tirsdag den 31. januar 2017

Gamle jakobsveje genopstår !

I Nordtyskland mellem Celle og Hanover, syd for Lüneburger Heide, har "middelalderens jakobsriddere" reetableret både jakobsvej og broderskab.
Dette er IKKE nogen politisk hjemmeside, men alene en hjemmeside, der ønsker at informere og fortælle historier om pilgrimsvandring i såvel nutid som historisk lys. Trods det, finder jeg det alligevel interessant, at samtidig med at det europæiske grænseoverskridende samarbejde er i krise, kan man på nettet dagligt finde nyheder, hjemmesider og andet, der arbejder på at holde Europa sammen ved at fortsætte arbejdet med reetablering af middelalderens fremmeste fredelige grænseoverskridende aktivitet, pilgrimsvandring. I Nordtyskland, mellem Celle og Hanover fik nogle - mest ældre - jakobspilgrimme i 2009 ideen til at gendanne det ældste jakobsbroderskab i Norden, Bruderschaft der Mudzborgh.
Formålet med dette over 1000 år gamle ridderbroderskab er det samme i dag, som for 1000 år siden, nemlig at beskytte/hjælpe pilgrimme på vej til Santiago. Slottet Mudzborgh lå på Den trans-europæske Jakobsvej mellem Hamborg og Hanover. I dag er denne rute også reetableret, og det skulle være muligt - bl.a. på grund af Jakobsbrødrene - at finde overnatning på ruten. Hvis nogen skulle have lyst til at prøve denne rute, kan man af hjemmesiden læse, at der fra Mudzborgh skulle være 2.450 km til Santiago, eller ca 3 måneders vandring. Du kan læse mere om både rute og broderskab på: http://www.bruderschaft-der-mudzborgh.de
Her nutidens jakobsbrødre i deres historiske dragt:
(Billedet er taget fra brødrene hjemmeside.)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar