søndag den 18. oktober 2015

Film fra Refugio Gaucelmo i Rabanal

Amerikanske Elisabeth Brandt har været frivillig på et af de ældste herberg på Camino Frances i sommer og har her i oktober offentliggjort en lille film om livet på et pilgrimsherberg.
Refugio Gaucelmo er lidt af en institution på Caminoen. Herberget har været drevet de seneste 30 år som et donativo-herberg (d.v.s. uden fast betaling. Den enkelte pilgrim bestemmer selv, hvor meget de vil lægge). I dag er det den engelske pilgrimsfgorening, der står for herberget, som i mange år var det eneste herberg mellem Astorga og Jernkorset, hvor alle pilgrimme lægger en sten inden de nærmer sig den større by Ponferrada og Galicien. Der bor kun 30-40 mennesker helårs i Rabanal, der i dag rummer tre herberger, et par restauranter og en lille købmand. Og først men ikke mindst et Benedektinerkloster og en stemningsnigsfuld pilgrimskirke fra middelalderen. I den film, som jeg nedenfor giver et link til, får man desværre ikke så meget at vide om kirken og munkene. Herberget, der har en varm og meget gæstfri atmosfære, fylder stort set hele filmen. Så her lidt om klostret, der kun har nogle få fastboende munke,- men antallet af munke øges i sommerhalvåret, hvor tyske benediktinere fra kæmpeklostret i Münsterschwarzach i Bayern flytter ind. De tyske munke er på udgang fra moderklostret tre måneder af gangen for at tage sig specielt af de pilgrimme, der passerer Rabanal. Der er messer og tidebønner dagligt, ligesom det er muligt for pilgrimme af begge køn af overnatte i klostret og deltage i munkenes liv, hvis de bliver mindst to nætter - en slags retræte midt i pilgrimsvandringen mod Santiago.
Men her filmen, som altså først og fremmest viser livet i Refugio Gaucelmo, hvor pilgrimmene på rigtig engelsk vis modtages med the og engelsk kage om eftermiddagen, og hvor de hver morgen tilbydes morgenmad, før turen går videre. Refugiet modtager kun pilgrimme, der selv bærer bagagen og ikke tager bus eller tog. Cyklister modtages først efter kl. 17.00, hvis der stadig er plads, hvilket der næppe er efter kl. 17.00 i sommerhalvåret.
Elisabeths Brandts film kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=9eFq2rUdGqo&feature=youtu.be