lørdag den 18. marts 2017

Tænk dig om, før du passerer Pyrenæerne

Det er ikke længere gratis at gå af den "lukkede" pilgrimssti over Pyrenæerne, hvis du pludselig behøver hjælp.
Historien fra forleden om to brasilianske pilgrimme, der blev hentet ned fra pilgrimsstien/Napoleonsruten over Pyrenæerne stærkt dehydrerede efter 30 timers søgning, får mig til nok engang at repeterer tidligere historier:
Redningsmyndighederne i Baskerlandet (Sydfrankrig og Nordspanien/Navarra ) er blevet godt trætte af pilgrimme, der går af Napoleonsruten (Camino Frances) over Pyrenæerne - enten i vintermånederne fra 1. november til 1. april, hvor stien de seneste få år har været "vinterlukket", eller hvis de går over i sommerhalvåret, når opsatte advarselsskilte fortæller, at vejret er for dårligt til at passerer netop den dag, man havde tænkt sig. Tidligere tog redningsmandskabet "gratis" op og reddede de pilgrimme, der trods alle advarsler, alligevel gik over, men i de seneste få år er der kommet en meget stor regning til de uforsigtige pilgrimme bagefter. I vinteren 2016/17 er mindst en pilgrim - og det endda en bjergerfaren spanier - død på vejen over, mens adskillige er blevet hentet ned af redningsmandskab, der på nettet ikke lægger skjul på, at de er lidt trætte af at sætte livet på spil for uforsigtige pilgrimme. I 2014 blev det til over 70 redningsaktioner i Pyrenæerne, hvilket førte til den nye politik med permanent lukning i fem måneder af året, samt udskrivelser af regninger til dem, der trodser forbudet og skal hentes ned med helikopter, snekøretøjer eller af redningsmandskab til fods.
Pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port har på deres hjemmeside (http://www.aucoeurduchemin.org/Actualites/ACCUEIL-TOUTE-L-ANNEE ) lavet en oversigt, der viser hvad det kan komme til at koste pilgrimme, der går over Napoleonsruten - trods advarsler og forbud:
Le non respect de ce décret entrainera les sanctions suivantes/
- Une amende pouvant atteindre les 12.000€
- Si des secours s’avèrent nécéssaires , ils seront entièrement payants :
PRIX DE L’HEURE d’intervention :
Pour CHAQUE secouriste : 30 €
Ambulance.........................65€
Jeep,Fourgon etc.................30€
Secours aériens : Helico ambulance ....... € 1360.00
Helico de secours.........€ 1400.00
Comme on dit :" ça calme tout de suite !!!!!!"
(Ovenstående behgøver vist ikke at blive oversat)

Derfor følgende:

Der er to pilgrimsveje over Pyrenæerne fra Saint Jean Pied de Port.
Den ene, som undertegnede finder langt smukkest og mest interessant, Napoleonsruten, via bjeget Leopoder. Men denne rute er svær at passerer i dårligt vejr, tåge, sne, storm og stærk regn. Om vinteren er den - som forholdsvis nyt - lukket fra 1. november til 1. april.
Den alternative vej går gennem mere beboet område og over byen Valcarlos, hvor det i øvrigt er muligt at overnatte. Den er et udmærket alternativ, hvis det er for farligt at gå over Leopoder. På pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port ved de altid besked. Spørg der.
Jeg har gået over Pyrenæerne 6 gange ( 4 gange af Napoleonsruten, 1 gang over Valcarlos og 1 gang længere mod øst, via Somportpasset.) Jeg ved, hvad det drejer sig om; for den ene gang blæste det så meget på Napoleonsruten (medio maj), at jeg mener, at ruten burde have været lukket. De andre gange har jeg nydt turen over Leopoder med
flotte udsigter, vilde heste og behagelig sus i maven, ligesom turen over Somportpasset står som et af de store øjeblikke i mit pilgrimsliv.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar