fredag den 5. februar 2016

Vinter-caminoen uden om bjergene bruges stort set ikke

Langt de fleste vinterpilgrimme følger Camino Frances.
De seneste års forsøg, på at få vinterpilgrimme på Camino frances til at gå uden om bjergene ved O Cebreiro for at støde til Camino Sanabres og gå ind i Santiago fra Syd efter at have passeret Ulla-floden, er ikke lykkedes. I januar i år kom, der 1.304 pilgrimme til Santiago - kun 1 pilgrim meldte ved ankomsten at have taget turen af Camino Inverno / Vinter Caminoen.
Det er stadig den traditionelle Camino Frances, der er langt den mest populære af alle jakobsvejene i Spanien - også om vinteren, idet 2/3 eller 862 af januars pilgrimme gik ind den vej. 167 havde startet turen i Saint Jean Pied de Port, en enkelt havde gået helt fra Holland.
Ellers fordeler januars pilgrimme sig på følgende ruter: Camino Portugues 217, heraf havde 13 startet i Lissabon og 3 i Fatima; 66 pilgrimme havde valgt den ret skrappe tur af Camino Primitivo, som ikke er spor let om vinteren. 60 har taget den meget korte tur af Camino Ingles (den engelske rute), der ser ud til at blive mere og mere populær, mens 45 tog Camino del Norte og 43 gik af Via de la Plata, hvor en enkelt havde gået helt fra Malaga.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar