søndag den 29. marts 2015

Prominent pilgrimsbesøg i Santiago

I disse dage har Santiago besøg af en flok særlige pilgrimme, der gik jakobsvejen fra Saint Jean Pied de Port.
I 1986, da antallet af årlige pilgrimme på Camino Francés ( med undtagelse af såkaldte hellige år) stadig var under 1.000, mødtes en mindre gruppe pilgrimme med rygsæk tilfældigt på jakobsvejen/caminoen mod Santiago. For en af pilgrimmene blev oplevelsen så stor, at han midtvejs på ruten besluttede at droppe sit borgerlige arbejde og forsøge at ernære sig som forfatter. Allerede i begyndelse af 1987 kom den første bog, Pilgrimmen, som blev startskudet til de hundredeogtundsindvis af pilgrimme, man nu årligt kan tælle på ikke bare Camino Francés, men på et hav af genopdagede pilgrimsveje i en stor del af Europa. De går på Jakobsveje i Italien, Østrig, Schweiz, Tyskland, Frankrig, Belgien og Portugal i store tal, og flere andre steder er de begyndt.
Jeg taler om den nu snart 69 årige brasilianske forfatter, Paulo Coelho, der i forbindelse med sit ophold i disse dage i Santiago, har givet interview til flere lokale aviser. Han fortæller, at den "pilgrimsfamilie" som han fik på Caminoen i 1986 har mødtes hvert år siden til gensynstræf et eller andet sted i verden, og at han oprindelig gik Caminoen, fordi han havde talt med sin mor om det på hendes dødsleje, og at han på Caminoen blev overbevist om, at han levede et helt forkert liv, og at han ville forsøger sig som fuldtidsforfatter. Derfor bogen Pilgrimmen, hvori han fortæller, hvordan pilgrimsvandringen ændrede hans liv. Bogen er udkommet i millionoplag på et utal af sprog - også dansk. Siden har millioner fra hele den vestlige (kristne) verden forsøgt at gøre ham kunsten efter, og i de seneste år ( 2011) efter en - åbenbart lige så skelsættende - bog i Sydkorea, er koreanske pilgrimme begyndt at følge efter.
I interviewet fortæller han også (Hvad i øvrigt ikke fremgik af den første bogudgivelsen i 1987), at han aldrig gennemførte, men kun nåede til Leon/eller O Ceobreio ( jeg synes stadig, at det er lidt uklart, hvor langt han egentlig nåede), men at selve vandringen de første ca 2/3 af ruten var så fantastisk en oplevelse, at det ændrede alt.
Selv hørte jeg første gang om bogen og Caminoen i februar 1988, hvor jeg gik fra kloster til kloster på Athos ( En græsk munkerepublik i det nordlige Grækenland med delvis selvstyre ), hvor min medpilgrim midt på en svedig opstigning sagde: Mærkeligt at vi går her, når der findes en veletableret over 1000 år gammel katolsk pilgrimsvej i Nordspanien. Det har - for mit vedkommende - siden ført til tusindvis af kilometer med rygsæk på diverse jakobsveje i flere europæiske lande.
I disse dage fejres Paulo Coelho i Santiago Compostela, som en helt, og han kan også med god grund stille sig bag det motto, der har bredt sig overalt, siden at genoptagelsen af den middelalderlige pilgrimsvandring er begyndt: "Vejen er målet".