lørdag den 28. marts 2015

Nu vælter pilgrimmene ind til Santiago

Man kniber sig selv i armen, I går fredag, den 27. marts, kom der 583 pilgrimme ind til Santiago. Jeg tror allerede nu, at jeg vil konstatere, at 2015 bliver nok en rekordår for pilgrimsvandring på jakobsvejene til Santiago, og at der bliver virkelig trængsel på Camino Francés i maj, juni, juli, august og september. Og at såvel katolske som kommunale herberger langs pilgrimsvejene, der næppe er færdige med den sidste udvidelse/ombygning, godt kan begynde at tænke i mange flere pilgrimme. Jeg tvivler på, at der bliver over 300.000 pilgrimme på jakobsvejene ind til santiago de Compostela i år, men med så stort et antal pilgrimme allerede i marts, vil det ikke overraske mig. Det nye langt større pilgrimscenter i selve Santiago, som jeg har skrevet om tidligere her på bloggen, er først klar langt senere på sommeren, så lige nu er der kø foran pilgrimscentret ved Katedralen det meste af dagen. Det er i øvrigt en rigtig hyggelig kø med glade mennesker. Herunder et billede med ankomne pilgrimme fra  oktober 2012, hvor der kom færre pilgrimme ind om dagen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar