søndag den 22. marts 2015

Studerende udgør hovedparten af vinterpilgrimmene.

Men det er også arbejdsløse, pensionister, præster og husmødre, der går i de kolde måneder.
Jeg har tidligere her på siden gjort rede for, at det primært var unge mennesker, der gik på pilgrimsvandring til Santiago i de tre vintermåneder, og at de fleste gik af kulturelle/spirituelle årsager, mens kun ca 1/3 gik af religiøse grunde. Ligesom der er færre spaniere end ikke-spaniere på stien om vinteren, rekordmange dette år fra Korea, men dog flest fra diverse EU-lande, især Italien, Portugal, Tyskland og Frankrig
Nu har jeg modtaget tal for hvilke erhverv/beskæftigelse, som pilgrimmene opgiver, når de kommer til Santiago for at modtage deres Compostela, og det bekræfter udsagnet om, at vinterpilgrimsvandring er primært for unge.
Over 40 procent af pilgrimmene er nemlig studerende, hvilket ikke er så overraskende; mere overraskende er det måske, at hele 8½ procent er lærere/undervisere, mens kun godt 3 procent er pensionister. Nonner/søstre og præster udgjorde næsten 1 procent, arbejdsløse 2 procent, dem der skrev, at de var kunstnere udgjorde næsten 1½ procent, husmødre over 1 procent, mens resten fordelte sig på en række erhverv fra tjenestemænd, landmænd, fiskere/sømænd, ansatte, teknikere, liberale erhverv, samt 8 direktører.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar