søndag den 7. august 2016

Beredent politi på Camino Frances

Spansk politi fortsætter med ekstra patruljering på Camino Frances efter modet på en pilgrim for snart 1½ år siden.
Mordet på den amerikanske pilgrim Denise Thiem i april 2015 har sat sine spor på Caminoen. Selvom det er det første kendte mord på Caminoen i mands minde har debatten om sikkerheden for pilgrimme på Caminoen (Camino Frances) fortsat - ikke mindst i engelsksprogede medier og hjemmesider. I Rioja-området har de denne sommer lånt beredent politi i Madrid, der i de tre sommermåneder skal ride på og langs Camino Frances i Rioja - regionen.
For et par år siden blev der meldt om falske pilgrimme eller andre pågående "tiggere" - primært rumænske "turister", der forsøgte at franarre eller stjæle penge fra pilgrimme. Denne gene for pilgrimmene synes dog at have aftaget, idet hverken hjemmesider eller spanske aviser længere omtaler problemet.
Hvor stor en betydning, den øgede patruljering af politi på Caminoen har haft er svær at sige. I de seneste 25 år er over 125 pilgrimme af ca 3 millioner pilgrimme ialt omkommet på Camino Frances. De fleste på grund af problemer med hjertet, andre på grund af ulykker på stierne eller fordi de er gået op i bjergene i snestorm, tåge eller andet dårligt vejr. En, den amerikanske pilgrim, Denise Thiem, er myrdet af en spansk mand, der i retten fortalte, at han havde forsøgt at stjæle hendes penge, hvorefter de var kommet i slagsmål, hvor han havde ramt hende i hovedet med en sten. ( Her et billede af politi til hest i Logronos gader gengivet fra el Correo Gallego)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar