onsdag den 11. januar 2017

Paris får en afmærket Jakobsrute

Pilgrimme, der vil gå til Santiago fra Paris, får hjælp af ny afmærket rute gennem byen. Det er ikke helt klart, hvornår de er helt færdige.
Efter års tilløb er pilgrimmene bag den franske jakobshjemmeside http://chemincompostelle.over-blog.com/ nu gået i gang med at sætte muslingeskaller ned på ruten gennem Paris mod Santiago.
Ruten passerer meget naturligt både Sankt Jakobstårnet, (Tour Saint-Jacques) lige ved Seinen tæt på den store Katedral, Notre Dame, og fortsætter af Rue Saint Jacques mod syd. Der skulle være 1770 kilometer fra Paris til Santiago over Orleans, Tours, Portiers, Saintes, Bourdeaux og Dax inden ruten rammer Saint Jean Pied de Port, hvor turen går over Pyrenæerne og videre af Camino Frances til Santiago. De franske pilgrimme sætter både muslingeskaller ned i belægningen, ligesom der flere steder laves pile, så pilgrimmene kan finde vej.
Her et billede fra Tour Saint-Jacques, hvor en hel del jakobspilgrimme traditionen tro beder en bøn, tænder et lys eller bare af traditionelle grunde skal en tur forbi inden turen går syd på mod Sankt Jakobs grav, Compostelle, som "Caminoen" hedder i Frankrig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar