i Pyrenæerne

To brasilianske pilgrimme - far og søn - er hentet ned af redningsmandskab fra Napoleonsruten mellem Saint Jean Pied de Port og Roncesvalles.
Der er stadig pilgrimme, der drager af Napoleonsruten i dårligt vejr, selvom ruten formelt er lukket fra 1. november til 1. april, ligesom man derudover altid skal tjekke vejrudsigten inden opstigningen mod Col de Leopoder. Det er to spanske avishjemmesider, der beretter om en dramatisk redning i Pyrenæerne af to brasilianske pilgrimme, far og søn, på henholdsvis 43 år og 19 år. De to pilgrimme var gået over i tæt tåge med temperaturer omkring frysepunktet, og især den unge pilgrim var stærkt dehydreret efter redningsaktionen, som brandvæsnet i i Navarra stod for. Det tog 30 timer at finde frem til pilgrimmene, der dog heldigvis overlevede og blev modtaget med varm the og varme tæpper i klosterherberget i Roncesvalles. De seneste gange, hvor pilgrimme har trodset advarselsskiltene og gået op i bjergene, selvom ruten formelt var lukket, har henholdsvis de franske og spanske myndigheder sendt en rimelig stor regning til de reddede pilgrimme efterfølgende. Jeg har tidligere skrevet om at gå i bjerge her på siden, og specielt om bjergruten mellem Saint Jean Pied de Port og Roncensvalles.
Du kan læse mere om redningsaktionen på disse hjemmesider: http://navarra.elespanol.com/articulo/sucesos/rescate-peregrinos-padre-hijo-refugio-izandorre-roncesvalles/20170313192457102257.html Og på denne: http://www.noticiasdenavarra.com/2017/03/12/vecinos/sangesapirineos/los-bomberos-de-auritz-adquieren-un-vehiculo-para-rescates-en-la-nieve
Brandfolkene har på deres hjemmeside lavet deres egne billeddækkede kommentater af redningsaktionen. De lægger ikke skjul på, at pilgrimmene var advaret, før de gik op.
Se her: https://twitter.com/BomberosNavarra/status/841352938140372993

Ingen kommentarer:

Send en kommentar