søndag den 25. oktober 2015

Nu åbner det nye pilgrimscenter i Santiago

En af de nærmeste dage er det slut med at hente Compostella i Rua de Vilar.
Over 2.000 nye pilgrimme dagligt i juli og august har presset det gamle pilgrimscenter i Rua de Vilar meget tæt på Katedralen i Santiago til bristepunktet.Køerne denne sommer har virket uendelige på de mange, der ville have Compostella. Derfor satte Katedralen allerede tidligt på året en stor renovation af et gammelt "alderdomshjem" lidt længere fra Katedralen, men dog i den gamle bydel i gang, og nu meldes indretningen så færdig, at det nye center åbner en af de allernærmeste dage. Det ligger i Rua Carretas, der vel bedst kan oversættes med Barmhjertighedsgaden.
Det nye center kommer - ud over selve pilgrimskontoret . til at være centrum for en masse forskellige aktiviteter samtidig. Der bliver vaskeri, bibliotek, kapel, turistkontor med mulighed for at købe hjemrejsebilletter, opholdsrum, samt diverse mødelokaler og kontorer for pilgrimsforeninger, samt mødesteder for forskellige sproggrupper.
Lige nu er det meste af Rua Carretas (jævnfør billedet) også under istandsættelse, men i følge spanske pilgrimshjemmesider skulle det hele være klar en af de kommende dage.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar