fredag den 30. oktober 2015

Donativo herberger på Camino del Norte går sammen

De ni herberger på Camino del Norte, der stadig ikke har nogen fast pris på overnatning, prøver at fastholde "Donativo".
Stadig flere af de herberger, der ikke skal give overskud, men bare løbe rundt med frivillig arbejdskraft, er begyndt at tage en fast lille betaling for overnatning. Det er blevet svært for dem at administrere frivillighedsprincippet, hvor den enkelte pilgrim ved udgangen lægger et beløb i bøssen efter behag. For år tilbage var der rigtig mange Donativo-herberg langs pilgrimsruterne - især den franske, Camino Frances. Men i takt med det stigende antal af pilgrimme, den mere slidtage og flere pilgrimme, der slet ikke har lagt i bøssen, er det ligesom ideen med Donativo-ideen har fået det svært. Nogen steder langs Camino Frances står de fast på denne ide, mest kendt er steder som f.eks. det menighedsdrevne herberg i kirketårnet i Granon, franciskanerlægbrødrene i Tosantos og det engelsk drevne herberg i Rabanal, men der er mange andre eksempler.
Flere herberg har også været udsat for pres udefra, idet hoteller og private herberger mener, at det er unfair konkurrence, at nogle private - oftest katolske - grupper fastholder gæstfrihed for pilgrimme, som det centrale, hvilket betyder, at pilgrimme først søger hen til Donativo-hergerne, der af mange opfattes som helt gratis. Det og problemer med økonomien har fået flere herberg - også non-prifit - til at ændre principperne, så de nu tager en beskeden fast betaling. Nogle kæmper stadig imod denne udvikling, og på Camino del Norte er ni herberger nu gået sammen for at hjælpe hinandenm, udveklse ideer og erfaringer. Det gælder 9 Donativo-herberger i O Bisonte de Maariz, de la Cabaña del Abuelo Peuto en Cantabria, el albergue de La Santa Cruz de Cantabria, Aves de Paso de Penduelles, Casa Belén de Cuerres, La Llamarga, La Ferrería de Amandi, El Reposo del Andayón, el albergue a donativo de Cadavedo og Bodenaya. De har besluttet sig for et årligt møde, hvor de vil drøfte fælles problemer. De understreger i en fælles erklæring, at de opfatter sig som et tilbud , et supplement til restauranter og andre "professionelle" langs Camino del Norte og ikke en konkurrent til dem, som skal leve af det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar